1942 – Årstidernes forskellige produkter

En en lille oversigt, over på hvilke årstider findes forskelige produkter. Oversigten strammer fra den nazistiske avis Fædrelandet.

Januar:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, hummer og østers.
Grøntsager: Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, suppeurter, karse og salat.

Februar:
Fisk: Laks, gjedder, torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, pigvar, hummer og østers.
Grøntsager: Blomkål, spinat, skorzoner-rødder, hvidkål, Grønkål, salat, karse, botfeldtske roer og indivie.

Marts:
Fisk: Kuller, gjedder, torsk, kabliau, laks, ål, rødspætter, pigvar, aborre, fisketunger, brasen, helleflynder, hummer, krebs, østers og rejser.
Grøntsager: Blomkål, eng. selleri, spinat, salat, roer, kål, radiser.

April:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, pigvar, aborre, helleflynder, ål, hornfisk og rejser.
Grøntsager: Blomkål, spinat, kørvel, salat, karse, radiser og karotter.

Maj:
Fisk: Laks, gjedder, hornfisk, brasen, aborrer, rødspætter, ål, stenbider, kuller, hummer og rejser.
Grøntsager: Asparges, blomkål, karotter, spinat, kørvel, bønner, salat og hvidroer.

Juni:
Fisk: Hornfisk, stenbider, slid, makrel, brasen, aborre, ål, rødspætter, krebs og rejser.
Grøntsager: Blomkål, ærter, syre, kørvel, spinat, hvidroer, nye kartofler, salat, radiser, agurker, nye suppeurter og spidskål.

Juli:
Fisk: Laks, gjedder, rødspætter, sild, makrel, fisketunger, hummer, rejser og krebs.
Grøntsager: Spinat, kørvel, syre, ærter, blomkål, suppeurter, radiser og champignon.

August:
Fisk: Fisketunger, pigvar, rødspætter, aborre, sild, laks, gjedder, krebs og rejser.
Grøntsager: Kørvel, bønner, urter, kål, champignon, savoykål, spinat og syre.

September:
Fisk: Ål, rødspætter, sild, karper, krabber, østers og krebs.
Grøntsager: savoykål, hvidkål, rødkål, spinat, bønner, ærter, suppeurter, artiskokker og champignon.

Oktober:
Fisk: rødspætter, torsk, ål, sild, laksørred, karper, hummer, østers og krebs.
Grøntsager: Suppeurter, alle kålsorter, spinat, artiskokker, skovsonerrødder og champignon.

November:
Fisk: Torsk, kabliau, laks, muslimer, østers og hummer.
Grøntsager: Suppeurter, spinat, grønkål, rødkål, hvidkål, blomkål, slikporer og kørvel.

December:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, sild, ål, muslinger, østers og hummer.
Grøntsager: Al slags kål og urter, radiser, spinat og karse.

Kilder: på hvilke årstider findes forskelige produkter, Fædrelandet, 20. april 1942

1941 – Et frikorps for militært uddannede

Ved siden af Regiment Nordland er der, efter hvad der meddeles Ritzaus Bureau, et frikorps under dannelse, der kun optager frivillige, som er militært uddannet. I arbejdet for dette frikorps deltager bl.a. flere kendte officerer, og det er meningen at henvende sig til det danske og tyske myndigheder om sagen.

Om Regiment Nordlands uddannelse i lejren Sennheim i øvre Elsass oplyser Frits Clausens blad Fædrelandet den 26. og 27. ds.:

Ved siden af sporten og den militæriske elementæruddanlse, er det Sennheimlejrens første opgave, at give de nordiske SS-mænd grundlaget for det tyske sprog, geografi, historie og kultur og at gennemføre verdensanskuelses-undervisning. Den faste uddannelsestid er 8 uger.

De danske tropper, der er uddannet i Regiment Nordland, og som sammen med regimenterne, Vestland og Germanika danner Division Viking, får deres ganske særlige mærke […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.

1941 – Frikorps Danmark er oprettet

Under kommando af oberstløjtnant C. P. Kryssing og kaptajn Thor Jørgensen som stabschef.
Korpset formes af frivillige danske værnepligtige
.

Hvervekontoret for Frivillige udsendte i aftes følgende bekendtgørelse:
Under ledelse af oberstløjtnant C. P. Kryssing, der er chef for 5. artilleri afdeling, Holdbæk, er der i dag oprettet et frikorps. Frikorpsets navn er “Danmark”. Stabschef hos oberstløjtnant Kryssing er kaptajn i fodfolket Thor Jørgensen, Holbæk. Frikorps Danmark står under kommando af danske officerer og underofficerer. Frikorpset formes af danske mænd, der har aftjent deres værnepligt efter 1931. Alle danske mænd, som opfylder disse betingelser, opfordres til at melde sig til Frikorps Danmark. Danske mænd, som ikke opfylder betingelserne til Frikorps Danmark, melder sig til Regiment Nordland. Frikorps Danmark og Regiment Nordland kæmper for det nye Europas og Danmarks sag mod kommunismen […]

Kilde: Uddrag, Fædrelandet, 29. juni 1941.

1941 – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven

Efter flere nazistiske presse angreb på Socialdemokratiet, svarede partiet igen igennem sine egne aviser.

