1942 – En god rødspættebestand oparbejdet i bælterne

Udplantningen fortsættes til foråret og efter krigen vil bestanden blive skånet.

Efter hvad direktøren for Dansk biologisk station, dr. phil. H. Blegvad oplyser, er det meningen, at der atter til foråret skal foretages en række omplantninger af rødspætteyngel. Indplantningen finder sted i løbet af april måned og ynglen skal ligesom sidste år tages ud for Thyborøn, hvorfra den i kvaser føres til omplantningspladserne. For Limfjordens vedkommende drejer det sig om 718.000 stk. yngel, medens der i bæltfarvandene vil blive omplantet 464.000 yngel. I øvrigt udtaler dr. Blegvad, at de ufrivillige fredning, som tidens forhold har medført for hele fiskebestanden, allerede viser gode resultater. Undersøgelserne viser, at rødspættebestanden mange steder er vokset, og gennem målinger på de forskellige pladser er det konstateret, at fisken allerede er vokset en del. Når krigen engang er forbi, vil vore fiskere derfor kunne vente et betydelig fiskeri. For at sikre mod, at der til den tid bliver gået for hårdt frem mod bestanden, vil biologerne søge gennemført internationale bestemmelser […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 14. januar 1942.

1942 – Muslinge-kvase sunket i Kolding Havn i nat

Og den nyslåede skippers hele indtægtsmulighed er væk.

I sidste uge fandt en arbejdsløs arbejdsmand, Starch, i Kolding, at han burde gribe den chance, der i disse dage ligger i muslingefiskeriet. Og efter modne overvejelser og store anstrengelser lykkedes det ham at skrabe en sum penge sammen, nok til at erhverve en mindre og ældre fiskekvase. Han købte for 600 kroner det veltjente skib VENUS, som tilhørte skipper Hede, Kolding. Sammen med et par kammerater tog han fuld af arbejdsmod fat på muslingefiskeriet, og han havde haft så stort udbytte af sit fiskeri, at han allerede havde landet den første last muslinger, som var blevet overtaget af fiskeeksportør Peter Christensen.

I aftes ved 7-tiden kom VENUS i havn med sin anden ladning, i alt ca. 15 tons. VENUS, der ikke selv kunne forcere den svære og skarpe is, blev bugseret ind af en af fiskeeksportørens større motorskibe. Trods det sene tidspunkt tog mandskabet straks fat på at losse noget af lasten, men da de ved 8-9 tiden havde fået ca. 1½ tons langt op på kajen, tog de hjem for at hvile ud til i morges ved 8-tiden, da de igen ville tage fat med friske kræfter for at bjerge den dyrebare last i land. De havde bemærket, at skibet tog lidt vand ind, da de forlod det, men det var dog ikke mere, end at de kunne tømme det på fem minutter eller så. Da de kom ned til slagterikajen i morges, var imidlertid kvasen sunket. Kun masten ragede op over vandet.

Og med båden sank altså også næsten hele lasten, der repræsenterede en værdi af i alt 700 kroner altså mere, end skibet havde kostet ejeren, og netop den sum, der skulle være med til at udgøre lidt af den første fortjeneste. […] Der føres i formiddag forhandlinger om mulighederne for at hæve den sunkne kvase. Men heller ikke det er billigt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1942.

1942 – Der skrabes muslinger i Kolding Fjord

Arbejdsløse fiskere skaber sig en ekstrafortjeneste.

Nogle arbejdsløse fiskere begyndte for kort tid siden, velsagtens uhukommende det store muslingefiskeri i Limfjorden, at skrabe muslinger i Kolding Fjord, og over et halvt hundrede fiskere tjener nu daglig 20-30 kr. ved dette arbejde. Fiskeeksportørerne Th. Petersen og P. Christensen har organiseret en eksport sydpå af muslinger, som betales med 4 øre or. kg. Fiskeriet foregår foreløbig fra pram på lavt mand ved hjælp af grebe; men man mener at kunne få et meget større muslingeskraberi i gang ved hjælp af trawl. Hidtil har man holdt sig inde på lavt vand; men ved hjælp af trawl skulle det være muligt at gå ud på dybt vand i Bæltet, hvor man venter at finde større muslinger. Også ved Hejlsminde menes det, at et sådant fiskeri skulle kunne komme i gang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Knaphed på Nytårstorsk

Julestormen har besværliggjort fiskeriet.

