1944 – Skibsbygningen i Danmark

Forholdsvis større i Danmark end i noget andet land

Skibsbygningsindustrien betyder mere for Danmark end for noget andet land, udtaler dr. techn., C. W. Prohaska, lærer i skibsbygning ved Polyteknisk Læreanstalt i et interview med Danmarks-Samfundets tidsskrift.

I årene før krigen, fortsætter dr. Prohaska, var produktionen i bruttotons pr. indbygger større her i landet end i noget andet land i verden. Eksempelvis kan nævnes, at den i 1938 var oppe på 43 b.t. pr. 1.000 indbyggere, medens den i Holland og Sverige lå på 26-28 b.t., i England-Skotland på 22, i Tyskland på 7 og i USA på 2 b.t. Da endvidere ca. tre fjerdele af produktionen var bygget for eksport, må vor skibsbygningsindustri siges at være vor største eksportindustri næst efter landbrugsindustrien. Men ikke alene nybygningerne var af betydning for vort land; det må her nævnes, at vore værfter fuldførte reparationer for gennemsnitlig 30 mill. kr. årligt i det sidste femår før krigen. Endelig er det i denne forbindelse vigtigt at pege på, at vort lands store skibsbygning har skabt grundlaget for en række datterindustrier, hvis fortsatte trivsel vil være stærkt afhængig af værfterne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. oktober 1944.

1943 – Middelalder-skibet i vandkikkerten!

Svitzer-ekspeditionen på Kolding Fjord

I eftermiddag går Svitzer-dykkeren Matthias Peter Månsson ned til middelalder-skibet på bunden af Kolding Fjord. Formiddagen er gået med at rigge havnen store kulpram til som dykker skib med spulepumpe og dykkergrejer.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, den skibsbygningskyndige konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, civilingeniør Knud E. Hansen, og endnu en skibsbygningsekspert, kaptajn Carl. V. Sølver, kom i går eftermiddags til Kolding sammen med dykkeren og hans medhjælper.

Efter en besigtelse af de bjærgede vragdele i gasværkets oplagsskur gik eksperterne sammen med repræsentanter for museumsbestyrelsen og Havneudvalget ombord i FREJA. Ude på fjorden gik man fra borde og roede hen til det sted, hvor vragkosten angiver middelalder-skibets beliggenhed. Vandkikkerterne kom frem, og som den første videnskabsmand lykkedes det direktør Nørlund at få øje på visse dele af vraget. Så nu er der ingen tvivl om, at det er der! Dermed slog man sig til tåls i går og overlader nu til dykkeren at afgive den rapport, der skal danne grundlaget for udarbejdelse af planerne til optagning af skibet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.