1941 – Tre danske læger til Finland i aftes

Den danske Finlandshjælp træder atter i virksomhed.

Med Malmöfærgen rejste tre danske kiruger i aftes til Finland for at gøre tjeneste ved Røde Kors’ hjælpelazaret og bistå det finske militære lægekorps. De tre læger, som rejste i saftes, er dr. med. Harild, læge Strunge og læge Høyer. Dr. Harild og læge Høyer var i Finland under Vinterkrigen.

Chefen for Vinterkrigens Danske Ambulance, professor Ole Chieviz, som nu i nogen tid har opholdt sig deroppe, har meddelt Dansk Røde Kors, at Finland ønsker hjælp af en snes danske kirurger. Der har allerede meldt sig flere yngre kirurger, således afrejser i morgen dr. med. Winkel-Smith og læge Knipschild. Røde Kors ønsker gerne henvendelse fra endnu flere læger med kirurgisk uddannelse, som vil tage til Finland.

Findlandshjælpen appellerer til befolkningen
I radioen rettede landstingsmand, chefredaktør H. Stein i aftes en indtrængende appel til befolkningen om at støtte Finlandshjælpen, som nu, da Finland atter er i krig, må genoptage sin virksomhed, som man havde håbet at kunne slutte omkring 1. juli. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 17. juli 1941.

1941 – Det danske frikorps ført af danske officerer

Danmark yder også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp.

Meddelelsen om et særligt dansk frikorps ført af danske officerer og omfattende fuldt militært uddannet mandskab er blevet dannet, har vakt den største opmærksomhed i ledende tyske kredse. Man udtaler i denne anledning, at Danmark under det nu foregående europæiske opgør mod bolchevismen konsekvent og aktivt har indtaget sin plads i den fælles frontlinje. Det har ikke alene – uden på nogen måde at være tvunget dertil – også bevist, at denne handling ikke var en ren og skær gestus. Ligesom under sidste finsk-russiske krig yder Danmark også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp i form af materiel og sanitetsmæssig understøttelse, og endvidere stiller det de bedste blandt sin våbenføre ungdom til rådighed for dem, der leder Europas korstog mod den kommunistiske dødsfjende […]

Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 30. juni 1941.

1941 – Hjælpen til Finland

De sidste Finlands-organisationer samler sig om den humanitære hjælp


Ligesom sidste gang for halvadet år siden, da Finland, tvunget af omstændighederne, måtte optage kampen mod den russiske militærmagt, nærer alle danske i dag et brændende ønske om velfærd for vort hårdtprøvede, nordiske broderfolk, som denne gang ganske vist kæmper ved siden af Tysklands sejrsvante tropper, men naturligvis alligevel kommer til tungt at føle byrderne af en ny krig midt i genopbygningsarbejdet efter den forrige.


De russiske bombardementer af finske byer, som telegrammerne daglig melder om, fæstner i vor bevidsthed indtrykket af de prøvelser, som hjemmefronten udstod under den forrige krig – og nu påny skal igennem efter så stakket en frist til at genvinde kræfterne. I den tid, der fulgte på fredsslutningen den 13. marts 1940, lærte vi smerten i de tusinde finske hjem at kende i dens tavse dybde, anede nødens tyngende vægt i al dens bredde og fulgte med beundring det finske folks heroiske kamp for dog at “vinde freden”. I Danmark glemmer vi ikke den seje uopslidelige hjemmefront af finske kvinder, børn og gamle, som nu påny skal bære krigens byrder med offervillig tålmod […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.

1941 – Berlin venter hurtig afslutning af den russiske krig

Russerne har gennemført talrige luftangreb over Bulgarien og Rumænien, Ungarn og Finland. 100 russiske fly bombarderede Åbo, hvor store skader anrettedes.

Den tyske hærberetning oplyste i går, at kampene på Østfronten fortsættes planmæssigt. Det tyske efterretningsbureau oplyser, at Sovjettropperne atter og atter forsøger at yde sej modstand mod det tyske angreb, men kampenes forløb præges af vedvarende russiske tilbagetog og delvis fremtrængen af tyske hurtigtropper, efterfulgt af infanteri.

