1944 – ‘Det danske frihedsråd’ sender repræsentant til Moskva

Berlin (RB).

‘Det kæmpende Danmark’ den russiske imperialismes forkæmper, hedder det i en tysk kommentar
Til London er der ifl. Reuter indløbet et af Sovjetregeringen og ‘Det danske Frihedsråd’ affattet communique, hvori der gives meddelelse om udnævnelse af en repræsentant i Sovjetunionen for det såkaldte “kæmpende Danmark”.
Denne meddelelse i herværende politiske kredse i forbindelse med med Sovjretruslands bestræbelser for at vinde indflydelse overalt i Europa. Foruden i Baltikum, Finland, Østeuropa og Sydøsteuropa søger russerne, erklærer man i Wilhelmsstrasse, nu også at fremme deres aspirationer mod nord ved at støtte en bevægelse, der påstår at arbejde for et nyt Danmark, men i virkeligheden er den sovjetrussiske imperialismes forkæmper. I denne forbindelse henvises der i Berling til den kendte kendsgerning, at den sovjetrussiske udenrigsminister Molotov under sit besøg i Berlin 1940 udtrykkelig gjorde rigsregeringen opmærksom på den interesse, Sovjetrusland havde i problemet angående Bælterne og Kattegat. Anerkendelsen af den repræsentant i Sovjetunionen fra det såkaldte “kæmpende Danmark” bekræfter, efter hvad man skønner her, at Moskva nu også forsøger at skaffe sig ganske bestemte politiske positioner også i Nordvesteuropa.

Kilde: Herning Avis, 12. juli 1944

1944 – Hvis der kommer invasion

i Danmark vil hele landets befolkning hilse de allierede tropper velkommen i forståelse af, at det er befrielsens time, der slår for vort land. Talrige mennesker ønsker at yde de allierede al mulig hjælp for derigennem at gøre en indsats for Danmarks frihed. Imidlertid ønsker Danmarks Frihedsråd på forhånd at advare imod overilede og tankeløse handlinger

Vær på vagt over for falsk alarm!
Den mulighed foreligger, at tyskerne ved at give falsk alarm vil søge at
afsløre de kræfter, der er beredt til at hjælpe invasionstropperne. Det kan også ske, at der i rekognoscerings- eller afledningsøjemed foretages landsætning af mindre allierede styrker på dansk territorium – såkaldte “commando-raids” – der ikke er led i nogen invasion. I begge tilfælde er det ikke blot unyttigt, men direkte skadeligt at iværksætte modstandshandlinger fra befolkningens side. Derfor opfordrer Frihedsrådet indstændigt enhver landsmand til ikke på egen hånd
at påbegynde nogen aktion, men afvente det signal, der vil blive givet af Frihedsrådet
eller gennem Londonradioen. […]

Hvad enhver kan udføre
er at yde direkte og indirekte hjælp til invasionstropperne, hvor de trænger frem.
Meget vigtigt er det under under ingen omstændigheder at flygte. Folkemængder på vejene vil hindre
de allierede luftstyrker i deres angreb på tyske kommunikationslinjer og risikerer i øvrigt
hensynsløs beskydning fra tysk side.

Bliv i Deres hjem! Søger under kamphandlinger dækning i kælderene eller grav forud smalle, dybe zig-zig-grave i haven eller på marken overdækket med et splintsikkert 50 cm. tykt jorddækket tag. Det vil beskytte mod granatsplinter, infanteri- og maskingeværild.

Stil dem i øvrigt til rådighed for invasionstropperne med vejvisning og oplysninger. Hold dem derfor så vidt muligt underrettet om tyske troppebevægelser, befæstningsanlæg og vejspærringer på Deres egn. Vildledende oplysninger til de tyske tropper er også nyttigt; de skal ikke kunne stole på nogen dansk!

