1940 – Hvem vil være ”Strikke-Lotta”?

82 tilbud om at modtage finske børn.

Det strømmer stadigvæk ind med tilbud om at modtage finske børn, hvis det bliver nødvendigt at sende dem ud af landet. I Kolding har der indtil i formiddags meldt sig 62 hjem og i Lunderskov 20, der er rede til at tage sig af en finsk pige eller dreng.

Formanden for Kolding om Omegns Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, udtaler, at det er imidlertid kniber noget med at finde pladser til større børn og drenge, idet de fleste ønsker småpiger, og der er også enkelte tilbud om at modtage evakuerende mødre. Man håber, at de tilbud, der endnu måtte komme – og der ventes mange – må dreje sig om drenge eller i hvert fald om større børn.

Enkelte har været så begejstrede ved tanken om at få et finsk barn i hjemmet, at de har udbrudt: Bare det nu må blive til alvor! Hjælpeviljen er altså stor, men skulle det ikke blive nødvendigt at sende de finske børn til Danmark, hvad man jo alligevel må håbe, så er der dog stadigvæk brug for de hjælpende kræfter: Finnerne trænger meget hårdt til varmt undertøj. Vi går selv herhjemme og fryser, så snart termometret viser en halv snes grader, men deroppe må soldaterne og lottaterne øve deres gerning i sædvanligvis omkring 30 graders frost.

Der skal meget varmt tøj til. Ganske vist er der sendt mange tons tøj til Finland her fra landet, men det var for største delen overtøj. Dansk Røde Kors’ hovedledelse har nu rettet en henvendelse til afdelingerne landet over, om det ikke er muligt at oprette strikkeklubber til fremstilling af tykke strømper og varmt undertøj til finnerne.

Lederen af Røde Kors i Kolding, læge Brandorff, udtaler overfor os, at man vil søge planen realiseret med det første. I Horsens f.eks. har forskellige firmaer stillet garn til rådighed, og unge damer – og ældre med – har meldt sigt som strikkere, og man samles en aften eller to om ugen. Man kan også få lov til at strikke hjemme. Byens og egnens damer får altså nu lejlighed til at melde sig som ”strikke-lottar”. Men hvem giver garnet?

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. januar 1940.

1939 – 3 tons tøj til finnerne

Fint resultat af indsamlingen i går, og der kommer mere.

Røde Kors’ og Falcks Tøjindsamling til finnerne i går blev en stor succes. Om formiddagen indsamledes der, som i går meddelt, ved en vogn ca. 300 kg. Om eftermiddagen kørte to lastvogne ud, og resultatet blev strålende. Der indkom ca. 2.700 kg. brugt tøj, og indsamlingen nåede således op på 3 tons tøj – et efter byens størrelse meget stort kvantum.

Men det ser imidlertid ud til, at der kan fremskaffes meget mere. Falck har i løbet af gårsdagen måttet besvare en mængde opringninger fra folk, der havde noget brugt tøj, som de ville skænke til de nødstedte finner …

Indsamlingen slutter først mellem jul og nytår, og der er altså endnu en chance for at yde bidrag – eller for damerne til at få en ny kåbe. Sådan gik det nemlig for en frue i den vestlige bydel i går. Hun kom hjem og fortalte sin mand, at hun havde foræret Finlandsindsamlingen sin gamle kåbe, så nu måtte hun have en ny. Og gemalen kunne naturligvis – i betragtning af det formål, fruen havde tjent – kun tage meddelelsen til efterretning!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1939.

1939 – Finske børn til Koldingegnen

Hvem vil tage et finsk barn i hjemmet?

Som meddelt har det været på tale, at børn fra det nødstedte Finland skulle anbringes i hjem rundt omkring her i landet. De danske husmoderforeninger har påtaget sig den opgave at søge oplyst, hvor mange hjem, der eventuelt kan tænke sig at tage sådanne børn til sig. I øjeblikket er sagen ikke aktuel, men at den snart kan blive det, vil man kunne forstå. Dagligt bliver mange finske børn fader- eller moderløse.

