1943 – Radioen nedskæres ca. 4 timer daglig

Udsendelserne afkortes med en times tid om morgenen, om formiddagen, om eftermiddagen og om aftenen.

I går eftermiddags forelå de nærmere enkeltheder om, i hvilken udstrækning Statsradiofoniens udsendelser vil blive nedskåret, og ordningen træder i kraft fra og med førstkommende mandag.

Statsradiofoniens pressechef, redaktør Harald Rud, oplyser overfor os, at udsendelserne vil blive afkortet såvel søn- og helligdage som hverdage med op imod 4 timer pr. dag, og afkortningen sker således, at udsendelserne gennemgående afkortes en times tid om morgenen, en times tid om formiddagen og endelig skæres den sidste time fra kl. godt 22 til 23 bort om aftenen.

I store træk vil afkortningen finde sted på følgende punkter: Grammofonudsendelsen om morgenen fra kl. 7.35 til 8.25 forsvinder, men morgenandagten derefter bibeholdes, og heller ikke gudstjenesterne om søndagen røres der ved. De tidligere formiddags-skoleudsendelser falder ligeledes bort, og først kl. 11.15 udsender der på ny. I tidsrummet mellem dette klokkeslæt og middag vil så følge skoleudsendelser og evt. andre ting. Der bliver som sædvanlig koncert fra kl. 12, somme tider helt til kl. 14, men ofte vil denne middagskoncert blive afbrudt kl. 13.40 for at give plads for oplæsning eller andre ting, der plejer at ligge noget senere på eftermiddagen. Udsendelserne vil derefter være afbrudt mellem kl. 14 og 15.

Fra kl. 15 og til radioen slutter af sker der ikke væsentlige ændringer, dog må det på ny nævnes, at radioen vil slutte en times tid tidligere end nu. Udsendelserne vil være tilendebragt kl. 22, og derefter bliver der en meget kort udsendelse af radioavisen; det bliver kun en kort oversigt, der skal være 5 minutter. Fra kl. 22.04 vil alle udsendelserne være standset. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1943.

1942 – Ny brandstation med fast døgnvagt?

Planer om at bygge den ved Sydhavnen – engang

Vi mødte i går eftermiddags brandinspektør Bach, da han var på vej hjem fra et brandkommissionsmøde.

“Man fortæller mig, at ‘Socialen’ skriver noget om en ny brandstation”, siger Bach, “men det har slet ikke noget på sig – i hvert fald er det alt for tidligt at skrive noget om den. Redaktør Søren Jensen hørte mig veksle nogle bemærkninger med Elling, men meget længere var sagen dengang heller ikke kommet. Jeg vil helst, at sagen ikke omtales – og jeg er meget forbavset over, at det er sket – men da det nu alligevel er sket, så skal jeg fortælle Dem, hvorledes sagen ligger”.

“Foreløbig er der ikke engang bevilget penge til forarbejderne, som arbejdstegninger etc., men på brandkommissionsmødet besluttede vi at indgå til Byrådet med et forslag om at få bevilget de nødvendige penge til planens udarbejdelse for bagefter at kunne fremlægge sagen. Vi har længe trængt til en udvidelse, og borgmesteren har udset sig en plads ved inderhavnens sydside. Når nu pengene er bevilget til udarbejdelse af projektet, vil vi gå i gang med de planer, vi har.”

Hvad går den ellers ud på?

“Blandt andet kan vi indvinde 4 lejligheder, hvis vi kan komme til at realisere dem. Det er nemlig meningen, at vi skal have fire faste brandvagter, ikke sådan at forstå, at de ikke må vige fra stationen døgnet rundt, men det skal være fire småhåndværkere, der kan have deres værksted og virksomhed opad brandstationen – således som man har det f.eks. i Vejle.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. oktober 1942

1942 – Tyskerne fortsætter deres terror mod de danske blade

Pressefrihedens fjende nr. 1, dr. Meissner fortsætter sin terror mod de danske blade. Nu er han ikke mere tilfreds med at få fjernet chefredaktørerne fra bladene, men farer også frem imod bladenes medarbejdere, og den første, der er blevet offer for de nye tyske krav er ‘Billed-Bladet’s medarbejder, redaktør Kaj Holbech. Midt i august måned fik Berlingske Tidenes ledelse et brev fra Udenrigsministeriets Pressebureau, hvori det oplystes, at tyskerne ønskede redaktør Holbech fjernet fra “Billed-Bladet”, da gesandtskabet var bekendt med, at han havde en tysk-fjendtlig indstilling, og at hans arbejde ved bladet var præget af denne hans indstilling.

