1943 – Halveret produktion af frugtvin

På grund af en kraftig nedskæring i sukkertildelingen
Efterhånden som lagrene af udenlandske vine og spirituosa er sluppet op og importen af disse varer reduceret til en ubetydelighed, er de danske frugtvine kommet til at spille en meget betydelig rolle for såvel butikshandlen som restaurationerne, men da sukkeret til fremstillingen har været rationeret ligesom til det almindelige forbrug, har det også været nødvendigt for frugtvinsfabrikkerne og vinfirmaerne at underkaste salget en ret streng rationering. Frugtvinsfabrikkerne ligger som følge heraf uden reserver, og i det store og hele er lagrene af frugtvine i butikkerne realiseret for at tilfredsstille det forøgede begær fra forbrugernes side til jul og nytår.

Kilde: Nationaltidende, 10. januar 1943.

1943 – Industriens sukkertildeling halveret

Betyder øgede vanskeligheder, siger dir. Vilstrup, Fællesforeningens Fabrikker.

Nedskæringen af industrisukkeret er nu fastsat til 50 pct. af forbruget i 1939. Det er en nedskæring, der vil mærkes stærkt overalt. For et foretagende som Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i Kolding betyder den halverede sukkertildeling meget alvorlige problemer.

Man kunne frygte, at nedskæringen ville betyde afskedigelser og arbejdsløshed, men på fabrikkernes laboratorier har man gennem længere tid arbejdet målbevidst på at finde udveje for at forhindre en reduktion af den store arbejdsstyrke ved at søge frem til metoder, hvorved sukkeret kan strækkes så meget som muligt. Dette er også i nogen grad lukkedes, men efter hvad direktør Vilstrup i en samtalt med os i formiddags oplyser, er det uundgåeligt, at produktionen af bolcher og konfekt må skæres noget ned, hvorimod man mener at kunne opretholde den hidtidige produktion af flødekarameller, som man holder hånden over.

“Men”, som direktøren siger, “vi søger at hæve produktionen ved alle mulige lovlige midler på andre områder, og vi håber, at vi skal kunne undgå afskedigelser endnu i nogen tid af vore arbejdere. Alt i vor fabrikation bliver imidlertid berørt af sukkernedskæringen – vor kaffeerstatning alene undtaget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.

1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1942 – Der er udsigt til nye begrænsninger af lys og gas-forbruget

Noget endeligt foreligger dog endnu ikke, men brændslet må forbeholdes de livsvigtige virksomheder

Fra forskellig side har der de sidste dage været forlydender fremme om, at der efter nytår kan ventes nye restriktioner, ved hjælp af hvilke der skal søges opnået videregående besparelser i forbruget af navnlig lys, gas og måske også varme. Efter hvad der oplyses over for os på kompetent sted, foreligger der ikke noget afgjort i denne sag, og der har endnu ikke været forhandlet med de pågældende organisationer eller erhverv om dem; men rigtigt er det, at brændselssituationen som helhed gør nye besparelser nødvendige.

Hvorledes de så skal gennemføres i enkeltheder, derom forligger der endnu intet bestemt, men sagen er under overvejelse. Tilførslerne af udenlandsk brændsel må forbeholdes de livsvigtige virksomheder, navnlig gasværkerne og banerne, de vigtigste dele af industrien m.fl. For elektricitetsværkernes vedkommende er forholdet det, at de allerede i vidt omfang bruger indenlandsk brændsel, og det er muligt, at disse værkers forbrug af f.eks. brunkul må yderligere udvides. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1942

1942 – Benzin-tildelingerne nedsættes væsentligt

Samtidig nedskæres rationerne af generatortræ

København (RB).

Handelsministeriet gør opmærksom på, at indeværende rationeringsperiode for benzin vil blive længere end de hidtidige rationeringsperioder, og den nye periode kan først ventes at tage sin begyndelse i dagene omkring jul. Man må desuden regne med, at benzintildelingerne nu bliver meget væsentligt nedsat ud over de hidtidige skarpe begrænsninger. Det er derfor af afgørende betydning, at alle, der endnu kører med benzindrevne automobiler, udviser den største mulige sparsommelighed og “strække” benzinen så meget, det kan lade sig gøre.

Man må, som det også tidligere er blevet oplyst, regne med, at benzinrationen til forskellige motorkøretøjer helt bortfalder. Endelig meddelelse om de nedsatte benzinrationer kan ventes at foreligge i løbet af nogle få dage. I betragtning af, at det således vil være nødvendigt yderligere at overfør en række automobiler til generatordrift, har man nu måttet gå til en nedsættelse af tildelingen af brænde til generatordrevne motorkøretøjer for tiden fra 1. januar til 28. februar 1943, og nedsættelsen andrager 5 a 10 hl. pr. måned efter de pågældende vognes art og størrelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1942.

1942 – Slotsmøllen fik 68 pct. af normalt bygforbrug

Det kniber med kapsler. Udbyttet 7 procent.

