1942 – Kongens fødselsdag

Rideturen gennem den flagsmykkede hovedstad. 50.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads

Kongens 72-års fødselsdag blev en festdag lige fra morgenstunden. København var klædt i Dannebrog, der vajede fra offentlige og private bygninger. På gaderne solgtes flag så sælgerne af mærkerne til fordel for Barnets Dag ikke kunne klare sig i konkurrencen. Også på sporvognene vajede små Dannebrogsflag. Allerede ved 7-tiden gik en strøm af mennesker ned mod Amalienborg, og da klokken nærmede sig 8, var der tæt besat med folk langs den rute, Kongen plejer at følge på den morgenridetur. Ved hjørnet af Fredericiagade og Amaliegade var menneskemassen som en mur, og så man ned over den, frembød den et helt kaos af hoveder og hænder med Dannebrogsflag. Der var spænding blandt de mange mennesker: Hvor ville Kongen ride ud, og hvornår mon det blev? I de sidste morgener har Kongen redet ud på sin morgentur henad klokken halv ni, men i dag kom man ikke til at vente så længe.

Kongen kommer

Tre minutter i 8 rede Kongen ud og drejede ned ad Amaliegade. Jublen brød løs og ville ingen ende tage. “Til lykke Konge, til lykke Konge” lød det over alt. Folk sang ‘Kong Christian’ og ‘Der er et yndigt land’, og ind imellem rungede leveråbene. Konge smilede hjerteligt til de mange morgenglade mennesker, der snart efter brød alle afspærringer og trængtes sammen om Kongen og hans hest Rolf. Blomsterbuketter i rød-hvide farver blev kastet op til Kongen, der lagde dem foran sig på sadlen, men han måtte snart opgive at tage imod flere. Det blev et jubelridt uden lige. ude på Grønningen stod endnu flere mennesker og Kongen smilede og vinkede. Et sted så man en flok unge piger i sønderjyske nationaldragter, og også de fik et venligt nik af majestæten, Kongen så udmærket ud og holdt sig rank på hesten, der langsomt, men sikkert bar ham frem gennem menneskemængden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1942.

1942 – Kongens fødselsdag

For tredje gang fylder Danmarks konge år (26. september, Red.), medens hans land holdes underkuet af tyske tropper, og hver gang har hele befolkningen håbet, at kongen måtte fejre sin næste fødselsdag i et frit uafhængigt Danmark. I år på kongens 72-års fødselsdag kan Tysklands kommende nederlag imidlertid forudses med større sikkerhed end nogensinde før. Kun fastaster og lykkeriddere tror i dag på en tysk sejr. I 1917 så det lysere ud for Tyskland end det gør i år, og dog tabte Tyskland krigen i 1918. Vi har al grund til at håbe og tro, at historien vil gentage sig i 1943. Men ønsket om, at vort håb ikke denne gang må blive beskærmet, ønsker også DE FRIE DANSKE Danmarks konge til lykke på fødselsdagen.

Redaktionen.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 23. september 1942, nr. 12, 1. årgang.

1942 – Hitler tilbragte fødselsdagen i hovedkvarteret

Førerhovedkvarteret (RB.)

Føreren tilbragte sin 53 års fødselsdag i går i hovedkvarteret. Ved begyndelsen af de militære drøftelser, der fandt sted som på enhver anden arbejdsdag, overbragte chefen for Værnemagtens Overkommando, generalfeltmarskal Keitel, og chefen for hærens generalstab, generaloberst Halder, Føreren deres lykønskninger, også på hærens vegne. Ved middagstid overbragte rigsmarskal Hermann Göring, ledsaget af generalfeltmarskal Milch og storadmiral Raeder Føreren luftvåbenets og krigsflådens lykønskninger. For at overbringe lykønskningerne havde der i hovedkvarteret endvidere indfundet sig rigsudenrigsminister von Ribbentrop. […]

Killde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1941 – Ikke mere chokolade til fødselsdagen

Fremstillingen af kogechokolade forbudt – vi må nøjes med kakao.

Fra Direktoratet fra vareforsyning – et alt for smukt navn, der burde laves om til >Direktoratet for vareafskaffelse< eller sådan noget – foreligger i dag en kedelig meddelelse især for alle dem, der ikke har haft fødselsdag i den forløbne del af året. De vil ikke, undtagen hvis de har lidt i beredskab, kunne få chokolade på fødselsdagen! Forsyningsdirektoratet har nemlig bestemt, at der ikke mere på landets chokoladefabrikker må laves forsyninger af kogechokolade, ren spisechokolade eller chokoladepulver (det har vi jo hidtil trøste os ved).

Der må i det hele taget ikke oparbejdes andre chokolade- og sukkervarer end dem, der indeholder mindst 50 procent “fyld”, bestående af andet end chokolade. Bestemmelsen har til hensigt at “strække” de forhåndenværende små mængde af kakaobønner længst muligt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1941.

