1942 – Hvis katastrofen kommer

Da står en velorganiseret sanitetstjeneste med veluddannet mandskab rede til at yde en effektiv hjælp.

Der er egentlig kun sagt lidt om sanitetstjenesten, når talen har været om byens luftbeskyttelse, og så er forholdet jo i virkeligheden det, at denne gren at beskyttelse er uhyre vigtig. Selv synes sanitetsfolkene, at deres mission er den vigtigste, og det må vel siges at være rigtigt, selv om naturligvis intet led i luftbeskyttelses-tjenesten er uundværlig. For at få belyst, hvorledes sanitetstjenesten i Kolding er udbygget, har vi haft en samtale med dens chef, læge Junge Pedersen. Hans souschef er læge Evald Hansen, og de residerer begge under hver luftalarm i kommandostationen på Almenskolen. En tredje læge, E. Rossen, er chef for det søndre distrikt, og han har sin plads i kommandostationen i Borgen.

Et sanitetskorps på 80 medlemmer

Hvor stort et mandskab omfatter sanitetstjenesten her i byen, læge Junge Pedersen?

“Omkring 60 Røde Kors- og Arbejder-samaritter. Dertil kommer en snes mennesker – hovedsagelig kvinder – hvis opgave det er at gøre tjeneste i sorteringsstationer, der etableres, såfremt sygehusets kapacitet ved en katastrofe skulle blive overskredet, og i afvaskningsstationerne, som kun vil blive taget i brug, hvis der finder anvendelse af gas sted.”

Hvor mange læger er disponible?

“Under en almindelig luftalarm møder kun sanitetstjenestens chef og souschefen samt chefen i det søndre distrikt, men indtræffer der noget alvorligt, vil de fleste af byens læger kunne træde i funktion. Nogle må selvsagt blive tilbage og stå til rådighed for almindelige patienter i byen.”

Man har vel også en stab af sygeplejersker?

“Ja, det drejer sig væsentligt om diakonisser og enkelte private samt en del kvindelige samaritter. Sygehusets sygeplejersker har jo deres rigtige arbejde at passe.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. april 1942.

1942 – 22 nye sygeplejersker fra Kolding Sygehus

På Kolding Sygehus har i disse dage 22 sygeplejeelever bestået eksamen som sygeplejersker. Det første hold blev færdigt i aftes, det sidste i formiddag. De nye sygeplejersker er følgende:

Gerda Andersen, Helga Andersen, Ingrid Andersen, Johanne Andersen, Inger Bondesen, Mary Friis, Johanne Holst, Tove Hygum, Warna Jaspar, Kristine Jensen, Maren Jensen, Kristine Jessen, Juliane Juhl, Elly Krogh, Edith Larsen, Esther Nielsen, Kathrine Nielsen, Jenny Dalby-Pedersen, Vera Oxbøl-Pedersen, Ella Lindberg-Pedersen, Ingeborg Raahauge og Ellen Saxe.

På tirsdag aften holdes på sygehuset en festlighed for holdet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1942.

1942 – Difteritis i Kolding

Kredslægen anbefaler difterivaccinering af børnene.

Under en samtale i dag om sundhedstilstanden oplyser kredslægen, dr. med. Axel Hansen, at han har fået indberetning om et tilfælde af difteritis i Kolding. Det drejser sig om en ung kvinde. På Sygehuset oplyses, at der har været i alt 4 tilfælde af difteri, alle yngre mennesker fra byen. Den ene af patienterne er udskrevet, medens en udskrives i dag og de to øvrige er godt på vej til at blive raske. Tilfældene har ikke været særligt ondartede, og der er ikke indlagt nye difteri-patienter de sidste 10 dage, så man regner ikke med videre udbredelse af sygdommen i denne omgang.

Kredslægen anbefaler en frivillig vaccinering som i København. Det er mest børn og unge mennesker, der angribes, og alle forældrene burde derfor lade deres børn vaccinerne for difteri, når de er et år gamle. Men det er en noget omstændelig historie, idet der skal sprøjtes 3 gange, sidste gang et år efter første. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1942.

1941 – Kampen om julekaffen!

Knuste ruder og sårede damer!

