1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Den nye kød-ordning er ikke en rationering

Hvorledes man skal forholde sig, når kødkortene træder i kraft 10. maj

Handelsministeriet meddeler:

Som tidligere meddelt vil der efter stedfundne forhandlinger mellem vedkommende tyske myndigheder og den danske regering fra og med den 10. maj blive gennemført en række regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk og pålægsvarer m.m. De nærmere bestemmelser angående den nye ordning er nu udfærdiget og går i hovedtrækkene ud på, at salg af kød, flæsk og pålægsvarer fra den 10. maj kun må finde sted til forbrugere, der er forsynet med de tidligere omtalte særlige forbrugerkort. Detailisterne er pligtige til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af deres salg mellem deres kunder under hensyntagen til hustandens størrelse, sædvanlige forbrug og forhold i øvrigt. For så vidt en forbruger kan påvise at han ikke har mulighed for at blive kunde for kød, flæsk og pålæg i hvert fald én forretning kan kommunalbestyrelsen pålægge en detailist at modtage vedkommende kunne som forbruger.

Salg til værnemagten

Med hensyn til salg af kød, flæsk og pålægsvarer til den tyske værnemagts kantiner her i landet samt til enkeltmedlemmer af den tyske værnemagt eller organisationer, som er tilsluttet denne, bemærkes, at sådant salg fra den 10. maj finder sted mod aflevering af særlige indkøbsmærker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1943.

1943 – Forbrugerkort for kød og flæsk fra 10. maj

En ordning, der tilsigter af fæstne og udvide reguleringen af kødhandlen

I løbet af den nærmeste tid vil der af Handelsministeriet blive gennemført forskellige regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk m.v. Salg af de nævnte varer fra detaillist må herefter fra den 10. maj kun finde sted til købere, der er forsynet med et af de offentlige udstedt særlige kort (forbrugerkort). Der udleveres ét forbrugskort til hver husstand, lydende på den pågældende husstands leder (familieoverhoved). Udlevering af forbrugerkort til de enkelte husstande vil ske ved foranstaltning af kommunalbestyrelserne i dagene fra onsdag den 28. april til lørdag den 8. maj. Efter den ordning, der agtes gennemført, skal forbrugerkortet forevises ved hvert, enkelt køb af de omhandlende varer, og kortet skal i almindelighed forsynes med en påtegning om de stedfundne køb.

Forbrugerkortets funktion skal i første række tjene forbrugeren som legitimation over for detaillisten, men kortet tænkes tillige benyttet som led i en udbygning af de forholdsregler, som detailhandlen allerede i en vis udstrækning har gennemført for at sikre en rimelige fordeling af salget af de nævnte varer, idet den kommende ordning tilsigter at fæstne og udvide den regulering af kødhandlen, som for tiden er iværksat fra erhvervets side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1943.

1943 – Varmt bad i dagene 17. til 19. april

Handelsministeriets tilladelse kom i går

Handelsministeriet har i går ved en bekendtgørelse truffet bestemmelse om, at det – uanset det gældende forbud mod anvendelse af varmtvandsforsyningsanlæg – vil være tilladt i dagene lørdag den 1., søndag den 18. og mandag den 19. april at anvende varmtvandsforsyningsanlæg, ligesom det de pågældende dage er tilladt at benytte varmt vand fra badeovne og lign. Man skal ligesom ved nytårstiden 1942, da der sidst var mulighed for at give adgang til anvendelse af varmtvandsforsyningsanlæggene, fastsat en periode på 3 dage, således at der også i de store boligkomplekser vil blive mulighed for, at alle beboerne kan få adgang til badning.

Også gasbadeovne må bruges nu, men ingen større ration.

Med hensyn til anvendelsen af gasbadeovne og lign. bemærkes, at man har ment også at burde tillade sådanne anlæg anvendt i de pågældende dage, men det vil ikke være muligt at give nogen ekstra ration af gas til benyttelse i gasbadeovne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1943.

1943 – Flødeskummet er i farezonen

Et forbud vil betyde ruin for mange bagere

Flødeskummet er jo i farezonen. I den sidste tid har der været ført forhandlinger mellem Handelsministeriet og Landbrugsministeriet om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, og samtidig overvejes det at forbyde fremstillingen af flødeskum.

Mejeribestyrer Kjærgsgaard, Kolding Andelsmejeri, der har deltaget i disse forhandlinger, oplyser, at der snart ventes en afklaring. Man kan gå ud fra som givet, at der i alt fald kommer et påbud om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, antagelig fra den nuværende fedtprocent på 18-20 til den såkaldte fløde nummer 2, der indeholder 13 pct. fedt, medens eksportfløde kun har 9 pct. Fløde nr. 2 har ikke tidligere været forhandlet i Kolding, men nu må man altså belave sig på, den kommer. Der kan eventuelt piskes flødeskum af Fløde nr. 2 ved visse kunstgreb, men let bliver det ikke, og spørgsmålet er altså, at det bliver tilladt.

Nedsættelsen af fedtprocenten i fløden tænkes naturligvis gennemført for at øge smørproduktionen. Salget af flødeskum er jo blevet en meget stor artikel, efter at andre “pyntemidler” til kager og desserter er forsvundet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.

