1943 – Alle mand af hus i dag

I dag er parolen som til folketingsvalget: Alle mand af hus. Det gælder i byen Byrådsvalget og i alle landkommuner Sognerådsvalg og Amtsrådsvalg. De råd, der nu vælges, kommer til at sidde i en 4-årig periode. Ingen venter, at de kommende fire år bliver lette, men jo vanskeligere de bliver, jo vigtigere er det, at det er dygtige mænd og kvinder, der er sat til at varetage kommunernes interesser.

Til Sognerådsvalgene er der konservative kandidater enten på rent konservative lister eller på fælles borgerlige lister. Stem enten på de konservative lister eller på de konservative kandidater personligt. De konservative vil varetage vælgernes interesse på bedste måde. Byrådsvalg og Amtsrådsvalg er de konservative kandidater samlede under listebetegnelsen C. Stem personligt på en af de konservative kandidater eller stem på liste C. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. maj 1943.

1943 – INGEN må blive hjemme på valgdagen!

I Kolding gør socialdemokraterne sig alle mulige anstrengelser for at beholde flertallet. Én eneste manglende Venstrestemme kan bevirke, at de kan blive siddende ved magten. Derfor må alle, der stemte på Venstre ved Folketingsvalget, ud også denne gang, og De bør sørge for, at de Venstrestemmer, som endnu ikke er kommen frem, ikke får lov til at blive hjemme ved dette valg. Sæt X ved liste D.

I sognene må også Venstre folk til valgurnerne. Der er opstillet Venstremænd i alle kommuner, enten på egne lister eller på fælles- og borgerlister. Find dem frem og sæt X ved dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1943.

1943 – Til sognerådsvalg på onsdag

Vi må møde mand og hus igen

På onsdag er der som bekendt sognerådsvalg i alle landkommunerne. Det gælder om, at der kommer gode og fornuftige folk ind i disse råd, der administrerer så mange af skatteydernes penge, og som på mange måder leder udviklingen i sognet.

Venstre har alle steder opstillet sine folk, enten på egne lister eller på fælleslister. I disse folks hænder vil kommunens sager komme i de allerbedste hænder, og vi henstiller derfor alle vælgere at møde frem og stemme enten på Venstres lister eller på de Venstrekandidater, som findes på fælleslisterne.

Husk endvidere, at stemme til Amtsrådsvalget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. maj 1943.

1943 – Sogneråds-valgene på Koldingegnen

Stillingen i det nuværende sogneråd

Det stunder jo nu mod kommunalvalgene og rundt om i sognene holdes der i disse aftener prøvevalg, og valgsituationen drøftes, hvor folk træffer sammen. En del steder har man allerede foretaget opstilling af lister. Fristen er jo heller ikke lang. Listerne skal være indleveret senest tirsdag efter påske, kl. 19.

Medens valg efter partilinjer er det almindeligste, foretages opstillingen i adskillige kommuner dog efter lidt andre retningslinjer end de sædvanlige. Således opstilles der ikke så få steder borgerlige fælleslister, hvorimod socialdemokraterne overalt opstiller deres egne partilister. Vi har undersøg, hvordan forholdene ligger i en række kommuner.

Eltang-Vilstrup:

Der er valgt 6 på borgerlig fællesliste og 3 socialdemokrater. De borgliere medlemmer i det nu siddende sogneråd er: sognerådsformand Kr. Berthelsen, Lilballe, næstformand propr. Karstoft Beck, Nr. Bjert, kasserer, gdr. Eli Corydon Pedersen, Sdr. Vilstrup, gdr. Martin Jensen, Nr. Stenderup, gdr. August Thaysen, Drejens, og murermester E. V. Hansen, Strandhuse. De tre socialdemokrater er pens. baneformand Hansen, Eltang, murer Kr. Larsen, Strandhuse, og murer Th. Fevre, Sdr. Vilstrup. Af de borgerlige er 4 Venstremænd.

Harte-Bramdrup:

7 valgte på borgerliste og 2 af socialdemokraterne. Borgerlistens sognerådsmedlemmer er: sognerådsformand Jacob Jacobsen, Dybvadbro, gdr. J. Buhl, Harte, gdr. K. Nielsen, Stubdrup, ekspedient V. Friborg, Ejstrup, gårdejer Hans Bygvraa, Bramdrup, kommunekasserer K. Rønning, Bramdrup og hovedkasserer A, Andersen, Bramdrupdam. Af disse er de 5 Venstremænd og 2 radikale. De to socialdemokrater er: murer K. Antonsen, Bramdrupdam, og banearbejder Chr. Bloch. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. april 1943.

1943 – Kommunalvalg midt i april?