For en måned siden blev bladets chefredaktør, hr. Ejnar Black fjernet ved et tysk magtbud, og nu har altså en anden god dansk mand inden for dette blads redaktion måttet vige for et tysk krav. Dr. Meissner og hans lejesvende på “Forræderlandets” redaktion har vundet en Pyrrhus-sejr. Den dag, vi alle venter på med længsel, nærmer sig lykkeligvis med hastige skridt, og da skal det tyske slæng på Kastelvej og landsforræderne i Store Kongensgade så sandelig få deres bekomst! Der skal ikke blive lagt fingre imellem.

Kilde: Det illegale blade: ‘De Frie Danske’, 23. september 1942, nr. 12, 1. årgang.

1942 – Vilhelm la Cours afskedigelse

Undervisningsministeriet meddeler:

Ved kgl. resolution af 16. juni er der i henhold til Statstjenestemandslovens paragraf 18, jfr. paragraf 61, meddelt lektor ved Birkerød Statsskole, dr. phil. Vilhelm la Cour, afsked fra nævnte embede.

Vilhelm la Cour er født 1883. I 1909 blev han mag. art. og virkede forskellige steder som lærer, indtil han i 1918 knyttedes til Birkerød Kostskole, hvor han 1931 blev udnævnt til lektor. I 1927 blev Vilh. la Cour dr. phil. og underviste nogle år ved universitetet som privatdocent.

I 1936 deltog la Cour i professorkonkurrencen ved Københavns Universitet om det ledige professorat i historie, men fik én stemme mindre end professor Albert Olsen. I en årrække indtil 1940 var la Cour redaktør af ‘Grænsevagten’ og medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse. Han har skrevet en lang række historiske arbejder, bl.a. den for et par år siden afsluttede Danmarkshistorie.

Baggrunden for afskedigelsen

I paragraf 18 i Statstjenestemandsloven hedder det:

Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse vil der af vedkommende styrelse kunne anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige en halv måneds løn. Forsættelse til anden tjeneste, forflyttelse, degradation eller afskedigelsem jfr. dog Grundlovens paragraf 17 og 71 forflyttelse, degradation eller afsked for de i paragraf 60 og 61 nævnte forhold eller i øvrigt som straf for tjenestemandsforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter forgående tjenstlig forhør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942

1941 – Erhvervsrådet i Kolding har konstitueret sig

Købmand Carl Petersen valgt til formand og direktør Hardorff til næstformand.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes konstituerende møde. Ved det forberedende møde vedtages det, at rådet skulle bestå af 25 medlemmer, nemlig følgende: borgmester Knud Hansen, LRS. Juhl, fabrikant Beirholm, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og redaktør S. M. Jensen (Byrådet), elektriker N. A. Johnsen og Hjalmar Pihlman (Arbejdernes Fællesorganisation), Købm. Birk (Dansk Arbejde), brandinspektør Bach og grosserer Christiansen (Industriforeningen), direktør Hardorff, købmand Carl Petersen og købmand Kelstrup (Handelsforeningen), restauratør Juhl Hansen (Hotel- og restauratørforeningen), grosserer Conrad Andersen (Turistforeningen), øjenlæge Kjølbye (Museet), kriminaldommer Strøbech (L.A.B.), konsul Stenderup (Arbejdsgivere på Kolding Havn), tømrerm. Bondesen (Arbejdsgiverforeningen), læge Schoustrup Thomsen (Lægeforeningen), overretsagf. Hertz (Juridisk Forening), forpagter Lunden (Landbrugsforeningen) og landsretssagfører Lynæs (Grundejerforeningen).

