1943 – Dommen vedrørende Hørlagerets brand

I Kolding Kriminalret fortsatte domsmandsretten lige til kl. 18½ i aftes behandlingen af sagen vedrørende branden på Hørfabrikkens lager på Kolding Sydhavn. Som tiltalt oplyste direktør Ejnar Petersen, at han et par gange havde set vognmandens lastbil på lageret ved havnen, og han havde spurgt chaufføren, om det ikke var farligt at køre ind, hvad chaufføren ikke mente. Direktøren havde udfærdiget skriftlige forholdsregler vedrørende generatorbilens læsning med brandbart materiale.

Lagerforvalteren, Beck, oplyste som vidne, at han ingen ordrer havde givet om, at lastvognen skulle køre ind for at læsse af. Han havde en dag mødt vognmand Rud. Jensen, der havde sagt, at det vist var farligt at køre ind og at han derfor intet ansvar ville tage. Det havde forvalteren heller ikke villet. Han havde ikke fået talt med direktøren om det, hvad vognmanden ellers havde opfordret ham til. […]

Ved 2-tiden i eftermiddags faldt dommen. Direktør Ejnar Petersen idømtes 400 kr. i bøde. Vognmand Jensen 200 kr. og chauffør Schmidt 100 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1943.

1943 – Branden i hørlageret for domsmænd

Tre tiltalte for uagtsom brandstiftelse

I formiddags påbegyndte i Kolding Kriminalret under medvirken af domsmænd sagen angående Kolding Hørfabriks lagers brand på Kolding Havn. Branden opstod om morgenen den 2. juni i Jydske Saasæds Lagerbygning. Denne nedbrændte tillige med an den oplagrede hør, en ny lastbil samt forskellige andre ting.

Anklagemyndigheden repræsenteredes ved politifuldmægtig Zeller og de tre tiltalte, vognmand Niels Rud. Jensen, chauffør Jens Pedersen Schmidt og direktør Ejnar Petersen, ved henholdsvis LRS. Bjerre, ORS. Hertz og fuldmægtig Christensen LRS. Hove.

Dommer Strøbech gjorde dem bekendt med at de var sat under tiltalte principalt for uagtsomt brandstiftelse, subs. for at chauffør Schmidt, der er ansat hos vognmand Rud. Jensen og i forståelse med direktør Ejnar Petersen flere gange, bl.a. den 2. juni sidste år, havde kørt generatorbilen ind i lagerbygningen på havnen – og derved forårsaget branden.

Der er nedlagt erstatningspåstand på 113.460 kr. for det brændte hørlager, 22.121 kr. for den nedbrændte lagerbygning og 19-20.000 kr. for lastbilen m.m. Man enedes dog om, at de rejste erstatningskrav ikke skulle kunne forfølges under straffesagen, hvor efter hele 5 vidner kunne hjemsendes.

Ingen af de tre ville erkende sig skyldige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1943.

1943 – Festuge for Kolding by og havn

I dagen fra den 27. juni til den 4. juli

Erhvervsrådets Arrangementskomité vedrørende en by og havnefest i Kolding holdt i aftes møde og nedsatte en række underudvalg, der skal planlægge festlighederne i forbindelse med havnens 100 års jubilæum, der for så vidt muligt kan forenes med et 700 års bypublikum. […]

Hvert udvalg vælger sin formand, og de 5 udvalgsformænd danner sammen med erhvervsrådets formand det snævre forretningsudvalg. Erhvervsrådets formand, købmand Carl Petersen, er formand, for såvel arrangementskomité som forretningsudvalg.

Der var mest stemning for at holde festen ved midsommertid, da havnens egentlige jubilæumsdag, den 23. oktober, jo falder for sent til udendørs festligheder. Det besluttedes da at vælge ugen 27. juni – 4. juli. Havnefesten kan da meget passende indledes med sejlklubbens store kapsejlads og muligvis også med et stort ridestævne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1943.

1943 – Havnen køber kran til 243.000 kr.

Den skal bygges ved dampskibspakhuset til sommer

Kolding Byråds offentlige møde i aftes omfattede, som nævnt, kun et reelt punkt nemlig et enstemmigt forslag fra Havneudvalget om anskaffelse af en kran. Alligevel varede byrådsmødet en halv times tid, da socialdemokraterne først skulle motivere deres kovending – tidligere har de nemlig af hensyn til beskæftigelsen været mod mekanisk losning.

Fraværende var Juhl, Winding, fru Lind og Søren M. Jensen.

Borgmesteren redegjorde udførligt for kranspørgsmålet. Man var enedes om en 2½ tons kran, der skulle bygges af Aarhus Maskinfabrik og anbringes ved havnens sydside, mellem dampskibspakhuset og Phønix’ plads. Kranen skulle løbe på et spor, der bliver 80 meter langt, og kunne losse såvel massevarer som stykgods, idet der ved dampskibspakhuset tænkes opført en rampe til stykgodslosning. Den samlede udgift bliver 243.000 kr., og da havnen har godt 300.000 kr. i banken, kan kranen købes, uden at der skal optages lån. D.F.D.S. vil næppe benytte kranen, men den skal være til rådighed for alle importører.

Larsen fremhævede, at socialdemokraterne nu ikke alene fik med til, men anbefalede kranen, da man indså, at havnen uden mekaniske lossegrejer, ville blive distanceret af nabobyerne og helt miste sin omsætning. Særlig fremhævede han de allerede eksisterende kraners betydning for brunkulsudskibningen. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1942 – Brev vedrørende Havnestuen

Kolding d. 23. December 1942
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Vedr.: Havnestuen

I besvarelse af Kontorets forespørgsel ved Hr. Winther tillader jeg mig at meddele, at rumfanget af de af den tyske værnemagt benyttede to lokaler udgør 14,5 % af det opvarmede rumfang, det øvrige 85,6 %, og jeg vil anse det for rimeligt at fordele varmeforbruget i dette forhold.

