1943 – Slotsmøllen vil have sine flasker og kapsler tilbage

En generalforsamlings-henstilling af hvis efterkommelse ølsalget muligvis kommer til at afhænge

Aktieselskabet Slotsmøllens Fabrikker holdt generalforsamling lørdag eftermiddag i Industriforeningens lokaler. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen og mindedes afdøde købmand Fr. Nielsen, der trofast havde givet møde på selskabets generalforsamlinger, samt revisor H. J. hansen, der gik alt for tidligt bort. Til dirigent valgtes bankdirektør Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde nedenanførte beretning:

Der er atter forløbet et driftsår, der som de foregående har været præget af tidens vanskeligheder med hensyn til fremskaffelse af de til driften nødvendige råvarer. For byggens vedkommende fik vi i år lov til at beholde hele det tildelte kvantum i modsætning til forrige år, hvor vi igen måtte aflevere en tolvtedel. På andre områder har vanskelighederne været store med at skaffe det nødvendige, men det er dog gået hidtil. For øjeblikket er det særlig galt med flasker og crown-cork. Nye flasker fremkommer kun i ganske ringe omfang, således, at vi er afskåret fra på sædvanlig måde at dække vort flasketab ved nye køb. Vi må derfor kraftigt henstille til vore kunder, at de sørger for hurtigst muligt at returnere de tomme flasker til vore forhandligere, så flaskerne igen kan gå ud i omsætningen. Mht. crown-cork er forholdet mindst lige så galt, da der kun fremkommer meget lidt materiale til fremstilling af nye kapsler. Det er derfor absolut påkrævet, at alle vore kunder sørger for at aflevere de brugte crown-cork snarest muligt, efter at crown-corkene er taget af flaskerne, så de efter en grundig sortering og sterilisering atter kan benyttes. Hos de handlende er der nu overalt opstillet indsamlingsbøtter til brugte kapsler. Selv om vi ikke er blinde for det udmærkede arbejde, LAB’s spildindsamling udfører, vil vi dog henstille publikum, at crown-cork kapslerne altid afleveres ti lde handlende, da kapslerne ellers går tabt for bryggerierne, hvis de kommer sammen med vådt spild. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. november 1943.

1943 – Afslutning på Døtreskolen

Smuk afslutningsfest på skolen i formiddag

I formiddags holdtes afslutningsfest på Kolding Døtreskole, hvor der var samlet så mange, som overhovedet kunne være i festsalen. Efter at fanen var ført ind af Else Manford, og man havde sunget ‘Nu rinder solen op af Østerlide’, bød forstanderinde frk. Krause velkommen til forældre og tidligere elever, der var kommen til stede. Hun mindedes tre af skolens gode venner, pastor Nordentoft, konsul Volkert og revisor Hansen, som var døde. Derpå takkede hun skolens lærerpersonale for dygtigt arbejde, takkede endvidere alle, voksne og børn, for året, der var gået. Man kunne – trods verdensbranden – sige tak for et roligt arbejdsår. Frk. Krause omtalte den indskrænkning i pladsen, der hidrørte fra, at 3 af de store lokaler blev overladt til den kommunale forskole, der jo efter nytår stod uden husrum. “Vi kunne have sagt nej, men sammenholdet og samfundssindet skal vise sig i, om vi kan hjælpe hinanden. VI kunne ikke være bekendt at have overskud af plads, når de andre savnede”.

Frk. Krause rettede en tak til overlærer frk. Deissner, fordi samarbejdet var gået så godt. Vore børn her på skolen har altid haft lov til at udvise en endog særdels udstrakt livlighed på gange og trapper, men frk. Deissner har fundet sig i det og vist endog glædet sig over tonen her. Frk. Krause oplyste, at der var oprettet skolesparekasse, som hun anbefalede at købe mærker til. Hun omtalte de smukke eksamener, der viser, at pigerne har taget deres opgaver alvorligt. “Det har været nogle ualmindelig flittige og tillige humørfyldte piger. Hidtil har I i jeres hjem og her på skolen haft medbør og god vind. Nu skal I ud i livet, hvor I kan møde modgang og skuffelser. Da gælder det om at få sit centrum flyttet udenfor sig selv, fordi målet her i livet ikke skal være alene fremgang for sig selv og tilfredsstillelse af egne tilbøjeligheder og længsler. Vi har fået vore evner og kræfter ikke bare for at dyrke vor egen lille person, men for at kunne give bort af vort overskud. Vort dyreste eje her i Danmark er vor frihed, som Grundloven har givet os, og denne frihed har vi fået for at kunne øve ret. Vi ejer kun for at give, og jeg vil ønske for jer, at jeres liv altid må være sådan, at I kun må stræbe efter at eje for at kunne give til fællesskabet”.

