På Kolding Sygehus indtraf i går eftermiddags et dødsfald som følge af børnelammelse, idet fru Karen Hedegaard, Sdr. Stenderup Mølle, døde efter at have været indlagt siden i mandags. Fru Hedegaard efterlader foruden sin mand 3 små børn i alderen 3 til 7 år.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 9. september 1944
Det var ‘Stift Rosenborg’s ældste indbyggere – de to stammer fra Sdr. Stenderup
I aftes kom C.B.-ambulancen fra Haderslev til Kolding med 4 ældre danskere, der efter opfordring fra ‘Stift Rosenborg’, det danske alderdomshjem i Hamborg, var blevet afhentet for under de nuværende forhold at opnå den fornødne pleje og ro i Danmark. Det var generalkonsul Yde, der havde muliggjort denne transport, ligesom det var generalkonsulen, der sørgede for, at de fire gamle, der er ‘Stift Rosenborg’s ældste indbyggere, kunne indlægges på Kolding Sygehus. Den lange transport havde naturligt taget hårdt på de fire gamle mennesker, der alle fire var yderst alderdomssvækkede, ligesom de frygtelige oplevelser havde gjort et dybt indtryk på dem. På Kolding Sygehys kom de straks under behandling efter strabadserne, hvorefter de blev lagt til ro. […]
De to af patienterne stammer fra Sdr. Stenderup, men det er så mange år siden, de er udvandrede, at sikkert kun få på egnen mere kender noget til dem. Det er den 80-årige kaptajn P. Nicolaj Jensen og hans 65-årige hustru Gertrud Jensen. Mens kaptajn Jensens tilstand er nogenlunde, er fru Jensen lammet. Begge vil sikkert få et længere ophold på sygehuset, og de trænger først og fremmes til ro. De to andre patienter fra ‘Stift Rosenborg’ er ligeledes lammede. Det drejser sig om den 77-årige sømand Viggo Mathiasen, København, og den 78årige fhv. grosserer Johan Holtermann, der også er fra København. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1943.
Koldings nye borgmester, landsretssagfører Valdemar Juhl, er 54 år gammel, født i Sdr. Bjert som søn af propr. Ole Juhl og således broder til amtsrådsmedlem, propr. Oluf Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup. Han blev student fra Kolding højere Almenskole i 1906, cand. jur. i 1913 (efter militærtjeneste, hvor han sluttede som sekondløjtnant ved fæstningsartilleriet), herredsfuldmægtig i Kolding 1915-19, sagfører i Kolding fra 1919, landsretssagfører i 1925.
Det er som bekendt anden gang, Juhl vælges til borgmester, idet han indvalgtes i Byrådet i 1930 og straks blev borgmester og det var til 1937, da han afløstes af Knud Hansen. Juhl har mange fremtrædende mellemkommunale tillidshverv. Han er medlem af Indlemmelseskommissionen, af Repræsentantskabet for Kommunernes Kreditforening, næstformand for Købstadskommunernes Låneforening og for Den danske Købstadsforening, hvilket hverv medfører mange repræsentative pligter ved byjubilæer og andre lejligheder. Det er således en dreven kommunalpolitiker, der på ny overtager borgmesterposten i Kolding, og fra den første periode ved man, at Juhl er en både fast og bestemt, men tillige smidig leder af byrådsforhandlingerne. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943.
Gennem erhvervschefens medvirken
Den 1. maj starter en ny virksomhed i Kolding. Det er et københavnsk garveri, der for et par måneder siden søgte passende lokaler i Jylland. Erhvervschef Høy kom i forbindelse med dem og fandt også egnede lokaler til virksomheden. Og da der i Kolding ikke mere fandtes et garveri var et sådant – set fra Kolding-synspunkter – jo velkomment her. For firmaet selv var det også meget praktisk, idet man på disse kanter både havde sine kunder og leverandører.
Københavnerfirmaet, der altså fra den første bliver et Kolding-firma, hedder Schou & Petersens Garveri. Indehaverne har en vis tilknytning til denne egn, idet den ene er født her og den anden har fundet sin hustru i Sdr. Stenderup. Virksomheden vil få til huse i det tidligere byggeri ‘Juelsminde’ på Agtrupvej, og det er etableret som et interessentskab med de to indehavere og Møller Nielsen som interessenter. Gaveriet i København beskæftiges til en halv snes mand. Mindre skulle man ikke gerne komme op på i Kolding. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1943
Generalforsamling i går på 100-årsdagen for selskabets første møde
Skamlingsbankeselskabets forårsgeneralforsamling holdtes i går på Skamlingsbanken på 100-årsdagen for selskabets første møde. Det var ikke noget stort antal af aktionærer, der kom, kun et halvt hundrede, men dog betydeligt flere end sædvanligt. Mødet forløb uden anden ydre festivitas end den, forårssolen gød ud over det blånede Lillebælt, og det vide udsyn over egnen, hvor en ny høst netop i disse dage bliver sået. Efter et kaffebord åbnede formanden, proprietær Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, mødet med en hyldest til Kongen, til hvem der sendtes et telegram med tak for trofast kongegerning og ønsket om en snarlig helbredelse og lysere tider for land og folk.
Formanden omtalte den nylig afholdte fest i Sommersted Kro, hvor man mindedes 100-årsdagen for det stiftende møde. Så læste han protokollen fra den første generalforsamling og navnene på de mænd, der påtog sig det første arbejde.
