1941 – Esbjergfiskerne fulgte bombeflyvernes offer til graven

Der er ikke ved nogen tidligere begravelse set et sådant væld af signerede kranse.

Næsten hele Esbjergs fisker-befolkning deltog i fiskeskipper Zebis’ jordefærd på Fovrfeld Gravlund i går. De ville dermed give udtryk for, at de følte sig grebet af denne modige vesterhavsskippers død under mørke bombeflyveres bomberegn, medens han lå alene ude på fiskepladsen sammen med sine medhjælpere og røgtede sit farefulde hverv. Kapellet, der kan rumme 2-300 mennesker, fyldtes hurtigt og udenfor stod mindst lige så mange. Kransene dyngede sig op foran koret og i midtergangen, og en mængde kranse måtte på grund af pladsmangel i kappet føres direkte til graven. Der er næppe ved nogen tidligere begravelse i Esbjerg set et så stort antal signerede kranse. Der var i alt omkring et hundrede. De fleste af kutter-besætningerne viste på denne måde deres deltagelse, og desuden var der sendt signerede kranse fra Esbjerg Fiskeriforening, Vestjysk Fiskeriforening, Esbjerg Fiskeeksportørforening, Vestjydsk Krystalisværk og mange flere. de to fiskeriforeninger og Marineforeningen var mødt med faner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1941.

1941 – Esbjerg-kutter sænket af flyver-bombe

Skipperen, der stammer fra Grenå, dræbt og en anden af besætningen hårdt såret.

Kutteren LYNGVIG indkom i går middags til Esbjerg Havn med liget af fiskeskipper Jacob Zebis, der var fører på kutteren STJERNEN. Desuden var STJERNEN’s besætning, tre mand, hvoraf den ene var hårdt såret, ombord. STJERNEN var under fiskeri blevet angrebet af flere engelske flyvemaskiner, hvoraf en kastede en bombe, der ramte kutteren, som gik til bunds, og dræbte føreren. Liget blev sammen med det øvrige mandskab taget ombord i LYNGVIG. Den 29-årige Niels Halkjær Jensen, Esbjerg, blev hårdt såret ved bombardementet og måtte indlægges på Esbjerg Kommunesygehus, medens de øvrige to af mandskabet slap uskadt. […] Den omkomne fiskeskipper Jacob Zebis var fætter til bødkermester Zebis, Jens Holmsvej, Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1941.

1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.

1941 – Hvis man kommer i nærheden af orlogsskibe i dansk farvand

København, Mandag. (R.B.).

Marineministeriet har udstedt bekendtgørelse angående sejlads i nærheden af orlogsskibe, forter, spærringer o. lign., hvorefter ethvert skib eller fartøj i dansk territorialt farvand ubetinget og øjeblikkelig skal efterkomme alle bestemmelser. Signaler og anvisninger, der af sømilitære myndigheder gives i anledning af orlogsskibes (orlogsfartøjers) minestrygningsarbejder. Arbejder med miner og bøjer, skydninger o. lign, neddykkede undervandsbådes sejlads, skydning o. l. fra forter, batterier, torpedostationer, luftfartøjer m.v. og spærring af militære grunde af visse farvandsområder. Sådanne bestemmelser, signaler og anvisninger skal af danske skibe og fartøjer også efterkommes i farvandene omkring Danmark udenfor dansk territorialt farvand. Orlogsskibe er bemyndigede til at fjerne, eventuelt anholde, skibe og fartøjer, som ikke retter sig efter de givne anvisninger.

Det fremhæves bl.a., at formationer af orlogsskibe ikke må gennembrydes. Fiskeredskaber o. l. må ikke udsættes i nærheden af minestrygende orlogsskibe eller i nærheden af orlogsskibe, som udlægger miner eller arbejder i minespærringer, og ankring og fiskeri må ikke finde sted på afmærkede tvangsruter eller på skydepladser, når skydning finder sted. I åbent farvand må skibe eller fartøjer ikke nærme sig orlogsskibe og disses minestrygningsgrejer på mindre end 300 m. når særligt signalflag føres. […]

Kilde: Uddrag, Sydvestjylland, 19. august 1941.

