1942 – De fire meldecentraler

Folks alarmering af ulykker og den slags under luftalarm kan jo også ske gennem de fire meldecentraler rundt om i byen som etableres. Der er en meldecentral i Mazantigade ved Fynsvej, i ‘Nørreport’ ved Vejlevej, helt ude på Haderslevvej ved en benzintank og på D.D.M.M. i Munkensdam. Disse centaler er, som sagt, besat under flyvervarsel, og folks anmodninger om hjælp – det være sig af hvilken som helst art – vil straks gå videre til kommandostationen hvorfra hjælpen så udsendes.

Desuden forretter en del af politiets folk vagtjeneste. Der er således observationsposter i Slotstårnet, på “Borgen” og på Hotel Royal. Endelig må jeg heller ikke glemme havneluftværnet, hvis opgave det er at mildne de første skader, som kan indtræffe på havnen under luftangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. maj 1942

1942 – Den nye kran på Kolding Havn

Tages i brug i begyndelsen af maj måned.

Den nye store lossekran på Kolding Havns nordside, som kulfirmaet Berring, Larsen & Co. lader opføre, er nu ved at være færdig, og man venter, at den kan tages i brug i begyndelsen af maj måned. Kranen, hvis “bro” ligger 14 meter over kajen, og som på sit højeste kommer til at måle 22 meter, er transportabel, anbragt på skinner, således at den kan flyttes til oplagspladsens forskellige afsnit. Udlæggeren får en svingeradius på 17 meter, og grabben vil kunne tage 1.800 kg. ad gangen, og man regner med, at den kan losse 1.500 tons kul i døgnet. Kranen står sammen med den nye silo og kontorbygningen firmaet i ca. 400.000 kr. Til kranfører er antaget maskinarbejder Niels Poulsen, Drejersvej, der tidligere har været ansat på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

På havnen er der i forvejen en kran, nemlig på Sydkajen, tilhørende Kolding Kulkompagni. Som bekendt skal gasværket jo benytte den nye kran. I den anledning er der planer om rejsning af en kulsilo på kajen mellem jernbanelinjerne, Herfra er det meningen, at en 40 meter lang bro i 8 meters højde skal anbringes over gaden hen til gasværket, hvor den skal dele sig i to for at skaffe de bedst mulige aflæsningsforhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.

1942 – Snart på bunden af kommunens tørv

Der er solgt næsten dobbelt så mange som i sidste fyringsperiode.

“I den sidste tid har der været livlig afsætning af Kolding Kommunes tørv. Vi er faktisk på bunden af vor egen beholdning”, siger Brændselskontorets leder, kontorbestyrer Schmidt. “Men vi lånte elektricitetsværket en del i vinter, og det får vi tilbage nu, så vi håber, det slår til – blot forårssolen vil hjælpe lidt! Vi sælger nu kun i småpartier, fra en sæk op til et ton, og vi har solgt mest i marts-april, da folks brændselsmærker slap op.”

Der kan vel ventes flere mærker sat i kraft til udenlandsk brændsel?

“Der venter jeg ikke vil ske. Når der kommer forsyninger frem, skal værkerne jo først og fremmest have, og industrien i det hele taget.”

Hvor mange tørv har kommunen solgt i denne fyringsperiode?

“Vi kommer op på godt 7.000 tons, og i forrige periode var det kun omkring 4.000, så der er næsten tale om en fordobling.”

Og næste år?

“Ja, vi har bestilt i alt godt 8.000 tons, men erfaringsmæssigt får vi dem jo ikke alle. Sidste år bestilte vi 7.000 og fik godt 5.000, så i år kan vi vel regne med godt 6.000. Så mange kan vi have i skuret på havnen, men ved leveringen i eftersommeren kan vi vel køre ca. 1.000 tons ud til steder, De Gamles Hjem og lignende institutioner, sp vi kan nok skaffe plads.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1942.

1942 – Muslinge-kvase sunket i Kolding Havn i nat

Og den nyslåede skippers hele indtægtsmulighed er væk.