Fanen er holdt højt
“Vi kender vanskelighederne fra dengang”, sagde han, “og den frygt, man nærede for dem, der havde magten”. Videre berørte formanden Skamlingsbankefesterne i 100 års løb. “Man har lov til at sige, at rammerne stadig er i orden”, sagde han. “Her er kun holdt kristelige og nationale møder, og vi skylder de stiftende bestyrelser en stor tak, fordi de har holdt stien så ren”. Om møderne i 1840’erne sagde proprietær Juhl, at der gik et sus fra dem ud over landet, som stadig har sin betydning. “Lad os håbe”, sluttede han, “at stedet – selv om det ikke mere har samme betydning, som da man herfra kunne se tværs over grænsen, ingen ønsker igen- stadig blive ledet, så det kan være af værdi for vort folk”. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. marts 1943.
Under den sidste luftalarm søndag aften blev en stor 4-motorers engelsk bombemaskine med 7-mands besætning skudt ned i nærheden ar Markholtgaard øst for Sdr. Stenderup, åbenbart ramt under luftkamp. Gårdejer Juhl, der bor på Markholtgaard, kom gående på vejen i nærheden, da han hørte den store maskine komme farende ned imod sig med alle fire motorer for fuldt drøn. Han var i vildrede med, til hvilken side han skulle springe for at søge dækning – og i næste øjeblik havde den store maskine boret sig ned i jorden. Han iagttog, at en stikflamme slog ud ved faldet.
Besætningen har tilsyneladende nået at komme ud med faldskærm. Den først fundne af besætningen, en flyvemajor, indfandt sig i Sdr. Stenderup Skovriddergård, hvor han kort efter blev afhentet. Han var i begyndelsen af tyverne og havde kun pådraget sig en lille rift. Tre andre af besætningen er senere fundet i live, den ene i såret tilstand ved Middelfart. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.
Har haft sygdommen før som barn
Som omtalt forfaldt der forleden et difteritistilfælde i Sdr. Bjert Præstegaard, idet en ung husassistent blev angrebet. Desværre har det nu vist sig, at smitten har bredt sig, således at også pastor Robert Hansen er blevet ramt af sygdommen. I går morges følte Pastor Hansen sig utilpas, og da tilstanden forværredes, blev læge Henningsen tilkaldt. Sygdomsangrebet var så alvorligt, at pastor Hansen allerede i aftes måtte indlægges på Kolding Sygehus’ Epidemiafdeling.
Det oplystes, at pastor Robert Hansen allerede som barn har været angrebet af difteritis, og tilfældet var den gang så alvorligt, at der opstod en mindre hjertesvaghed. Heldigvis synes efter lægeundersøgelsen ikke andre af beboerne i præstegården at være smittede. Gudstjenesten på søndag varetages i øvrigt af pastor Lund, Sdr. Stenderup. I øvrigt er den prædiken, Folkebladet i dag bringer, skrevet af pastor Robert Hansen, umiddelbart før han blev ramt af sygdommen.
Det er heldigvis sjældent, at samme person angribes mere end én gang af difteritis, men man har dog været ude for det før, oplyser overlæge Niels A. Nielsen […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1943.
Politiet har i går været udsat for to alvorlige tilfælde
Fra vestkystegnene har man meget ofte hørt om den danske befolknings letsindige omgang med ilanddrevne sprængstoffer, som finderne ikke har været i stand til at identificere, og hvis farlighed de navnlig ikke har været i stand til at bedømme. Men også på Koldingegnen har man i går fået eksempler på en grænseløs letsindighed hos befolkningen – eller en uforfærdet uvidenhed, må man måske hellere sige.
Til politiet i Kolding indgik der meddelelse om, at der på stranden ved Statsskoven i Sdr. Stenderup var fundet en mystisk genstand, som man mente hidrørte fra et marinefartøj. Det var drevet i land og fundet af en fornuftig mand, der straks gjorde anmeldelse til politiet. Men da politiet kom for at besigtige vraggodset og afgøre, om det var så farligt, af Sprængningskommandoen skulle tilkaldes, var det forsvundet. Man kunne se, at det var blevet fjernet på en slæde. Det var en ret stor genstand, af form som en torpedo, med forskellige anordninger på, der kunne tyde på, at det var en paravane (en minestrygnings-“drage”).
Politiet fik nu travlt med at få undersøgt, hvem der havde fjernet det farlig vraggods. Det viste sig, at det blev den stedlige sognefoged, der fik vraggodset opsporet; det lå i gården hos en husmand, der dog vist havde haft til hensigt at anmelde sit fund til politiet. Nu kommer vraggodset i sagkyndige hænder. Husmandens fremgangsmåde var ganske forkastelig, fremhæver politiet. Han kunne lige så nemt have risikeret, at han selv og hans slæde og hans hest var sprængt i luften på vejen – eller at hans gård var blevet udslettet fra jordens overflade. Han burde have ladet sit fund ligge og i stedet omgående anmeldt det til politiet
20 sprængkapsler på kakkelovnen!
Men under eftersøgningen efter det forsvundne sprænggods kom politibetjentene ud for en situation, der fik håret til at rejse sig på deres hoveder. Man fik at vide, at der hos en anden mand, en fisker, skulle findes nogen mystisk vraggods, som fiskeren havde bjærget på stranden. Det viste sig, at det havde været en større trækasse, som bl.a. indeholdt forskellige signalflag, tegninger af flyvemaskinemodeller og desuden to mindre trææsker, hver især indeholdende en halv snes sprængskapsler, anbragte i udboringen i kassen, så de ikke kunne rasle rundt mellem hinanden. Disse trææsker med indhold havde fiskeren anbragt på sin kakkelovn for at tørre dem! Politiet fandt dem endnu på kakkelovnen. Det tilføjes for en fuldstændigheds skyld, at fiskeren havde en stor børneflok – så det er ret uoverskueligt, hvad der kunne være sket, hvis kakkelovnen var blevet lidt overophedet! […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.