1941 – Farvande lukkes for fiskeri

Forbud mod sejlads i Lillebælt nord for Barsø og i et område i Thisted Bredning.

København: Ministeriet for Handel, Industri og Søfart har udstedt en bekendtgørelse angående forbud mod sejlads, ankring og fiskeri i Lillebælt nord for Barsø. I henhold til bekendtgørelsen er al sejlads, udøvelse af fiskeri samt opankring forbudt i et område, der begrænses af linjen gennem følgende punkter: […] Bekendtgørelsen træder i kraft straks.

Endvidere er sejlads og ophold af civile skibe, fartøjer og både af enhver art indtil videre forbudt i et område i Thisted Bredning, ved Thisted Havn mod nord og vest begrænset af kysten, og mod syd og vest begrænset af en ret linje gennem to båker på Silstruphoved til en rød- og hvidstribet bøje på 56 gr., 55,7 nordlig bredde, 8 gr. 43 min. østlige længde, og derfra en ret linje gennem Thisted Andelssvineslagteris skorsten.

Sejlads til og fra Thisted Havn er dog tilladt i fyrlinjen og skal foregå ad den korteste vej. Bekendtgørelsen træder i kraft straks, og samtidigt ophæves bekendtgørelsen af 8. oktober 1940 angående forbud mod sejlads i Thisted Bredning mellem Thisted Havn og Silstruphoved.

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten for Randers og Omegn, 23. juli 1941.

1941 – Gang i rødspætteskindene

Ca. 10 mill. skind til Danmark


Lederen af Dansk Fiskelæderfabrik, kaptajn W. Nellemose, der tidligere var sekretær ved Havneundersøgelsen, oplyser overfor >Børsen<, at det nye foretagende nu leverer skotøjsfabrikkerne ca. 10 mill. rødspætteskind om året til damesko. Skotøjsfabrikkerne giver for tiden 38 ære pr. stk. Det giver en samlet værdi på 3½ mill. kr. om året og i arbejdsløn betales der 120 kr. pr. 1.000 skind.

Vi fisker ca. 23 mil.. kg. rødspætter om året, siger kaptajn Nellemose, og deraf spises vel ca. 5 mill. kg. herhjemme, resten eksporteres. Det er disse 5 mill. kg., det kommer an på, og det svarer til 20-25 millioner rødspætter. Vi har allerede fået fat på 10-12 millioner skind, som vi betaler fiskehandlerne 2 øre pr. stk. dvs., at de årligt indbringer fiskehandlerne ca. 2.000 kr., som tidligere gik i affaldsspandene, men hertil kommer, at der skaffes arbejde for 3-400.000 kr. til 60-70 mennesker alene ved rensning og første behandling af skindene […]

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten, 19. juni 1941.

1941 – Delfinerne druknede under drivisen

Hundreder af døde delfiner på bunden af Kattegat.

I de sidste dage har Læsø-fiskerne gjort en ejendommelig opdagelse under fiskeri, idet man overalt på fiskepladserne særlig syd for Læsø, har opdaget hundredvis af døde delfiner på havbunden. Mange steder ligge de så tæt, at de bereder besværligheder for fiskeriet. Også på Østkysten af Vendsyssel er der fundet døde delfiner. Årsagen til de mange fund af det i de danske farbande ret sjældent forekommende dyr må søges i den svære is sidste vinter, idet man da observerede, hvorledes drivisen, der en overgang kom fra Svenskekysten, foran sig drev mægtige stimer af delfiner. De var fuldkommen vilde og grebet af panik, og da isen begyndte at skrue, har de søgt at slippe ud under isen, hvorved de sikkert alle er druknede […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 3. maj 1941.