I sidste uge fandt en arbejdsløs arbejdsmand, Starch, i Kolding, at han burde gribe den chance, der i disse dage ligger i muslingefiskeriet. Og efter modne overvejelser og store anstrengelser lykkedes det ham at skrabe en sum penge sammen, nok til at erhverve en mindre og ældre fiskekvase. Han købte for 600 kroner det veltjente skib VENUS, som tilhørte skipper Hede, Kolding. Sammen med et par kammerater tog han fuld af arbejdsmod fat på muslingefiskeriet, og han havde haft så stort udbytte af sit fiskeri, at han allerede havde landet den første last muslinger, som var blevet overtaget af fiskeeksportør Peter Christensen.

I aftes ved 7-tiden kom VENUS i havn med sin anden ladning, i alt ca. 15 tons. VENUS, der ikke selv kunne forcere den svære og skarpe is, blev bugseret ind af en af fiskeeksportørens større motorskibe. Trods det sene tidspunkt tog mandskabet straks fat på at losse noget af lasten, men da de ved 8-9 tiden havde fået ca. 1½ tons langt op på kajen, tog de hjem for at hvile ud til i morges ved 8-tiden, da de igen ville tage fat med friske kræfter for at bjerge den dyrebare last i land. De havde bemærket, at skibet tog lidt vand ind, da de forlod det, men det var dog ikke mere, end at de kunne tømme det på fem minutter eller så. Da de kom ned til slagterikajen i morges, var imidlertid kvasen sunket. Kun masten ragede op over vandet.

Og med båden sank altså også næsten hele lasten, der repræsenterede en værdi af i alt 700 kroner altså mere, end skibet havde kostet ejeren, og netop den sum, der skulle være med til at udgøre lidt af den første fortjeneste. […] Der føres i formiddag forhandlinger om mulighederne for at hæve den sunkne kvase. Men heller ikke det er billigt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Kolding Kommune i året, der svandt og det år, der kommer

Bestræbelserne må samle sig om navnlig to ting: at skaffe arbejder og bygge boliger, siger borgmester Knud Hansen.

Borgmester Knud Hansen har været bortrejst nogle dage, men da hans gamle blad i formiddags bad ham om en udtalelse om det svundne år og udsigterne for det der kommer, svarer han beredvilligt:

Det svundne år har jo været i høj grad præget af krigsforholdene, og de kommunale kontorer har haft meget forøget arbejde med de fastsatte reguleringer m.v. I øvrigt har bestræbelserne fra kommunens side gået ud på at få sat så meget arbejde i gang, som den finansielt har kunnet magte. Der er udført vejarbejder som i de foregående år, men på grund af mangel på tjære og emulsion har det ikke været muligt inden efteråret at få disse vejarbejder færdigbelagt.

Den nye Sønderbro.

Arbejdet ved Haderslevvejs forlængelse er skredet planmæssigt frem, og på grund af det milde efterår har vi fået støbt beton ved pladsen ud for Sønderbros Apotek. Når hele vejarbejdet nærmer sig sin fuldførelse, vil der blive lagt asfalt såvel på betonbanen som på den øvrige strækning af den nye vej, men dette vil først kunne ske hen på sommeren 1942. Viadukten ved Sønderbro er jo nu såvidt fremskredet, at en midlertidig underføring for gående er givet fri, og det lykkedes før jul at få nedlagt den nye store hovedvandledning, således at faren for at ledningen skulle fryse er afværget.

Større beskæftigelse end i de sidste 8 år.

Det fyldningsarbejde, der skulle have været udført på havnen, har ikke kunnet komme i gang på grund af, at vognmændene har været stærkt optaget af anden kørsel. I øvrigt har beskæftigelsen, takket være ikke mindst reparationslovene, været større i 1941 end den har været de sidste 8 år. Af byggearbejder har vi opført den fjerde aldersrentebolig, der blev taget i brug til oktober. Den højere Almenskolens gymnastikbygning, som der har været arbejdet på i flere måneder, nærmere sig nu sin fuldførelse og den vil, hvis vejret ikke lægger hindringer i vejen, være færdig i løbet af et par måneder. Parkanlægget på den østre side af Dyrehavevej er omtrent færdigt. Plæner skal tilsås og der skal foretages nogle beplantninger i løbet af næste eftersommer og efterår. Så er parken færdig.

