1943 – Finske krigsfaddersaber

Der søges afløsere til ikke-fornyede fadderskaber

Vi har modtaget:

“For godt et år siden begyndte Finlandshjælpen af indtegne danske krigsfaddere for børn for faldne finske soldater fra Vinterfelttoget. Der er indtil nu tegnet 4.600 sådanne faderskaber i Danmark, og Koldingegnen er godt med, men nu forfalder de for et år siden tegnede faderskaber, og desværre er det tilfældet, at flere ikke ønsker at forny disse.

Ved konsul Stenderups død, overtog jeg hans arbejde for Finlandshjælpen i Kolding og omegn og tillader mig ad denne vej at rette en anmodning om støtte til sagen, i håbet om, at der vil melde sig afløsere til de fadderskaber, der allerede er eller vil blive ophævet, ellers står de pågældende mødre pludselig uden den understøttelse, de nu regelmæssig har fået hver måned gennem et år, og som de vel også så småt har regnet med at ville få, så længe den nuværende nødsituation varer. Thi det behøver næppe at tilføjes, at forholdene for Finlands hårdt prøvede folk ikke er bedre end i dag end for et år siden. Trangen til hjælp er desværre stadig til stede i lige stor udstrækning.

Et helt fadderskab koster 420 kr. for et år, eller 35 kr. pr. måned i månedlige rater, men det kan også lade sig gøre for et mindre beløb at blive medinteresseret i et fadderskab. De, der alene eller i fællig tegner sig for et sådant fadderskab, får fra general Mannerheims Barnskrydds Förbund tilstillet et kort med barnets og moderens navn og adresse og med påklædt fotografi af barnet. De kan brevveksle med deres gudbarn, og kan, om de ønsker det, sende det Finlandshjælpens standard-gavepakker.

Samhørigheden i Norden har fået en stærk understregning gennem dette hjælpearbejde. Jeg har haft lejlighed til at læse utallige breve fra finske mødre eller fra børn til deres “Fadder-farbror” i Danmark; de bærer alle præg af, at der gennem dette arbejde skabes bånd, der sammenbinder Norden fra grænse til grænse. […]”
Thorvald Andreasen.

Kilde, Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1942 – Konsul Stenderups bisættelse

En smuk og personlig præget højtidelighed

Med en meget smuk og stemningsfuld højtidelighed i går eftermiddags blev konsul Stenderups båre ført til sygehusets kapel til hjemmet på Fredericiagade. Sygehuset havde pyntet kapellet meget smukt for dets tidligere formand. Man sang først ‘Kirkeklokke, ej til hovedstæder’, hvorefter overkirurg Djørup trådte hen til båren og stærkt bevæget udtalte nogle personligt præget mindeord over for sin tidligere bestyrelsesformand og beklagede, at det sygehus, som konsul Stenderup havde været så stærkt interesseret i og havde søgt at gøre så godt som muligt, ikke havde været i stand til at hjælpe ham, da han endelig en gang søgte dets hjælp.

Derefter talte sygehusets formand, amtsrådsmedlem, proprietær Olaf Juhl, Lykkegaard, Sdr. Stenderup, ligeledes meget personligt, ud fra sit kendskab til konsul Stenderup som daværende formand i Sygehusbestyrelsen, af hvilken propr. Juhl dengang var medlem. Han sagde bl.a., at når de nu for sidste gang skulle gå den kendte vej, som de så ti havde gået – fra sygehuset til hjemmet på Fredericiagade, så skulle der lyde en tak fra bestyrelsen til konsul Stenderup og en tak til fru Stenderup for den støtte, hun altid havde været for sin mand, og han håbede, at hun måtte få styrke og kraft til at kommen igennem de tunge dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942.

1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.

1942 – Kolding Erhvervskontor fik i dag sin officielle indvielse

Kolding By som en stor forretning med erhvervschefen som handelsrejsende.

For en indbudt kreds blev Kolding Erhvervskontor, beliggende i den hyggelige gamle ejendom på Østergade, hvor guldsmed Spetzler tidligere har boet, i dag forevist for en indbudt kreds. Det viste sig at være hyggelige og lyse lokaler, fri for al overflødig prunk og særdeles praktisk indrettet. Her skal altså i den kommende tid foretages de mange forundersøgelser og analyser, der så skulle have til resultat, at Kolding på den bedste måde kan tilbyde oplandet og videre igen det øvrige land sine muligheder og fordele på den for byen bedst gavnlige måde.

Da alle var samlet, bød formanden for erhvervsrådet, købmand Carl Petersen, velkommen til hver enkelt især til borgmesteren og byrådssekretæren, til formanden for Kolding Handelsforening, købmand Kelstrup, til formanden for Turistforeningen, grosserer Conrad Andersen, til Erhvervsrådets Forretningsudvalg ved konsul Stenderup og til rådets kasserer, overretssagfører Hertz. På de indbudtes vegne takkede købmand Kelstrup for indbydelsen og udtalte, at alle sikkert – som han selv – havde fundet lokalerne lyse og hyggelige, og han sluttede med at udtale håbet om, at erhvervsrådet måtte arbejde til gavn for Kolding. Derefter redegjorde erhvervschef P. A. Høy for Erhvervsrådets arbejde og opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1942.

1942 – Der er tegnet 30 fadderskaber for finske børn i Kolding

Og det finske konsulat har modtaget flere mindre kontante bidrag.