Over hele landet gik jagten i går på julekaffen, og mange steder, særlig i København, stod der køer på flere hundreder mennesker foran de enkelte forretninger, som endnu havde kaffe. Der er dog langtfra kaffe nok til alle københavnere. Fra Odense meddeles, at under kampen for at få kaffe, kom to damer ret alvorligt til skade. Den første ulykke skete på Vestergade, hvor den 80-årige enkefru Nicoline Nielsen ville skynde sig over kørebanen for at nå frem til en kø uden for en kaffeforretning. En cyklist væltede hende, og i faldet fik hun hjernerystelse. Ud for en forretning på Skibhusvej blev en anden dame, fru Svendsen, trykket ind i en rude, der knustes. Hun fik snitsår over hele kroppen og måtte føres til sygehuset. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1941.

1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.

1940 – Børnemishandling i Kølby

Den 22. august 1940 startede en retssag ved Vestre Landsret, om en kun fireårig pige som var blevet mishandlet så voldsomt af hendes forældre, at de hver i Løgstør byret var blevet idømt 19 dages betinget hæfte for mishandlingerne.

Manden, den 24årige Niels Christian Marius Dahlsen, var ikke far til den fireårig pige, han levede sammen med moderen Emma Olga, medhvem han havde fået en anden datter. Ifølge Aalborg Tidende gjorde han et sløvt indtryk.

Ifølge overlægen på Løgstør Sygehus var den fire årige pige blevet indlagt i forfærdeligt tilstand på sygehuset, hvor hun havde båret præg af misrøgt i uforståelig grad. Hun var fuldt med små sår over det hele, og bl.a. på hendes tæer var der urene sår, enkelte så dybe, at senerne på tæerne var blottet. Derudover havde hun mærker efter slag og havde, sammen med hendes søster, været bundet ude i gården, når forældrene ikke havde tid til at passe dem.

I retten udtalte Niels Dahlsen sig at ”Når barnet ikke er mit, har jeg ikke noget med det at gøre”.

Fru Emma Olga Dahlsen, forklarede i retten, at den anden datter ikke havde kunnet ligge tør, hvorfor hun havde givet barnet ”nogle i enden”. Barnets sår havde hun smurt med noget salve ”af det med kløverblad udenpå, vaselin”.

Begge forældrene ”nægter sig strafskyldige”.

Kilde: Forfærdelige Behandling af en 4-Aars Pige, Kolding Socialdemokrat, 23. august 1940

1940 – Luftværnsudvalgsmøde den 19. februar

Mødet afholdtes paa Borgmesterkontoret under Ledelse af Borgmester Knud Hansen, til Stede var desuden: Landsretssagfører Juhl, Stadsingeniør Lassen, overlæge Dr. Djørup, politikommissær Kleberg, afdelingsingeniør ANdersen, A. Rasmussen og Fuldmægtig Castberg.

Borgmesteren forelagde de nu udarbejdede, men endnu ikke godkendte Planer:

1. Plan for kommunal Mørklægning var udarbejdet af Politiet og Politikommissæren gav en kort Redegørelse for Planen og meddelte derunder, at Stadsingeniøren skulde sørge for Ophængning af blaatfarvede og afskærmede Flagermuslygter paa de i Planen angivne Steder, ligesom Hvidtning af Kantsten i Gadekryds o.l. hørte under Stadsingeniøren, medens de Foranstaltninger der skulde foretage paa Havnen, var henlagt under Havnefogden. Politikommissæren lovede at tilstille Stadsingeniøren Planen, naar denne var godkendt.

2. Plan for Meldetjenesten godkendtes.

3. Plan for Sygehusene.

Overlæge Djørup gjorde kort rede for Planen, meddelte, at Sygehusinspektør Jensen var udpeget til Chef for Sygehusets Luftværnsforanstaltninger. Angaaende Sct. Hedvigs Klinik lovede Overlægen, nu da Dr. Brandorff var syg, at udarbejde en Plan for dette Sygehus. Det meddeltes at Overlægen under Kredslæge Aksel Hansens Sygdom var konstitueret som Chef for den sanitære Afdeling.

4. Plan for den tekniske Tjeneste.

Stadsingeniøren forelagde Planen og gennemgik den i Hovedtrækkene, Planen godkendtes.

