1944 – En million krigsfangemærker

Kassereren for Erhvervslivets Krigsfangehjælp, direktør Ole Sunds, Gutenberghus, meddeler, at den første million krigsfangemærker nu allerede er solgt, og at der er stor interesse for mærket fra alle egne af landet. Flere større firmaer har købt for over 1.000 kr. på én gang. Mærket kan fås i Københavns telefonkiosker og Frederiksberg Telefonkiosker samt ved henvendelse til Erhvervslivets Krigsfangehjælp, adr. Gutenberghus, tlf. central 1003, lokal 257. I provinsen fås mærket bl.a. i de lokale handels-, industri- og håndværkerforeninger.

Kilde: Nationaltidende, 14. oktober 1944

1944 – Fuldstændig evakuering af Warszawa

Før den polske øverstkommanderende, general Bor, kapitulerede med sine styrker i Warszawa, skaffede han sig ved udsendelse af en officers-kommission vished om den behandling, som de polske krigsfanger får i de tyske krigsfangelejre. Kommissionen blev af tyske officerer ført til Bruschkow-lejren, som polakkerne fik forevist. De vendte derefter tilbage til Warszawa, og først derefter overgav general Komowski sig. Da general Bor af en tysk officer som fange blev ført til den tyske øverstkommanderende, SS-overgruppefører og politigeneral von dem Bach’s hovedkvarter var han ledsaget af fire generaler i spidsen for hele den polske stab. De poliske officerer var i civil, men bar alle rødhvide armbind. Inden fangerne blev ført videre, udtalte general Bor overfor von dem Bach, at udfaldet af slaget om Warszawa skyldtes de nye våben, som tyskerne har indført i gadekampene.
Efter kapitulationen er polske afdelinger under opsigt af tyske soldater nu i færd med at fjerne barrikaderne i den fuldstøndig ødelagte polske hovedstad. Af militære hensyn, og da byen ikke længere byder nogen livsmulighed i de udstrakte ruinhobe, vil Warszawa nu blive fuldstændig evakueret for resterne af den polske civilbefolkning.

Kilde: Social-Demokraten, 7. oktober 1944

1944 – San Marino erklærer Tyskland krig

Republikkens armé taget til fange af tyskerne
Berlin, søndag, STB
En tysk stødtrop har, efter hvad der i aftes oplyses i Berlin, løbet af gårdsdagen taget den lille Mellemitalienske republik San Marinos armé til fange. Dette er sket, fordi San Marinos regering efter pres fra engelsk side har erklæret Tyskland krig.

Republikken San Marinom som ligger i umiddelbart nærhed af krigsskuepladsen ved den adriatiske kyst, er knap 64 kvadratkilometer stor og havde før krigen ca. 15.000 indbyggere, hvoraf et par tusinde bor i hovedstaden af samme navn. Dens væbnede styrker bestod i fredstid af en regeringsgarde på 60 mand, en republikansk garde på 12 officerer og 70 menige samt et gendarmeri og en milits på tilsammen 38 officerer og 950 underofficerer og menige, som var inddelt i 9 kompagnier. Alle mandlige personer mellem 16 og 55 år kunne indkaldes til militstjeneste.

Kilde: Nationaltidende, 25. september 1944

1944 – Engelske krigsfanger skudt under flugt fra tyske fangelejre

Den tyske rigsregering afviser de engelske påstande om mord
Berlin, (RB)
I marts i år foretog engelske krigsfanger i større omfang udbrud fra forskellige lejre i Tyskland. De forholdsregler, der blev truffet for atter at sætte flygtningene ind i lejrene, blev kronet med et fuldstændigt resultat. Det viste sig, at der var blevet forhindret en planmæssig aktion, der delvis var blevet forberedt i forbindelse med udlandet. Ved tilbageførelsen til lejrene af de fanger, der var flygtet, måtte de tyske sikringsstyrker i flere tilfælde gøre brug af skydevåben, idet fangerne ydede modstand eller forsøgte at flygte. Et antal af disse krigsfanger mistede livet.

