1943 – Forbigående mangel på difteri-vaccine

Kun små mængder, der må anvendes, hvor der er fare for en epidemi

Lederen af vaccineafdelingen på Statens Seruminstitut, dr. Juel-Henningsen, udtaler i anledning af de fremkomne meddelelser om mangel på difterivaccine, at efterspørgslen er steget så enormt, at instituttet har haft vanskeligt ved at følge med. I en periode udleverede vi omkring 20.000 ampuller daglig. Tidligere var efterspørgslen på nogle hundrede. Vacciner er der imidlertid nok af. Vi producerer den selv, og når vi har bedt lægerne om nogle dages tålmodighed er det udelukkende af forsigtighedsgrunde. Vi har ikke i nogle tilfælde givet afslag. Men er der f.eks. rekvireret 250 ampuller, har vi spurgt, om man ikke foreløbig kunne klare sig med 100. Om nogle dage er vi igen klar til at imødekomme kravene. Siden 1. decbr. er der fra instituttet udleveret ca. 300.000 doser.

Kun vaccine til forhindring af epidemier

I aftes udsendtes i radioen en meddelelse om, at landets embedslæger i disse dage har modtaget meddelelse fra Statens Seruminstitut om, at instituttet i øjeblikket kun råder over meget små mængder vaccine til difterivaccination. I slutningen af denne måned venter man lidt stof til fremstilling af vaccine, og man regner med, at fremstillingen vil blive normal igen i februar. Den vaccine, der er til rådighed i øjeblikket anvendes, efter hvad Seruminstituttet oplyser, på steder, hvor der er fare på færde for en epidemi, eller hvor vaccination allerede er påbegyndt, og børnene står overfor at skulle have den anden indsprøjtning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1942 – Hvad en sundhedsplejerske laver

Det er ikke så nemt at sige, nå man er så ny i arbejdet som jeg, men givet er det, at jeg kommer til at beskæftige mig med bekæmpelse af utøj. Og det bliver sikkert også nødvendigt at besøge nogle hjem, for at hjælp mødrene med at komme utøjet til livs. Det nytter jo ikke af afluse børnene, hvis de blot henter ny forsyning i deres hjem.

Endvidere bliver der sikker en del ernæringsspørgsmål at tage sig af. Hvis man konstaterer, at børnene får mangelfuld ernæring, vil det være naturligt at tale med mødrene om, hvad årsagen er hertil. Egentlig ville det være rimeligt at kalde mig skolesundhedsplejerske i stedet for sygeplejerske. Det er jo børnenes sundhed, jeg skal arbejde for, og det er blandt de raske børn, arbejdet skal foregå. De syge børn skal henvises til lægehjælp.

Ida Jørgensen, sundhedsplejerske i interview 5. september 1942

Kilde: Iværksætterne, s. 245, af Helle Juhl (2018), Kolding Stadsarkiv

1942 – Hvis katastrofen kommer

Da står en velorganiseret sanitetstjeneste med veluddannet mandskab rede til at yde en effektiv hjælp.

Der er egentlig kun sagt lidt om sanitetstjenesten, når talen har været om byens luftbeskyttelse, og så er forholdet jo i virkeligheden det, at denne gren at beskyttelse er uhyre vigtig. Selv synes sanitetsfolkene, at deres mission er den vigtigste, og det må vel siges at være rigtigt, selv om naturligvis intet led i luftbeskyttelses-tjenesten er uundværlig. For at få belyst, hvorledes sanitetstjenesten i Kolding er udbygget, har vi haft en samtale med dens chef, læge Junge Pedersen. Hans souschef er læge Evald Hansen, og de residerer begge under hver luftalarm i kommandostationen på Almenskolen. En tredje læge, E. Rossen, er chef for det søndre distrikt, og han har sin plads i kommandostationen i Borgen.

Et sanitetskorps på 80 medlemmer

Hvor stort et mandskab omfatter sanitetstjenesten her i byen, læge Junge Pedersen?

