1944 – Bagerne i Kolding vil slås for fridagen

Handelsministeriet vil få en hård kamp, hvis det vil fravriste bagerne den ugentlige fridag, de under krigen har tilkæmpet sig. Godvilligt giver bagerne ikke slip på den lettelse i arbejdet, som først krigen og dens vanskeligheder har gjort mulig, men bagerne i virkeligheden har ønsket sig gennem mange år.

Vi har talt med formanden for Bagermestrenes Forening i Kolding, bagermester Andersen, Klostergade, der oplyser, at bagerne vil stå sammen – landet over – i kampen for bibeholdelsen af denne ugentlig fridag. “Vi har da ret ligesom alle andre til én dag om ugen at kunne være sammen med vor familie og nyde livet lidt. Jeg tror, det store flertal forstår både de vanskeligheder, vi har at slås med for tiden, og den glæde, det må være for os, der gennem mange år har haft en arbejdsdag på 14-18 timer året rundt, nu en gang om ugen kunne spænde fra.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. august 1944.

1944 – Fremstilling af luksusbeklædning nu forbudt

De lange kjolers og frakkers tid forbi – metervarerne skal anvendes til nødvendig beklædning.
For at sikre, at metervarer anvendes på den for forbrugerne mest hensigtsmæssige måde, har Handelsministeriet fastsat bestemmelser om, at metervarer, der alene er fremstillet med beklædningsmål for øje, ikke af erhvervsdrivende må oparbejdes til andre formål. De nye bestemmelser sætter slutstenen for fremstilling af en lang række luksusbetonede varer – omfattende såvel herre- som damebeklædning og ting, der er beregnet til hjemmets udstyr.

Intet badeudstyr og ingen lange kjoler eller frakker
De erhvervsdrivende må således ikke anvende metervarer til erhvervsmæssig fremstilling med salg for øje af al strand- og badebeklædning, herunder badekåber, badecapes, strandhatte, strandtørklæder, strandsko osv., dyrere dameshorts, dvs. sådanne dameshorts, hvis pris til detaillist og forbruger overstiger henholdsvis 13 og 17 kr.; hellange selskabskjoler, herunder hellange konfirmationskjoler, hellange damekitler, særlige stofkrævende faconer i damekjoler i almindelig længe, nederdele, damefrakker, dameswaggers og herrefrakker. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 12. marts 1944.

1943 – Tyskernes varekøb i Danmark

På given foranledning henleder Ministeriernes Pressesekretariat opmærksomheden på, at de i Handelsministeriets cirkulære af 2.december 1942 til alle handlende og andre næringsdrivende fastlage retningslinjer for den nærmere gennemførelse af bestemmelserne i § 3b i Handelsministeriets bekendtgørelse af 11. december 1940 vedrørende salg af til den tyske værnemagt og til dennes enkelte medlemmer fortsat er gældende.

Det enkelte medlem af den tyske værnemagt vil herefter i almindelighed kunne gøre indkøb til dækning af sit personlige behov og skal herved ligesom ved indkøb af andre varer rette sig efter salgsmulighederne i vedkommende forretning.

Der er mellem de pågældende danske og tyske myndigheder truffet aftale om, at medlemmer af den tyske værnemagt og medlemmer af den tyske værnemagt og medlemmer af tilsluttede organisationer, i uniform eller i civil (i sidste tilfælde mod forevisning af legitimation), skal behandles som danske kunder, og at de, såfremt salg kun sker til “faste kunder”, skal behandles som sådanne. Det gælder dog ikke ved salg af vin, spiritus og tobak. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. december 1943.

1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Den nye kød-ordning er ikke en rationering

Hvorledes man skal forholde sig, når kødkortene træder i kraft 10. maj

Handelsministeriet meddeler:

Som tidligere meddelt vil der efter stedfundne forhandlinger mellem vedkommende tyske myndigheder og den danske regering fra og med den 10. maj blive gennemført en række regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk og pålægsvarer m.m. De nærmere bestemmelser angående den nye ordning er nu udfærdiget og går i hovedtrækkene ud på, at salg af kød, flæsk og pålægsvarer fra den 10. maj kun må finde sted til forbrugere, der er forsynet med de tidligere omtalte særlige forbrugerkort. Detailisterne er pligtige til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af deres salg mellem deres kunder under hensyntagen til hustandens størrelse, sædvanlige forbrug og forhold i øvrigt. For så vidt en forbruger kan påvise at han ikke har mulighed for at blive kunde for kød, flæsk og pålæg i hvert fald én forretning kan kommunalbestyrelsen pålægge en detailist at modtage vedkommende kunne som forbruger.