Amternes valgbestyrelse forhandler om fælles valgdag for alle amtsrådsvalg

Det endelige tidspunkt for afholdelse af kommunalvalgene er endnu ikke fastsat, men efter sikkert forlydende vil man søge at få dem holdt den 13. eller 14. april. Det drejer sig som bekendt om valg til amtsråd, byråd, sogneråd og ligningskommissioner samt forskellige andre kommunale funktioner, hvis valgtid udløb 1. april 1941, men ved særlig love er forlænget et år ad gangen. Der forhandles i disse dage mellem amternes valgbestyrelser om fastsættelse af en fælles valgdag for samtlige amtsrådsvalg i hele landet, hvilket automatisk vil medføre, at også sognerådsvalgene, som af praktiske grunde holdes samme dag som amtsrådsvalget i det pågældende amt, udskrives samme dato. Formentlig vil også valgene i købstæderne så vidt muligt blive fastlagt til den dag, amtsbestyrelserne ene om. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1943

1943 – Generalforsamling i Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening

Nytaarsdag 1943 afholdtes Ekstra Generalforsamling i Harte Forsamlingshus i Anledning var i første Række at vælge ny Kasserer i Stedet for afdøde Jens Pedersen Brandrupdam og en ny Supleant i stedet for Anders Jensen Alpedal, der lider af en temmelig haabløs Sygdom. Formanden var fraværende paa Grund af Sygdom hvorfor mødet aabnedes af K. Antonsen, der efter at have budt velkommen mindedes den afdøde Kasserer Jens Pedersen som den rolige stilfærdige Mand han havde været, en mand der havde alles sympati og Tillid og som havde været en virkelig god Kammerat. Forsamlingen viste sin Tilslutning ved at rejse sig.

Derefter gik man over til selve Dagsordenen, man talte Kassebogen efter, og efter den foreløbige Opgørelse viste det sig at Kassen indeholdt 23 Kr. 69 Øre mere end der efter Bogen skulde være, Kassen indeholdt 50 Kr medes Bogen kun udviste 47 Kr 31 Øre, man enedes dog om at det hele skulde gaas rigtig efter, inden man udbetalte det resterende Beløb til Enken. Af mærkebeholdning fandtes der 611 mærker for Mænd og 151 for Kvinder.

Derefter gik man over til Valg af Kasserer valgt blev Peter Thomsen Ejstrup, og til Revisor valgtes Marius Nielsen. Formanden havde ogsaa yndet om at han ønskede at fratræde nærmest paa Grund af svigtende Helbred, men generalforsamlingen vedtog at lade det hvile til en senere Generalforsamling hvor Chr. Petersen selv var til Stede. Til sidst var der en Røst der hævede Sig om at passe på med Skatten at Restancen ikke skulde blive for stor, for at have Valgapperatet i Orden hvis der i den nærmeste Fremtid skulde blive Brug for det.

Hermed hævedes mødet.

Kilde: Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1943. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

1941 – Valg i Silkeborg

Den 11. marts 1941 var der kommunevalg i Silkeborg, selv om valget for resten af landet blev udskudt, fik Silkeborg lov at afholde valget, fordi der siden sidste valg var sket landmæssige-indlemmelser til Silkeborg.

Resultatet fra valget lød følgende:

  • Socialdemokratiet, 4300 stemmer og 11 mandater
  • Radikale, 301 stemmer og 1 mandat
  • Konservative, 1361 stemmer og 4 mandater
  • Venstre, 898 stemmer og 2 mandater
  • Retsforbundet, 256 stemmer og 0 mandater
  • DKP, 434 stemmer og 1 mandat

Antallet af byrådsmedlemmer er udvidet fra 15 til 19. Det lykkes som nye partier, både DKP og Radikale at få en repræsentant i byrådet.

Kilde:
Arbejderbladet, 12. marts 1941, forsiden

1941 – Tale: Folkets ret til at vælge

Tale af partiformand for DKP og folketingsmedlem Aksel Larsen, holdt i folketinget den 20. februar 1941:

Jeg anser det for yderst beklageligt, at regeringen er fremkommet med dette lovforslag om udskydelse af de kommunale valgs afholdelse, foreløbig i et år. Det ville have været af meget stor betydning at få afholdt almindelige, offentlige valg netop nu, i dette forår, i marts måned. Sådan set kan man jo sige, at det ville have været bekvemt og i mange henseender rimeligt, om man, da de daværende regeringspartier på grund af indtrufne omstændigheder forlod det grundlag, man var gået til valg på i 1939, havde ladet afholde folketingsvalg.