Ved det forberedende møde var det tanken at bankerne og pressen skulle have hver 1 repræsentant, men for pressen er der siden truffet anden bestemmelse og bankerne har ikke ønsket at være repræsenteret. Denne bank-vedtagelse er ikke på linje med den stilling f.eks. bankerne i Horsens har indtaget. Hvad i øvrigt meningen er med beslutningen i Kolding, må ved fremtiden afsløre. […]

På mødet gennemgik man et udkast til vedtægterne, og efter at der var foretaget forskellige ændringer vedtoges forslaget enstemmigt. I vedtægterne fastsattes det, at Forretningsudvalget skal bestå af 5 medlemmer, deraf 2 fra Byrådet. Endvidere skal Erhvervsrådets formand og næstformand være medlem af Forretningsudvalget. Forretningsudvalget skal holde møder mindst hver 14. dag, og Erhvervsrådet mindst en gang i kvartalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. oktober 1941.

1941 – De faldne fra 1864 mindes

En højtidelighed i går på Dybbøl
Sønderborg, fredag (RB)
Den 18. april mindedes i dag i Sønderborg og på Dybbøl med almindelig flagning. Garnisonen i Sønderborg marcherede i løbet af dagen til Dybbøl, hvor Sønderborgs kommandant, oberstløjtnant Freiesleben, talte til mandskabet om de faldne fra 1864. Fra hæren nedlagdes kranse med rød-hvide bånd både ved du Plat-stenen, ved fællesgravene og mindestenen for de faldne nordiske frivillige. Endvidere nedlagdes kranse ved alle de mange spredte grave i Dybbøls kampterræn.

Tusinde til mindegudstjeneste i Sønderborg
I anledning af den 18. april havde Dansk Ungdomssamvirke i Sønderborg i aften arrangeret en mindegudstjeneste i Sønderborg Kirke, der overværedes af ca. 1.000 mennesker. Provst Hee Andersen fra Næstved prædikede, og der blev sunget af Sønderborg blandede Kor under ledelse af lektor Chr. Ottosen. Bagefter var der en sammenkomst på ‘Sønderborghus’, hvori deltog 4-500 mennesker. Dér bød Dansk Ungdomssamvirkes formand, S. Wisse, velkommen, og redaktør Larsen, Sønderborg, udbragte et leve for Kongen, til hvem der afsendtes et hyldesttelegram. Desuden holdt provst Hee Andersen foredrag om hæren og folket.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 19. april 1941.

1941 – Strenge tugthusstraffe i Tyskland for at lytte til den engelske radio

Der er faldet domme på op mod syv års, og bladene offentliggør strenge advarsler mod forbudt aflytning
København, mandag, KG.
Redaktør Kronika meddeler til Nationaltidende fra Berlin:
Den tyske presse offentliggør meget strenge advarsler imod at aflytte engelsk radio, og der meddeles samtidig en række straffedomme for forbudt radiolytning. Der er i en lang række tilfælde tale om tugthusstraffe på indtil tre, fem og syv år.

Kilde: Ribe Stifts-Tidende, 27. januar 1941.

1941 – Navne og noter

Borgmester Knud Hansen, Kolding
I går, den 3. januar, kunne borgmester Knud Hansen, Kolding fejret et ualmindeligt jubilæum, idet han da havde medlem af Kolding Byråd i 35 år, og desuden kan han den 8. januar fejre sin 75 år fødselsdag.

Knud Hansen er fynbo, men kom i slutningen af firserne til Kolding som ølkusk. Han tog ivrig del i den faglige bevægelse og virkede fr a1898 til 1905 som viceforretningsfører i Bryggeriarbejderforbundet. Imidlertid var redaktøren af Kolding Social-Demokrat, Niels Andreasen, blevet forflyttet til Næstved, og Knud Hansen blev nu valgt til hans afløser. Straks efter – altså ved begyndelsen af 1905 – indvalgtes han i Byrådet, skønt socialdemokraterne ikke havde stemmer til at få nogen ind. Det samme skete med socialdemokrater i mange andre byer, men der var det næste altid i samarbejde med Venstre.
I 1920 indvalgtes han i Folketinget, da vi fik den nye valglov, og han havde sæde der til 1937, da socialdemokraterne for første gang fik flertal i Kolding Byråd, og Knud Hansen udpegedes som borgmester og derfor nedlagde sit mandat i Folketinget. Gennem de 35 år har han i høj grad været med til at præge sin by, som han omfatter med den største kærlighed.

Kilde: Randers Dagblad og Folketidende, 4. januar 1941.