Tag: Sdr. Stenderup

1942 – Konsul Stenderups bisættelse

Jacob Krause Leave a comment

En smuk og personlig præget højtidelighed

Med en meget smuk og stemningsfuld højtidelighed i går eftermiddags blev konsul Stenderups båre ført til sygehusets kapel til hjemmet på Fredericiagade. Sygehuset havde pyntet kapellet meget smukt for dets tidligere formand. Man sang først ‘Kirkeklokke, ej til hovedstæder’, hvorefter overkirurg Djørup trådte hen til båren og stærkt bevæget udtalte nogle personligt præget mindeord over for sin tidligere bestyrelsesformand og beklagede, at det sygehus, som konsul Stenderup havde været så stærkt interesseret i og havde søgt at gøre så godt som muligt, ikke havde været i stand til at hjælpe ham, da han endelig en gang søgte dets hjælp.

Derefter talte sygehusets formand, amtsrådsmedlem, proprietær Olaf Juhl, Lykkegaard, Sdr. Stenderup, ligeledes meget personligt, ud fra sit kendskab til konsul Stenderup som daværende formand i Sygehusbestyrelsen, af hvilken propr. Juhl dengang var medlem. Han sagde bl.a., at når de nu for sidste gang skulle gå den kendte vej, som de så ti havde gået – fra sygehuset til hjemmet på Fredericiagade, så skulle der lyde en tak fra bestyrelsen til konsul Stenderup og en tak til fru Stenderup for den støtte, hun altid havde været for sin mand, og han håbede, at hun måtte få styrke og kraft til at kommen igennem de tunge dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942.

1942 – Der synes at være en god vildtbestand på Koldingegnen i år

Jacob Krause Leave a comment

De kolde vintre har renset ud mellem de syge harer, men de omstrejfende hunde skaber uro i terrænerne.

De tre rekordvintre har ikke kunnet undgå at gøre sig gældende på vildtbestanden, selvom man overalt har søgt at hjælpe med udlægning af foder. Man har enkelte steder søgt at indføre en fredning for agerhøns indtil 1. oktober for derved at skåne bestanden mest muligt, men endnu har man ikke de pågældende steder fået myndighedernes svar på de henvendelser, man har rettet.

For at få en udtalelse angående vildtbestanden her på egnen har vi henvendt os til proprietær P. B. Juel, Østerskovgaard, Sdr. Stenderup, der er formand for den lokale afdeling af Dansk Jagtforening.

“Der er i hvert fald ikke så få harer”, siger formanden, “og jeg har indtryk af, at de har klaret sig godt gennem den sidste vinter. De er nu i stærk fremgang, efter at haresygdommen har grasseret voldsomt. De strenge vintre må ligefrem have renset bestanden for svare og sygelige individer, og der synes at være normalt kuld. Fasaner er det nogenlunde med. Og hvad det angår, kan man sige, at det er godt, vi ikke har fået mere regn her omkring, end tilfældet er. Vi kan ikke tåle så meget her på de svære jorder, og det ville have skadet bestanden ret betydeligt, da de små kyllinger ikke kan klare sig, hvor der er for fugtigt. Agerhønsene kan jeg endnu ikke udtale mig om, fortsætter proprietær Juel; så længe kornet endnu står på markerne, ser vi ikke noget til dem. Men jeg tror i øvrigt, det er temmelig småt med agerhøns her”.

De omstrejfende hunde

Hvorledes forholder det sig med de løsgående hunde?

“Vi lider under dem forskellige steder og ønsker, at loven blev bedre overholdt. Jeg ved også, at der ligger et cirkulære hos politimestrene om, at betjentene skal se godt efter, at der ikke strejfer løse hunde om. Hunde skal nu engang være under kontrol”. […] Som propritær Juel siger: “Det kniber at holde hundene hjemme mange steder – til skade for vildtbestanden og for ejeren selv. Det sker nemlig, at en løsgående hund laver så megen ravage på andres ejendom, at der må træffes hårde foranstaltninger, og adskillige hundeejere på landet kan uden tvivl fortælle om, at deres hund lige så stille er forsvundet. Hvor den er blevet af, ved kun den skadeforvoldte, som ikke har set anden udvej end at aflive den omstrejfende hund”.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. juli 1942.

1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

Jacob Krause Leave a comment

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1942 – Snefygning hæmmer bane- og landevejstrafikken

Jacob Krause Leave a comment

Vejvæsenet forsøger i dag generatorsneplov.

Snefygning i nat fra vest har skabt store vanskeligheder for trafikken på Koldingegnen. Amtsvejassistent Buch Larsen oplyser således, at man i dag ikke kan komme til eller fra Vester Nebel, Egtved, Aagaard, Hejlsminde og Sdr. Stenderup, og da der ligger op til halvanden meter sne i driverne, regner man ikke med, at disse veje bliver åbne i dag.

