1941 – Gang i rødspætteskindene

Ca. 10 mill. skind til Danmark


Lederen af Dansk Fiskelæderfabrik, kaptajn W. Nellemose, der tidligere var sekretær ved Havneundersøgelsen, oplyser overfor >Børsen<, at det nye foretagende nu leverer skotøjsfabrikkerne ca. 10 mill. rødspætteskind om året til damesko. Skotøjsfabrikkerne giver for tiden 38 ære pr. stk. Det giver en samlet værdi på 3½ mill. kr. om året og i arbejdsløn betales der 120 kr. pr. 1.000 skind.

Vi fisker ca. 23 mil.. kg. rødspætter om året, siger kaptajn Nellemose, og deraf spises vel ca. 5 mill. kg. herhjemme, resten eksporteres. Det er disse 5 mill. kg., det kommer an på, og det svarer til 20-25 millioner rødspætter. Vi har allerede fået fat på 10-12 millioner skind, som vi betaler fiskehandlerne 2 øre pr. stk. dvs., at de årligt indbringer fiskehandlerne ca. 2.000 kr., som tidligere gik i affaldsspandene, men hertil kommer, at der skaffes arbejde for 3-400.000 kr. til 60-70 mennesker alene ved rensning og første behandling af skindene […]

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten, 19. juni 1941.

1941 – Delfinerne druknede under drivisen

Hundreder af døde delfiner på bunden af Kattegat.

I de sidste dage har Læsø-fiskerne gjort en ejendommelig opdagelse under fiskeri, idet man overalt på fiskepladserne særlig syd for Læsø, har opdaget hundredvis af døde delfiner på havbunden. Mange steder ligge de så tæt, at de bereder besværligheder for fiskeriet. Også på Østkysten af Vendsyssel er der fundet døde delfiner. Årsagen til de mange fund af det i de danske farbande ret sjældent forekommende dyr må søges i den svære is sidste vinter, idet man da observerede, hvorledes drivisen, der en overgang kom fra Svenskekysten, foran sig drev mægtige stimer af delfiner. De var fuldkommen vilde og grebet af panik, og da isen begyndte at skrue, har de søgt at slippe ud under isen, hvorved de sikkert alle er druknede […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 3. maj 1941.

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet nedskudt en engelsk flyvemaskine i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere

1940 – Torvet i dag

Der er i disse vintertider næsten helt uddød på torvet. Avisen beretter at kun nogle få faste handlende den 9. februar 1940 var mødt op med fjerkræ, der var også et par enkelte boder med kålhoveder.

På fisketorvet var der flere boder, men her kan man kun købe sild til 35 øre og ål til 125 øre pr. ½ kg. Der er ingen torsk, eller andre fisk på markedet lige nu.

Der er stadigt store problemer med frosten i Kolding, om formiddagen den 9. februar sprang et vandrør ud for Låsbyhus, der kom derfor vand ind i kælderen, Falck måtte tilkaldes til og pumpe vandet væk, så vandværkets folk kunne udbedre skaden.

Natten til den 9. februar kunne Falck melde om var stille, ingen biler kørte fast den nat. Dagen forinden havde bud på to ambulancekørsler, og en redningsaktion på gården Virkelyst i Seest, hvor en hest havde klemt sit hoved mellem spilbom og en mur. Det lykkes at redde hesten, inden den blev kvalt.

Nogen steder er jorden frosset ned i over en meters dybde, der dog ikke meget at gøre, vandværket havde indkøbt et optønings-apparat, men det var også frosset inde. Vandværksbestyrer Schults kunne den 9. februar melde at 34-35 ejendomme i Kolding var uden vand, på grund af frosne stikledninger. I kom en opgørelse for Århus, om at frosten havde kostet 80.000 kroner indtil nu, hvad vil regningen for Kolding mon løbe op på?

De fleste steder tager folk det med godt humør, men andre er ligefrem ved at ville påstå, at det er mig, der er skyld i det hele

Vandværksbestyrer Schults, 9. februar 1940

Hvis man spørg metrologerne er situationen speciel, normalt er der i februar måned 21 frostdage, men sidste år 1939 var der kun 10, og der kunne måske blive spået om 29 dette år.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1939 – Lillebæltfiskere ramt af mineudlægninger

Fiskerleje ved Solkæråens udløb i Sønder Stenderup sogn, omkring 1925, Foto: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf
Billede: Fiskerleje ved Solkæråens udløb i Sdr. Stenderup sogn, ca. 1925, Foto: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf, link

En ny dansk mineudlæning i november 1939 ved det sydlige indløb til Lillebælt blev ikke modtaget særligt positivt af fiskerne i området. Flere af fiskerne må i stedet for Lillebælt, fiske i Kattegat, mens nogen af fiskerne må opgive deres arbejde, fordi deres både ikke er anvendelige til fiskeri så langt borte.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. nov 1939