1943 – Jeg troede ikke, Koldingenserne ville opføre sig således

Alvorlig henstilling fra politikommissær Kleberg i anledning af de urolige aftener

I anledning af de sidste afteners episoder i Kolding udtaler politikommissær Kleberg i formiddags:

“Vi havde i aftes sørgelige erfaringer for, hvorledes det går, når man ikke retter sig efter politiets advarsler. Jeg vil meget indtrængende henstille til den lovlydige og ordentlige del af befolkningen at holde deres børn og unge mennesker fra gaden om aftenen og selv holde sig borte fra de opløb og optøjer, der finder sted. Nu har politiet jo gennem store bekendtgørelser indskærpet det gamle forbud mod sammenstimelen og opløb, netop for at give den lovlyde og ansvarsbevidste del af befolkningen lejlighed til at undgå at deltage i noget ulovligt. Samtidig vil jeg genre understrege det ganske formålsløse i det, der finder sted, men alligevel rummer disse fornuftsstride handlinger jo en alvorlig fare for at skabe en situation, som ingen i byen kan være tjent med.

Der blev i aftes under urolighederne såret 4-5 personer med stiksår, og sårene var så alvorlige, at de pågældende måtte forbindes på sygehuset. Med hensyn til det stedfundne rudeknuseri vil jeg gerne fremhæve, at det må betragtes som helt formålsløst på denne måde at ødelægge danske værdier, og jeg må sige, at jeg, der dog nu gennem en årrække har haft lejlighed til at lære Koldingenserne at kende, ikke havde troet, at sådanne optøjer som de to sidste aftener havde kunnet finde sted her.

Den eneste trøst i denne beskæmmende situation er at det ikke er byens borgerskab, men kun ganske ungdommelige elementer, politiet har haft med at gøre i de sidste aftener. Der er derfor al mulig anledning til for forældre at holde deres børn hjemme, for at ungdommen ikke er sin ubesindighed skal anstifte værre ulykker for byen, end der allerede er sket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. august 1943.

1943 – C.B.-formanden om forholdene

Ikke ubetinget tilfreds med tjenesten i Kolding

I anledning af vor samtale med politikommissær Kleberg i bladet i går om C.B.’ernes strenge og drøje tjeneste, har vi haft en henvendelse fra formanden for CB-Foreningen i Kolding, Knud Hansen, der gerne ønskede at fremkomme med forskellige supplerende bemærkninger.

Knud Hansen berører først et lønspørgsmål, idet han gør opmærksom på, at CB’erne ikke fik løn den aften, de først mødte kl. 7½ og derefter igen kl. 1 for mere end den første 5-timers periode, skønt man alle andre steder honorerer for begge perioder. Det har bevirket nogen utilfredshed.

Taknemligheden, som politikommissæren taler så smukt om, har vi heller ikke mærket meget til, siger Knud Hansen. De høje herrer inden for ledelsen omgås ikke meget de menige CB’ere, for så de lidt mere til dem, kunne mange misforståelser rettes. F.eks. burde der være et læskur oppe på slotstårnet. Nu må vagterne gå her ubeskyttet i alt slags vejr. Jeg har selv stået der forrige nytårsnat i 25-26 graders kulde – men også i anden barskt vejr kan det være ubehageligt. på dette sted burde der også være en sprængstykssikring for os. Vi må jo nemlig ikke løbe ned og gemme os på trappen i tilfælde af en luftkamp over hovederne på os, men skal være på posten og holde udkig for at indberette vore observationer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1943.

1943 – Drøje udsigter for C.B.erne

De aner ikke. når de kan blive afløst af yngre årgange

Vi kaldte dem føl til at begynde med. Det var et navn, der slog godt an og slet ikke var ment som et smædenavn, nærmest vel som lidt af et kælenavn. Ordet føl kunne godt fortsat være blevet en populær betegnelse for et populært folkefærd, men nu har de fra mange sider frabedt sig dette øgenavn. Og det må man respektere. De hedde altså CB-betjente, og det er jo nok lidt mere kantet – men sådan skal det altså være. Vi må imidlertid alle have den største respekt for denne uniformerede del af vore medborgere, som udfører et stort og værdifuldt, uegennyttigt, omend ikke helt frivilligt arbejde – til gavn for de lovlige og ordnede forhold i vort land.

Mange har ligefrem medlidenhed med mange af disse CB-betjente, som nu har været “indkaldt”, eller i hvert fald stået til rådighed, i samfulde tre år. For mange af dem har denne civile militærtjeneste været en stor økonomisk byrde, idet de har måttet se deres sædvanlige indtægter beskåret med betydelige beløb. Vi har spurgt politikommissær Kleberg, om der ikke var nogen udsigt til, at CB’erne kunne blive afløst af de yngre årgange.