A/S Slotsmøllens Fabrikker holdt lørdag eftermiddag generalforsamling i Industriforeningen. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen. Til dirigent valgtes bankdir. Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde følgende beretning:

“Det forløbne driftsår har været præget af de vanskeligheder, hvorunder bryggerierne for øjeblikket arbejder. Jeg tænker her bl.a. på, at vi kun fik tildelt ca. 74 pct. af den byg, vi normalt bruger, og at vi af denne tildeling endog igen har måttet aflevere en tolvtedel, således at vor virkelige tildeling kun androg ca. 68 pct. af vort normalforbrug. Der har også været vanskeligheder med fremskaffelsen af andre råvarer, men det er gået nogenlunde på grund af de ret store beholdninger, vi lå inde med. For øjeblikket er det særligt crown-cork, der er galt med. Tilførslerne af materiale til fremstilling af disse er meget små, så det er blevet nødvendigt at bruge genoprettede crown-cork, der bliver steriliseret og forsynet med nye korkskiver af aluminiumsindlæg.

Som fælge af, at vi ikke har kunnet disponere frit med hensyn til vore bygindkøb, har vi måttet rationere vore gamle kunder og sige nej til de nye, der meldte sig. Da det er meget småt med udenlandsk vin og spiritus, og beskæftigelsen i det forløbne år har været relativ god, har vi – trods den regnfulde sommer – haft let ved at afsætte alt det øl, vi på nogen måde har kunnet fremstille af vor byg-tildeling. Vort mineralvandsag viste atter en betydelig fremgang, som vi håber må fortsætte i det kommende år. […]

Vi har i driftsåret opnået et efter forholdende ret tilfredsstillende resultat, så vi atter i år er i stand til at udbetale 7 pct. i dividende. Ølskatten og omsætningsafgiften har i år andraget 320.578 kr. […]

Udenlandsk brændsel har vi ikke modtaget meget af, så vi har væsentligt måttet klare os med tørv og brundkul. Af hensyn til mørklægningen og for at spare på lys og brændsel har vi atter i vinter ændret arbejdstiden, så der kun holdes ½ times frokost i stedet for den normale middagspause.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Kolding Husmoderforenings demonstration

ved frk. Speich i går med henblik på juleforberedelserne havde som sædvanlig fundet stor tilslutning. Der var så mange, som der nogenlunde kunne blive plads til i demonstrationslokalet i Palmehaven. Forventningerne blev ikke skuffede, frk. Speich mødte, som altid før, frem med en mængde gode ideer, så husmødrene trods alle restriktioner og vareknaphed alligevel kan se juleforberedelserne i møde med ro, madmæssigt set.

Frk. Speich demonstrerede det nye bagemel og viste således i praksisk, at der kan komme udmærkede resultater ud deraf, selv om det meste af, hvad der blev fremstillet, savnede smørret, byggryn og havregryn blev i vid udstrækning benyttet til fremstilling af krisebagværket. Man kan godt få lækkerier, selv om man hverken har smør, hvedemel, mandler eller andre af de gode ting, som man tidligere anså for uundværlige, men som hører en svunden tid til. Om det så var en vidunderlige rugbrødslagkage, så var frøkenen mester for at fremtrylle en sådan. Og en dejlig flæskesteg med sprødt svær – i gasbageovn! Så nu er der ingen nød mere.

Der var mange andre rare ting og gode ideer, som frk. Speich viste husmødrene, bl.a. en let og hurtig råkostsalat til julefrokosten, og hun afsluttede med at fremstille dejlige julegodter som flødekarameller og marcipan. Det sidste lignende i skuffende grad den rigtige gammeldags ægte, som vi nu kun drømmer om.

Efter demonstrationen samledes næsten alle de mødte husmødre til en hyggelig eftermiddagskaffe, hvor det nylig oplevede blev grundigt gennemdrøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – Kolding Husmødrene klarer sig med gasrationen

Kun ganske ubetydelige overskridelser i sidste kvartal

Efter gasaflæsernes sidste besøg har man nu på gasværket fået gjort op, hvad der er brugt i Kolding i sidste kvartal, og det viser sig, at rationen så godt som overalt har slået til.

“De fleste husstande holder sig sådan nogenlunde lige i underkanten af det tilladte”, fortæller gasværksbestyrer Husted, “idet der kun har været en overskridelse på ½ til 3/4 pct. af det tilladte samlede forbrug.”

Har det været nødvendigt at lukke helt for gassen nogen steder?

“Nej, overskridelserne har ingen steder været så store, at det ikke har kunnet klares med at betale den forhøjede takts.”

Tidligere har De sag, at Koldingenserne brugte mindre gas, end de må?

“Ja, men som forholdende ligger nu med de små kultilførsler, må vi være glade over, at folk forstår at spare. I Kolding bruges der i dag 15-20 pct. mindre gas end før rationeringen” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1942.