“Omkring 60 Røde Kors- og Arbejder-samaritter. Dertil kommer en snes mennesker – hovedsagelig kvinder – hvis opgave det er at gøre tjeneste i sorteringsstationer, der etableres, såfremt sygehusets kapacitet ved en katastrofe skulle blive overskredet, og i afvaskningsstationerne, som kun vil blive taget i brug, hvis der finder anvendelse af gas sted.”

Hvor mange læger er disponible?

“Under en almindelig luftalarm møder kun sanitetstjenestens chef og souschefen samt chefen i det søndre distrikt, men indtræffer der noget alvorligt, vil de fleste af byens læger kunne træde i funktion. Nogle må selvsagt blive tilbage og stå til rådighed for almindelige patienter i byen.”

Man har vel også en stab af sygeplejersker?

“Ja, det drejer sig væsentligt om diakonisser og enkelte private samt en del kvindelige samaritter. Sygehusets sygeplejersker har jo deres rigtige arbejde at passe.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. april 1942.

1942 – Gratis difteritis-vaccination i Kolding?

Lægeautoriteterne retter henvendelse til Byrådet.

Tirsdag eftermiddag påbegyndte Esbjergs læger en omfattende vaccination mod difteritis af Esbjergs småbørn mellem 1 og 7 år, altså af alle børn under den skolepligtige alder. Årsagen til, at man systematisk har påtaget sig at sørge for, at alle disse børn vil kunne blive vaccineret gratis, er de gode erfaringer, man sidste år gjorde med vaccineringen af alle skolebørnene i samtlige Esbjergs skoler, en sag, der bl.a. også havde en varm fortaler i Esbjergs skoledirektør Olaf Petersen, der også har arbejdet for at få vaccinationen for de endnu ikke skolepligtige børn gennemført. […]

Enkelte alvorlige difteritis-tilfælde i Koldings omegn sætter gang i planerne

Vi nævner disse kendsgerninger fra Esbjerg, fordi der nu er al mulig udsigt til, at vi også i Kolding vil få en gratis vaccination af al byens ungdom. Der har i længere tid i lægekredse været talt om det; men sagen presser sig på i disse dage, hvor man har konstateret flere tilfælde af difteritis i de tæt op til Kolding liggende bebyggelser, hvoraf et mede dødeligt udfald. Difteritis er den farligste af alle epidemiske børnesygdomme; men nogen grund til at blive grebet af panik, fordi der er konstateret nogle tilfælde i byens nære omegn, der der dog ikke, selv om enkelte af de konstaterede tilfælde har været alvorlige nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. april 1942.

1942 – Den motorsagkyndige understreger atter det meningsløse i forbuddet mod små droskevogne

Samfundet snydes for mange kilometer tiltrængt nyttekørsel.

Inspireret af Folkebladets artikel i går om de praktiserende lægers drøje kamp med elementerne og benzinmanglen for at nå rundt til deres patienter på en årstid, hvor de forskellige sygdomme især sætter ind, blev vi i middags ringet op af den motorsagkyndige, ingeniør Mikkel Thomsen, der harmdirrende endnu engang understregede det aldeles meningsløse i, at droske- og lillebilkørslen fremdeles ved lov skal finde sted med de store og benzinslugende 6- og 8-cylindrede vogne, mens den lige så vel, navnlig til lægekørsel og lignende, kunne foretages med langt mindre og mere benzinbesparende køretøjer, hvorved der kunne opnås 2-3 gange så megen kilometerkørsel, som med de store vogne.

Det er vel snart et års tid siden, Koldings motorsagkyndige, i øvrigt i fuld overensstemmelse med sine kolleger i nabobyerne, i en samtale med Folkebladet meget kraftigt slog til lyd for, at Justitsministeriet gav los på en sådan i en nødsituation ganske meningsløse bestemmelse om “offentlige” bilers dør-mål og adskillelsesforhold. Allerede dengang blev det meget stærkt understreget og påpeget, hvor mange flere kilometers kørsel, der kunne opnås, hvis Justitsministeriet blot med et pennestrøg havde givet denne lempelse til gavn både for vognmændene og det kørene publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1942.

1942 – Benzinmangelen katastrofal for Koldings læger

Sygebesøg på landet foregår til fods og pr. kane.