Torsk er efterhånden bleven en fast ret i en mængde hjem nytårsaften, og vi spurgte i formiddag fiskehandler Vinding, om man regner med at kunne tilfredsstille efterspørgslen. Det kommer sikkert til at knibe, lød svaret, da det er meget småt med torsk i disse dage, hvor alle folk vil have torsk. Fiskerne har ikke kunnet komme ud i juledagen på grund af stormen, og nu efter at vinden er falden, er strømmen så stærk, at fiskeriet besværliggøres meget. Dertil kommer, at fiskerne i disse pretroleumsknappe tider ikke er meget for at gå ud , undtagen i godt vejr, da der ellers bruges for meget petroleum til et for ringe fiskeri. Og fra andre fiskepladser kan vi heller ikke vente at få ret mange torsk. Det er snart lige meget, hvor man ringer hen, så har de ingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – Esbjergfiskerne fulgte bombeflyvernes offer til graven

Der er ikke ved nogen tidligere begravelse set et sådant væld af signerede kranse.

Næsten hele Esbjergs fisker-befolkning deltog i fiskeskipper Zebis’ jordefærd på Fovrfeld Gravlund i går. De ville dermed give udtryk for, at de følte sig grebet af denne modige vesterhavsskippers død under mørke bombeflyveres bomberegn, medens han lå alene ude på fiskepladsen sammen med sine medhjælpere og røgtede sit farefulde hverv. Kapellet, der kan rumme 2-300 mennesker, fyldtes hurtigt og udenfor stod mindst lige så mange. Kransene dyngede sig op foran koret og i midtergangen, og en mængde kranse måtte på grund af pladsmangel i kappet føres direkte til graven. Der er næppe ved nogen tidligere begravelse i Esbjerg set et så stort antal signerede kranse. Der var i alt omkring et hundrede. De fleste af kutter-besætningerne viste på denne måde deres deltagelse, og desuden var der sendt signerede kranse fra Esbjerg Fiskeriforening, Vestjysk Fiskeriforening, Esbjerg Fiskeeksportørforening, Vestjydsk Krystalisværk og mange flere. de to fiskeriforeninger og Marineforeningen var mødt med faner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1941.

1941 – Esbjerg-kutter sænket af flyver-bombe

Skipperen, der stammer fra Grenå, dræbt og en anden af besætningen hårdt såret.

Kutteren LYNGVIG indkom i går middags til Esbjerg Havn med liget af fiskeskipper Jacob Zebis, der var fører på kutteren STJERNEN. Desuden var STJERNEN’s besætning, tre mand, hvoraf den ene var hårdt såret, ombord. STJERNEN var under fiskeri blevet angrebet af flere engelske flyvemaskiner, hvoraf en kastede en bombe, der ramte kutteren, som gik til bunds, og dræbte føreren. Liget blev sammen med det øvrige mandskab taget ombord i LYNGVIG. Den 29-årige Niels Halkjær Jensen, Esbjerg, blev hårdt såret ved bombardementet og måtte indlægges på Esbjerg Kommunesygehus, medens de øvrige to af mandskabet slap uskadt. […] Den omkomne fiskeskipper Jacob Zebis var fætter til bødkermester Zebis, Jens Holmsvej, Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1941.

1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.

1941 – Farvande lukkes for fiskeri

Forbud mod sejlads i Lillebælt nord for Barsø og i et område i Thisted Bredning.

København: Ministeriet for Handel, Industri og Søfart har udstedt en bekendtgørelse angående forbud mod sejlads, ankring og fiskeri i Lillebælt nord for Barsø. I henhold til bekendtgørelsen er al sejlads, udøvelse af fiskeri samt opankring forbudt i et område, der begrænses af linjen gennem følgende punkter: […] Bekendtgørelsen træder i kraft straks.

Endvidere er sejlads og ophold af civile skibe, fartøjer og både af enhver art indtil videre forbudt i et område i Thisted Bredning, ved Thisted Havn mod nord og vest begrænset af kysten, og mod syd og vest begrænset af en ret linje gennem to båker på Silstruphoved til en rød- og hvidstribet bøje på 56 gr., 55,7 nordlig bredde, 8 gr. 43 min. østlige længde, og derfra en ret linje gennem Thisted Andelssvineslagteris skorsten.

Sejlads til og fra Thisted Havn er dog tilladt i fyrlinjen og skal foregå ad den korteste vej. Bekendtgørelsen træder i kraft straks, og samtidigt ophæves bekendtgørelsen af 8. oktober 1940 angående forbud mod sejlads i Thisted Bredning mellem Thisted Havn og Silstruphoved.

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten for Randers og Omegn, 23. juli 1941.