1943 – Finske krigsfaddersaber

Der søges afløsere til ikke-fornyede fadderskaber

Vi har modtaget:

“For godt et år siden begyndte Finlandshjælpen af indtegne danske krigsfaddere for børn for faldne finske soldater fra Vinterfelttoget. Der er indtil nu tegnet 4.600 sådanne faderskaber i Danmark, og Koldingegnen er godt med, men nu forfalder de for et år siden tegnede faderskaber, og desværre er det tilfældet, at flere ikke ønsker at forny disse.

Ved konsul Stenderups død, overtog jeg hans arbejde for Finlandshjælpen i Kolding og omegn og tillader mig ad denne vej at rette en anmodning om støtte til sagen, i håbet om, at der vil melde sig afløsere til de fadderskaber, der allerede er eller vil blive ophævet, ellers står de pågældende mødre pludselig uden den understøttelse, de nu regelmæssig har fået hver måned gennem et år, og som de vel også så småt har regnet med at ville få, så længe den nuværende nødsituation varer. Thi det behøver næppe at tilføjes, at forholdene for Finlands hårdt prøvede folk ikke er bedre end i dag end for et år siden. Trangen til hjælp er desværre stadig til stede i lige stor udstrækning.

Et helt fadderskab koster 420 kr. for et år, eller 35 kr. pr. måned i månedlige rater, men det kan også lade sig gøre for et mindre beløb at blive medinteresseret i et fadderskab. De, der alene eller i fællig tegner sig for et sådant fadderskab, får fra general Mannerheims Barnskrydds Förbund tilstillet et kort med barnets og moderens navn og adresse og med påklædt fotografi af barnet. De kan brevveksle med deres gudbarn, og kan, om de ønsker det, sende det Finlandshjælpens standard-gavepakker.

Samhørigheden i Norden har fået en stærk understregning gennem dette hjælpearbejde. Jeg har haft lejlighed til at læse utallige breve fra finske mødre eller fra børn til deres “Fadder-farbror” i Danmark; de bærer alle præg af, at der gennem dette arbejde skabes bånd, der sammenbinder Norden fra grænse til grænse. […]”
Thorvald Andreasen.

Kilde, Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1942 – Ruslands krav til Finland af gammel dato

Allerede i 1937 krævede Moskva, at Finland skulle afstå store dele af sit område

Stockholm, lørdag (RB)

Det finske udenrigsministerium har i disse dage udgivet et skrift med titlen ‘Finland og Sovjetunionen, et tilbageblik’, der nærmest er en redegørelse for indholdet i de to blåhvide bøger, der blev udgivet i 1939 og 1941. Et særlig afsnit, der behandler det sovjetrussiske diplomatis fremstød fra 1937 og fremefter, afslører dog iflg. Svenska Dagbladets korrespondent visse sensationelle oplysninger:

Det fremhæves bl.a., at daværende udenrigsminister Holsti i 1937 foretog et besøg i Moskva som et led i de finske bestræbelser for at fremme de finsk-russiske forbindelser, men at Sovjetunionens krav allerede dengang gik ud på, at Finland skulle afstå dele af sit område. I 1938 søgte Sovjetregeringen gennem en særlig befuldmægtiget at formå den finske regering til at træffe en hemmelig militær-aftale om gensidig bistand samt tillade Sovjetunionen at befæste Helgeland. Samtidigt lovede Sovjetregeringen samtykke til ophævelse af forbuddet mod at befæste Åland, dog på den betingelse, at Sovjetunionen måtte have kontrollører på øgruppen. I marts 1939 foreslog Sovjetunionen ad officiel vej, at Finland for 30 år skulle overdrage Hogland, Løsskår, Tyterskär og Seltskär til Sovjetunioen. Nogle dage senere hed det, at Finland mod fuld erstatning i form af området Østkarelen skulle afstår disse øer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. september 1942.

1942 – En finsk families lidelser

Gribende brev til Kolding Husmoderforening fra en fadderskabsenke

Kolding Husmoderforening tegnede for nogen tid siden fadderskab for et finsk barn, en lille pige, og har nu fra barnets moder modtaget et gribende brev, som lyder således:

“Min ærede velgører: For nylig modtog jeg min datter Raili Rüttas krigsfadderskabsunderstøttelse, og så af fadderskabsbogen, at De har lovet at være hendes krigsfadder. Over dette føler jeg dyb taknemlighed imod eder. Tabet af fader kan ganske vist ikke på nogen måde erstattes, men da alt er gået, som det er, er den hjælp, der kommer i denne form, uudsigelig værdifuld. Vi har et lille sted, ved hvis køb og bebyggelse vi kom i gæld. Alt er dog endnu kun halvfærdigt, fordi min mand kaldtes til fronten, hvorfra han ikke mere vendte tilbage. Forgæves spørger jeg ofte sammen med mine fire små værgelæse: Hvorfor gik det således? Med dyb medlidenhed ser jeg også vor gamle farmoders tårer. Hun har i Finlands krig mistet tre af sine sønner og en fjerde under verdenskrigens blandt de amerikanske tropper ved den franske vestfront. En af de tre faldt allerede i Finlands Frihedskrig, og to, nemlig Julius Meleneri og min mand Anselmi, i den nuværende krig. Familiens offer er ikke hermed slut. Af den døde Julius’ hustrus brødre er to nu faldet, en er såret, så han ikke kan arbejde, og to er blevet nervesvækkede. To af mine mands brødre lever endnu. Men den ene af dem er sindssyg, og den andens svigersøn er dræbt under denne krig.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1942.

