1940 – Folkeernæring under krig

Ernærings- og Husholdningsnævnet meddeler den 23. august 1940 at de har forberedt en større undersøgelse, for at finde frem til virkningerne af de ændringer, der allerede er sket og som vil ske i folkeernæringen som følge af krigen.

Undersøgelsen skal både afdække familiegrupper i by og på land, og der søges familier med indtægter omkring 3.500 kr. som vil være med i undersøgelsen. Samtidigt at deltagerne skal indsende udfyldte regnskaber fire gange om året, vil de medvirkende to gange om året få en sundhedsundersøgelse, der dog ikke er nogen egentlig lægeundersøgelse, den skal dog bl.a. kontrollere børnenes vækst og undersøge enkelte bestemte tegn på fejlernæring.

Familier, som er interesseret i at være med i undersøgelsen, bedes henvende sig til Ernærings og Husholdningsnævnet, Slotsholmsgade 16, København.

Kilde: Undersøgelse af Folkeernæring under krig, Kolding Socialdemokrat, 23. august 1940

1940 – Lægerne har fået mindre at bestille

Befolkningen har taget hele situationen med stor sindsro, er blevet noget mere indesluttede og færdes ikke så meget ude. Det er rigtigt, at de har fået alvorligere ting, at tænke på end deres eget befindende, og dette har også givet anledning til, at lægerne har fået en smule mindre at bestille, hvilket dog også hænger sammen med, at der for tiden ikke er epidemiske sygdomme.

Når jeg siger, at folk har taget situationen roligt, så gælder det naturligvis kun de normale, ligevægtige. Vi har jo også eksempler på folk, der i forvejen var deprimerede, som er faldet helt sammen under den nye situation.

Kredslæge Axel Hansen, 6. maj 1940

Kilde: Folk er ikke så pylrede mere, 6. maj 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Læge Brandorff død

Den kendte læge Ejnar Peter Brandorff er i morges afgået ved døden, 58 år gammel i hans hjem i Jernbanegade.

Brandorff har praktiseret som læge i godt 25 år, en tid været reservelæge ved Kolding Sygehus, udover hans praksis havde han også en afdeling på Sct. Hedvigs Klinik, hvor han varetog de kirurgiske opgaver.

Brandorff helbred har igennem længere tid været vaklende, selv om han har været under forskellige kurbehandlinger. Det var hjertet og blodtrykket, det var galt med, og nu stødte en hjerneblødning til.

Brandorff blev født i Kolding den 10. maj 1881, søn af købmand Jeppe Oluf Brandorff og Ditlevia Frederikke Cicilie Grube. Det er kun to år siden faderen døde, en fremtrædende figur i Koldings politiske-, handels- og forenings-liv. Faren blev i 1934 udnævnt til æresborger af Kolding Byråd.

Brandorff havde som faren et stort virke, blandt andet i luftværnet, hvor hans bestyrelsespost nu skal erstattes, og i Røde Kors, og fra hans havde han arvet interessen for ligbrændingssagen. Han var ligeledes formand for den stedlige lægeforening.

Han efterlader sig hustruen Ellen Sofie Nybroe og to sønner, der læser til henholdsvis arkitekt og læge.

Kilde: Kirkebogen, danishfamilysearch.dk
Dr. E. Brandorff død i Morges, 4. maj 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Luftværnsmøde på Rådhuset

Aar 1940 den 13. April luftværnsmøde paa raadhuset.

Til Stede Borgmesteren, Politimesteren, Politikommissæren, Stadsingeniøren, Ingeniør Andersen, Overlæge Djørup, Kredslægen, Kolonnefører A. Rasmussen, Brandinspektøren, Landsretssagfører Juhl og Sekretæren.

Borgmesteren bød velkommen og meddelte, at luftværnschefen havde ønsket dette møde afholdt i H.t. Ministeriets Skrivelse af 11. ds. ang. offentlige tilflugtsrum. Man vedtog, at den af stadsingeniøren udarbejdede og af byraadet godkendte til Ministeriet indsendte, men af dette endnu ikke godkendte, plan for tilflugtsrum skulde danne grundlaget og at etableringen skulde paabegyndes snarest, dog skulde arbejdet udføres i den normale arbejdstid, men stadsingeniøren vilde drage omsorg for opsætning af plakater med henvisning til de off. tilflugtsrum medens tilsigelsen om ryddeliggørelse af de udpegede rum foretages af politiet. Værktøj til i givet tilfælde at kunne grave sig ud af et sammenstyrtet hus, sanitetskasser, vandbeholdere, tinkrus, tørklosetter, m.v. anskaffes ved stadsingeniørens foranstaltning og overgives i de paagældende husvagters varetægt – værktøjet opbevares i kasser i de respektive rum.

M.H.t. private tilflugtsrum vedtoges, at det blev overladt til politiet selv som en politisag.

Endvidere vedtog man at iværksætte instruktion af husvagter omgaaende og det første instruktionsmøde skal afholdes onsdag den 17. ds. Kl. 19 paa Industrifor. det andet møde den 18. ds. samme tid og sted. Film forevises hvis den kan fremskaffes.

