1942 – Dyrskuet i Kolding

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1940 – Hvor Kolding får sine tørv fra

Der skal indenfor tørvesæsonen produceres 20 millioner stykker tørv til Kolding Kommune fra seks forskellige moser, der gennemsnitligt beskæftiger 125 arbejdere. Arbejdsstyrken kan variere fra 100 til 200 mand, og det er bevægelsen omkring L.A.B., der har været kommunens mellemmand i sagen.

Det anslås at kommunen ved dette arbejde spare omkring 500 kroner dagligt, som skulle være gået til understøttelse af arbejderne, der også ellers ville have været arbejdsløse.

I Svanemosen har staten sit tørveværk under ledelse af Skovfoged Henriksen, og her beskæftiges 25 mand, der allerede har lagt 600.000 stykker tørv ud, på primitiv måde med skovle og trillebøre.

I Vorbasse produceres der tørv til Kolding fra to moser, og derudover fra yderligere fire i Veest, hvor der er større tørveværker i Bække, Gjesten og Stakroge. Fra Vorbasse og Veerst er indtil videre produceret 6 millioner stk. tørv. Det forventes at driften kan fortsættes frem til 15. august, hvor der gerne skulle være produceret 20 millioner stk. tørv.

En lastbil køre dagligt arbejdere mellem Kolding og Veerst mose, mens arbejderne, beskæftiget i Stakroge, Bække og Gjesten, har leget sig ind hos egnens befolkning, og kun tager hjem om lørdagen.

Kilder: Hvor Kolding Kommune, får sine tørv fra, Kolding Socialdemokrat, 3. juli 1940