1942 – Lille – uforudset – luftalarmproblem

En drift kreaturer giver frit lejde.

Vi fik i går forelagt et luftalarmproblem, som vi ikke kunne svare på, og vi har derfor i dag ladet det gå videre til politikommissær Kleberg.

Spørgeren, der bor i nærheden af Kolding, forklarede, at han jævnlig købte kreaturer hjem fra Varde marked go fik dem sendt til Kolding med jernbanevogn. Den langsommere toggang bevirkede, at en sådan vognladning kreaturer ofte først kom frem ved midnatstid, således at manden altså måtte drive kreaturerne gennem byen på dette sene tidspunkt. “Det skete forleden”, sagde manden, “og jeg spekulerede på, hvad jeg skulle gøre, hvis der kom luftalarm midt under det hele? Nu skal jeg til Varde igen og kunne nok lige at få rede på dette spørgsmål, inden jeg skal gøre turen om igen om kreaturerne.”

Politikommissær Kleberg svarede, at tilfældet vist måtte kaldes uforudset, men at han ikke kunne se rettere, end at manden måtte have lov at fortsætte med kreaturerne gennem byen, selv om der var luftalarm. “Endnu har vi jo intet beskyttelsesrum for kreaturer!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. maj 1942

1942 – Politiets kvindelige assistance

Det lader til, at der er flere raske unge damer, der har meldt sig til telefontjenesten hos politiet, og dermed har tilkendegivet, at de forstår, at der er et virkeligt behov hos luftværnsmandskabet til en effektiv aflastning af arbejdet under en luftalarm.

Siden vi i bladets sidste nummer på politikommissær Klebergs foranledning åbenbarede det af politiet udtrykte ønske om at få unge telefonvante damer til assistance under luftalarm i Almenskolens kælder, “det sikreste sted i byen”, har der til Luftværnskontoret på Domhuset meldt sig i alt en halv snes damer. Men politiet kan dog godt bruge 2-3 gange så mange. Forhåbentlig behøver de ikke at komme i virksomhed ofte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.

1942 – Politiet søger 25 raske unge damer

Til at aflaste CB-betjentene.

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.

Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.

I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.

1942 – 3. nat luftalarm i Kolding

Politiet søger gennemført en nyordning for mødereglerne.

Tredje nat i træk oplevede Kolding luftalarm, der varede fra kl. 1.19 – 2.16, altså omtrent en time. Der skete intet under alarmen. Mandskabet mødte i samme omfang som ved tidligere alarmer.

Politiet gennemfører nyordning for at skåne mandskabet.

Det siger sig selv, at de hyppige luftalarmer vil blive og er for øvrigt fysisk belastning for hele befolkningen, men i særdeleshed for det mandskab, der skal møde, det være sig beredskab, husvagter eller spejdere, og vi erfarer da også, at der for det mandskab, der sorterer direkte under politiet, forestår en nyordning, der vil få betydning for ca. 300 personer i byen.

De ca. halvt hundrede spejdere, udtaler politikommissær Kleberg, der mødte i nat til ordonnanstjeneste, så alt andet end godt ud efter at de nu har fået søvnen spoleret 3 nætter i træk, og alene for at bevare beredskabets effektivitet i tilfælde af en katastrofe, er det nødvendigt at ændre mødereglerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. april 1942.

1942 – Politiets nytårsønske: et mere roligt arbejdsår end 1941

Både ordens- og kriminalpolitiet ansøger om udvidelse af mandskabet. Politikommissærerne Kleberg og Elkjær fremsætter nytårsudtalelser.

1941 var et særdeles begivenhedsrigt år for Kolding Politi. Aldrig tidligere har politiet haft så meget at bestille som i det svundne år. Håndhævelsen af de mange ekstraordinære love og en stærkt stigende kriminalitet har lagt et beslag på politiets mandskab, som ofte gik ud over den normale arbejdstid. En stor pligt og et tungt ansvar hviler over det danske politi i disse tider, og i dag, da vi er gået ind i det nye år, har man knapt tid til at tænke tilbage på arbejdet i det forløbne. Der ligger arbejde nok forude.

Kolding Avis havde i går en samtale med politikommissær Kleberg fra ordenspolitiet og politikommissær Elkjær fra kriminalpolitiet om arbejdet i 1941 under de vanskelig forhold og om politiets ønsker for fremtiden. Vi talte først med politikommissær Kleberg, der fremsatte følgende nytårsudtalelse:

Arbejdet er gået under højtryk.

Før 1938 var der inden for ordenspolitiet i alt 22 politifolk; efter 1938 begyndte udvidelsen af mandskabet, og i dag udgør styrken én politikommissær, to politiassistenter, fire overbetjente og 21 politibetjente. Det er ikke nogen stor udvidelse, og den står slet ikke i forhold til det øgede arbejde, politiet har fået i disse tider. I en tid som denne, der daglig afføder nye bestemmelser, hvis overholdelse det er pålagt politiet at påse, bliver vort arbejde øget i overvældende grad. Det har vi i høj grad mærket i det svundne år. Arbejdet er gået under højtryk hele tiden. Dertil kommer så luftværnet, der har medført et stort arbejde, så man kan i det hele sige, at det har været et strengt og besværligt år for politiet at komme igennem.

