1944 – Forhandlingerne afbrudt mellem Finland og Sovjet

Finland kunne ikke gå ind på Moskvas betingelser for våbentilstand

Moskva Radio meddeler ifl. D.N.B. at den sovjetrussiske vicekommissær Vyshinski på et pressemøde har afgivet en erklæring om de sovjetrussisk-finske forbindelser, hvori det det bl.a. hedder:

Den 26. marts ankom Paasikivi og en ledsager til Moskva. Der fandt sammenkomster sted mellem dem og Molotov og Dekanosov den 27. og 29. marts. Herunder foreslog den sovjetrussiske regering, at Finland i det mindste ved udgangen af april skulle afbryde forbindelserne med Tyskland og internere de tyske tropper og krigsskibe i Finland eller fordrive de tyske tropper og skibe fra Finlands grænser. Den sovjetrussiske regering var villig til at yde Finland hjælp hertil med sine tropper. Desuden skulle Finland straks udlevere de sovjetrussiske og allierede krigsfanger. 50 pct. af den finske hær skulle demobiliseres i løbet af maj, juni og juli og den finske hær føres tilbage til sin fredstilstand. Finland skulle betale en skadeserstatning på 600 millioner USA-dollars, som skulle erlægges i varer over en periode på 5 år. Petsamo og Petsamo-området skulle gives tilbage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1944 – Finlands nej til Rusland

Officiel erklæring om forhandlingerne – Ikke tale om at antage de hårde betingelser i den form, hvori den russiske regering har fremsat dem.

Helsingfors, RB.

Officielt meddeles:

Findlands regering, som har pligt til at tage alle de forudsætninger i betragtning, som kan findes til sikring af frihed og selvstændighed, er givetvis også forpligtet til at søge muligheder for genoprettelse til at søge muligheder for genoprettelse af fredelige forhold til Sovjetregeringen og at udforske, på hvilke betingelser en hæderlig og betryggende fred kunne også.

Bestræbelserne i denne retning gav til resultatet, at regeringen den 29. februar kunne meddele Rigsdagen de betingelser, som minister J. K. Paasikivi i Stockholm modtog fra Sovjetregeringens gesandt. Disse betingelser er tidligere offentliggjort. Selv om betingelserne var hårde, og selv om der ikke kunne være tale om at antage dem i den form, hvori Sovjetregeringen havde fremsat dem, ønskede regeringen dog ikke at forkaste mulighederne for fortsatte forhandlinger, som kunne gøre til klarlæggelse af de foreliggende problemer, og foreslog Rigsdagen at bestræbelserne for at opnå en fred på for Finland så gunstige vilkår som muligt skulle fortsættes.

Rigsdagens flertal sluttede sig til den bedømmelse af betingelserne og den fremgangsmåde, som var anvendt fra regeringens side og vedtog “enkelt overgang til dagsordenen”. Mindretallet ønskede dog at understrege, at de fremsatte betingelser på væsentlige punkter ikke kunne antages, og foreslog i denne anledning “motiveret overgang til dagsordenen”. Med 105 stemmer vedtog Rigsdagen “enkel dagsorden”, medens 80 medlemmer stemte for “motiveret overgang til dagsordenen”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. marts 1944.

1944 – Tyskland og Sovjets krav til Finland

Officiel erklæring på den udenlandske pressekonference i Berlin

Berlin, RB.

På den udenlandske pressekonference lørdag under forsæde af gesandt dr. Schmidt spurgte en korrespondent, hvorvidt man fra tysk side havde noget at bemærke om udviklingen af de finsk-sovjetrussiske drøftelser. Dr. Schmidt skildrede derefter de faktiske forhold og gav en kort oversigt over hele spørgsmålskomplekset. Herefter præsenterer sagen sig således:

Ifølge officielle meddeler fra Moskva, der bekræftes i Helsingfors og Stockholm, har den sovjetrussiske regering anmodet finske mellemænd om at underrette den finske regering om de sovjetrussiske betingelser for Finlands udtræden af krigen. Disse betingelser, som sovjetregeringen venter antaget af Finland, før der indledes forhandlinger, er:

  1. Afbrydelse af Finlands forbindelse med Tyskland. Internering af de i Finland stationerede tyske tropper ved hjælp af den røde hær, som finnerne til dette formål skal give adgang til landet.
  2. Tilbagetrækning af de finske tropper til den grænse, som Sovjetunionen påtvang Finland i 1940.
  3. Omgående frigivelse af alle i finske hænder sovjetrussiske krigsfanger og internerede civilpersoner uden krav på frigivelse af de finske soldater og civilpersoner, der holdes fangne i Sovjetrusland.
  4. Den finske regering giver sit samtykke til at træde i forhandling med Sovjetunionen: a) angående den finske hærs demobilisering, b) angående ydelse af erstatninger til Sovjetunionen, c) angående tilbagegivelsen af Petsamo-distriktet. Forhandlingerne skal finde sted i Moskva.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1944.