1942 – En del finske skolebørn får sikkert lov at blive i Danmark

Forholdene i de fleste finske hjem sådan, at man ikke kan modtage børnene.

Der foreligger nu nærmere meddelelse om finske børn i Danmark og Sverige. I går holdtes i Finland en konference til drøftelse af spørgsmålet om de finske børns hjemsendelse til Finland. Lensrepræsentanterne for den finske komité, der varetager forsendelserne til Sverige, samledes i Helsingfors for at afgive rapport til tilstanden i hjemmene, der i løbet af sensommeren skal modtage de skolepligtige børn. Desuden var Mannerheimforbundets komité for de finske børn i Danmark, baron F. Vrede, fru Munsterheim og fru Schildt til stede.

Der synes at være store muligheder for, at en del af de skolepligtige børn får lov at blive hos plejeforældrene endnu noget tid. Lensrepræsentanterne var på mødet enige om, at forholdene i langt den største par af de finske hjem ikke tillod, at børnene kom hjem på det nuværende tidspunkt. Repræsentanterne for de sydlige len, der skulle være bedst stillede, anslog, at kun 25 pct. af hjemmene var i stand til, at byde børnene betryggende forhold. Der er grund til at tro, at ministeriet vil tage et betydeligt hensyn til udtalelserne fra lensrepræsentanterne, der er bedst kendt med forholdene i hjemmene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1942.

1942 – Rygterne om hemmelig pagt mellem England og Rusland

Hvorved Ruslands indflydelse i Europa sikres.

Stockholm, R.B.

Göteborgs Morgenpost bragte for nogle dage siden i største udstyr enkeltheder i en hemmelig overenskomst, som Churchill og Molotov skal have afsluttet i London. I henhold til denne overenskomst skal hele Europa udleveres til bolsjevikkerne. Den hemmelige overenskomst går ud på følgende:

  1. Sovjetunionens krav på sikkerhed og strategiske grænser over for Finland, Østersølandene, Polen og Rumænien anerkendes principielt. Angående Iran er der afsluttet en særlig overenskomst.
  2. De fleste områder, der grænser til Sovjetunionen eller ligger i nærheden af Sovjetunionen, deriblandt Finland, visse dele af Nordskandinavien, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien og Jugoslavien anerkendes som sovjetrussiske interessesfære.
  3. Som beskyttelse mod fremtidige angreb fra Aksemagternes side indrømmes Sovjetunionens ret til at erhverve støttepunkter og oprette garnisoner gennem “Forpagtningsoverenskomster”. Endvidere garanteres der Sovjetunionen fri sejlads fra Østersøen til Nordsøen og fra Sortehavet til Middelhavet.
  4. I et tillæg til artikel 3 i den offentliggjorte pagt, hvorefter de allierede efter krigens afslutning er berettiget til at træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger mod et nyt angreb, indrømmes der Sovjetunionen ret til i forståelse med Storbritannien at udøve militær kontrol over Finland, Tyskland, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.
  5. De to kontraherende parter forpligter sig til at drage omsorg for, at det nationalsocialistiske og det fascistiske styre samt lignende regeringsformer definitivt fjernes i hele Europa.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1942.

1942 – Trådte på mine

Den kendte finske krigs frontkorrespondent, redaktør ved Hufvudstadsbladet, Gunnar Johanson, er død på østfronten, efter han trådte på en mine. Johanson er kendt for hans krigsdagbog ”Vi vil ikke dø”.

Gunnar Johanson var sammen med en kollega ude i terrænet, da han kom til at træde på en mine, som sårede ham så alvorligt, at han samme dag afgik ved døden.

Kilde: Faldet på Østfronten, Fredericia Socialdemokrat, side 7, 18. maj 1942

1942 – Finnebørnene glemmer at tale finsk

Og føler sig fuldstændig hjemme i Danmark

I denne uge kommer der finske børn til Kalundborg og omegn. Kalundborg Folkeblad har haft en samtale med den finskfødte fru telegrafbestyrer Christiansen, Jyderup, der har ikke mindre end tre små finnedrenge i pleje og er meget glad for dem.

Det var jo lidt sløje – tynde og forkølede – da de kom for 3 uger siden, siger fru Christiansen, men de rettede sig meget hurtigt og har allerede taget godt på. De er søde, taknemmelig og nemme at have med at gøre, og m.h.t. sproget er det aldeles forbløffende, så hurtigt de lærer det. Alle de børn, der har været i Jyderup siden jul, taler nu fuldstændig rent dansk og har så hurtigt glemt deres eget sprog, at det falder dem meget vanskeligt at tale finsk med de nyankomne børn, hvorimod de hurtigt får lært dem at tale dansk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1942

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.