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 2. årg. februar 1944

1943 – Tyskerne er fredløse i dagens Danmark

og de vil være det indtil det øjeblik, den sidste soldat har forladt den danske jord

Det er yderst beklageligt, hvis sagesløse danske borgere kommer til skade under partisanernes kamp mod undertrykkerne, men nu véd enhver, at det er livsfarligt, at være i stue med tyskerne, og kan rette sig derefter. De organer, der før den 29. august arbejdede forrest i kampen mod undertrykkerne, står nu sammen i en enhedsfront. Der er blevet dannet et Danmarks Frihedsråd af repræsentanter for de danske bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med folkets ønsker aktivet vil bekæmpe den tyske besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt land.

Rådets medlemmer har afgivet højtideligt løft om i arbejdet for Danmarks frihed at sætte dette mål over ethvert partihensyn og enhver særinteresse, og Rådet arbejder for de demokratiske idéer og vil bekæmpe ikke alene de ydre fjender, men også de danske nazister, overløber og kapitulanter.

Således er altså situationen i dagens Danmark. Folket står samlet i kampen mod tyskerne, og der kæmpes dag og nat – mere intensivt end nogensinde før – og det fortæller den frie verden, at vi er lykkelige og stolte over, at dannebrog er kommet til top ved siden af de øvrige fra de allierede nationer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad, De Frie Danske, 31. oktober 1943, nr. 1, 3. årgang.

1943 – Samling mod nazismen

Fra den dag, de tyske tropper i 1940 besatte vort land, har viljen til at yde modstand mod nazisterne været levende i det danske folk. Efterhånden som den tyske indflydelse på landets styre tiltog, og værnemagten i stadig højere grad søgte at udnytte vore hjælpemidler i sin krigsførelses tjeneste, opstod der i Danmark en række bevægelser og blade, der gav udtryk for folkets modstandsvilje og organiserede den danske frihedskamp. Denne virksomhed måtte på grund af vore regeringers og vor Rigsdags eftergivenhed føres i strid med undtagelseslovgivningen, som de fremmede har gennemtvunget.

De organer, der således har ført an i kampen mod tyskerne, har i arbejdet for det fælles mål støttet hinanden, når lejlighed gaves, men de har ikke – som det er tilfældet i andre undertrykte lande – haft nogen fælles ledelse. Efter den 29. august 1943 er imidlertid ønskeligheden af et sådant organ bleven åbenbar, dels fordi vort folk under de skærpede tyske forholdsregler ønsker den aktive kamp ført med endnu større kraft end hidtil, dels fordi kampens vilkår er blevet således strammet, at den mest effektive organisation er påkrævet.

I forståelse heraf er DANMARKS FRIHEDSRÅD oprettet og har vedtaget følgende:

  • 1. DANMARKS FRIHEDSRÅD er dannet af repræsentanter for de danske bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med folkets ønsker aktivt til at bekæmpe den tyske besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit uafhængigt land.
  • 2. Rådet har optaget en repræsentant for De Frie Danske i udlandet, hvis betydningsfulde arbejde for Danmarks sag vi i høj grad anerkender.
  • 3. Rådets medlemmer afgiver højtideligt løfte om i arbejdet for Danmarks frihed at sætte dette mål over ethvert partihensyn og enhver særinteresse.
  • 4. Rådet vil henvende sig til folket gennem den frie presse, hvis opgave det er at vise de veje, der fører til friheden, og – trods vanskelige arbejdsvilkår – at bringe befolkningen den ærlige oplysning, som tyskerne hindrer presse og radio i at udbrede.
  • 5. Rådet arbejder for de demokratiske idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre fjender, men også de danske nazister, overløbere og kapitulanter.
  • 6. Rådets opgave er at organisere modstanden mod tyskere på alle områder og med alle de midler, der står til folkets rådighed.

