1944 – Vagttjenestens folk blev modtaget med stenkast!

Uroligheder på Banegårdspladsen og i Jernbanegade lørdag aften. 15-20 unge mennesker taget med på vagten

Bortset fra enkelte mindre episoder har der været forholdsvis fredeligt i Koldings gader om aftenen og om natten, men denne ro blev lørdag aften brudt af en flok unge mennesker, som åbenbart fandt det på sin plads, at der blev sjov i gaden! De unge mennesker fik en meget alvorlig og håndfast advarsel af den kommunale vagt om, at den slags ikke kan passere. Begivenhederne begyndte på banegården, hvor en flok unge mennesker, der intet havde at gøre i banegårdsforhallen, blev vist ud af stationens personale, men da de ikke ville forlade pladsen foran banegården, ringede stationsforstanderen til den kommunale vagt og bad den om at tage affære. Her var samlet et ret stort opløb af unge mennesker. Det gik dog så nogenlunde med at få dem til at forlade skuepladsen. De trak op gennem Jernbanegade, men ro blev der ikke. I de følgende par timer var det gentagne gange galt, og vagten måtte stadig i funktion og splitte opløbet og få skaffet ro og orden.

Advarsler – og nogle lussinger

Disse bestræbelser blev i flere tilfælde taget meget ilde op af de ungdommelige elementer, som af og til modtog vagten med stenkast, men så var det også ovre med vagtens tålmodighed. Der blev taget hårdt fat, og i alt 15-20 unge mennesker kom med på vagten, hvor de fik en meget kraftig advarsel om ikke mere at prøve på den slags, og advarslen blev i et par tilfælde ledsaget af nogle kraftige lussinger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1944.

1944 – Sådan behandles Sort Børsfolk i Kolding

Slagteriarbejderne og havnearbejderne vil danne øretævekorps

Personalet på Kolding Statsbanestation overraskede i middags tre sortbørsfolk som hver kom slæbende med en stor sæk uld-sweaters. Man låsede dem inde på toilettet og tog varerne fra dem og underrettede vagtmandskabet. Vagten truede med kniplerne de tre børsherrer til at følge med, fulgt af et større optog gennem Jernbanegade til vagten.

Der tales i øvrigt om, at byens slagteriarbejdere og havnearbejdere vil danne et af de populære øretævekorps.

Kilde: Kolding Folkeblad, 28. september 1944.

1944 – Den gik ikke!

Den ene af flæsketyvene fra Eksportrøgeriet i Sydbanegade, som efter at være blevet løsladt har begået et nyt tyveri af en overfrakke fra biblioteket og et par handsker fra en døvstum på Kolding Banegård, var blevet sat på fri fod, mod at han daglig holdt politiet underrettet om sit opholdssted. Han var imidlertid ikke rettet sig efter påbuddet og rejste til Aarhus. Aarhus hører imidlertid til sikkerhedszonen, hvilket den unge mand åbenbart ikke har tænkt over, for da han søgte nattelogi og man afkrævede ham hans legitimationskort, var han ikke i stand til at forevise sådant. Han blev anholdt af politiet, som satte sig i forbindelse med Kolding Politi, og i formiddags blev han overført til Kolding og fremstillet i retten, hvor han blev fængslet. Hans kammerat, der havde været ham behjælpelig med at afsætte overfrakken, fremstilledes ligeledes i retten, og for hans vedkommende blev fængslingsfristen forlænget.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. april 1944.

1944 – Udrensningen på banegården har hjulpet

Aktionen mod de elementer, som gennem længere tid har omdannet banegårdens forhal til en varmestue, har allerede båret frugt. Politiet har indført, at der regelmæssigt kommer en patrulje ind på banegården og tager sig af de løse elementer, som opholder sig der, og desuden foretager personalet på banegården selv kontrol om dagen. På denne måde er der opnået et betydeligt skridt i retning af at skaffe “frisk luft” på banegården, og forhåbentlig fortsættes bestræbelserne.

