Tag: Sygehuset

1943 – Fire gamle danskere fra Hamborg indlagt på Kolding Sygehus

Jacob Krause Leave a comment

Det var ‘Stift Rosenborg’s ældste indbyggere – de to stammer fra Sdr. Stenderup

I aftes kom C.B.-ambulancen fra Haderslev til Kolding med 4 ældre danskere, der efter opfordring fra ‘Stift Rosenborg’, det danske alderdomshjem i Hamborg, var blevet afhentet for under de nuværende forhold at opnå den fornødne pleje og ro i Danmark. Det var generalkonsul Yde, der havde muliggjort denne transport, ligesom det var generalkonsulen, der sørgede for, at de fire gamle, der er ‘Stift Rosenborg’s ældste indbyggere, kunne indlægges på Kolding Sygehus. Den lange transport havde naturligt taget hårdt på de fire gamle mennesker, der alle fire var yderst alderdomssvækkede, ligesom de frygtelige oplevelser havde gjort et dybt indtryk på dem. På Kolding Sygehys kom de straks under behandling efter strabadserne, hvorefter de blev lagt til ro. […]

De to af patienterne stammer fra Sdr. Stenderup, men det er så mange år siden, de er udvandrede, at sikkert kun få på egnen mere kender noget til dem. Det er den 80-årige kaptajn P. Nicolaj Jensen og hans 65-årige hustru Gertrud Jensen. Mens kaptajn Jensens tilstand er nogenlunde, er fru Jensen lammet. Begge vil sikkert få et længere ophold på sygehuset, og de trænger først og fremmes til ro. De to andre patienter fra ‘Stift Rosenborg’ er ligeledes lammede. Det drejser sig om den 77-årige sømand Viggo Mathiasen, København, og den 78årige fhv. grosserer Johan Holtermann, der også er fra København. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1943.

1943 – Det kniber hårdt med sygehusets brændsel

Jacob Krause Leave a comment

Og med kalvekød til diætkost. Der er indført to ugentlige fiskedage.

Det har været omtalt, at det meste af sidste uge var kødløs på Kolding Sygehus som følge af de stærkt formindskede tilførsler. Så galt har det dog ikke været, siger sygehusinspektør J. Jensen i en samtale i dag, men det er rigtigt nok, at det har holdt meget hårdt med at skaffe de fornødne kødmængder. Værst har det været at skaffe kalvekød til diætkost, men ved Andelsslagteriets mellemkomst fik vi noget frosset kød fra Esbjerg. Oksekød og Svinekød må naturligvis også bruges med yderste sparsommelighed, og man har indført to ugentlige fiskedage mod tidligere én, hvilket dog også har sin årsag i, at fiskene både er billigere og mere vitaminrige. Ligeledes må man i højere grad bruge grøntsager, men det er ikke billig mad. Vi må regne med at skulle spare meget på kødet det første par måneder, siger sygehusinspektøren, men det er jo ikke noget, som sygehuset er ene om, og det kommer vi nok over, så længe vi kan få anden mad.

Værre er det med brændslet, fortsætter sygehusinspektøren. Vore tørveleverandører måtte alle meddele, at de ikke kunne levere, hvad de havde regnet med, idet store dele af deres produktion endnu står i moserne som følge af de regnfulde eftersommervejr. Vi kom til at mangle henved 400 tons tørv, og det er ikke morsomt nu. Vi har begyndt at tage af en stak, som har stået ude ved mosen indtil nu, men med dette brændsel kan vi ikke få kedlerne op på mere end 40-50 grader. Det kan give nogenlunde tilstrækkelig varme under de herskende milde vejrforhold, men får vi 10-12 graders frost, så skal kedlen jo helst op på 60-70 grader, ellers fryser vi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1943.