1943 – Nu kan Koldingenserne atter lære at køre bil

Men det bliver dyrt!

I tre år har det næsten været umuligt at få lejlighed til at aflægge køreprøve for opnåelse af førerbevis til bil. Nu er der imidlertid sket en ændring, idet der ved forhandling med Handelsministeriet og Benzinnævnet er lykkedes at nå til en ordning, hvorved Benzinnævnet er blevet bemyndiget til at udfærdige tilladelse til anvendelse af generatoranlæg til drift af 26-28 skolevogne.

I Kolding har kørelærer Hermansen fået tilladelse til at åbne en køreskole, efter hvad Rud. Petersen på Motorkontoret oplyser. Man skal dog først gennem Politikontoret have opnået tilladelse til at tage undervisning, før skoletimerne kan begynde. Det bliver så på dette sted, der kan tillades, at undervisningen kan finde sted. Kun de, der har erhvervsmæssig interesse i at få førerbevis, kan få et sådant, såsom læger, dyrlæger, personer, der skal overtage en vognmandsforretning, chauffører, der kan dokumentere, at de skal have plads, mekanikere osv., men det er politiet, der i hvert enkelt tilfælde skal godkende anmodningen.

Dyrt vil det i midlertidig blive at få kørekort, idet prisen vil blive 12 kr. i timen, hvilket vil sige, at et kørekort kommer til at koste 200-250 kr. Prisen på de 12 kr. i timen er en maksimalpris, der er fastsat at Kørelærerforeningen. I de fleste tilfælde vil det antagelig kun komme til at dreje sig om prøven til kørekortet – mere end om øvelseskørslen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1943 – Nye brændselsrestriktioner – men hvordan?

Tørveprisen ventes forhøjet for at øge produktionen til sommer

Regeringens Kriseudvalg drøftede torsdag eftermiddag i et længere møde den alvorlige brændselssituation. Fra visse sider har der været udkastet planer om at opnår en trafikbegrænsning på banerne gennem indførelse af en særlig trafikskat, således som man har det i Sverige, men efter forhandlingerne i går kan det betragtes som givet, at denne plan er skrinlagt. Den ville da også være blevet mødt med meget stor utilfredshed.

Yderligere køreplansnedskæring?

Fra Statsbanernes vedkommende skal trafikminister Elgaard nu forhandle med køreplanseksperterne, som skal fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt yderligere indskrænkninger måtte være mulige. Hvor der eventuelt skal skæres ned, foreligger der intet om, men godstrafikken kan der antagelig ikke være tale om at begrænse, og fjerntrafikken mellem landsdelene er i forvejen indskrænket til én forbindelse i døgnet i hver retning. Tilbage som formodentlig genstand for overvejelserne er kun lokaltrafikken og vel navnlig den på sidebanerne. […]

Enighed om højere tørvepriser

Efter forlydende i Politiken er der på et møde, hvori deltog repræsentanter for Priskontrolrådet, Brændselsnævnet, Handelsministeriet, Landbrugsministeriet og dette ministeriums særlige Brændselsudvalg opnået enighed om et foredrag til en ny tørveordning, som nu skal forelægges den samlede regering. Forslaget går efter forlydende ud på, at der for indeværende års tørveproduktion gennemføres en mindre prisforhøjelse, dels gennem et direkte pålæg, dels gennem et statstilskud. For de tre bedste tørveklasser foreslås en prisforhøjelse af 1,50 kr. pr. ton. Desuden er det meningen at yde et statstilskud på fra 2 til 4 kr. pr. ton for tørv fra moser, som har en relativ høj askeprocent eller særlige vanskelige kørselsforhold. Afgiften for læggeplads foreslås fremtidig sat til 3 kr. pr. ton. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1943.

1942 – Benzin-tildelingerne nedsættes væsentligt

Samtidig nedskæres rationerne af generatortræ

København (RB).

Handelsministeriet gør opmærksom på, at indeværende rationeringsperiode for benzin vil blive længere end de hidtidige rationeringsperioder, og den nye periode kan først ventes at tage sin begyndelse i dagene omkring jul. Man må desuden regne med, at benzintildelingerne nu bliver meget væsentligt nedsat ud over de hidtidige skarpe begrænsninger. Det er derfor af afgørende betydning, at alle, der endnu kører med benzindrevne automobiler, udviser den største mulige sparsommelighed og “strække” benzinen så meget, det kan lade sig gøre.

Man må, som det også tidligere er blevet oplyst, regne med, at benzinrationen til forskellige motorkøretøjer helt bortfalder. Endelig meddelelse om de nedsatte benzinrationer kan ventes at foreligge i løbet af nogle få dage. I betragtning af, at det således vil være nødvendigt yderligere at overfør en række automobiler til generatordrift, har man nu måttet gå til en nedsættelse af tildelingen af brænde til generatordrevne motorkøretøjer for tiden fra 1. januar til 28. februar 1943, og nedsættelsen andrager 5 a 10 hl. pr. måned efter de pågældende vognes art og størrelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1942.