1941 – Borgmesteren fylder 75

Der har været stor opmærksomhed omkring Koldings borgmester Knud Hansen på hans 75års fødselsdag den 8. januar 1941, både blomster og telegrammer strømmede ind til borgmesteren, der også i år kan fejre 35års jubilæum som medlem af Kolding byråd.

Fra byrådet mødte en deputation op hos borgmesteren og overrakte ham en pengegave.

Om aften lørdag den 11. januar vil det Socialdemokratiske Forbund i Kolding afholde både stiftelsesfest, samt fødselsdagsfest for Knud Hansen. Adgangstegn koster 50 øre.

Kilde: Borgmester Knud Hansen, side 4, Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1941
Stiftelsefest og Fødselsdagsfest, side 4, Kolding Socialdemokrat, 9. januar 1941

1940 – Smuk jule-stiftelsesfest i Kolding Husmoderforening

Samtidig med fem års fødselsdagsfest.

Kolding Husmoderforening havde i lørdags indbudt sine medlemmer til den årlige stiftelsesfest i Palmehaven, og det var i år foreningens fem års fødselsdag. I det hyggelige restaurationslokale, der denne aften var forbeholdt Husmoderforeningen, stod de lange borde smukt pyntede med blomster og lys.

Der var dækket til et hundrede deltagere; men det viste sig ikke at slå til. Der måtte arrangeres et ekstra bord, så der blev fuldt hus. Der var også møde adskillige herrer som gæster. Der har vist aldrig før været så mange deltagere af det “stærke køn”.

Efter formandens, fru driftsbestyrer Eriksens velkomst sang man ‘I Danmark er jeg født’, og så holdt pastor Poller festtalen, der var anlagt som en god dansk tale på kristelig grundlag, holdt i ønskets form ud fra et vers hvis indhold var omtrent således:

“Julefred fra nådens ord. Højtid over hjemmets bord. Hjerteliv for herrens sag. Virkelyst til nye dag.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. december 1940.

1940 – 70 år

Den forhenværende maler A. Rasmussen, der boede Sjællandsgade 21 i Fredericia, fyldte den 15. oktober 1940 70 år. Rasmussen var en kendt skikkelse i hans by, hvor han havde arbejdet i mange år, indtil en mavesygdom nogle år forinden havde tvunget ham til at stoppe. Derefter blev han kontrollør ved teatret og biografen, og var stadigt dette ved hans 70 års fødselsdag. I de senere år havde det særligt været arbejdet for ligbrændingssagen, der havde optaget hans store interesse, han sidder også i bestyrelsen for Ligbrændingssagens sydjydske afdeling i Kolding.

Kilde: 70år, Fredericia Socialdemokrat, 12. oktober 1940

1940 – 70 års fødselsdag på tirsdag

Murermesteren Jørginus Poulsen Skjødt, fylder tirsdag den 9. april 1940 70 år, bag ham ligger et langt og begivenhedsrigt liv.

Murermesteren trådte sine barnesko i Strandhuse, efter konfirmationen kom han i lære hos murermesteren S. L. Gynther og bag efter kom han ud og gå på valsen. Som den tid fortæller Skjødt: “Som en ægte Håndværkssvend måtte man dengang ud på valsen, ud at lufte vingerne og lære nye ting. – Det var så sundt, så sund, og jeg ynker vore dages hjem tilbragte svend, hvem det er forment at se og lære i fremmede lande“.

På valsen kom murermesteren til Kiel og siden til Hamburg, hvor han kom ind i det politiske og faglige arbejde. “… det var skam noget helt andet end nu om stunder, hvor man allevegne bliver vel modtaget. Nej, den Gang var det kamp på liv og død, og det betød store ofre at være med i arbejdet for fagbevægelsen og socialdemokratiet“. I 1890 blev den første 1. maj demonstration afholdt i Hamburg, hvor Skjødt var med, “det var et endeløst tog af arbejdere“. Et halvt år efter deltog Skjødt også i tyske strejker.

Efter tiden i Hamburg var det svært at finde arbejde andre steder i Tyskland, så Skjødt rejste hjem til Kolding. Efter nogle år udenfor byen, giftede Skjødt sig i januar 1894 og kom tilbage til Kolding. Året efter afløste Skjødt den afdøde murermester A. Andersen, som formand for murersvendenes fagforening, der dengang kun havde omkring 40 medlemmer.

Skjødt vil på hans fødselsdag blive fejret i hans hjem på Hollændervej 17.

Kilde: Kolding-Murersvenden, der var socialist-Agitator under den store Strejke i Hamburg 1890, 6. april 1940, Kolding Socialdemokrat

Kirkebogen for Eltang Sogn, 1870, set på Danish Family Search, se link (åbner ny fane)