“Det er der desværre ikke”, svarer politikommissæren. “CB’erne har værnepligt i 10 år ifl. lov nr. 336 af 25. juni 1940 – og de 10 år gælder fra den efter sessionen (hvor de blev kasseret eller forbigået) følgende 1. januar. CB’erne må møde uanset, om det griber ind i deres borgerlige virksomhed. Under normale forhold skal uddannelsen foregår uden for den normale arbejdstid, men vi har alt andet end normale tider for øjeblikket. At hjemsende nogle af de nuværende årgange og uddanne nye er en smuk tanke”, fortsætter politikommissæren, “men det ville medføre et uforholdsmæssigt stort uddannelsesarbejde. Nu foreligger der endelige faste rammer med mandskab, der er inde i tingene og ved, hvad det hele går ud på”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1943.

1943 – Politiet fik kun otte telefondamer

Politikommissær Kleberg efterlyste for nogle dage siden i dagbladene endnu et hold unge damer til at varetage telefonpasningen under Luftværnets Meldetjeneste til aflastning af CB’ere. Der har indtil nu kun meldt sig 8, skønt det er en relativ beskeden indsat, der fordres af damerne, idet det kun forlanges af dem, at de skal møde under luftalarm – og så i øvrigt forinden gennemgå en kortere instruktion om deres opgaver og funktioner i Meldetjenesten.

Det er mærkeligt, at det kniber i så høj grad for Kolding at få stablet det tilstrækkelige antal telefonlotter på benene – i de andre byer – navnlig i Grindsted – er damerne stormet til, da der blev kaldt. Forhåbentlig vil det lykkes at få endnu en halv snes unge damer til at melde sig til denne frivillige samfundstjeneste. Man kan anmelde sig på Luftværnskontoret, der nu er flyttet ned på Axeltorvet og har til huse over for Crome & Goldschmidts forretning […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1943.

1943 – 20 nye meldestationer i Kolding

De forsynes med blinklamper og ligger med højst 500 meters mellemrum

Som bekendt foregår der en udvidelse af meldesystemet inden for luftbeskyttelsen. Den stærke kritik af den fuldstændige telefonlukning under luftalarm har medført, at meldepostsystemet udvides, således at der som hovedregel ikke må være mere end 500 meter mellem hver meldepost i byerne. Nyordningen ventes at træde i kraft i løbet af februar, og Koldings nye meldeposter er allerede godkendt, oplyser politikommissær Kleberg.

“Der bliver i alt 20 nye poster foruden dem, politiet, brandvæsnet og Falck i forvejen har”, fortæller politikommissæren. “På disse 20 poster vil der under luftalarm kunne modtages meldinger, som så redigeres og indtelefoneres til hovedstationen. Stederne for posterne og telefonerne har vi fundet, men nu skal vi have udnævnt mandskab til at betjene dem. Dette hverv er et borgerligt ombud og vel ikke særlig eftertragtet, men vi må også her appellere til folks samfundssind. Betjeningen af posterne skal jo foretages af besindige og fornuftige folk, og de skal have et kursus i deres pligter. Tilmed må vi vel ved alle poster sørge for at have mere end en mand til betjening, da man jo skal kunne regne med, at der altid er folk til stede ved en meldetelefon. I øvrigt skal disse telefoneres forbindelser jo også knyttes til den særlige nødcentral, således at de ikke rammes af den almindelige afbrydelse under luftalarm.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1943,

1942 – Mørkelægningsforsyndelser

Politiet går nu i aktion med notesblokken

Det er længe siden, der fra politiets side har lydt afvarslet til befolkningen i Kolding by såvel som i hele politikredsen, hvad mørklægningsforsyndelserne angår. Men som sædvanligt, før politiet træde i aktion, ønsker man, at befolkningen får et advis, så at politiet ikke kan bebrejdes, at man kommer udelukkende for at notere så mange som muligt – som et lyn fra en klar himmel. Befolkningen skal have lov at gøre sig klart, hvad der forestår.

“Mørklægningen lader efterhånden meget tilbage at ønske”, udtaler således politikommissær Kleberg. “Og for at undgå, at der skal ske et alt for stort mandefald ved en razzia, vi nu vil foranstalte, vil jeg bede Dem gøre folk opmærksomme på, hvor der navnlig er store anker at påtale. For det første er der mange butikker, hvor mørklægningen ikke er tilstrækkelig i orden. Mange har således ikke de lyssluser, der er nødvendige for at forhindre lyset i at trænge ud. Denne mangel må omgåender udbredes – og hvis den ikke bliver det, og overtrædelsen forsat finder sted, er der ikke spor i vejen for, at vi kan kræve forretninger, hvor der er galt, lukket i mørklægningstiden, hvortil naturligvis kommer, at der vanker en både oven i handelen.”

