1942 – Trådte på mine

Den kendte finske krigs frontkorrespondent, redaktør ved Hufvudstadsbladet, Gunnar Johanson, er død på østfronten, efter han trådte på en mine. Johanson er kendt for hans krigsdagbog ”Vi vil ikke dø”.

Gunnar Johanson var sammen med en kollega ude i terrænet, da han kom til at træde på en mine, som sårede ham så alvorligt, at han samme dag afgik ved døden.

Kilde: Faldet på Østfronten, Fredericia Socialdemokrat, side 7, 18. maj 1942

1942 – Finnebørnene glemmer at tale finsk

Og føler sig fuldstændig hjemme i Danmark

I denne uge kommer der finske børn til Kalundborg og omegn. Kalundborg Folkeblad har haft en samtale med den finskfødte fru telegrafbestyrer Christiansen, Jyderup, der har ikke mindre end tre små finnedrenge i pleje og er meget glad for dem.

Det var jo lidt sløje – tynde og forkølede – da de kom for 3 uger siden, siger fru Christiansen, men de rettede sig meget hurtigt og har allerede taget godt på. De er søde, taknemmelig og nemme at have med at gøre, og m.h.t. sproget er det aldeles forbløffende, så hurtigt de lærer det. Alle de børn, der har været i Jyderup siden jul, taler nu fuldstændig rent dansk og har så hurtigt glemt deres eget sprog, at det falder dem meget vanskeligt at tale finsk med de nyankomne børn, hvorimod de hurtigt får lært dem at tale dansk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1942

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.

1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – Kolding-sygeplejerske hjem fra Finland

Den unge sygeplejerske frk. Anna Margrethe Mogensen, datter af arbejdsmand Peter M. Mogensen, Solsortevej, Kolding er i disse dage vendt hjem fra Finland, hvor hun har arbejdet på hospitaler i 14 måneder. Frk. Mogensen er elev fra Kolding Sygehus, hvor hun nu igen har fået ansættelse. Hun rejste til Finland i februar 1941.

Jeg interesserede mig for at komme ud at se noget nyt, siger hun, og der er heller ingen steder, hvor man i øjeblikket kan være til større hjælp end i Finland. Når jeg nu er vendt tilbage, er det ikke på grund af, at jeg var blevet ked af gerningen deroppe – tværtimod, jeg længes efter Finland, og når jeg alligevel nu har “vendt næsen hjem”, er det på grund af, at min familie synes, at jeg nu havde været borte længe nok.

Blandt evakuerede Helsingforspatienter

Rejsen derop gik over Sverige med rutebåden fra Stockholm til Åbo. Der var megen is den gang, og vi måtte have isbryder foran. Det var sent om aftenen, vi nåede Åbo og fik derfor lov til at blive i båden natten over. Næste dag gik så rejsen til mit bestemmelsessted, Nickby eller Nikkila, som byen hedder på finsk. Den ligger et godt stykke nord for Helsingfors, inde i landet. Her havde jeg fået ansættelse på Finlands største sindssygehospital. Vi havde det meget roligt den første tid – det var jo mellem krigene – men da kampene påny begyndte mellem Finland og Rusland i juli i fjor fik vi en hel mængde, 3-400 evakuerede Helsingfors-patienter derud, så festsalen og alle mulige lokaler måtte pakkes med senge. De kom kørende med patienterne både nat og dag. I begyndelsen var det meget vanskeligt at forstå finnerne. Med svensk-finnerne kunne det gå an, men med de rigtige finner; det var ikke nemt. Nattevagtsjournalerne skulle føres på finsk, og det var et stort arbejde med hjælp af en ordborg at få sat det nødvendige sammen. […]

Sommerbesøg på danskers gård

I nærheden af Nikkila ejede for resten en dansker ved navn Simonsen en større gård. Han var kommet til Finland som mejerist i sin tid og havde giftet sig med en finskfødt dansk dame. Da de fik at vide, at der var danske i byen, blev vi inviteret ud på gården, der bar det smukke navn Savijärvi, hvor vi måtte komme så tit, det passede os. Den lå i en smuk typisk finsk egn ned mod en sø. Det var ved sommertide, og vi benyttede os tit af tilbuddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. april 1942.

1942 – Finske skolebørn på sommerferie i Danmark?

Inden udgangen af maj kommer yderligere 2.000 småbørn til landet.

København, tirsdag. R.B.

Skoleråd Erik Mandelin, der er leder af general Mannerheims Barnskyddsførbund, har i Påsken opholdt sig i Danmark, og ved et møde i Finlandshjælpen i dag fremsatte skoleråden en række udtalelser. Han indledes med en tak for den generøse hjælp fra Danmark og betonede, at den nordiske enhedstanke var meget stærk i Finland. Det oplystes, at der inden udgangen af maj måned vil blive sendt yderligere 2.000 finske børn til Danmark. Det er børn i alderen 2-7 år, men man ville også meget gerne have de underernærede børn i den skolepligtige alder anbragt i private danske hjem i sommerferien. Efter en omtale af fadderskaberne, der foruden den økonomiske betydning også bidrog stærkt til at knytte forbindelser mellem Finland og Danmark, redegjorde taleren for planerne om en dyrkningskampagne blandt børnene i 7-12 års alderen. Man håber at komme op på 100.000 dyrkere, der hver får et stykke jord på 200 kvadratmeter til rådighed, og herpå kan de dyrke grøntsager og lignende til hele familiens behov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. april 1942.

1942 – Danske frivillige til den finske front

Legion, der kommer til at bestå af tre kompagnier under dansk kommando. Det første kontingent ankommet til Åbo.

Det første kontingent af Dansk Finlands-Legion er nu gået i land i Åbo, og samtidig meddeles det, at det næste kontingent vil ankomme hertil på mandag. Legionen kommer til at bestå af tre kompagnier. Det ene er allerede formeret, og inden udgangen af denne måned vil det under dansk kommando og iklædt den finske armés ærerige uniformer blive indsat for at deltage i kampen mod Sovjetunionen.

Denne begivenhed er genstand for stor interesse i officielle kredse i den finske hovedstad, hvor man i de første frivillige danskes ankomst hertil ser et synligt bevis for ønsker om et nordisk samarbejde. Ved ankomsten til Åbo blev det første kontingent budt velkommen af chefen for Frivillig-Bureauet, oberst Savonius, og den danske forbindelsesofficer, løjtnant Enehielm.

Første dagsbefaling til de frivillige

Straks efter landgangen blev de danske frivillige iklædt finske uniformer og udrustet med finske våben, og til morgen trådte styrken an for under våben at høre den finske dagsbefaling oplæst:

“Vi vil jo ikke slå os til tåls med taler og anden negativ indstilling”, hed det bl.a. i dagsbefaling nr. “1. Vi vil aktivt vise vor danske og nordiske vilje, nu da Finland mere end før trænger til at mærke, at også andre nordiske lande er villige til at være med i dets frihedskamp og dets kamp for at værne nordens østvold, i bevidstheden om, at værnet af Nordens østvold også er et vitalt led i værnet af Danmark. Som danske og nordiske mænd træder I ind i den kæmpende finske armés rækker. Eders gerning heroppe vil gå over i historien. Danmarks og Finlands øjne hviler på jer og legionen. Det er derfor enhver legionærs pligt at gøre sit yderste, underkaste sig streng disciplin og dermed være med til at skabe den rette korpsånd, der er betingelsen for sammenholdet og løsningen af de stillede opgaver.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.

1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.