1944 – Fødselsdagen på Amalienborg

Landet over gik flagene i dag til tops til ære for kronprins Frederik. Selv om 45 år ikke er noget rundt tal, så er fødselsdagen i dag dog en anledning til at vise, hvor højt folket sætter Danmarks kronprins. Alle ved, at det danske kongehus lever sammen med det dansk folk i svære tider som i lyse. Kongen er nationens førstemand og et forbillede for os alle. Ved hans side står dronningen og kronprinsen som gode støtter. Ved sit friske, djærve og ligefremme væsen har kronprinsen vundet alle danske hjerter. Hele hans personlighed indgyder tillid. Med glæde ser det danske folk ham ved kongens side i de stormfulde dage. Alle ønsker forenes på fødselsdagen om, at kongen og kronprisen samme må opleve fredens og frihedens dag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1944.

1944 – Da Kolding KFUM fejrede 60-årsdagen

En smuk og stemningsfuld fødselsdagsfest i Bethel i aftes

Ved en smuk og stilfuld festlighed i ‘Bethel’ fejrede Kolding KFUM i aftes sin 60 års fødselsdag. Det var en både stor og repræsentativ skare, der mødet op for at overvære jubilæet, og selv om der var plads til ca. 300 omkring kaffebordene, så er det dog ikke tallet på alle dem, der gerne ville have været med; man havde simpelthen måttet standse salget af billetter, for at der ikke skulle blive aldeles overfyldt i salen.

Den meget store forsamling blev budt velkommen af antikvarboghandler Svarre, da landinspektør Johansen var forhindret i at deltage i festligheden og selve jubilæumsfesten indlededes med, at foreningen udnævnte to nye æresmedlemmer, nemlig malermester Jens Ingversen og fabrikant Thøgersen, der begge har været med i arbejdet gennem en lang årrække.

Ingen tvinger dig

En rask og frisk dreng læse derpå en smuk prolog, forfattet af Konstantin-Hansen, og derefter talte foreningens første sekretær, pastor E. Frederiksen, Klampenborg.

Pastoren gik i sin tale ud fra ordet: “Saglige er de, som ikke ser, og som dog tror. Det er lykkelige mennesker, der kan bygge deres tro på noget, de ikke har set, og som de ikke kan tage og føle på med hænderne” sagde pastoren bl.a. “Det er modige ord, der blev sagt, og han har ovenikøbet mod til at sige det til os mennesker. Vi behøver jo blot et par dage at lade være at spise noget, så skriger kroppen af sult, vi kan en vinterdag gå ud utilstrækkeligt påklædt, og kroppen skriger på varme. Hvorfor har vi fået en sådan krop, hvis krav vi må stønne under? At Jesus turde føre denne dristige tale, skyldtes udelukkende, at vi har en sjæl, og den skal vi være gode ved.” […]

“Vi har frihed til at drøfte spørgsmålene, men vi løser dem ikke. Jesus derimod skærer lige igennem diskussionerne; det er ikke med piskesmæld, og han er heller ingen diktator; det er en sagtmodig stemme, der kalder. Og du kan sige sige, om du vil, og du kan blive ved med det, for der ingen, der tvinger dig; men det gælder dit livs lykke, om du kan sige ja til Jesus.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1944.

1943 – Kongeparret vil tilbringe julen i stilhed

Både dronningens fødselsdag og juledagene holdes på Sorgenfri Slot

Kongen og dronningen har i år ønsket at tilbringe julen i stilhed. Man tilbringer juledagene og dermed også dronningens fødselsdag på Sorgenfri Slot, hvor man ikke har fejret jul siden før tronskiftet i 1912. Der bliver ingen kur eller modtagelse af nogen art, lige så lidt som der vil blive fremlagt lister til indskrivning af navne.

Der bliver i dag kun et mindre familie-frokosttaffel, i hvilken deltager kronprinsen – og sandsynligvis kronprinssessen samt prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Formodentlig kommer der i efttermidagaens løb andre medlemmer af kongehuset for at ønske dronningen tillykke og god jul, men niogen egentlig familie-sammenkomst finder ikke sted. Om aftenen kører kongen og dronningen til Amalienborg, hvor majestæterne spiser juleaftensmiddag hos kronprinsparret, og derefter tager de atter til Sorgenfri, hvor de tilbringer aftenen sammen med prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Heller ikke juledag kommer der gæster til Sorgenfri. Kongen og dronningen holder jul alene bortset fra børnene og børnebørnenes besøg.

Selv om kongeparret således fejrer en jul i stilhed, så vil hele folket dog i tankerne følge kongen og dronningen i julen som ved enhver anden højtid, og måske netop det, at man har ønsket en jul uden ydre festligheder, vil være årsag til, at folkets tanker vil være om muligt endnu inderligere end tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. december 1943.

1943 – Arkitekt Ernst Petersen fylder 60 år

Arkitekt Ernst Petersen, Kolding, fylder i dag 60 år. Den kendte arkitekt kan omtrent samtidig hermed se tilbage på 25 års virksomhed i Kolding. Han kom til byen i 1918, da han gennem en arkitekt-konkurrence havde fået overdraget opførelsen af Domhuset. Den imponerende og smukke bygning, som her blev skabt, var den egentlige årsag til, at Ernst Petersens virke kom til at falde i Kolding, og den blev indledning til en stor bygge-virksomhed, der har sat sit præg på byen.