1944 – Helsingfors meddeler: Fredsforhandlinger har ikke fundet sted

Finland har kun fået kendskab til Ruslands betingelser for våbentilstand.

Helsingfors, RB.

I anledning af, at der har cirkuleret rygter om fredsforhandlinger, har Finska NotisByran fået følgende oplysninger vedrørende relationerne mellem Finland og Sovjet:

Fredsforhandlinger mellem Finland og Rusland har ikke fundet sted. Derimod har den finske regering fået kendskab til de våbentilstandsbetingelser, som minister J. K. Paasikivi under sit besøg i Stockholm fik af Sovjetunionens gesandt, A. Kollontay.

I den form, hvorom den finske regering er bleven underrettet om Sovjets betingelser, deler disse sig i to kategorier, omfattende på den ene side sådanne, hvis godkendelse udgør en forudsætning for indledning af fredsforhandlinger, og på den anden side sådanne, om hvis enkeltheder der kan føres forhandlinger i Moskva, efter at den første kategori er godkendt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1944.

1943 – Endnu 26 finnebørn til Kolding

5 syge på rejsen blev i København

I går kom de sidste af finnebørnene til Kolding med eftermiddagstoget. Der kom imidlertid kun 26, idet 5 var blevet syge på rejsen og var blevet tilbage i København, hvor de skal være, til de bliver raske. Plejeforældrene vil modtage nærmere underretning, når de kommer. De 26 børn så bedre ud end det første hold, der kom hertil, og de blev ligesom dette bragt til Hotel Ansgar, hvor de fik mælk og smørbøller, inden de blev udleveret til plejeforældrene. Da enkelte af børnene som sagt havde været syge, og da et par af det første hold var blevet syge kort efter at plejeforældrene havde modtaget dem, besluttede komitéen på eget initiativ at lade foretage en lægeundersøgelse af dette hold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 31. maj 1943.

1943 – Da finnebørnene kom til Kolding

De tog straks deres plejeforældre med storm. Deres bagage var ikke stor, men hvor var de søde.

Finnebørnene kom i går eftermiddags til Kolding i god behold, men dygtig trætte efter den lange rejse fra København, og lige så trætte var vist de syv københavnske lotter, der havde haft ansvaret med at få børnene hertil. Det var sikkert ikke været lige let hele tiden at holde styr på flokken, hvoraf de yngste var endog meget små – 2½ år – men ved elskværdige medpassagerers medvirken gik det, selv om togskiftningen ikke altid var lige et at få klaret.

Uden at sige for meget kan man vist straks slå fast, at finnebørnene tog Koldingenserne og deres plejeforældre med storm. Gennemgående var de også søde. Lidt gråd var der naturligvis, da de skulle skilles og med deres nye plejeforældre, men der var ikke langt fra tårerne til smilet, og er der noget yndigere end et barnesmil?

Kun det, de gik og stod i.

Efter at de var kommet af toget, blev de alle samlede på Hotel Ansagar, hvor fordelingen til plejeforældrene fandt sted, og hvor børnene blev beværtede med mælk og boller med smør og det faldt straks i god jord. Der skal i denne forbindelse bemærkes, at de allerfleste af dem var i god stand. De var måske nok lidt blege, men så gå godt ud. Ganske vist må det indrømme, at det første indtryk måske nok skuffede. Børnene havde så meget tøj på, som de kunne bære, uden at deres bevægelser blev hæmmet alt for meget, og – det må understreges – på deres tøj kunne man spore de vanskelige tider i Finland. De allerfleste havde ikke meget mere end det, de kom i, kun en lille kuffert. Men det kan der jo rådes bod på! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943.

1943 – Finnebørnene kommer

Men der mangler endnu en del pladser til andet hold, særlig til drenge.

Jyllandsposten bragte i går en artikel om finnebørnene, hvori det oplystes, at der ikke måtte komme finnebørn til Jylland. Den har foranlediget utallige opringninger til Finlandshjælpens lokalkomité i Kolding, og i den anledning beder komitéen os oplyse, at børnene kommer.

De, der har fået tildelt den første sending, 60 børn, har forleden dag fået en meddelelse fra komitéen, derom. De resterende har fået en meddelelse om, at de vil få deres barn af nr. 2-sendingen. Er der nogen, der ikke har fået en af disse to meddelelser, bedes de melde sig igen, da man frygter, at enkelte tilmeldelser ikke er blevet noteret. Det vil i så fald dreje sig om tilmeldelser, der kom i de dage, da første sending var anbragt, og man endnu ikke vidste, at der ville komme en anden sending.

Der mangler endnu at anbringe ikke så få børn; særlig kniber det med at få drengene afsat. Bliver ikke hele sendingen afsat, er der mulighed for, at den går et andet sted hen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. april 1943.