Også i Kolding er der fuld gang i tegningen af fadderskaber for finske børn. Interessen har været ret stor, og hyppigt bliver der tegnet nye fadderskaber hos den finske konsul, grosserer Chr. Stenderup. Vi spurgte i går konsul Stenderup, hvor mange fadderskaber, der nu er tegnet hos ham, og svaret lød:

Der drejer sig om rundt regnet 30, men der kommer hver dag nye til. Det er såvel private som institutioner, som har fadderskaber. Imidlertid ser jeg naturligvis gerne, at der tegnes flere fadderskaber, og der skulle vel nok kunne tegnes flere i en by som Kolding. Det er en god sag, men derved støtter. Fadderskabet koster som bekendt 420 kr. årligt, men pengene behøver man ikke at erlægge på én gang; de kan betales i månedlige renter, og i firmaer og lignende kan man ko, om man så må sige “skillinge sammen” til de 420 kr. Endelig er der jo også dem, der giver et mindre beløb, som så indgår til Finlandshjælpen i København, hvor pengene lægges sammen i portioner á 420 kr., så der på denne måde tegnes fadderskaber. Jeg har her modtaget flere mindre kontante bidrag, som altså så sendes videre.

Når folk har tegnet et fadderskab, modtager de et kort med fotografi og oplysninger om det barn, de er blevet fadder for, og alle de 30 personer eller institutioner, der har tegnet i Kolding, er på den måde kommet i forbindelse med finske familier, der har sendt takkeskrivelser. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1942.

1942 – Fadderskaberne for finske børn

Der er foreløbig tegnet 15-16 fadderskaber for de finske børn i Kolding. I Vejle er man nået op på ca. 30 fadderskaber, og således tegnes der over hele landet fadderskaber for at yde en tiltrængt hjælp til Finlands små. Et fadderskab koster 420 kroner om året, men det kan udmærket lade sig gøre at indbetale beløbet månedsvis, eller man kan slå sig sammen og være flere om et fadderskab. Den finske konsul i Kolding, konsul Stenderup, modtager gerne henvendelser i den anledning og ordner den slags fadderskaber. Sverige har tegnet sig for hjem til. 6.000 børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. januar 1942.

1941 – Erhvervsrådet i Kolding har konstitueret sig

Købmand Carl Petersen valgt til formand og direktør Hardorff til næstformand.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes konstituerende møde. Ved det forberedende møde vedtages det, at rådet skulle bestå af 25 medlemmer, nemlig følgende: borgmester Knud Hansen, LRS. Juhl, fabrikant Beirholm, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og redaktør S. M. Jensen (Byrådet), elektriker N. A. Johnsen og Hjalmar Pihlman (Arbejdernes Fællesorganisation), Købm. Birk (Dansk Arbejde), brandinspektør Bach og grosserer Christiansen (Industriforeningen), direktør Hardorff, købmand Carl Petersen og købmand Kelstrup (Handelsforeningen), restauratør Juhl Hansen (Hotel- og restauratørforeningen), grosserer Conrad Andersen (Turistforeningen), øjenlæge Kjølbye (Museet), kriminaldommer Strøbech (L.A.B.), konsul Stenderup (Arbejdsgivere på Kolding Havn), tømrerm. Bondesen (Arbejdsgiverforeningen), læge Schoustrup Thomsen (Lægeforeningen), overretsagf. Hertz (Juridisk Forening), forpagter Lunden (Landbrugsforeningen) og landsretssagfører Lynæs (Grundejerforeningen).

Ved det forberedende møde var det tanken at bankerne og pressen skulle have hver 1 repræsentant, men for pressen er der siden truffet anden bestemmelse og bankerne har ikke ønsket at være repræsenteret. Denne bank-vedtagelse er ikke på linje med den stilling f.eks. bankerne i Horsens har indtaget. Hvad i øvrigt meningen er med beslutningen i Kolding, må ved fremtiden afsløre. […]

På mødet gennemgik man et udkast til vedtægterne, og efter at der var foretaget forskellige ændringer vedtoges forslaget enstemmigt. I vedtægterne fastsattes det, at Forretningsudvalget skal bestå af 5 medlemmer, deraf 2 fra Byrådet. Endvidere skal Erhvervsrådets formand og næstformand være medlem af Forretningsudvalget. Forretningsudvalget skal holde møder mindst hver 14. dag, og Erhvervsrådet mindst en gang i kvartalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. oktober 1941.

1940 – Finlandsaften i Nørre Bjert

Den 3. marts 1940 afholdte Jagtforeningen i Eltang-Vilstrup Sogn og Nr. Bjert Ungdomforening en Finlandsaften, med dilettantforestilling hvor der fremførtes Hostrup’s ,,Eventyr på Fodrejsen.”.

Ungdomforeningens formand, Fr. H. Buhl, bød velkommen, og gjorde de tilstedeværende opmærksomme på, at aftenens overskud skulde gå til Finland.

Efter forestillingen, der modtog et stort bifald, var der fælles kaffebord og taler til fordel for Finland. Talerne ved forstander Kelstrup, Drejens Optagelseshjem, proprietær K. Beck, Nedergaard, samt gårdejer J. Højer, Nørre Bjert. Efter talerne sang de tilstedeværende også den finske nationalsang, og på formanden Buhls opfordring “Vor Gud han er saa fast en borg”. Aften forløb ifølge arrangørerne ganske vellykket, der indkom et overskud på 310 kroner, som er afleveret til konsul Stenderup i Kolding.

Derudover kan det om Finlandsstøtten i Danmark meddeles at statsradiofonien vil indføre finsk-undervisning for de evakuerede finske børns plejeforældre. Finsk undervisningen vil komme til at falde ind i den øvrige timeplan for sprogundervisning.

Kilde: Finlandsaften i Nørre Bjært, 7. marts 1940, side 4, Kolding Folkeblad
Finskundervisning i Radioen, 7. marts 1940, side 4, Kolding Folkeblad