Efter talen, der hilstes med bifald, sang mellemskolens elever under lærer Karl Munks ledelse nogle smukke flerstemmige sange, ligeledes hilst af bifald. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1943

1943 – Fabrikant Heinrich Volkert død

En af Koldings kendteste borgere døde natten til Anden Påskedag. Uden forudgående sygdom ramtes konsul, fabrikant Heinrich Volkert ganske tidligt i går morges af et hjerteslag i sit hjem, Villa Bakkebo på Fynsvej. Den tilkaldte læge nåede ikke frem, før døden var indtrådt. Volkert blev 60½ år gammel.

Konsul Volkert var ikke blot af navn, men også af skikkelse en af byens kendte mænd, populær og folkeyndet, jovial og ligefrem med et hjerte, der bankede varmt for de betrængte i samfundet.

Som søn af en af Volkerts Fabrikkers grundlæggere, fabrikant Joh. Volkert, blev han, efter at have taget præliminæreksamen fra Kolding Latin- og Realskole, sendt først til Neumünster for at gennemgå en læretid på den egn, hvorfra hans slægt stammede. Han kom derefter på væveskolen i Wardau i Sachsen, og sluttede sin udenlands studietur med et opholdt på en stor tekstilfabrik i Neumünster. Herfra vendte han i 1902 tilbage til Kolding for at tage fat i det fædrene foretagende, udrustet med store erfaringer og megen faglig viden.

Da faderen og onklen, Ditlev Volkert, faldt bort, blev de store fabrikker i 1918 omdannet til et aktieselskab, for hvilket konsul Volkert blev direktør. Under hans ledelse er firmaet i den sidste halve menneskealder støt og roligt vokset, ombygninger og udvidelser har bestandig gjort fabrikken større – også produktionen udvides og delvis lagt om. I de sidste vanskelige år havde han viet nye kunststoffer sin interesse for om muligt gennem disse at kunne holde fabrikken gående på fuld kraft.

De 2-300 arbejderes og funktionærers ve og vel lå ham altid meget på sinde. Der var intet ophøjet over ham i hans forhold til de mange mennesker, han havde i sit brød. Han var ligetil og vennesæl og der var noget patriarkalsk – i en god gammeldags betydning – i forholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer. Hans julegaver og gratialer til alle i firmaet beskæftigede var således ganske betydelige. Han var aldrig bange for at påskønne den gode hjælp han havde.

Fabrikant Volkert, der i 1935 blev udnævnt til estisk konsul, levede et lykkeligt familieliv med sin hustru og sine fem børn. De tre sønner er ansat på fabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1943.

1943 – Krav om frihedsstraf i ‘Solar’-sagen

Efter at ‘Solar’-sagen, krisesagen mod konsul Jørgensne, ‘Nordisk Solar’, har cirkuleret i måneder mellem stats- og rigsadvokat samt forsvarer og indhentelse af yderligere oplysninger har forsinket den, er den nu atter havnet hos politimesteren i Kolding, hvor der nu vil blive udfærdiget anklageskrift, hvorefter den vil blive behandlet so men almindelige politisag ved kriminalretten.

Efter hvad vi erfarer, har rigsadvokaten nedlagt påstand om frihedsstraf og om konfiskation af forskellige beløb. Man venter, at sagen vil komme til behandling i retten inden Påske. For længere tid siden behandlede Landsretten på Domhuset i Kolding en krisesag fra Esbjerg, der var en udløber af ‘Solar’-sagen i Kolding, og hvor filialbestyreren i Esbjerg ved Underretten i Esbjerg var blevet idømt en frihedsstraf. Sagen blev optaget til dom dengang, men skønt dette nu er flere måneder siden, er dommen ved Landsretten endnu ikke faldet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1943.

1942 – Slotsmøllen fik 68 pct. af normalt bygforbrug

Det kniber med kapsler. Udbyttet 7 procent.

A/S Slotsmøllens Fabrikker holdt lørdag eftermiddag generalforsamling i Industriforeningen. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen. Til dirigent valgtes bankdir. Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde følgende beretning:

“Det forløbne driftsår har været præget af de vanskeligheder, hvorunder bryggerierne for øjeblikket arbejder. Jeg tænker her bl.a. på, at vi kun fik tildelt ca. 74 pct. af den byg, vi normalt bruger, og at vi af denne tildeling endog igen har måttet aflevere en tolvtedel, således at vor virkelige tildeling kun androg ca. 68 pct. af vort normalforbrug. Der har også været vanskeligheder med fremskaffelsen af andre råvarer, men det er gået nogenlunde på grund af de ret store beholdninger, vi lå inde med. For øjeblikket er det særligt crown-cork, der er galt med. Tilførslerne af materiale til fremstilling af disse er meget små, så det er blevet nødvendigt at bruge genoprettede crown-cork, der bliver steriliseret og forsynet med nye korkskiver af aluminiumsindlæg.