Stor stigning i bøderne.

Lad mig ved årsskiftet sige, at en af de ting, der har forbavset os mest og skabe mange vaskeligheder, er den del af befolkningens mangel på forståelse for overholdelse af mørklægningsbestemmelserne, herunder også afskærmning af cykellygterne. Det er ganske hen i vejret, at folk kaster penge ud til bøder for overtrædelse af disse bestemmelser. Jeg kan nævne, at bødeforlægene fra i fjor til i år steget fra 1.800 kr. til 2.700 kr., og denne voldsomme stigning ligger væsentligst på mørklægnings-forseelser. Denne manglende forståelse har øget politiets arbejde, og dog skulle det, hvis det var helt rigtigt, høre til sjældenhederne, at folk blev noteret for den slags forseelser.

Kniber det med tilstrækkeligt mandskab?

Ja, men netop i disse dage har politimesteren indstillet til rigspolitichefen, at vi får en mindre forøgelse af styrken, og når der skal nye folk ind, venter vi at komme i betragtning. Det, der præger ordenspolitiets styrke her, er, at den består af forholdsvis unge folk, som går og venter på at komme på kursus, og flere skal derind. Dette mærkes slemt i den daglige tjeneste, da vi ingen erstatning får for de bortrejste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.

1941 – Små luftalarmsproblemer

Kolding får nu sirene nr. 7.

I Aarhus har der været tale om, at fabriksluftværnene ikke måtte forlade deres vagt før en halv eller en hel time efter afblæsningen af luftalarmen. “Jeg har aldrig hørt om en sådan bestemmelse før”, siger politikommissær Kleberg, “og der er i alt fald ikke kommen nogen skrivelse herom. Men det er jo muligt, at politimesteren i Aarhus vil have fabriksluftværnene til rådighed til hjælp andre steder, hvor der under en luftalarm skulle forefalde alvorligere begivenheder. De gentagne luftalarmer, uden at der sker noget, svækker jo folks ansvarsførelse, og mange giver os skyld for “dette pjat”, som man kalder det – fordi man ikke ved, hvor galt det kan gå. Det ved jo egentlig kun de, der har prøvet det”.

Der opstilles nye sirener i denne tid?

“Ja sirenen fra Toppen flyttes til Hauchsvej 10, da man mener, at den herfra bedre kan dække byens sydvestlige område, og på Villa Nordbakken på Fynsvej kommer en ny sirene; vi mangler blot et relæskab. Så har vi syv sirener” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1941.

1941 – Husvagten skal lyde luftværnssirenen

Hvad enten han bor i Seest eller Strandhuse og har vagt i Kolding.

I Kolding Kriminalret blev en husvagt fra Rendebanen i går idømt en bøde på 10 kr. for ikke at have passet sit embede som husvagt under en luftalarm i sommer. Han forblev på sin bopæl i stedet for at møde på det sted, hvor han har husvagt (i Adelgade). Det er en dom, der måske pludselig vil få adskillige husvagter til at vågne op, for i sin tid udtalte politikommissær Kleberg på en forespørgsel fra Folkebladet, som vi gengav dengang, at “hvis luftalarmen skulle lyde, mens husvagten opholder sig på sin bopæl i den anden ende af byen, vil vi ikke forlange, at han skal styrte sig ud på gade for at overtage sit hverv – det vil en anden husvagt i adskillige tilfælde kunne overtage. Gaderne skal nemlig være ryddet hurtigst muligt efter luftalarmen.”

Meningen med denne udtalelse var den ganske fornuftige, at det ville være meningsløst at sende et stor antal husvagter ud på gaden under en luftalarm og dermed måske udsætte dem for livsfare. Deres arbejdsfelt skal fortrinsvis være indendørs. Det var fornuftige argumenter, og også under hele sin foredragskampagne for husvagterne i Industriforeningen for et års tid siden forfægtede politikommissær Kleberg, og dengang i fuld overensstemmelse med højre ordrer, dette direktiv. Og vi kan udmærket tænke os, at politiet dengang accepterede en hel del fjernerobrede husvagter til at dække ejendommen på deres arbejdssted i den indre by – netop fordi man var klar over, at man ikke ville gøre brug af deres assistance under en natlig luftalarm, men for at man kunne benytte sig af dem, mens de var på det sted, hvor de var udnævnt til husvagter. […]

Efter den ny bestemmelse bør så alle de husvagter, der bor uden for hørevidden, udskiftes med nærmereboende husvagter. Og så er det vel også nok tilrådeligt i det hele taget, at man drager omsorg for, at husvagterne ikke får alt for lange distancer for at nå frem til det embede, hvortil de er kaldet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1941.