September 1943,
Danmarks Frihedsråd

Kilde: Det illegale blad: Frit Danmark, 9. oktober 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Den nationale folkefront mod nazismen er nu en kendsgerning

Meddelelse om dannelse af Danmarks Frihedsråd

Fra den dag, de tyske tropper i 1940 besatte vort land, har viljen til at yde modstand mod nazisterne været levende i det danske folk. Efterhånden som den tyske Indflydelse på landets styre tiltog, og Værnemagten i stadig højere grad søgte at udnytte vore hjælpemidler i sin krigsførelses tjeneste, opstod der i Danmark en række bevægelser og blade, der gav udtryk for folkets modstandsvilje og organiserede den danske frihedskamp. Denne virksomhed måtte på grund af vore regeringers og vor Rigsdags eftergivenhed føres i strid med undtagelseslovgivningen, som de fremmede har gennemtvunget.

De organer, der således har ført an i kampen mod tyskerne, har i arbejdet for det fælles mål støttet hinanden, når kejligheden gaves, men de har ikke – som det er tilfældet i andre undertrykte lande – haft nogen fælles ledelse. Efter den 29. august 1943 er imidlertid ønskeligheden af et sådant organ blevet åbenbar, dels fordi vort folk under de skærpede tyske forholdsregler ønsker den aktive kamp ført med endnu større kraft end hidtil, dels fordi kampens vilkår er blevet således strammet, at den mest effektive organisation er påkrævet.

I forståelse hermed er DANMARKS FRIHEDSRÅD blevet oprettet og har vedtaget følgende:

  1. DANMARKS FRIHEDSRÅD er dannet af repræsentanter for de danske bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med folkets ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt land.
  2. Rådet har optaget en repræsentant for De frie Danske i udlandet, hvis betydningsfulde arbejde for Danmarks sag vi i høj grad anerkender.
  3. Rådets medlemmer afgiver højtideligt løfte om i arbejdet for Danmarks frihed at sætte dette mål over ethvert partihensyn og enhver særinteresse.
  4. Rådet vil henvende sig til folket gennem den frie presse, hvis opgave det er at vise de veje, der fører til friheden og – trods vanskelige arbejdsvilkår – at bringe befolkningen den ærlige oplysning, som tyskerne hindrer presse og radio i at udbrede.
  5. Rådet arbejder for de demokratiske Idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre fjender, men også de danske nazister, overløbere og kapitulanter.
  6. Rådets opgave er at organisere modstanden mod tyskerne på alle områder og med alle de midler, der står til folkets rådighed.

Kilde: Meddelelse om dannelse af Danmarks Frihedsråd, september 1943. www.danmarkshistorien.dk

1943 – Opråb angående hjælp til tyske flygtninge

Under den sidste tids flygtningetransporter fra Tyskland til Danmark er det på grund af svigtende tysk organisation forekommet, at tyske fødende kvinder, dødssyge småbørn og mennesker lidende af farlige epidemiske sygdomme har måttet indlægges på danske sygehuse og behandles af danske læger og sygeplejersker. Trods tyskernes umenneskelige behandling af danske statsborgere har man ydet denne nødhjælp.

Danske læger og sygeplejersker har stedse i enkelttilfælde behandlet syge mennesker i nød, enten det var tyskere, allierede eller danske sabotører – selv under trussel af fængselstraf, men det er ikke en opgave for det danske folk, som i praksis anerkendes som allieret nation gennem sine myndigheder og organisationer at etablere sanitetstjeneste for tyskerne og derved lette deres krigsførelse. Den opgave må løses af tyskerne selv.

Nå der fra visse sider har været fremsat forslag om meget vidtgående hjælp til flygtningene som en modydelse fra dansk side i håb om at opnå en bedre behandling af internerede danske gendarmer betjente og eventuelt andre, må det fastslås, at der ikke kan handles herom. Hvis tyskerne i den 11. Time indser, at behandlingen af de deporterede danske statsborgere er en skamplet på det tyske folk og søger at råde bod herpå, er det godt, men det kan ikke berettige til forventninger om modydelser fra dansk side.

Den 21. Marts 1945.                                         Danmarks Frihedsråd.

Kilde: Opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945. www.danmarkshistorien.dk