Denne kraftige justits har imidlertid ført til en episode. En artist ved navn Chr. Møller, der har fast bopæl i Aarhus, men som for tiden opholder sig i Kolding, henvendte sig i går på redaktionen og fortalte, at han, da han opholdt sig i forhallen på banegården, medens han ventede på toget til Fredericia, var blevet angrebet af krampeanfald. Stationsforstanderen havde nægtet at ringe efter en ambulance, så han kunne blive kørt bort. Vi har forelagt denne besværing for stationsforstander Nørgaard. der oplyser, at både den pågældende artist og hans kæreste gentagne gange var blevet vist bort fra stationen, og sidst ikke mindre end to gange den pågældende dag. Da der var tale om et epileptisk anfald, havde man ikke fundet det påkrævet at tilkalde ambulancen, hvorefter parret, der ar abonnent på Zonen, selv havde tilkaldt hjælp. Stationsforstanderen understreger, at parret hørte til de faste stamgæster på stationen, og at man når der er tale om epileptiske anfald, ikke har nogen pligt til at tilkalde ambulance.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. marts 1944.

1944 – Kolding Banegård skal ikke mere være varmestue

Enighed om at bekæmpe uvæsenet – skarpere kontrol og mere lys

Fra de nu nogenlunde oplyste, men dog efter normale forhold temmelig dunkle gader dukker man ind i et lokale, hvor det kraftigt neddæmpede lys af samme styrke som udenfor fører en fortvivlet og håbløs kamp med et varmt tågeslør, hvis hovedbestanddel – hvordan det så end går til – er tobaksrøg, der blander sig med den let syrlige lugt af menneskelig sved og som derved skaber en luft så tyk, at man populært sagt kan skære i den. Rundt om i dette lokale bevæger sig en del skikkelser i mere eller mindre formålsløse baner, og et par halvvoksne knægte forsøger sig med en tagfat omkring andre, der står stille og filosoferer. På bænkene langs væggene sidder en række personer, som i og for sig intet har at gøre her, men som bare sidder og lader tobaksrøgen hvirvle til vejrs og af og til fører en diskussion af mere eller mindre intim art. I de mørkeste kroge pusler det – man kan dårligt se, men man kan til gengæld høre! Og det er ikke altid lige stuerene udtryk og bemærkninger, der falder. Af og til skærer en høj latter gennem rummet, ofte en skingrende pigelatter.

Et dårligt førstehåndtryk af byen

Nej, det er ikke en eller anden tilfældig knejpe, vi besøger. Det er Kolding Banegård – desværre. Har De været der en aften, ja snart sagt på en hvilken som helst tid af døgnet, har De også fået det samme triste og alt andet end hyggelige indtryk. Og når det er sådan for Koldingenseren, hvordan virker det så ikke på den, der måske for første gang besøger Kolding? Det er desværre altid sådan, at det første indtryk holder sig længst, og Kolding Banegård gør ikke noget godt indtryk. Den giver et ganske forfejlet billede af byen, et billede, som byen ikke er tjent med.

Et uvæsen, vi vil bekæmpe, siger politikommissæren

Hvad har politiet tænkt sig at gøre ved sagen? har vi spurgt politikommissær Kleberg.

“Det er et uvæsen, som vi håber ved samarbejde med Statsbanerne at komme til livs”, lyder svaret. “Vi holder regelmæssig øje med forholdene dernede, og der er også af og til blevet noteret nogle af de personer, der opholder stig til stadighed på banegården. Det er blevet en gammel vane, at man benytter banegården til varmestue, men det har taget til i uhyggelig grad gennem de senere år”.

Hvorfor tror De, det er sådan her i Kolding?

“De dårlige lokaler og den dårlige belysning gør noget til det. Man kender ikke noget til den slags andre steder, men der har man også en lyssluse, således at man kan opretholde en kraftig belysning i lokalerne, og det er erfaringsmæssigt noget af det bedste til at holde den slags personer borte”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.

1943 – Fredag aften i Kolding

Ti danskere såret af bajonetstik og revolverskud!

Efter at tysk militær havde overfaldet fredelige danske borgere torsdag aften blev situationen her i Kolding mere og mere truende, for til sidst om fredagen at bryde ud i lys lue. Det begyndte fredag eftermiddag kl. 16.30 tiden med en stor demonstration ved Rugbrødsfabrikken, idet det var gået som en storm gennem byen, at Rugbrødsfabrikken skulle levere brød til det tyske militær i Odense.

Den flere hundrede store demonstration opfordrede bagersvendene til at nedlægge arbejdet, og for at lægge lidt mere tryk på opfordringen, kastede nogle af deltagerne tørv mod bageriets vinduer, som de tog fra en vogn, der netop kørte forbi, en tysk bil der også kom forbi fik sine ruder knust. Demonstrationen fortsatte om aftenen, og byens gader var sorte af mennesker, og spontant blev der sunget fædrelandssange samt Internationale, og man hørte leveråb for Stalin.