Opgaverne, der trænger sig på.

Med hensyn til det nye år, da er det mit ønske og håb, at krigen må være afsluttet inden næste årsskifte. Men derom kan ingen vide noget i dag. Det vil navnlig være to opgaver for Kolding Kommune: at skaffe arbejder i så vid udstrækning som muligt og skaffe boliger. Det er en bydende nødvendighed både direkte og indirekte at fremme boligbyggeriet, ellers kommer vi til næste efterår ud for dette at skulle beslaglægge nogle af skolerne til husvildeafdeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 31. december 1941.

1941 – Kolding Byråd

Det nye tørveregnskab kan løbe rundt.

Ved begyndelsen af Byrådets møde i går aftes oplyste købmand Hansen, at der for indeværende sæson var købt tørv for 551.932 kr. og salget sammenlignet beholdningen viste, at der ville fremkomme et overskud på 19.564 kr., og regnede man med et rimeligt svind, så ville der alligevel vær et overskud på 3.330 kr.

Fredningsnævnet i Vejle Amt meddelte, at Indenrigsministeriet har frafaldet, at der foretages særlig fredning af Kolding Slotssø, idet Byrådet har truffet foranstaltninger, der anses for tilstrækkelig for formålet. Til efterretning.

Sydbanerne indvarslede til møde i dag angående garanti for dækning af driftsunderskud i året 1942-43. Byrådet delegerede Kasse- og regnskabsudvalget til møde.

Borgmesteren meddelte, at stormfloden den 13. november har bevirket skade på havnens bolværker og kajindfatninger. Til udbedring af skaden ønsker Havneudvalget godkendt en udgift på 8.000 kr., og dette beløb bevilliges. Havneudvalget indstillede til godkendelse en udgift på ca. 7.000 kr. til opførelse af et hus til opbevaring af havnens luftværnsmateriel. Senere kan huset indrettes til vaskehus. Beløbet bevilliges. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Tør Koldingenserne ikke begynde på noget nyt?

Stilstand i planerne om kølehus, tørvefabrikation og den store sal.

En vis tilbageholdenhed præger Koldingenserne, når der skal tages fat på noget nyt. Der har i den senere tid været talt meget om de store planer, der var fremme om at bygge et stort kølehus og isværk på havnen, om udnyttelse af Svanemosen til tørvefabrikation i stor stil og endelig om udvidelse af ‘Palmehaven’ til stor forsamlingsbygning. Men ingen af disse planer er endnu ført ud i livet. Vi bad i går landsretssagfører Juhl, der beskæftiger sig med dem alle, om at fortælle, hvorfor man ikke er kommet videre.

Først spurgte vi til kølehuset. Der er i løbet af de sidste 14 dage oprettet aktieselskaber i Aalborg og Odense ganske svarende til det, der var planlagt i Kolding. Aktieselskabet Nordjysk Kølehus og Isværk i Aalborg har en aktieselskab på 60.000, og det samme gælder Fyns Kølehuse og Isværks Akts. Begge steder er det hensigten at opføre moderne kølehus og isværk til 1¼ mill. kr., og man undersøger nu, om der kan skaffes materialer. I Kolding har der endnu ikke vist sig den fornødne interesse, siger landsretssagfører Juhl. Det er meget beklageligt, eftersom vi har regnet med, at der i Kolding ville være god brug for kølehus og isværk. […]

Alt undtagen kapital til stede i Svanemosen

Som det er gået mede kølehuset, er det gået med planerne om Svanemosens udnyttelse. Det har endnu ikke været muligt at skabe den fornødne interesse for projektet. Enten må man så opgive det eller forsøge en offentlig henvendelse til borgerne. Denne plan er foreløbig gået i stå, siger landsretssagfører Juhl, – til trods for at kompetence folk har udtalt sig afgjort til fordel for den. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. december 1941.