Arkitekt Ernst Petersens stil er i al sin enkelthed så karakteristisk ,at det er såre nemt at udpege de bygninger, han har opført i Kolding. Det er efterhånden et meget anseeligt antal. Blandt de største og smukkedes kan nævnes Sparekassens og Nationalbankens bygninger, Købmandsskolen, Sct. Hedvigs Klinik, Immanuelskirken og Odd Fellow-bygningen. I de seneste år har han ombygget og udvidet sygehuset og Almenskolen, opført Centralbiblioteket, aldersrenteboligerne og ‘Socialt Boligbyggeri’. Også privat byggeri har han haft en del af. Således har han opført “Ved Slottet”, “Kongebrohus” og overlæge Djørups og øjenlæge Kjølbyes villaer. Hans byggeri er enkelt og sobert. Han hylder det hensigtsmæssige og synes at foragte overflødig prunk. Gennem sit arbejde har han sat mangt og smukt minde i Kolding, og hans venner vil i dag kunne samles i ønsket om, at han endnu i mange år må kunne arbejde for byens forskønnelse.

Kilde: Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – Kongens fødselsdag

Kongens fødselsdag – de ord har altid betydet noget særligt for os danske, og ikke mindst i disse tunge år. Jo mere befolkningen har fået trykket af det tyske åg at føle, desto mere har hver eneste dansker set hen til sin konge, og ord kan ikke beskrive, hvad hele det danske folk følte, da voldsmændene tog kongen til fange den 29. august.

Lad os derfor midt i det mørkeste kapitel i landets historie på kongens fødselsdag sende Hans Majestæt vore hjerteligste lykønskninger og glæde os over, at vor konges helbreds er så godt som nogensinde, og at den dag, da den fri og uafhængig monark igen står i spidsen for det danske folk, med hastige skrift rykker nærmere.

DE FRIE DANSKE

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 23. september 1943, nr. 11, 2. årgang.

1943 – Søndergade-model til borgmesterens fødselsdag

Borgmester Knud Hansen fylder, som omtalt, i dag 77 år, og i dagens anledning har rådhuset hejst flaget. Dagen vil i øvrigt ikke blive fejret udadtil, men borgmesteren havde indbudt medlemmerne af sit yndlingsudvalg, Gade- og Vejudvalget, samt enkelte andre til en frokost, og her fik borgmesteren overrakt en original gave, en model af Søndergade-viadukten, lavet på stadsingeniørens kontor. Man ser på modellen en fastkørt bil i et af de snævre “huller” og en anden, som har svært ved at klare “puklen”. På stenbroen ses billeder af kendte Søndergade-borgere, som har taget en tørn med borgmesteren om gadeomlægningen. Som et lille plaster på ironien er modellen til at lukke op […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1943.

1942 – Kongens fødselsdag

Rideturen gennem den flagsmykkede hovedstad. 50.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads

Kongens 72-års fødselsdag blev en festdag lige fra morgenstunden. København var klædt i Dannebrog, der vajede fra offentlige og private bygninger. På gaderne solgtes flag så sælgerne af mærkerne til fordel for Barnets Dag ikke kunne klare sig i konkurrencen. Også på sporvognene vajede små Dannebrogsflag. Allerede ved 7-tiden gik en strøm af mennesker ned mod Amalienborg, og da klokken nærmede sig 8, var der tæt besat med folk langs den rute, Kongen plejer at følge på den morgenridetur. Ved hjørnet af Fredericiagade og Amaliegade var menneskemassen som en mur, og så man ned over den, frembød den et helt kaos af hoveder og hænder med Dannebrogsflag. Der var spænding blandt de mange mennesker: Hvor ville Kongen ride ud, og hvornår mon det blev? I de sidste morgener har Kongen redet ud på sin morgentur henad klokken halv ni, men i dag kom man ikke til at vente så længe.

Kongen kommer

Tre minutter i 8 rede Kongen ud og drejede ned ad Amaliegade. Jublen brød løs og ville ingen ende tage. “Til lykke Konge, til lykke Konge” lød det over alt. Folk sang ‘Kong Christian’ og ‘Der er et yndigt land’, og ind imellem rungede leveråbene. Konge smilede hjerteligt til de mange morgenglade mennesker, der snart efter brød alle afspærringer og trængtes sammen om Kongen og hans hest Rolf. Blomsterbuketter i rød-hvide farver blev kastet op til Kongen, der lagde dem foran sig på sadlen, men han måtte snart opgive at tage imod flere. Det blev et jubelridt uden lige. ude på Grønningen stod endnu flere mennesker og Kongen smilede og vinkede. Et sted så man en flok unge piger i sønderjyske nationaldragter, og også de fik et venligt nik af majestæten, Kongen så udmærket ud og holdt sig rank på hesten, der langsomt, men sikkert bar ham frem gennem menneskemængden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1942.