Forbuddet mod udskænkning af stærke drikke på byens restaurationer er blevet skærpet til, at restaurationer med musik, dansk og artistoptræden fra i aftes indtil videre skal lukke kl. 18.
Kilde: Fyns Social-Demokrat, 29. september 1944
Forbuddet mod udskænkning af stærke drikke på byens restaurationer er blevet skærpet til, at restaurationer med musik, dansk og artistoptræden fra i aftes indtil videre skal lukke kl. 18.
Kilde: Fyns Social-Demokrat, 29. september 1944
Arbejdskraften skal overføres til krigsindustrien
Budapest, søndag, STB.
Regeringen Lakatos har med øjeblikkeligt varsel dekreteret lukning af alle forlystelsesvirksomheder, variétéer, barer og danselokaler. Enhver form for underholdningsmusik er forbudt. Den arbejdskraft, der herved bliver ledig, skal overføres til krigsindustrien. Dekretet rammer navnlig Ungarns talrige zigeunerkorkestre.
Kilde: Nationaltidende, 4. september 1944.
Det er ikke videre heldigt at henlægge en koncert til torsdag aften, da så mange musikinteresserede gerne vil sidde ved højtaleren, og netop i går, da Beethovens 9. Symfoni stod på radioprogrammet, mærkede det tydeligt på besøget i Hotel Koldings sal ved Musikforeningens sidste koncert i denne sæson.
Både pianisten Andreas Seker Hansen og violinistinden Gudrun Jespersen er unge kunstnere, som endnu slår så nogenlunde ved begyndelsen af deres løbebane; talent har de begge, men det kan ikke nægtes, at Gudrun Jespersen afgjort gjorde det bedste indtryk. Händels D-dur-sonate gav hun netop bl.a. med nogle Kreisler-numre sin sikre, allerede helt virtuose teknik. Her var musikalitet, temperament og dygtig kunnen: skulle man endnu ønske noget, måtte det blive lidt mere “sødme” i tonen, men der er ingen tvivl om, at Gudrun Jespersen er en af de allermest talentfulde unge violinister, som man roligt spår en smuk fremtid.
Andreas Seker Hansen spillede Beethovens A-dur-sonate, opus 101, og Chopins Nocturne i e-moll samt g-moll-balladen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. april 1944.
Ordet “ønskekoncert” kan nok give en og anden skeptiker bange anelser, hvad programvalget angår, og man har da også tidligere set uheldige resultater af denne idé. Den frygt kunne man imidlertid have sparet sig over for koncerten på Alhambra i går, der bød på et rigelig nydelig, folkeligt program. Det tjener publikum til ære, selv om det vel ikke helt igennem var “ærligt spil”, fra arrangørernes side (hvem tror således på, at publikum har forlangt Goltermann, hvis navn slev blandt musikere næsten kun kendes af cellister? Man har nok bedt cello-solo, og den lille manøvre er altså for så vidt ganske tilladelig).
Helt forskånet for skuffelser blev man nu ikke. Undertegnede har i sine anmeldelser af de to første koncerter rost orkestret, der synes at være i fremgang, ikke mindst betragtet i forhold til sidste år. I går havde man imidlertid begået den fejl at gave over mere, end man kunne sluge; flere af de spillede værker, og navnlig de mere lødige ting som ‘Ouverturen’ til ‘Wilhelm Teil’, ‘Finlandia’ og ‘Ungarsk Rhapsodi nr. 2’ stiller rent teknisk så store krav, at orkestret endnu ikke kan honorere dem, og gengivelsen led føleligt derunder. Der er ingen grund til at skjule, at det navnlig er blæserne, det kniber med; her var intonationen ofte ret uheldig, og der står endnu et stort arbejde tilbage, før resultatet kan blive tilfredsstillende. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. februar 1944.
En stor oplevelse – men salen alt for trang
Atter i aftes savnede vort musikpublikum den store sal! Emil Telmányi var musikforeningens gæst, og det siger sig selv, at Hotel Koldings sal var for lille til at rumme de mange tilhørere, der gerne ville overvære denne koncert. Der blev solgt billetter til langt flere, end der egentlig var plads til, og endda er der ikke tvivl om, at adskilligt flere ville være kommet, hvis det var foregået i en større sal. Nu måtte de sidst ankomne dele opmærksomheden mellem koncertgiverne, hotellets tallerkenraslen og restaurationens underholdningsmusik, henvist som man blev til et tilstødende lokale. Da man må formode, at foreningens næste koncert (med medlemmer af det kgl. kapel) skal foregå i en større sal, kan man med nogen ret spørge, om det ikke havde været muligt at lade også koncerten i aftes foregå der.
