1941 – Valg i Silkeborg

Den 11. marts 1941 var der kommunevalg i Silkeborg, selv om valget for resten af landet blev udskudt, fik Silkeborg lov at afholde valget, fordi der siden sidste valg var sket landmæssige-indlemmelser til Silkeborg.

Resultatet fra valget lød følgende:

  • Socialdemokratiet, 4300 stemmer og 11 mandater
  • Radikale, 301 stemmer og 1 mandat
  • Konservative, 1361 stemmer og 4 mandater
  • Venstre, 898 stemmer og 2 mandater
  • Retsforbundet, 256 stemmer og 0 mandater
  • DKP, 434 stemmer og 1 mandat

Antallet af byrådsmedlemmer er udvidet fra 15 til 19. Det lykkes som nye partier, både DKP og Radikale at få en repræsentant i byrådet.

Kilde:
Arbejderbladet, 12. marts 1941, forsiden

1941 – kommunal- og sognerådsvalg udskydes

Den 19. februar 1941 foreslog indenrigsministeren i folketinget, at foretage en udskydelse af de kommunal- og sognerådsvalg et år frem i tiden.

Indtil nu, forventes det, at kommuner, som har haft grænseændringer omkring eller op til april 1941, vil afholde valgene alligevel. Da der vist i enkelte kommuner, er kommet mange nye vælgere siden det sidste valg på grund af ændring af kommunegrænser, mener nyhedsmedierne, at hensynet her taler for, at valgene holdes allerede i år.

For at undgå udfyldningsvalg, i tilfælde hvor der mangler medlemmer til en kommunalbestyrelse eller et sogneråd, vil samme bestyrelse eller råd, kunne udpege en stedfortræder som de finder egnet, til resten af valgperioden, dette skal dog godkendes af indenrigsministeriet i hvert tilfælde.

Kilder:
De kommunale valg, Fre. Socialdemokraten, side 4, a19. februar 1941

1941 – Kommenale valg rejser … en mangfoldighed af spørgsmål

I forbindelse med de forestående kommunale valg rejser der sig en mangfoldighed af spørgsmål, der i første række omfatter valgretten. VI er således blevet stillet overfor spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der har opnået henstand med betaling af sin skat, har bevaret sin stemmeret, når han overholder den aftale om skattens ratevise betaling, der er truffet med det pågældende skattekontor.

Vi har forelagt spørgsmålet på kompetent sted og modtaget følgende svar: En skatteyder, der har opnået henstand med betaling af sin skat, har kun stemmeret, såfremt han inden valglisternes endelige berigtigelse har betalt så stor en del af sin skat, der kræves for bevarelsen af stemmeretten i henhold til reglerne for eftergivelse af en del af skatten. Er en så stor del af skatten ikke betalt inden valglisternes berigtigelse, slettes de pågældende af valglisten.

Vi tilføjer, at hver enkelt kommune i henhold til valgloven skal bekendtgøre, når valglistens endelige berigtigelse finder sted, det skal ske i perioden mellem den 10. og den 24. Februar.

Kolding Socialdemokrat, 22. januar 1941

Kilde: I forbindelse med de forstaaende kommunale valg, 22. jan 1941, Kol. Socialdemokrat, side 4

1941 – Huskesedlen til de kommunale valg

I disse dage bekendtgøres valglisternes fremlæggelse i alle kommuner. Læs disse bekendtgørelser og sørg for at få set efter, om De er på valglisten. Det er den første betingelse for at kunne udøve sin stemmeret på valgdagen.

For ikke at blive slettet af valglisten, når denne endelig berigtiges, er det nødvendigt at betale sine kommunale skatter inden de frister, der er eller bliver bekendtgjort af kommunalbestyrelserne.

Huskesedlen til kommunale valg ser altså således ud: Læs bekendtgørelse om alle forhold vedrørende valgene!
Se valglisterne efter!
Betal skatten!
Mød og stem!

Avis notits i Kolding Socialdemokrat, 17. januar 1941

Kilde: Huskesedlen til de kommunale valg, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1940 – Koldings finanser i uorden

Indenrigsministeriet har krævet en ordning bragt til veje.

Indenrigsministeriet har anmodet Kolding Kommune om forslag til nedbringelse af kommunens gæld der overstiger det i Købestads-Kommunalloven fastsatte beløb på 25 kr. pr. indbygger.

I et byrådsmøde i aftes vedtog socialdemokraterne en svarskrivelse, hvori der blandt andet henvises til at en fremrykning af skattebetalingerne på halvanden måned ventes at ville give ca. 400.000 kr.

Det borgerlige mindretal gik imod redegørelsen, blandt andet med den motivering, at skatterne sandsynligvis ikke vil gå ind i den anførte udstrækning […]

Kilde: Uddrag, Ribe Stifts-Tidende, 7. juni 1940.