1942 – Skibsforlis i danske farvande

Ifølge det illegale blad De Frie Danskes december 1942 nummer har følgende liste over skibsforlis været hemmeligholdt overfor den danske befolkning på grund af pressecensur:

16/9 – Tysk transportskib Scharhörn” blevet minesprængt i Kattegat
17/9 – M/S Anni er ved Hamborg blevet minesprængt og sunket ved Svanegrund, fire personer omkommet
19/9 – S/S Astrid er blevet sunket ved Østre Flak, besætningen reddet i land
19/9 – Fiskekutteren Daggry fra Esbjerg er blevet minesprængt i Nordsøen, to mand omkommet
20/9 –Trægaleasen Emilie af Næstved og sunket i Aggersund
21/9 – Fiskekutteren Poul er blevet minesprængt ved Flakfortet i Sundet
22/9 – S/S Falken (D.F.D.S.) er blevet minesprængt udfor Espergærde
22/9 – Tysk motorskonnert ”Hilda” er blevet minesprængt ved Bogø
22/9 – Skonnerten Sara af Lohals er blevet minesprængt udfor Espergærde
22/9 –Tyske galease ”Heimat” blevet minesprængt i sundet. Besætningen omkom
23/9 –Tysk Vagerdamper ”Hast 2” blevet minesprængt i Lillebælt
13/11 – Skibet Assistent fra Bandholm er blevet minesprængt
13/11 – Norsk damper Concordia, beskadiget ved minesprængning
19/11 – Tysk damper ”Duisburg” minesprængt og sunket ved Als Odde

Kilder:
”Skibsforlis”, De frie danske, december 1942, side 5

1942 – Muslingekogeri på Kolding Havn

Ved Kolding Ås udløb i fjorden, i forlængelse af fiskeeksportør Th. Petersens kontor- og lagerbygninger, har der i de sidste måneder rejst sig nogle nybygninger – og i mandags var der rejsegilde på nybyggeriets sidste afdeling. Når dette sidste afsnit af byggeriet er færdigt, har Th. Petersen & Co. tilendebragt et byggeri til 130-150.000 kroner, et byggeri, der så at sige udelukkende skyldes krigen – havde den ikke været, ville muslingekogeriet næppe være blevet opført.

Som byggeriet – mere eller mindre direkte – har givet arbejde til mange hænder, således har også muslingefiskeriet – praktisk talt uanset årstiden – givet arbejde til mange fiskere, og med den nye virksomheds tilblivelse vil deres antal kun vokse. Dertil kommer, at foreløbig ca. 130 mennesker direkte har fundet et levebred ved muslingekogeriet. […]

Kogeriet arbejder med 2-holdsdrift – og der er 50 damer i hvert hold, foruden 8 mænd. Man håber dog snart, at man kan komme op på 3-holds-drift, hvilket skulle give et levebrød til yderligere 60-70 mennesker. Hver dam kan færdiggøre 5 kg. muslinger i timen eller 40 kg. på én arbejdsdag – gennemsnitlig og noget afhængigt af muslingernes størrelse. I alt færdiggøres ca. 50 dritler om dagen for øjeblikket, og disse rummer hver 40 kg. Disse ca. 2 tons hidrører fra mellem 20 og 30 tons muslinger, og her koges de i 5-6 minutter under 1 atmosfæres tryk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942

1942 – Fiskeriet ved Bjert Strand

Efterårsfiskeriet har nu taget sin begyndelse. For de fleste fiskere ved kystfiskeriet betyder det årets hovedindtægt, idet blankålsfiskeriet falder i disse par måneder, men endnu har dette fiskeri kun givet et meget ringe udbytte, idet ålene næsten ikke har vist sig på sin vandring ud mod ynglepladserne, og man bedømmer situationen meget kritisk. Også makrel- og sildefiskeriet er i år slået fejl; det har givet så ringe udbytte, at man skal helt tilbage til den forrige verdenskrig for at finde et tilsvarende. Selvfølgelig kan der endnu ske ændring, så situationen til slut kan bedømmes lidt lysere […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. oktober 1942.

1942 – Muslingekogeri i Kolding foran fuldførelse

Forlig mellem Kolding og Horsens om muslingefiskeriet.

Der har stået en strid mellem muslingekogeriet ‘Mytilus’ i Horsens og fiskeeksportør Th. Petersen, Kolding, der var den første, der tog muslingefiskeriet op for alvor og oparbejdede et marked med afsætning af muslingerne. De to virksomheder mente gensidigt, at modparten trængte sig ind på den andens naturlige skrabeområde. Hvem der havde mest ret, skal vi ikke her blande os i, vi skal kun konstatere, at der nu er oprettet en fredspagt de to partier imellem, og den går ud på, at Th. Petersen forpligter sig til at undlade at købe eller skrabe muslinger på Horsens Fjord (at regne ud til As Hoved), mens ‘Mytilus’ til gengæld forpligter sig til at nedlægge sit kogeri i Strib. Horsens folkene er glade for denne ornding, for dermed slipper de for en konkurrent, men til gengæld er der Kolding-virksomheden, der antagelig går i gang om en god uges tid for den overflødige virksomhed i Strib.