5. Plan for livsvigtige Virksomheder.

Politikommissæren meddelte, at han sammen med Fuldmægtig Castberg havde ført Forhandlinger med de 3 Værkchefer om Mørkelægning m.m. og paapegede det ønskelige i, at man lod Værkcheferne deltage i Dansk Luftværnsforenings Kursus for Fabriksledere, dette forkastedes med den Begrundelse, at man havde Folk her i Byen, der var kvalificerede til at meddele Værkcheferne den nødvendige Instruktion. Det vedtoges at fortsætte Arbejdet med Planerne, saaledes at Politikommissæren, Castberg og Stadsingeniøren assisterer Værkcheferne med Udarbejdelsen.

6. Fabriksluftværn.

Politikommissæren meddelte, at der ikke var udarbejdet Planer for nogen af de herværende Virksomheder, men Politiet vilde nu fordre, at saadanne Planer snarest blev udarbejdede og forelagt ogsaa med Hensyn til, at de paa Fabrikkerne beskæftigede Arbejdere havde Krav paa en virklig effektiv Beskyttelse. Paa Borgmesterens Forespørgsel om Kommunen havde noget med dette Spørgsmaal at gør, svarede Kommissæren benægtende og meddelte, at man havde tænkt sig at lade dette indgaa under Husvagtordningen.

7. Husvagtordningen.

Paa Borgmesterens Forespørgsel svarede Politikommissæren, at Husvagttjenesten var et borgerligt Ombud, og alt denne Sag vedrørende varetoges af Politiet, han oplyste, at der var udarbejdet et Kartotek over 3000 Mand, men at der endnu manglede en Ordning for Skolerne og flere andre større kommunale Bygninger. Alle Husvagter vil faa tilstillet en “Beskikkelse” og vil derefter komme paa et Kursus.

8. Kommunal konsulent.

Der var fra Dansk Luftværnsforening ytret Ønske om, at der udpegedes en Mand til denne virksomhed, … Forslaget blev forkastet.

9. Depot

Et saadant var oprettet paa Domhuset, for alle Sager tilhørende Staten. Som Depotforvalter var ansat Politibetjent Sørensen.

10. Tilflugtsrum.

Borgmesteren oplæste en Skrivelse fra Socialministeriet, hvori der meddeltes, at man kunde anvende langvarigt arbejdsløse til dette Arbejde og faa Tilskud i Henhold til Loven om langvarigt arbejdsløse. Det havde ingen Interesse for Kolding, da det var Tømrere, der skulde anvendes, og af dem var ingen langvarigt arbejdsløse.

Politikommissæren klargjorde at man tilsidst maatte udarbejde en samlet økonomisk Plan for hele det civile Luftværn i Kolding.

Stadsingeniøren omtalte Luftværnsinspektørens Ønske om, at man i Løbet af 48 Timer kunde etablere samtlige Tilflugtsrum. Det blev vedtaget at udsætte Sagen til Planerne var godkendte.

Det vedtoges straks at anbringe Sandsækkesikring ved Kommandostationen for de Vinduer, der vender mod Kirkepladsen.

Det vedtoges at man straks lader Plakater med Henvisning til Tilflugtsrum trykke.

Afskrift af mødereferat, 19. februar 1940
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1939 – Frivillige til evakuering af sygehuspatienterne

Kommunen vil nu etablere sanddepoter forskellige steder i byen.

Tilflugtsrum til 10 pct. af byens befolkning.

Det civile luftværn holdt i går møde på rådhuset. Borgmesteren gennemgik planen for Afsnitskommandostationen i “Borgen”, der tiltrådtes.

Ved gennemgang af planen for ordenspolitiets tjeneste fremsatte overlæge Djørup ønske om, at også By- og Amtssygehuset sikres af politiet mod, at uvedkommende under kritiske situationer søger til sygehuset og spurgte, hvad brandvæsenet havde tænkt sig at detachere til sygehusets sikring.

Brandinspektøren oplyste, at der bliver afgivet ti brandmænd og en motorsprøjte til brandslukningstjeneste på sygehuset, hvorefter man tiltrådte planen med den tilføjelse, at ordenspolititjenesten for sygehusets vedkommende overtages af brandvæsenets personale, idet dog politiets patruljer kan tilkaldes.

Endvidere drøftedes evakuering ved politiets foranstaltning fra sygehuset af patienter, der kan tåle flytning, og da det under disse drøftelser viste sig, at der var almindelig mangel på mandskab, gav politimesteren tilladelse til, at der blev averteret efter frivilligt mandskab […]

Kilde: Jydske Tidende, 12. november 1939.