Russiske luftangreb over Finland, Ungarn og Rumænien
Fra Budapest meldes der om russiske angreb på hurtigtoget Körös Mezö-Budapest og på byen Kosice, hvor 13 bomber nedkastedes og bl.a. hovedpostkontoret ramtes. Skaderne betegnes som “temmelig alvorlige ødelæggelser”. Også Finlands byer har været genstand for en række russiske luftangreb, navnlig Åbo er blevet genstand for sovjetrussiske luftangreb. Officielt meddels, at et russiske aeroplan i går kl. 6 fløj ind over grænsebyen Rusjtsjuk ved Donau og beskød gaderne med maskingeværer. Flere personer blev såret, og det bulgarske antiluftskyts trådte i funktion, hvorefter den fjendtlige maskine fjernede sig. Tre personer blev såret af sprængstykker fra luftværnsartilleriet. Det forlyder endvidere med bestemthed, at Sovjetaeroplaner i går har nedkastet bomber over Bulgariens havnestad ved Sortehavet Varna, men nogen officiel bekræftelse herpå foreligger endnu ikke […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 27. juni 1941.

1941 – Tysk offensiv langs hele fronten fra Hvidehavet til Det sorte hav.

Tyske, finske og rumænske stridskræfter gik i går til angreb over hele Østfronten.

Fra i går mores kl. 6 består der krigstilstand mellem Sovjetrusland på den ene side og Tyskland, Finland og Rumænien på den anden side. Udenrigsminister von Ribbentrop gav tidligt søndag morgen meddelelse om, at den tyske værnemagt har ordre til at skride til aktion mod Sovjetrusland med alle midler. Meddelelsen var ledsaget af en udførlig påvisning af den overfor Tyskland aggressive og stadig mere fjendtlige holdning, Sovjetrusland har indtaget.

Det tyske værnemagts øverstkommanderende har søndag udstedt en dagsbefaling til soldaterne på Østfronten, i hvilken der gives samme meddelelse, som i opråbet til det tyske folk. Dagsbefalingen slutter således:

Tyske soldater! Hermed træder I ind i en hård og ansvarsfuld kamp. Thi Europas skæbne , det tyske folks fremtid og vort folks tilværelse ligger nu alene i jeres hånd. Gud hjælpe os alle i denne kamp.

Det meddeles officielt fra Berlin, at der er udlagt miner mellem Øland og den tysk-litauiske kyst, mellem Bornholm og Sverige og mellem Bornholm og den tyske kyst […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. juni 1941.

1941 – Efter Finlandskrig: Rekord i børnefødsler

Alle tegn tyder på, at der i år i Finland er nået en ny rekord i børnefødsler. Medens fødselsprocenten de senere år har været meget lav, er for tiden alle fødeklinikker overfyldt af vordende mødre, og især i Helsingfors har man været nødt til at anbringe patienterne i badeværelser og lagerrum. På en af Helsingfors kliniker er der i år blevet født 2.278 børn, medens tallet i samme periode 1938, der ellers var et meget godt år, kun var 1.481.

Kilde: Nationaltidende, 9. juni 1941.

1941 – Tidligere finlandsfrivillig død

Den kun 25årige Povl Wulff, der er en af de tidligere danske Finlandsfrivillige, som deltog i Vinterkrigen 1939-1940 er afgået ved døden i maj 1941. Dødsårsagen skyldes forfrysninger, som han pådrog sig under krigen.

Om Wulff fortælles i aviserne at han “var en flittig og solid dansk arbejder og havde netop, da stormvarslerne kom øst fra, fået en god stilling på Carlsberg. Han hørte til dem, der måtte bryde op for at tage del i Finlands kamp“.

Under opholdet i Finland var Wulff udkommanderet som brovagt, hvor han pådrog sig forfrysninger i lungerne, det kunne hans helbred ikke holde til. Da han vendte hjem igen, fik han en stilling på Spritfabrikkerne, men måtte opgive denne. Lidt over et år efter at Vinterkrigen fandt sin afslutning, afgik Wulff ved døden, som følge af de skader hans helbred fik under krigen. Wulff efterlod sig en ung hustru og et barn.

Kilde: Dansker døde for Finlands sag, Fredericia Socialdemokrat, 23. maj 1941

1940 – Det sidste Finlandstøj uddeles i Kolding

De strikkede huer trevles op og anvendes til strømper.

I anledning af vor notits i går om det betimelige i, at det indsamlede tøj der ikke nåede fra Kolding til Finland, nu kom byens egne trængende til gode oplyser kolonnefører Rasmussen, at den første sending til Finland nåede frem; men den sidste del blev ikke afsendt, fordi isvanskelighederne hindrede dette.

Tøjet blev slet ikke afsendt fra Kolding, efter at være efterset og istandsat af Røde Kors, uddeles det nu i Kolding […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1940.