Man regner i øvrigt med, at der i Horsens Fjord skal være så mange muslinger, at de ligger i lag på 3-4 meter (hvilket nu vistnok er en overdrivelse), og alle havnens og fjordens fiskere har helt opgivet det normale fiskeri, der i øvrigt var sløjt nok, og har helliget sig muslingeskrabningen. 20-30 både hver med 2-3 mand om bord henter således muslinger hjem til ‘Mytilus’. Hver både laster 3-6 tons, og hver tons betales fiskerne med 40 kr. I muslingekogeriet etc. er der beskæftiget 180 kvinder, og der udbetales en ugeløn på 10.000 kr.

Vi har talt med fiskeeksportør Knud Petersen, der udtaler, at han venter kogeriet, der ligger ved siden af firmaets kontorbygning ved åen, færdigt om otte dage.

Er der mange muslinger i Kolding Fjord endnu?

“Ja, der er langtfra skrabet rent. Ganske vist blev de tætteste muslingebanker godt raseret i vinter; men der er stadig et temmelig tykt lag til rådighed.”

Hvor mange tons vil De behandle, når fabrikken er færdig?

“I hvert fald 15-20 tons, men hvis vi foretrækker to eller tre holds drift – det afhænger lidt af, hvordan det kommer til at ligge – så kan vi godt komme op på indtil et halvt hundrede tons om dagen. Det afhænger også delvis af tilførslerne. Afsætningen er der derimod ikke noget i vejen med. Vi kan komme af med alt, hvad vi kan lave i kogeriet. Der skulle også være mulighed for at lave et produkt til det danske marked i form af suppeekstrakt.” […]

Hvor mange mennesker kan der derigennem beskæftiges?

“Vi skal antagelig bruge et halvt hundrede kvinder – men vis vi kommer til at køre flerholdsdrift, kan vi bruge både 100 og 150 i den nye virksomhed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. oktober 1942.

1942 – Årstidernes forskellige produkter

En en lille oversigt, over på hvilke årstider findes forskelige produkter. Oversigten strammer fra den nazistiske avis Fædrelandet.

Januar:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, hummer og østers.
Grøntsager: Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, suppeurter, karse og salat.

Februar:
Fisk: Laks, gjedder, torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, pigvar, hummer og østers.
Grøntsager: Blomkål, spinat, skorzoner-rødder, hvidkål, Grønkål, salat, karse, botfeldtske roer og indivie.

Marts:
Fisk: Kuller, gjedder, torsk, kabliau, laks, ål, rødspætter, pigvar, aborre, fisketunger, brasen, helleflynder, hummer, krebs, østers og rejser.
Grøntsager: Blomkål, eng. selleri, spinat, salat, roer, kål, radiser.

April:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, pigvar, aborre, helleflynder, ål, hornfisk og rejser.
Grøntsager: Blomkål, spinat, kørvel, salat, karse, radiser og karotter.

Maj:
Fisk: Laks, gjedder, hornfisk, brasen, aborrer, rødspætter, ål, stenbider, kuller, hummer og rejser.
Grøntsager: Asparges, blomkål, karotter, spinat, kørvel, bønner, salat og hvidroer.

Juni:
Fisk: Hornfisk, stenbider, slid, makrel, brasen, aborre, ål, rødspætter, krebs og rejser.
Grøntsager: Blomkål, ærter, syre, kørvel, spinat, hvidroer, nye kartofler, salat, radiser, agurker, nye suppeurter og spidskål.

Juli:
Fisk: Laks, gjedder, rødspætter, sild, makrel, fisketunger, hummer, rejser og krebs.
Grøntsager: Spinat, kørvel, syre, ærter, blomkål, suppeurter, radiser og champignon.

August:
Fisk: Fisketunger, pigvar, rødspætter, aborre, sild, laks, gjedder, krebs og rejser.
Grøntsager: Kørvel, bønner, urter, kål, champignon, savoykål, spinat og syre.

September:
Fisk: Ål, rødspætter, sild, karper, krabber, østers og krebs.
Grøntsager: savoykål, hvidkål, rødkål, spinat, bønner, ærter, suppeurter, artiskokker og champignon.

Oktober:
Fisk: rødspætter, torsk, ål, sild, laksørred, karper, hummer, østers og krebs.
Grøntsager: Suppeurter, alle kålsorter, spinat, artiskokker, skovsonerrødder og champignon.

November:
Fisk: Torsk, kabliau, laks, muslimer, østers og hummer.
Grøntsager: Suppeurter, spinat, grønkål, rødkål, hvidkål, blomkål, slikporer og kørvel.

December:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, sild, ål, muslinger, østers og hummer.
Grøntsager: Al slags kål og urter, radiser, spinat og karse.