Rigsregeringen underrettede via Schweiz som beskyttelsesmagt den engelske regering om disse begivenheder. Derudover lovede den, at der efter undersøgelsernes afslutning ville blive udsendt en afsluttende definitiv beretning. I den mellemliggende tid er den engelske udenrigsminister Eden ikke veget tilbage for i Underhuset at fremsætte den uhyrlige påstand, at de britiske fanger skulle være blevet myrdet i Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 23. juli 1944.

1944 – Terrorflyveren fra Slagelse nedskudt

Det var britiske officerer, der skød eksportør Wilhelmsen og chauffør Larsen

Gennem Ritzaus Bureau meddeles:

Den engelske Moskito-flyver, der den 25. juni kl. 11.15 i nærheden af Torbenfeld Slot beskød en dansk droskebil med maskingevær og derved dræbte eksportør Wilhelmsen og chauffør Larsen fra Slagelse, blev næppe en time efter nedskudt af en tysk jager. Besætningen sprang i faldskærm og blev taget til fange. Det har vist sig, at det drejer sig om en engelsk oberstløjtnant og om en kaptajn – altså ikke om menige soldater, men om officerer af højere tjenestegrad – der ved deres “skydesport” over for fredelige danske borgere har to menneskeliv på deres samvittighed.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. juni 1944.

1944 – Skyder de allierede tyske krigsfanger?

Værnemagtens overkommando meddeler:
Der foreligger meldinger om, at der i kampområdet ved Cherbourg er blevet skudt medlemmer af den tyske værnemagt i Organisation Todts eller Rigsarbejdstjenestens uniform, skønt de klart kunne kendes som kombattanter og på deres uniform bar hagekorsarmbindet eller mærket ‘Tyske Værnemagt’. Såfremt disse meldinger skulle vise sig at være rigtige, vil der for hvert sådant mord på tyske kombattanter blive skudt ti amerikanske krigsfanger.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fældrelandet’, 25. juni 1944.

1944 – Domme for sabotage

Fra officiel tysk side meddeles det, at for sabotage er følgende, i henhold til krigslovene, blevet dømt til døden:

Harald Mikkelsen, født 18. september 1921 i Søby
Leo Pallesen, født 11. april 1910 i Stoholm
Ole Christensen, født 10. november 1909 i Taarup
Tage Severinsen, født 22. september 1902 i København
Johannes Volke, født 2. maj 1905 i Viborg
Jakob Alsbjerg, født 31. oktober 1896 i Højslev
Helmar Wøldike, født 25. september 1913 i Virum

For at deltage i forsøg på sabotage er Laurits Pallesen, født 20. februar 1902 i Daubjerg, dømt til seks års tugthus. Og endeligt er Christian Boldrup, født den 21. september 1909 i Veldingbjerg, dømt til to års fængsel, for at haft kendskab til en påtænkt sabotage og undladt at underrette politimyndighederne derom.

Det er uvist om dommene skal fuldbyrdes, eller om der vil ske en benådning.

Kilde: Domme for sabotage, Fædrelandet, 31. maj 1944

1944 – Fire amerikanske bombemaskiner nedskudt over Danmark

De amerikanske maskiners angrebsmål var Kiel

Det meddeles tirsdag – Ritzaus Burea:

Af enkelte tunge amerikanske bombemaskiner, som ved middagstid den 4. januar 1944 foretog indflyvning over Danmark, er tre maskiner blevet nedskudt over de danske øer af det tyske luftværnsskyts jagerforsvar.

Ti mand, som udgjorde besætningen på en amerikansk maskine, faldt uden at være såret, i tysk fangenskab. Fra andre nedskudte maskiner blev der indbragt yderligere tilfangetagne. En fjerde amerikansk bombemaskine er blevet nedskudt over Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1944.