Som fælge af, at vi ikke har kunnet disponere frit med hensyn til vore bygindkøb, har vi måttet rationere vore gamle kunder og sige nej til de nye, der meldte sig. Da det er meget småt med udenlandsk vin og spiritus, og beskæftigelsen i det forløbne år har været relativ god, har vi – trods den regnfulde sommer – haft let ved at afsætte alt det øl, vi på nogen måde har kunnet fremstille af vor byg-tildeling. Vort mineralvandsag viste atter en betydelig fremgang, som vi håber må fortsætte i det kommende år. […]

Vi har i driftsåret opnået et efter forholdende ret tilfredsstillende resultat, så vi atter i år er i stand til at udbetale 7 pct. i dividende. Ølskatten og omsætningsafgiften har i år andraget 320.578 kr. […]

Udenlandsk brændsel har vi ikke modtaget meget af, så vi har væsentligt måttet klare os med tørv og brundkul. Af hensyn til mørklægningen og for at spare på lys og brændsel har vi atter i vinter ændret arbejdstiden, så der kun holdes ½ times frokost i stedet for den normale middagspause.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Konsul Stenderups bisættelse

En smuk og personlig præget højtidelighed

Med en meget smuk og stemningsfuld højtidelighed i går eftermiddags blev konsul Stenderups båre ført til sygehusets kapel til hjemmet på Fredericiagade. Sygehuset havde pyntet kapellet meget smukt for dets tidligere formand. Man sang først ‘Kirkeklokke, ej til hovedstæder’, hvorefter overkirurg Djørup trådte hen til båren og stærkt bevæget udtalte nogle personligt præget mindeord over for sin tidligere bestyrelsesformand og beklagede, at det sygehus, som konsul Stenderup havde været så stærkt interesseret i og havde søgt at gøre så godt som muligt, ikke havde været i stand til at hjælpe ham, da han endelig en gang søgte dets hjælp.

Derefter talte sygehusets formand, amtsrådsmedlem, proprietær Olaf Juhl, Lykkegaard, Sdr. Stenderup, ligeledes meget personligt, ud fra sit kendskab til konsul Stenderup som daværende formand i Sygehusbestyrelsen, af hvilken propr. Juhl dengang var medlem. Han sagde bl.a., at når de nu for sidste gang skulle gå den kendte vej, som de så ti havde gået – fra sygehuset til hjemmet på Fredericiagade, så skulle der lyde en tak fra bestyrelsen til konsul Stenderup og en tak til fru Stenderup for den støtte, hun altid havde været for sin mand, og han håbede, at hun måtte få styrke og kraft til at kommen igennem de tunge dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942.

1942 – Konsul Effs jubilæum i dag

Stor modtagelse og mange deputationer og gratulanter

Konsul Chr. Effs 50 års forretningsjubilæum i dag blev, som man kunne vente, en meget stor dag for jubilaren. Fra rådhusets tårn vajede flaget allerede fra morgenstunden, og der var ligeledes flag ude fra mange private huse i byen til ære for jubilaren. Fra den tidlige morgen strømmede det ind med blomster og hilsener af alle mulige arter, og der mødte i formiddagens løb deputationer fra de forskellige institutioner og foreninger, som konsul Eff har eller har haft med at gøre. Blandt de første var borgmester Knud Hansen og byrådssekretær Jacobsen, dernæst fra Handelsforeningen, Discontokassen, Forsvarsbrødrene, Kolding Købmandsskole, Kaalunds Sæbefabrikker, Industriforeningen o. fl., ligesom der mødte mange private gratulanter, så der hele formiddagen igennem gik en ustandselig strøm ind og ud af villaen i Søgade, hvor der stadig var fuldt hus.

Konsulen, der naturligvis slev tog imod, bistået af sine døtre, havde således en travl formiddag. Den sluttede med en frokost på Hotel Kolding, hvortil konsulen havde inviteret de mødte deputationers medlemmer og øvrige gratulanter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. november 1942.

1942 – Tekstilarbejdernes Fagforening og Brdr. Volkerts Fabrikker

Tekstilarbejdernes Fagforening i Kolding holdt i lørdags aftes generalforsamling. Her kunne formanden, markforvalter Ejner Christensen, meddele, at konsul Volkert i anledning af fabrikkens 65 årsdag havde skænket 700 kr., som skulle anvendes til fortæring på generalforsamlingen.

Man samledes derefter til en lille festlighed i Palmehaven, hvor konsulen og sønnen sammen med deres fruer efter indbydelse kom til stede. Ejner Christensen talte for sit gamle firma og fremhævede, at Volkerts Fabrikker altid havde været en arbejdsplads, hvor man hyldede frihed og undgik tvang. Han formulerede et kraftigt besvaret leve for Brdr. Volkerts fabrikker.

Konsul Volkert takkede, fordi arbejderne havde ønsket at se ham og hans familie ved denne lejlighed, og derpå inviterede han på en clock. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. november 1942.