Kilder: på hvilke årstider findes forskelige produkter, Fædrelandet, 20. april 1942

1942 – Muslingefabrikken står allerede for udvidelse

4 tons muslinger om dagen – Skal de spises herhjemme, skal det være med skarp sovs og en dram til.

Muslingefabrikken i Skærbæk under købmand Thure Schackners ledelse, som for nogle dage siden begyndte kogningen af Lillebælts og Koldingfjordens muslinger, står allerede over for en udvidelse. Som læserne vil huske, købte fabrikken for nylig en stor kogemaskine i Aarhus. Imidlertid har fabrikken fået så travlt, at man nu allerede må anskaffe en kogemaskine til. Så længe fabrikken har været i gang, har man dagligt kogt 3-4 tons muslinger. Vi talte i går med Thure Schackner om udvidelsen.

Ja, sagde han, nu skal vi have et nyt hold koner og en ny maskine. Vi beskæftiger 12 Skærbæk-koner for tiden, og skal have dobbelt så mange. Vi skal jo skynde os, inden det bliver varmere i vejret. Måske kan vi blive ved til maj, men så skal april også blive kold.

Hvordan med muslingerne?

De er skam fine. Bedst er Lillebælts-muslinger, de som fanges i Kolding Fjord, er noget små, men der synes at være mange. Når isen kommer væk, tænker jeg, fiskerne kan sejle med både og “trække” muslingerne op. Til efteråret skal vi så rigtig have fart på konserveringen. Vi pakker dem i fustager på 45 kg. i eddike og salt. Men, siger Thure Schackner, nu skal vi også have folk herhjemme til at spise dem. […]

Hvordan er de tilberedt?

Første dag kommer de ind i en skål. De ligger med skaller, og vi piller dem selv ud og spiser dem til en sovs med eddike og andre krydderier, og anden dag får vi dem pillede i en stuvning, der består af sovs – og særlig godt smager det, om man får en dram til.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. marts 1942.

1942 – Muslingeguldet fra fjorden

Kolding Fjords nyeste muligheder, muslingefiskeriet, udnyttes på fuld kraft i disse dage. Aldrig før er der så systematisk blevet skrabet muslinger, som det sker nu gennem den halvmetertykke fjordis. I alt er mellem 100 og 200 muslingefiskere dagen igennem beskæftiget med et det hårde og kolde, men også ret vellønnede arbejde. Der indbringes daglig i denne tid til fiskeeksportør Th. Petersen 2-3 jernbanevognladninger muslinger, der straks går videre sydpå. Hver jernbanevogn tager 15-20.000 kg., hvilket vil sige, at den daglige muslingeeksport fra Kolding skulle ligge omkring 50.000 kg. Da muslingeskraberne får 4 øre pr. kg. på isen (5 øre leveret hos aftageren) vil det sige, at der daglig udbetales ca. 2.000 kroner til udøverne af denne nyopdukkede håndtering.

Vi var i går eftermiddags et besøg på isen ud for Strandhuse. Her står de første fiskere kun nogle få meter fra land tæt inde ved roklubberne. Dette forkorter transporten og billiggør udgifterne, men samtidigt viser det sig rigtig nok også, at de muslinger, der hentes op så tæt inde under land, langt fra er så store som de, der tages op ude i nærheden af sejlrenden og længere ude af fjorden. Ude ved sejlrenden er der således en længere række muslingefiskere hver med sit lille firkantet hul, hvorfra skrabenettet bringer den ene skovfuld muslinger op efter den anden, indtil bunden bogstavelig talt er renset. Et halvt hundrede man kunne man fra dette sted med lethed iagttage u færd med fiskeriet. Men længere ude af fjorden, udad mod Agtrupvig og Elvighøj står der endnu flere. Der er mange arbejdsløse for tiden og en hel del af dem er ikke bange for at tage fat. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1942.

1942 – En god rødspættebestand oparbejdet i bælterne

Udplantningen fortsættes til foråret og efter krigen vil bestanden blive skånet.

Efter hvad direktøren for Dansk biologisk station, dr. phil. H. Blegvad oplyser, er det meningen, at der atter til foråret skal foretages en række omplantninger af rødspætteyngel. Indplantningen finder sted i løbet af april måned og ynglen skal ligesom sidste år tages ud for Thyborøn, hvorfra den i kvaser føres til omplantningspladserne. For Limfjordens vedkommende drejer det sig om 718.000 stk. yngel, medens der i bæltfarvandene vil blive omplantet 464.000 yngel. I øvrigt udtaler dr. Blegvad, at de ufrivillige fredning, som tidens forhold har medført for hele fiskebestanden, allerede viser gode resultater. Undersøgelserne viser, at rødspættebestanden mange steder er vokset, og gennem målinger på de forskellige pladser er det konstateret, at fisken allerede er vokset en del. Når krigen engang er forbi, vil vore fiskere derfor kunne vente et betydelig fiskeri. For at sikre mod, at der til den tid bliver gået for hårdt frem mod bestanden, vil biologerne søge gennemført internationale bestemmelser […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 14. januar 1942.