Ved 22 tiden fandt en eksplosion sted ved banegården, og her gik de grønne bøller amok, med draget bajonet for de ind på menneskemængden, hvor de stak ned til højre og venstre. De værste medtagne blev kørt til sygehuset. Efter dette tidspunkt for de grønne bøller hærgende gennem byens gader, sparkende og slående til alle sider, der lød også skud enkelte steder.

Der skal siges, at de danske betjente forsøgte at dæmme op for sværmen af de fremstormende tyskere, men også de blev fejet væk.

Kl. 23 farvedes himlen rød af et mægtig flammeskær, og folk stormede til havnen i den glade forventning, at det var Thygesens Generatorfabrik der brændte, men det var en jernbanevogn med halm. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 4

1942 – 6.000 kg. fisk til Kolding i dag

Og de vil blive solgt, så hurtigt de bliver pakket ud.

Vi har i de nærmest foregående dage omtalt de bestræbelser, der har været gjort for at sikre hjemmemarkedet sild, og navnlig de eventyrlige fangster, der kom ind til Hirtshals forleden, gjorde, at der blev handlet med en hidtil ukendt hurtighed fra myndighedernes side, så at der blev sat en stopper for de overvældende indkøb af sild til saltning, marinering osv., et forbud, der blev gennemført så sent som i går eftermiddags – og i dag er der store mængder af sild undervejs til alle større forbrugscentrer over hele landet. Således ventes det københavnske marked forsynet med 80.000 kg. sild, men hvornår sildene når frem, ved man naturligvis ikke med sikkerhed, da transportforholdene er temmelig usikre. I løbet af fredag skulle de dog kunne nå frem, så at der kunne komme gang i salget i morgen.

Vi har talt med Søndergades Fiskehal, hvor hr. Jensen i formiddags oplyste over for os, at der på det tidspunkt stod 120 kasser sild på banegården, beregnet til forbrugerne i Kolding. De er sat på banen i morges, sagde hr. Jensen, og de er lovet mig til i dag, men i formiddag får jeg dem ikke. Nu har jeg slev sendt bud efter dem, for dog at have dem i eftermiddag. Det kniber for statsbanerne at få fiskene kørt hurtigt nok ud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942.

1941 – Juletravlhed i Kolding

Meget stor handel på den sidste julesøndag. Også travlhed på statsbanerne og i postvæsenet.

Der er juletravlhed i Kolding i disse dage. I går, den sidste søndag før jul, kulminerede julehandelen i byens butikker. En masse mennesker fyldte gaderne i går eftermiddags, både byens folk og landboere. Og der blev solgt som næsten aldrig før, oplyser man i forretningerne.

Folk købte – for man ved ikke, hvad man kan få efter jul

En herreekviperingshandler, vi i dag har talt med, siger, at handelen var overud god, hvilket særlig købekortene var medvirkende til, idet der blev omsat en mængde af disse. Disse rabatkort bevirkede, at mange købte beklædningsgenstande, som de måske ellers ikke kunne have fået råd til endnu. En medvirkende ting til den gode julehandel er sikkert også, at folk regner med, at det begynder at tynde ud på manufakturhandlerens hylder af de gode varer. Arbejdstøj kniber det hårdt med allerede. Om det nye maksimaltøj udtaler samme herreekviperingshandler, at det er glimrende tøj – til prisen. […]

Juleforsinkelserne allerede begyndt

På Kolding Statsbanestation mærker man også den begyndende juletrafik. I går var der stor lokal trafik mellem Kolding og oplandsstationsbyerne af folk, som tog til Kolding på indkøb. Der har også været et stort forsalg af billetter til i morgen og juleaftensdag, men det er først lillejuleaftensdag efter middag, det rigtig store rykind af rejsende begynder. Og det varer til ca. kl. 6 juleaften, efter hvilket tidspunkt der som regel ikke sælges flere billetter. Juletrafikken gav sig også allerede i går udslag i de traditionelle juleforsinkelser. Eksprestogene fra København var fra ca. 3 kvarter forsinket, og i øvrigt var der forsinkelser på andre tog på op til en halv time.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1941.