Når man ikke vil påsætte en vandmåler til måling af varmtvandsforbruget til badevand, vil den bedste udvej til at afgøre spørgsmålet være at måle brændselsforbruget på 1 eller to dagedage og sammenligne det med forbruget på et par andre dage med samme udetemperatur.

Gerne til tjeneste med yderligere oplysninger.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 23. december 1942; opbevares på Kolding Stadsarkiv

1942 – Havnens hundred-års jubilæum fejres

Erhvervsrådet tager initiativet til en stor byfest

Kolding Havn kan næste år fejre 100 års jubilæum, og der har jo været tale om af fejre dagen sammen med et byjubilæum, der nok med lidt velvilje kunne lade sig konstruere – i alt fald med lige så stor historisk begrundelse som de købstæder, der hidtil har fejret sådanne begivenheder. Imidlertid har de unormale forhold bl.a. indkvarteringsvanskelighederne, bevirket, at denne tanke har måttet opgives. I stedet for har Erhvervsrådet taget initiativet til en “Oplandsdag” i forbindelse med havnejubilæet, og i aftes havde Erhvervsrådet indbudt en lang række af de interesserede institutioner og foreninger til et orienterende møde på Industriforeningen.

Her forelagde formanden, købmand Carl Petersen, de foreløbige planer. Der var almindelig tilslutning til at fejre havnejubilæet ved en række festligheder, og også til at lægge festen tidligere end selv jubilæumsdagen, der er den 24. oktober. Derimod var der delte meninger om, hvorvidt festen skulle holdes ved midsommertid eller i begyndelsen af september, som Erhvervsrådets forslag gik ud på. Heller ikke var forsamlingen rede til at nøjes med en enkelt dags fest. Der blev foreslået både et par dage og en hel uge, men disse spørgsmål overlades i øvrigt til den arrangementskomité, der skal nedsættes. Ikke færre end 19 medlemmer skal denne hovedkomité tælle, og desuden nedsættes et forretningsudvalg på 9 medlemmer. Til begge disse udvalg skal de forskellige indbudte foreninger anmelde deres repræsentanter senest til nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.

1942 – Alt det nye på Kolding Havn

Havnen er en frisk hundreds-jubilar, hvor gamle virksomheder går godt og nye stadig skyder op

Kolding Havn er et sted, hvor der foregår noget. Der er ikke stilstand, men liv og udvikling, fart og fremdrift. De gamle virksomheder breder sig, nye skyder op, kraner rejser sig, oplagspladser, lagerbygninger og fabriksvirksomheder bliver flere og flere, og udskibningen af kreaturer, brunkul og tørv har aldrig været større end nu. På et tidspunkt savner man dog lidt mere liv, nemlig med hensyn til losning af varer udefra.

Kolding Havn er således en frisk hundredårs jubilar. Som omtalt var det den 5. november i år 100 år siden, den første sejler løb ind i den nuværende havn, og til næste år i oktober kan man fejre 100 årsdagen for havnens officielle åbning, hvilket formentlig vil ske på værdig vis. I de 100 år har havnen været i stadig udvikling, og er det ikke mindst i disse år. En del af det, der skyder op, er krigstidsfænomener, mens andet synes at have mere varigt præg. […]

En af de virksomheder, der præger havnens nordside stærkest, er Kolding Eksportmarked, hvor der i år, fra nytår og til nu, har været tilført noget over 30.000 kreaturer. Markedet er det 3. største i landet efter Aalborg og Odense. Der udføres over Kolding Havn kreaturer fra en lang række jyske markeder og samlestalde, og Kolding har gennem mange år været den største udførselshavn for kreaturer. Det er interessant at gå dernede på markedagene og se det liv, der rører sig. Kreaturerne tilføres fra hele Sydjylland, Sønderjylland, Midtjylland og Vestfyn pr. bane eller lastbil, og handelsfolkene kommer endvidere nu længere borte fra. Hovedparten opkøbes jo af Statens opkøbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – Muslingekogeri på Kolding Havn

Ved Kolding Ås udløb i fjorden, i forlængelse af fiskeeksportør Th. Petersens kontor- og lagerbygninger, har der i de sidste måneder rejst sig nogle nybygninger – og i mandags var der rejsegilde på nybyggeriets sidste afdeling. Når dette sidste afsnit af byggeriet er færdigt, har Th. Petersen & Co. tilendebragt et byggeri til 130-150.000 kroner, et byggeri, der så at sige udelukkende skyldes krigen – havde den ikke været, ville muslingekogeriet næppe være blevet opført.

Som byggeriet – mere eller mindre direkte – har givet arbejde til mange hænder, således har også muslingefiskeriet – praktisk talt uanset årstiden – givet arbejde til mange fiskere, og med den nye virksomheds tilblivelse vil deres antal kun vokse. Dertil kommer, at foreløbig ca. 130 mennesker direkte har fundet et levebred ved muslingekogeriet. […]

Kogeriet arbejder med 2-holdsdrift – og der er 50 damer i hvert hold, foruden 8 mænd. Man håber dog snart, at man kan komme op på 3-holds-drift, hvilket skulle give et levebrød til yderligere 60-70 mennesker. Hver dam kan færdiggøre 5 kg. muslinger i timen eller 40 kg. på én arbejdsdag – gennemsnitlig og noget afhængigt af muslingernes størrelse. I alt færdiggøres ca. 50 dritler om dagen for øjeblikket, og disse rummer hver 40 kg. Disse ca. 2 tons hidrører fra mellem 20 og 30 tons muslinger, og her koges de i 5-6 minutter under 1 atmosfæres tryk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942