Når man i angstfyldte timer har ventet på sin læge til sit syge barn og ved, at lægens forsinkelse skyldes, at han mp stride sig frem til fods og pr. kane på drøje og trælsomme landture, fordi han mangler benzin til sin lille bil, så kan man godt – med lægerne – blive noget bitter over, at der stadig er benzin til de store benzinslugende lastbiler, medens lægernes kørsel må indstilles, skønt det her drejer sig om menneskers liv og helbred.

Vi har i dag søgt at komme i forbindelse med læge dr. med. J. Jessen, en af Kolding-lægerne, der har en stor landpraksis, men det var os ikke muligt. Dr. Jessen er på farten de fleste af døgnets timer, og navnlig efter at hans benzintildeling for nogle dage siden slap op, er det rent galt. I stedet for må vi tale med den bekymret og ængstelig lægehustru, der må svare for sin mand og fortælle lidt om, hvordan en Kolding-læge i disse tider må bjærge sig igennem til sine patienter.

Selv om min mand kører en meget benzinsparende lille bil, så har han nu ikke mere benzin tilbage af de 90 liter, han fik den 21. januar. Hvor længe det varer, før han igen får benzin, ved ingen vist med bestemthed, men det bliver nok først en gang i næste måned. Han har søgt både på Politikontoret, hos politimesteren og i Benzinnævnet, men alle steder har han fået at vide, at der ikke kan gives mere benzin – og der anvises den udvej, at min mand kan lade sin bil påmontere en generator. Men en sådan kan jo slet ikke anvendes til den megen kørsel i byen og i periferien. Derfor tænker min mand på at få en elektrisk bil til bykørslen og en generatorbil til landpraksis.

En droskevogn eller en taxa er det ofte næsten en nådesag at få om dagen, da de jo kun får tre liter benzin om dagen, og om nattet er det lige ved at være en umulighed. Så har de opbrugt deres ration og kan ikke påtage sig at køre mere. […] I dag og i de kommende dage må min mand ordne sig på den måde, at der ved de landbesøg, hvor han tilkaldes, holder kaner parat og venter på ham. Så holder kanerne og venter, efterhånden som han når frem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. februar 1942.

1942 – Mange skolebørn i Kolding har lus

Lusene breder sig ved børnenes intime kontakt med hinanden.

Lægerne i Kolding har ikke, som det har været tilfældet i flere andre jydske byer, kunnet konstatere tilfælde af de frygtede kroplus blandt folk. Der er imidlertid ikke indberetningspligt om kroplus, så man kan derfor ikke helt udelukke muligheden af, at de findes.

Derimod, udtalte den konstituerede kredslæge, dr. Fuhrmann, i går over for Kolding Avis, er der ikke så få tilfælde af hovedlus i Kolding. Det er der også i normale tider, men ikke så meget som nu. Det er i særlig grad børnene, der har lys, og det gælder hovedsagelig skolebørn. Under skolegangen kommer mange børn jo i intim kontakt med hverandre, og har én lus, kan en anden snart blive befængt, og så breder lusene sig ret hurtigt. Grunden til de mange tilfælde af lus hos børn skyldes naturligvis i første omgang de begrænsede muligheder for at blive vasket grundigt. Når det er småt med sæben, skal man jo spare. Desuden kan manglen på varmt vand også gøre noget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. februar 1942.

1942 – En del danske frivillige hjem fra Finland i dag

Efter endt tjeneste på Hangøfronten i Finland vender i dag en del danske frivillige og læger samt en enkelt sygeplejerske, i alt 29, tilbage til Danmark. Enkelte af de nu hjemvendende skal dog kun hjem på en kort orlov, inden de atter melder sig under de finske faner. Flertallet af de danske frivillige er dog blevet deroppe. En del har fået civilt arbejde, medens hovedparten er blevet overført til finske kompagnier. Der er således fortsat brug for hjælp til de danske frivillige i Finland., og Finlands Venner henleder derfor opmærksomheden på, at spørgsmål vedrørende de danske frivillige fortsat besvares ved henvendelse til institutionens adresse: Højbroplads 21, København K. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1942.