Formanden for Kolding Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen oplyser på vor forespørgsel, at husmoderforeningen efter jul antagelig i samarbejde med den lokale afdeling af „Foreningen Norden” vil undersøge mulighederne for anbringelsen af finske børn i Kolding by og på egnen. Folk, der ønsker at tage disse børn i hjemmet, vil da få lejlighed, til at melde sig. Der vil rimeligvis også blive tale om anbringelse af mødre med børn. I den såkaldte indre by, den del af Kolding, der under en givet situation skal kunne evakueres, må der imidlertid ingen finske børn anbringes, og det bliver altså hjemmene i yderdistrikterne og i oplandet, der får lejlighed til at modtage børnene engang, når forholdene nødvendiggør det …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1939.

1939 – Husmoderforeningen samler brugt tøj til Finland

De danske Husmoderforeninger har taget initiativet til en indsamling af brugt tøj til Finland. Der er rettet en appel til formændene for de lokale foreninger om at tage sig af sagen, og formanden for Kolding og Omegns Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, iværksætter nu en indsamling for denne egn.

Fru Eriksen understreger, at der i Finland i øjeblikket trænges meget hårdt til beklædningsgenstande af enhver art, fodtøj, linned, uldtøj, børnetøj m.m. …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. december 1939.

1939 – Lunderskov Husmoderforening Stiftes

I går aftes afholdtes en stiftende generalforsamling for en Husmoderforening i Lunderskov.

Mødet var godt besøgt, og formanden for Kolding Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, redegjorde for foreningens arbejde og formål.

Der blev dannet en forening under navnet ,,Lunderskov og Omegns Husmoderforening”, med bestyrelse: som formand Fru Poul Hansen, Hvidkilde, kasserer fru Hans Dahl, næstformand fru Karen Juhl, sekretær fru Aksel Nielsen samt fru assistent Olsen, som suppleanter valgte fru Alexander Nielsen og fru Henneberg.

Der var efter mødet kaffebord, hvor blandt andet Fru Krohn fortalte om sin rejse til Helsingfors i Finland.

Foreningens formål er madlavning og sykursus.

Kilde: Husmoderforening oprettet i Lunderskov, 11. oktober 1939, Kolding Folkeblad

1939 – Frivillig kvindelig hjælp til sygehuset

Fra By- og amtssygehuset i Kolding har Dansk Kvindesamfund, Kolding og Omegns Husmoderforening og Socialdemokratisk Kvindesamfund modtaget følgende skrivelse:

I en katastrofe situation vil der på hospitalet blive brug for et langt større personale, end man normalt vil kunne råde over.

Man må derfor i vid udstrækning regne med hjælp af frivillig vej. Hvis en sådan hjælp skal være hospitalet til virkelig nytte, må de eventuelle hjælpere i tide være i hvert fald orienteret om hospitalets indretning og i nogen grad om, hvad deres arbejde vil blive der.

I betragtning af den bestående alvorlige situation, der i øvrigt har bragt hospitalet til også at træffe foranstaltninger på anden måde, henvender vi os til medlemmerne, i det vi forespørger, om vi kan regne med hjælp fra foreningernes side.

Hvis dette er tilfældet, anmoder vi dem om snarest at meddele os dette og tilsende os adresse på dem, der vil yde os bistand.

De tre kvindeforeningers medlemmer bedes henvende sig til deres respektive formænd, henholdsvig fruerne Helen Clay Pedersen, Aalykke, driftsbestyrer Eriksen, Poul Møllersvej 3 (Telefon 1464) og Anine Lind, Kollinsgade 25.

Mørkning på sygehuset

Som nævnt er man på sygehuset i Kolding for længst gået i gang med at tildække vinduerne med sort papir, så en mørklægning vil kunne blive fuldkommen, når der skal afholdes prøve. Sygehusinspektør Jensen oplyser over for os, at tildækningen af alle de mange vinduer vil tage ca. en halv snes dage. I 5-6 dage har 12 mand udelukkende været beskæftiget hermed, og man er, som sagt, endnu ikke færdig, selv om der er mulighed for, at man kan blive det med denne uges udgang.

I beskyttelses øjemed har sygehuset, bestilt 2000 sandsække. De er dog endnu ikke kommet, så Kolding er endnu uden mulighed for at foretage en effektiv barrikadering med sandsække af de bygninger, man kunde ønske at beskytte.

Alle byens bog- og papirhandlere melder i dag udsolgt af sort papir. Dog regner de fleste af dem, at have nye foreninger hjemme igen allerede i morgen, andre får først torsdag eller lørdag, men det kommer.

Indlægget er en delvis afskrivning af artiklen “Kolding under krigen”; Kolding Folkeblad, 5. sept 1939, side 4