Politikommissæren henstillede, at opstandere lygtepæle, fodgængergelændere m.m. maledes hvide samtidigt med fortovskanter, hvilket stadsingeniøren lovede at tage sig af. Planen for den tekn. tjeneste er ikke godkendt af Ministeriet og udførelsen skal ikke begynde før denne godkendelse foreligger.

Afskrift af mødereferat, 13. april 1940
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3

1940 – Hejls sygekasse

Hejls Sogns Sygekasse afholdt i februar 1940 deres årlig generalforsamling på Hejls Kro. Formanden karetmager Carl Nørgaard genvalgtes sammen med den øvrige bestyrelse som bestod af, næstformand togfører Christiansen, Andreas Hansen og Carl Knudsen. Som suppleanter valgte Hans Nissen Overby og Ricard Hansen Trappendal. Foreningen genvalgte sin revisor snedkermester J. C. Hansen.

I det seneste år havde der været 39 sygemeldte medlemmer, med 613 dage i hjemmet og 837 dage på sygehuse.

Fra regnskabet kan nævnes. “Indtægter: kontigent 7099,07 kr, lægekort, vedtægter og flyttegebyr 633,95 kr., Statstilskud 4236 kr., Kommunetilskud 300 kr. Udgifter: Dagpenge 252 kr., barselshjælp 546,50 kr., tuberkuloseantalter 149,20 kr., almindelig lægehjælp 6054,80 kr., speciallæger 787,25 kr., tandlæger 83,40 kr., distrikssygehuse 2417,75 kr., privatkliniker 556,50 kr., lønninger 982,00 kr., samt andre udgifter 298,44 kr.

Kilde: Hejls Sygekasse, Kolding Socialdemokrat, side 5, 28. februar 1940

1940 – Frivillig arbejdskraft i Finland

Hovedkontoret for frivillig Arbejdskraft til Finland, der ligger i København, havde i går den mest travle dag indtil nu. Selv om kontoret kun har haft åbent i tre dage, så strømmer det ind med henvendelser, bare i går kom der omkring 1250 ansøgere. Det anslås at der er kommet omkring 6000 henvendelser, hvoraf 3000 breve er fra provinsen.

Først og fremmest er det arbejdere fra jernindustrien og bygningsfagene, der kommer i betragtning, men landarbejdere og arbejdere med sprogkundskaber er også ønsket i Finland

I går gav kongen hans bevilling til at oberst Tretow-Loof kunne tage afsted fra den danske hær, obersten vil rejse til Finland allerede i dag. I Finland skal han overtage kommandoen med de danske frivillige.v

Blandt danske læger har der i “Ugeskrift for læger” været en Finlandsindsamling, til fordel for Dansk Røde Kors Finlands-ambulance. Ugeskriftet har allerede inden afslutningen på indsamlingen, fået 27.650 kr.

De kommunistiske forrædere

Efter der i fagforeningerne har været ført kampagne imod “de kommunistiske forrædere“, fordi de støtter russerne under Vinterkrigen, og kommunisterne er flere stedet blevet frosset eller smidt ud. Den 6. februar afholdte Esbjerg Tjenerforening generalforsamling, hvor den genopstillede kommunistiske tjener Anfeldt, blev stemt ud af bestyrelsen med 24 stemmer imod 1.

I fagforeningen for Herrekonfektion i København, skulle to kommunistiske bestyrelsesmedlemmer, være blevet erstattet med socialdemokrater. Generelt er der i den skandinaviske fagbevægelse stor tilslutning til den finske kamp.

Kilder:
Den frivillige Arbejdskraft, Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Uden overskrift, Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
De kommunistiske forrædere smides ud, Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kommunisten dumpede med alle stemmer mod een, Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940

1940 – 1000 tilfælde af sterilisation på fem år

Det er nu fem år siden at loven om sterilisation af åndssvage blev vedtaget i 1935, socialministeriet og overlæger er enige om at loven har virket efter hensigten og uden større vanskeligheder.

Inden en sterilisation afgøres spørgsmålet af et nævn, der er bestående af en dommer, en socialpraktiker, og en under psykiatrien uddannet læge. Henstillingen kommer fra den institution hvor den åndssvage befinder sig, den sendes til socialministeriet sammen med værgens og “i de allerfleste tilfælde også patientens samtykke”.

Der har hos sterilisationsnævnet været 1001 sager, der er afgjort således at operationen er udført i 974 tilfælde, over halvdelen af de åndssvage har været kvinder. Der har været steriliseret 644 patienter fra Østifternes Åndssvageanstalt, 263 fra Den kellerske anstalt, 64 fra anstalten i Ribe og 23 fra anstalten i Vodskov. Over 70 procent af de steriliserende har været i alderen fra 18 til 25 år, 29 henstillinger var om unge under 18 år, en del af disse sager er dog blevet udskudt til nærmere overvejelse.

Steriliseringerne er baseret på to argumenter, enten at samfundshensynet har talt for, at “den pågældende blev sat ud af stand til at få afkom”, eller man har ment at steriliseringen kunne have bedrende virkning på patientens sygdomsforløb.

Kilde: 1000 tilfælde af sterilisation i 5 år, Kol. Socialdemokrat, 15.jan 1940, side 6

Forbehold: Ord og udtryk benyttet i artiklen er hentet fra kildematerialet, ordene er benyttet fordi det giver en mere autentisk indlevelse i meninger anno 1940.