Salg til værnemagten

Med hensyn til salg af kød, flæsk og pålægsvarer til den tyske værnemagts kantiner her i landet samt til enkeltmedlemmer af den tyske værnemagt eller organisationer, som er tilsluttet denne, bemærkes, at sådant salg fra den 10. maj finder sted mod aflevering af særlige indkøbsmærker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1943.

1943 – Forbrugerkort for kød og flæsk fra 10. maj

En ordning, der tilsigter af fæstne og udvide reguleringen af kødhandlen

I løbet af den nærmeste tid vil der af Handelsministeriet blive gennemført forskellige regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk m.v. Salg af de nævnte varer fra detaillist må herefter fra den 10. maj kun finde sted til købere, der er forsynet med et af de offentlige udstedt særlige kort (forbrugerkort). Der udleveres ét forbrugskort til hver husstand, lydende på den pågældende husstands leder (familieoverhoved). Udlevering af forbrugerkort til de enkelte husstande vil ske ved foranstaltning af kommunalbestyrelserne i dagene fra onsdag den 28. april til lørdag den 8. maj. Efter den ordning, der agtes gennemført, skal forbrugerkortet forevises ved hvert, enkelt køb af de omhandlende varer, og kortet skal i almindelighed forsynes med en påtegning om de stedfundne køb.

Forbrugerkortets funktion skal i første række tjene forbrugeren som legitimation over for detaillisten, men kortet tænkes tillige benyttet som led i en udbygning af de forholdsregler, som detailhandlen allerede i en vis udstrækning har gennemført for at sikre en rimelige fordeling af salget af de nævnte varer, idet den kommende ordning tilsigter at fæstne og udvide den regulering af kødhandlen, som for tiden er iværksat fra erhvervets side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1943.

1943 – Varmt bad i dagene 17. til 19. april

Handelsministeriets tilladelse kom i går

Handelsministeriet har i går ved en bekendtgørelse truffet bestemmelse om, at det – uanset det gældende forbud mod anvendelse af varmtvandsforsyningsanlæg – vil være tilladt i dagene lørdag den 1., søndag den 18. og mandag den 19. april at anvende varmtvandsforsyningsanlæg, ligesom det de pågældende dage er tilladt at benytte varmt vand fra badeovne og lign. Man skal ligesom ved nytårstiden 1942, da der sidst var mulighed for at give adgang til anvendelse af varmtvandsforsyningsanlæggene, fastsat en periode på 3 dage, således at der også i de store boligkomplekser vil blive mulighed for, at alle beboerne kan få adgang til badning.

Også gasbadeovne må bruges nu, men ingen større ration.

Med hensyn til anvendelsen af gasbadeovne og lign. bemærkes, at man har ment også at burde tillade sådanne anlæg anvendt i de pågældende dage, men det vil ikke være muligt at give nogen ekstra ration af gas til benyttelse i gasbadeovne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1943.

1943 – Flødeskummet er i farezonen

Et forbud vil betyde ruin for mange bagere

Flødeskummet er jo i farezonen. I den sidste tid har der været ført forhandlinger mellem Handelsministeriet og Landbrugsministeriet om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, og samtidig overvejes det at forbyde fremstillingen af flødeskum.

Mejeribestyrer Kjærgsgaard, Kolding Andelsmejeri, der har deltaget i disse forhandlinger, oplyser, at der snart ventes en afklaring. Man kan gå ud fra som givet, at der i alt fald kommer et påbud om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, antagelig fra den nuværende fedtprocent på 18-20 til den såkaldte fløde nummer 2, der indeholder 13 pct. fedt, medens eksportfløde kun har 9 pct. Fløde nr. 2 har ikke tidligere været forhandlet i Kolding, men nu må man altså belave sig på, den kommer. Der kan eventuelt piskes flødeskum af Fløde nr. 2 ved visse kunstgreb, men let bliver det ikke, og spørgsmålet er altså, at det bliver tilladt.

Nedsættelsen af fedtprocenten i fløden tænkes naturligvis gennemført for at øge smørproduktionen. Salget af flødeskum er jo blevet en meget stor artikel, efter at andre “pyntemidler” til kager og desserter er forsvundet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.