Derimod kan man komme sydpå efter Christiansfeld, selv om vejen er vanskelig farbar. Nordpå efter Vejle kunne man ikke komme i formiddags, men amtets del af vejen var dog farbar, hvorimod der lå store driver på Kolding stykke af Hovedvej nr. 10 mellem Kolding og Bramdrupdam. Østpå efter Gudsø er vejen farbar og ligeledes vestpå efter Esbjerg. Der er sat mandskab i gang med at rydde sneen, og desuden har amtsvejsassistenten i dag fået tilladelse til at prøve en generatordreven sneplov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1942.

1942 – Fjord og bælt forvandlet til faste landeveje

Jacob Krause Leave a comment

Kørsel med hestekøretøjer fra Brandsø til Hejlsminde over isen. Brændekørsel var Stenderup til Skærbæk over fjorden.

På tredje vinter i træk binder isen de danske farvande. Kolding Fjord og Lillebælt er påny forvandlet fra vand- til landeveje. Fiskerne ved Kolding Fjord har ombyttet deres motorbåde med lastbiler, som de kører med over isen til fiskepladserne, hvor de hugger huller i isen og sætter deres garn. Også ved Hejlsminde er der livlig trafik på isen til Brandsø – en tur på 4-5 km. Der har gennem de sidste 14 dage været daglig forbindelse og i de sidste dage har man kørt halm med hestekøretøjer til indladning på Hejls station, og forsyningerne til øen tages så med hjem. Isen er meget tyk og sikker, så trafikken går uden vanskeligheder. Derimod har der for få dage siden været en isbryder igennem isen mellem Fyn og Brandsø, så her kan man ikke køre med hestevogn, men der er også livlig trafik af cyklister og fodgængere denne vej.

Mange mennesker på Hejlsminde-siden benytter lejligheden til at tage en tur over til Brandsø, og der er hver dag stor folketrafik ude på isen. På Fænø skal man være mere forsigtig med istrafikken, idet den stærke strøm i denne bæltets smalleste del underhuler isen og gør den usikker. Her er man derfor meget varsom med at færdes på isen, og der er savet en sejlrende gennem isen ved overfartsstedet, hvorigennem post og mælk samt andre fornødenheder daglig føres igennem.

Ved Skærbæk hugger fiskerne huller i isen og skraber muslinger eller stanger ål, nærmest som tidsfordriv, for arbejdet er besværligt og giver ikke meget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1942 – Snefoget i nat har lukket mange veje til

Jacob Krause Leave a comment

Tre bilruter til Kolding standset

Snefoget sent i aftes og i nat har bevirket, at landevejene mange stedet er føget til. Benzinmanglen har sikkert nogen steder skylden for, at situationen er blevet så fortvivlet, som den mange steder er – for mange steder, hvor en sneplov normalt ville være kørt igennem og have banet en ryddelig vej – er der nu kun lige akkurat gjort så passabelt, at bilerne kunne køre igennem. Med snefoget i nat blev sneforholdene på sådanne steder af en sådan art, at det nu vil tage forholdsvis lang tid og koste megen ulejlighed at få vejene gjort farbare. Tre af bilruterne til Kolding var i morges sneet ude: det var ruterne Egtved-Kolding, Gravens-Kolding og hovedvejsforbindelsen Haderslev-Kolding, der ikke havde kunnet forcere vejene og derfor udeblev. Turene Kolding-Vejle og Kolding-Jels var derimod ikke vanskelige at gennemføre.

Efter hvad stationsleder Knudsen på Rutebilstationen oplyser i middags, er det navnlig slemt med vejene ved Dybvadbro, Dons og Bølling – navnlig det sidste sted, hvor den gamle sne ikke var kastet ordenkig. Mange steder ligger der nu lange snedriver med tildels ret høj sne. Det skal også være ret slemt omkring Lillebæltsbroen, og vestpå i oplandet er mange veje føget til. Også ved Sdr. Stenderup ligger sneen højt og spærrede på mange biveje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1941 – Skal vi ryge havanesere fra Sdr. Stenderup?

Jacob Krause Leave a comment

P. Utzon starter en tobaksfabrik. Frøet til den danske Flor de Cuba er indført pr. brev!

Der er noget, som tyder på, at den danske tobak vil få stort opsving i de kommende år, og noget af den fineste tobak vil sikkert udgå fra Sdr. Stenderup, syd for Kolding, hvor der lige efter nytår vil blive startet en tobaksfabrik, der vil fremstille tobak, avlet af frø fra Cuba. Fabrikken oprettes af P. Utzon, Møllegården, der fra sit arbejde på et par tobaksfabrikker har et indgående kendskab til fremstillingsmetoderne. Det bliver den første fabrik i sin art herhjemme, og den vil få navnet ‘Sdr. Stenderup Tobaksfabrik og Fermenteringsanstalt’.

25-30 mand beskæftiges.

Hr. Utzon fortæller, at hans tobaksfabrik i hvert fald vil komme til at beskæftige 25-30 mand i den første tid, og også efter krigen skulle der være muligheder for dens drift, idet der af det cubanske tobaksfrø kan avles tobak, hvis kvalitet efter fagfolks udtalelser står på højde med den tobak, der ellers indføres fra både Italien og Nordafrika. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. december 1941.