Hr. Frits Clausens partiorgan Fædrelandet har fået en pænere tone og roser sig af det flere gange om ugen: Se, er vi da ikke pæne! At det mere snavsede arbejde så overlades talentet Steen Rasmussen ved ugebladet Nationalsocialisten, er kun en praktisk arbejdsfordeling i disse tider, hvor vi alle må dele det forhåndenværende arbejde.

Nu har Fædrelandet fået en ny streng på sin stradivarius. Bladet klynker! Klynker sådan rigtig hjerteligt, hvad man slet ikke umiddelbart ville tiltro et udpræget kamporgan, som vil intet mindre end omstyrte ”systemet”. I går bringer Fædrelandet på forsiden en firespaltet artikel med bladets største typer i følgende rubriker: Den åndelige borgerkrig må og skal bringes til ophør – systemet kan ikke forsvare at fortsætte sin kamp mod nationalsocialisterne, som arbejder på rent dansk grundlag – der tales om metoder, som er fremmede for os danske, men det er systemet, der har indført dem.

Og så fortælles der i artiklen om disse skrækkelige angreb, som systemet slet ikke kan være bekendt. Tænk, andre partiers agitationer tilsøler dem, ja, de har endog på redaktionen fået anonyme breve, som de har overladt opdagelsespolitiet til granskning.

Man må næsten få medlidenhed med de herrer. Vi andre får ganske vist også anonyme breve med trusler om vold og andet – for et par måneder siden kom der til Social-Demokraten redaktør et sådan brev. Brevet, der var underskrevet S A. 280. lovede, at en stormtrop ville komme den følgende aften og i tilslutning til en artikel i Fædrelandet kidnappe redaktøren. – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven.

Vi må i øvrigt beklage, at det aldrig er lykkes os helt at forstå, hvad man fra nationalsocialistisk side mener med betegnelsen ”systemet”. Hvem er det, og hvad er det? Er det brugt i nedsættende betydning, er det et hånsudtryk? Formentlig! Mener man regeringen eller regeringspartierne, hvorfor da ikke bruge disse ord? Det var vistnok noget for pressens moralvogtere og sprogrensere at bede Fædrelandet bruge udtryk, som var forståelige for alle.

For Socialdemokratiets vedkommende frabeder vi os udtrykket ”Systemet”. Vi er socialdemokratiet og vil man angribe os, må man bruge vort navn. Nu siger bladet, at nationalsocialisterne kun har anvendt systemets egne metoder. De ”midler og metoder”, som vi har bebrejdet Fædrelandet – udslettelse af blade, stille folk op ved muren og kidnapning af redaktører – har det i hvert fald aldrig lært af det danske socialdemokrati, som aldrig har truet med eller anvendt dem.

Bladet slutter med nogle bemærkninger om den åndelige borgerkrig.

Vi venter Hr. Statsminister Staunings stilling til den åndelige borgerkrig. Skal den fortsættes, så for os gerne, men vi tager da de våben i anvendelse, som er nødvendige til sikring af personlig ære, til fjernelse af rygtesmede og til opnåelse af tåbelige (skal formentlig være tålelige. Red. Anm.) tilstande for mennesker, hvis åndelige indstilling ikke falder sammen med det smuldrende systems.

– Lads os sige til Fædrelandet’s let forvirrede artikel, at der er hverken åndelig eller anden borgerkrig i Danmark. Der foregår en politisk kamp mellem partier og idealer, som vi altid har haft for skik i Danmark, hvor meningsfriheden er så stor, og i denne politiske kamp må alle partier have lige ret, det er demokratiets lov.

Demokratiske partier og demokratisk presse har kun svaret på angreb. Hvis Hr. Clausens parti nu ikke tåler angreb mere, da tilkommer det de danske nationalsocialister, der begyndte angrebene på os, også at gøre begyndelsen ved at ophøre med angrebene.

Kilde: Aandelig Borgerkrig, Fre. Socialdemokrat, side 3, 8. februar 1941

1941 – En rygtesmed i arbejde

Redaktøren af ”Fædrelandet” fortæller, at han har besøgt en galeanstalt. Det skulde han ikke have gjort, for han synes stærkt påvirket deraf. Han fortæller nemlig i denne forbindelse om et rygte, han på vejen hjem fra Galeanstalten mødte, og som oprørte ham i den grad, at han blev inspireret til dette udbrud: ”Hvor ansvarsløst og tåbeligt at sætte det rygte i omløb, og hvilken skamløs og uudslettelig forbrydelse mod land og folk, hvis det er sandt”.

Hvad rygtet går ud på, fortæller redaktøren intet om! Og dermed giver han altså nu væring til rygtesmederiet. De, der læser bladet, må jo da spørge sig selv: Hvad kan det dog være for et rygte, siden det stemples som en skamløs og uudslettelig forbrydelse? Så gisnes der på mangt og meget – og lige så mange gisninger, lige så mange nye rygter!

Det er, hvad der bliver, ud af redaktørens besøg i et Galehus, og den mand vil tilmed korrekse alle os andre.

Redaktøren for Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1940

Kilde: En rygtesmed i arbejde, side 4, Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1941