Dette har man ikke ønsket at gøre, men nu skulle altså de ordinære kommunale valg holdes. Jeg tror, disse kommunevalg ville have fået meget stor betydning. Vi lever i en tid, hvor man meget kraftigt påkalder folkets samlingsvilje og folkets evne til at bære tidens byrder og klare tidens vanskeligheder, og vi lever samtidig i en tid, hvor der meget højrøstet – om end uden grundlag – tales om nødvendigheden af, at det danske folk fuldkommen forkaster det grundlag, det helt har bygget sit offentlige liv på hidtil. Jeg tror, at det derfor ville have været af meget stor betydning, om man ved et kommunevalg havde givet folket, eller i hvert fald den stemmeberettigede del af det, lejlighed til at tilkendegive sin mening om styreform og styresæt her i landet. Betydningen af en sådan tilkendegivelse tror jeg ikke kan overvurderes.

Endelig ville kommunevalg nu i foråret give befolkningen en hårdt tiltrængt lejlighed til samtidigt at udtale sig om spørgsmålet samlingsregeringen og dens politik. Man vil måske hertil indvende, at dette spørgsmål forelå ikke til bedømmelse, da det var kommunale valg, vi skulle have. Indvendingen er imidlertid formel og kan ikke tages alvorligt.

Staten og kommunernes sager kan ikke på den måde skilles ad. Der er naturligvis blevet regeret og administreret efter den samme grundlinje både i stat og kommune. Dette er så meget mere selvfølgeligt, om det er de samme partier, der her i rigsdage har sluttet sig sammen og dannet grundlaget for samlingsregeringen, om også har den absolutte magt i alle landets kommuner.

Af disse tre grunde, mener jeg, at valgene havde meget stor betydning. Jeg mener uden at overdrive, at vi overhovedet aldrig i Danmarks parlamentariske historie har haft en situation, hvor det var så vigtigt at få afholdt offentlige valg, at det simpelthen er de vigtigste kommunale valg, vi nogen sinde har stået over for. Derfor beklager jeg meget, at regeringen fremkommer med et forslag om, at disse valg ikke skal finde sted. Jeg beklager meget, at dette regeringsforslag jo må antages at blive ophøjet til lov ved beslutning af rigsdagen.

Derpå vender jeg mig mod det reelle til begrundelse af valgenes udsættes, som det angives i bemærkningerne til lovforslaget, og som det forefindes i indenrigsministerens fremsættelsesaftale, nemlig dette, at på grund af den skærpede krigssituation, der kan ventes til foråret, er det ikke muligt at lade valgene finde sted. Må jeg bede den højtærede indenrigsminister om en bedre begrundelse. Må jeg bede om en begrundelse, som ministeren selv tror på. Må jeg bede om en begrundelse, som også befolkningen kan tage alvorligt.

Jeg vil i det hele taget henstille til regeringen at holde op med at komme med begrundelser for sine love og foranstaltninger, som man ikke kan tage alvorligt. Vi har været ude for det adskillige gange, f.eks. da vi fik dette mærkværdige forslag om den autobane, som skulle bygges på Falster, om den nye Guldborgsundbro. Dér fik vi en motivering, som var rent ud sagt ”ad Pommern til ”.

Jeg ved, at der herhjemme er forskellige faktorer, hvis man kan bruge det udtryk, som er eller var alt andet end begejstrede ved udsigten til at skulle have deres tilslutning målt op ved et valg. Der er først og mest nærliggende det parti, som man vel må formode endnu ledes af det ærede medlem hr. Frits Clausen; og det ved enhver, at de er ikke begejstrede for kommunale valg. De har gebærdet sig siden den 9. april, som om de havde hele folket bag sig, og som om det var givet, at i løbet af 24 timer ville folket overdrage dem magten. Men det er betegnende for deres tillid til folket, at da partierne i henhold til valgloven søgte listebogstaver for hele landet, manglede der bondepartiet og det andet parti, der hedder noget i retning af DNSAP.

De skulle ikke søge listebogstav, de skulle ikke have forberedt kommunevalg, de trængte ikke til at få opstillet kandidater. Efter de seneste begivenheder, hvor foretagendet blev sprængt og gik i mere eller mindre tiltalende, navnlig mindre tiltalende stykker, forstår man, at det er fuldkommen håbløst for dem at deltage i noget offentligt valg nogetsteds. Altså, dette parti måtte være interesseret i at få de kommunale valg forhindret. Jeg vil tro, at de efter fattig evne har gjort, hvad de kunne, men jeg kan ikke tro, at de har så megen indflydelse, at de er i stand til at udrette noget i den henseende.

Kilde:
Taler og artikler gennem 20år, af Aksel Larsen 1932-1952 (udgivet 1953), forlaget Tiden