“Også i mange private hjem bliver lysstriberne efterhånden for brede og lader mere og mere lys slippe ud. Også her beder vi folk tage sig i agt og sørge for, at deres mørklægning er, som den skal være. Det er det billigste.

Endvidere er der stadig alt for mange, der tager chancen for at køre hjem med en uafskærmet cykellygte. For mange kommer derved til at erlægge den obligate bøde på 10 kr. Der er også en del mindreårige iblandt, og de vil nu fremtidig ikke kunne nøjes med, at vi giver dem en advarsel i overværelse af deres forældre, men forældrene må nu indstille sig på, at der fremtidig også skal en bøde til.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – Fornøjelig afslutningsfest på C.B.-grundskolen

Efter opvisningen blev der holdt en række taler, og delingsførerne fik overrakt gaver.

Afslutningen på C.B.-grundskolen i går fik et yderst vellykket og festligt forløb. Kl. 9 samledes hele styrken på pladsen foran Vandrehjemmet, og i den følgende halve time gav den en opvisning i eksercits i “at falde op og falde ned”, com C.B.erne selv kalder det, og i øvrigt de mange andre færdigheder, mandskabet har tilegnet sig i de forløbne fjorten dage. Tilsyneladende spillede det ingen større rolle, at regnen silede ned; man klarede sig lige godt for det.

Bagefter rykkede alle deltagere og den indbudte kreds, hvori bl.a. sås borgmester Knud Hansen, politimester Thalbitzer, stadsingeniør Lassen, brandinspektør Bach, politikommissær Kleberg og skolens lærere, ind i vandrehjemmets lokaler, hvor der var dækket kaffeborde både ovenpå og i kælderen, og for at de C.B.ere, der måtte nøjes med kælderplads, kunne følge med i festligheden, var der installeret højtaleranlæg med mikrofonen i havestuen.

Borgmesteren bød velkommen med et par smukke ord til mandskabet om øvelsens gode forløb, og politimester Thalbitzer takkede som chef Byrådet for invitationen til denne sammenkomst og takkede skolens lærere for det store arbejde, de har lagt i uddannelsen. Jeg har indtryk af, sagde politimesteren, at mandskabet er gået op i deres arbejde med interesse, og jeg tror, det vil vide at udnytte de kundskaber og de evner, det nu har.

En af skolelederne, overbetjent Glassow, takkede C.B.erne for den lyst og interesse, de havde vist under uddannelsen, og en af flokken, sagførerfuldmægtig Pille, talte på sine kammeraters vegne og bragte en tak til lærerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juni 1942.

1942 – Luftværnsøvelsen på Volkerts Fabrikker

Lørdag eftermiddag fik et ganske godt og helt programmæssigt forløb. Øvelsens officials og de indbudte gæster fik forinden luftalarmen fabrikken og dens udmærkede redningsmateriel forevist af prokurist Erik Volkert. Alt materiellet var i fin og mønsterværdig orden, og man havde det indtryk, at der fra fabrikkens side intet var sparet for at gøre det hele så fuldkomment og så betryggende og effektivt som muligt.

Til stede fra myndighedernes side var politikommissær Kleberg, brandchef Bach, ingeniør Andersen, Stadsingeniørens Kontor, kolonnefører Rasmussen, kaptajn Rose og fuldmægtig Castberg. Blandt de indbudte sås også direktør Foged, Falcks Redningskorps. Med anerkendende Nik beså disse herrer det fint ordnede brand- og afstivningsmateriel, bårerne, de smukt arrangerede gasmasker, det udmærket udstyrede sanitetsrum og det fortrinslige slangemateriel.

Til brandtjenesten står 25 mand til rådighed foruden 4 mand til brandtroppen. 9 mand dækker sanitetstjenesten, 7-8 mand ordenskolonnen og 4 den telefoniske tjeneste.

Selve øvelsen foregik med præcision, udrykningerne foregik hurtigt, navnlig brandmandskabet forstod at møde på pletten i en fart, alle havde det rette greb på det værktøj og det materiel, de fik i hænde, så man kunne se, at der var blevet trænet med det. Det var da også kun ret små og mindre væsentlige anker, der bagefter blev fremdraget ved kritikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.