Det er nu fem år siden at loven om sterilisation af åndssvage blev vedtaget i 1935, socialministeriet og overlæger er enige om at loven har virket efter hensigten og uden større vanskeligheder.
Inden en sterilisation afgøres spørgsmålet af et nævn, der er bestående af en dommer, en socialpraktiker, og en under psykiatrien uddannet læge. Henstillingen kommer fra den institution hvor den åndssvage befinder sig, den sendes til socialministeriet sammen med værgens og “i de allerfleste tilfælde også patientens samtykke”.
Der har hos sterilisationsnævnet været 1001 sager, der er afgjort således at operationen er udført i 974 tilfælde, over halvdelen af de åndssvage har været kvinder. Der har været steriliseret 644 patienter fra Østifternes Åndssvageanstalt, 263 fra Den kellerske anstalt, 64 fra anstalten i Ribe og 23 fra anstalten i Vodskov. Over 70 procent af de steriliserende har været i alderen fra 18 til 25 år, 29 henstillinger var om unge under 18 år, en del af disse sager er dog blevet udskudt til nærmere overvejelse.
Steriliseringerne er baseret på to argumenter, enten at samfundshensynet har talt for, at “den pågældende blev sat ud af stand til at få afkom”, eller man har ment at steriliseringen kunne have bedrende virkning på patientens sygdomsforløb.
Kilde: 1000 tilfælde af sterilisation i 5 år, Kol. Socialdemokrat, 15.jan 1940, side 6
Forbehold: Ord og udtryk benyttet i artiklen er hentet fra kildematerialet, ordene er benyttet fordi det giver en mere autentisk indlevelse i meninger anno 1940.