Efter det lille hjertesuk skal det siges, at koncerten blev en meget stor oplevelse; det var en veloplagt Telmányi, der mødte op med alle side bedste egenskaber, en sødmefyldt tone, et gnistrende temperament, et pragtfuldt buestrøg – og så i øvrigt alle de tekniske finesser, man kan forlange, i den eleganteste udførelse. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1944.
Også børnene på Julemærkesanatoriet fejrede i går fastelavnen. Det var mindst lige så fornøjeligt som for de børn, der i går fyldte byens gader. Sygeplejerskerne havde haft travlt med at lave dragter og pynte børnene, og på slaget 4 marcherede alle sanatoriets børn ind i den store sal til tonerne fra kapelmester Ernst Jensens orkester. Orkestret, der har vundet sig en usædvanlig smuk position blandt ‘Trocadero’s publikum, vandt også ganske børnenes hjerte ved deres fornøjelige musik. Nogle drenge opførte en morsom lille sketch, og eftermiddagen sluttede med en time med børnedanse, hvor sygeplejerskerne svang de små, der ikke var optaget af at betragte orkestret med alle dets mærkelige instrumenter. Til slut takkede overlægen Mårtensson kapelmesteren og musikerne for den velvilje og beredvillighed, de havde udvist, og børnene udtrykte deres tak og glæde gennem et kraftigt hurraråb. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.
Det bliver ofte blandt musikfolk diskuteret, hvordan man bedst kan gøre folk interesserede i god musik, og flere forskellige fremgangsmåder har været forsøgt med større eller mindre held. Musikprofessor Erik Abrahamsen har i skrift og tale peget på orkestermusikkens muligheder på dette felt, og ved den første kommunale i går eftermiddags på Alhambra sad man uvilkårlig og tænkte, at noget er der vist om det. Der sker så meget i et orkester, som er velegnet til at få folk til at spidse øren, samtidig med at man ser de forskellige instrumenter for sig. Den stadig vekslen – snart er blæserne dominerende, snart har strygerne overtaget, nu spilles der til med et mægtigt brus, nu nynnes der svagt med dæmpet klang, osv. – alt dette giver orkestret en chance for frem for soloinstrumenter, når det drejer sig om at få folk i tale med musik.
Programmet i går var med heldig hånd lagt således til rette, at man fik en del musik at høre, som ikke kunne skræmme selv den mest forstokkede ophushader, og som på den anden side også den mere kræsne tilhører kunne glæde sig over. Rossinis Ouverture til ‘Barberen i Sevilla’ var første nummer, og derefter fulgte Joh. Strauss’ vals ‘Kunstnerliv’, et udtog af Flotows opera ‘Martha’ og Griegs ‘ Peer Gynt-Suite’. Hr. Aage Lauritsen spillede med orkesterledsagelse Waldteufels flotte polka som trompet-solo, og efter et stort udtog af Emil Reesens operette ‘Farinelli’ sluttede koncerten med komzaks ‘Storm-galop’, der måtte spilles da capo. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1944.
til fordel for menighedsplejen afholdes søndag den 12. december kl. 14 i Sct. Nicolai Kirke og søndag den 19. december kl. 14 i Kristkirken.
I Sct. Nicolai Kirke bliver der orgelmusik ved organist Skov og kordegn Frandsen. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved hr. Aage Lund. Aage Lund og Kai Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg, og endelig medvirker Kolding Mandskor, som bl.a. synger den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved pastor Tobiasen.
I Kristkirken opføres under organist Jacobsens ledelse Weyses julekantate for soli, kor og orkester. Denne kandate, som Weyse skrev i 1818 til tekst af Th. Thaarup, er et af hans skønneste værker. Solister bliver bibliotekar Mogens Iversen (tenor) og adjunkt Knud Olrik, Haderslev (Bas). Korsatserne synges af Kristkirkens kor. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. november 1943.