1942 – Konsul Stenderups bisættelse

Jacob Krause Leave a comment

En smuk og personlig præget højtidelighed

Med en meget smuk og stemningsfuld højtidelighed i går eftermiddags blev konsul Stenderups båre ført til sygehusets kapel til hjemmet på Fredericiagade. Sygehuset havde pyntet kapellet meget smukt for dets tidligere formand. Man sang først ‘Kirkeklokke, ej til hovedstæder’, hvorefter overkirurg Djørup trådte hen til båren og stærkt bevæget udtalte nogle personligt præget mindeord over for sin tidligere bestyrelsesformand og beklagede, at det sygehus, som konsul Stenderup havde været så stærkt interesseret i og havde søgt at gøre så godt som muligt, ikke havde været i stand til at hjælpe ham, da han endelig en gang søgte dets hjælp.

Derefter talte sygehusets formand, amtsrådsmedlem, proprietær Olaf Juhl, Lykkegaard, Sdr. Stenderup, ligeledes meget personligt, ud fra sit kendskab til konsul Stenderup som daværende formand i Sygehusbestyrelsen, af hvilken propr. Juhl dengang var medlem. Han sagde bl.a., at når de nu for sidste gang skulle gå den kendte vej, som de så ti havde gået – fra sygehuset til hjemmet på Fredericiagade, så skulle der lyde en tak fra bestyrelsen til konsul Stenderup og en tak til fru Stenderup for den støtte, hun altid havde været for sin mand, og han håbede, at hun måtte få styrke og kraft til at kommen igennem de tunge dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942.

1942 – Hvis katastrofen kommer

Jacob Krause Leave a comment

Da står en velorganiseret sanitetstjeneste med veluddannet mandskab rede til at yde en effektiv hjælp.

Der er egentlig kun sagt lidt om sanitetstjenesten, når talen har været om byens luftbeskyttelse, og så er forholdet jo i virkeligheden det, at denne gren at beskyttelse er uhyre vigtig. Selv synes sanitetsfolkene, at deres mission er den vigtigste, og det må vel siges at være rigtigt, selv om naturligvis intet led i luftbeskyttelses-tjenesten er uundværlig. For at få belyst, hvorledes sanitetstjenesten i Kolding er udbygget, har vi haft en samtale med dens chef, læge Junge Pedersen. Hans souschef er læge Evald Hansen, og de residerer begge under hver luftalarm i kommandostationen på Almenskolen. En tredje læge, E. Rossen, er chef for det søndre distrikt, og han har sin plads i kommandostationen i Borgen.

Et sanitetskorps på 80 medlemmer

Hvor stort et mandskab omfatter sanitetstjenesten her i byen, læge Junge Pedersen?

“Omkring 60 Røde Kors- og Arbejder-samaritter. Dertil kommer en snes mennesker – hovedsagelig kvinder – hvis opgave det er at gøre tjeneste i sorteringsstationer, der etableres, såfremt sygehusets kapacitet ved en katastrofe skulle blive overskredet, og i afvaskningsstationerne, som kun vil blive taget i brug, hvis der finder anvendelse af gas sted.”

Hvor mange læger er disponible?

“Under en almindelig luftalarm møder kun sanitetstjenestens chef og souschefen samt chefen i det søndre distrikt, men indtræffer der noget alvorligt, vil de fleste af byens læger kunne træde i funktion. Nogle må selvsagt blive tilbage og stå til rådighed for almindelige patienter i byen.”

Man har vel også en stab af sygeplejersker?

“Ja, det drejer sig væsentligt om diakonisser og enkelte private samt en del kvindelige samaritter. Sygehusets sygeplejersker har jo deres rigtige arbejde at passe.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. april 1942.

1942 – 22 nye sygeplejersker fra Kolding Sygehus

Jacob Krause Leave a comment

På Kolding Sygehus har i disse dage 22 sygeplejeelever bestået eksamen som sygeplejersker. Det første hold blev færdigt i aftes, det sidste i formiddag. De nye sygeplejersker er følgende:

Gerda Andersen, Helga Andersen, Ingrid Andersen, Johanne Andersen, Inger Bondesen, Mary Friis, Johanne Holst, Tove Hygum, Warna Jaspar, Kristine Jensen, Maren Jensen, Kristine Jessen, Juliane Juhl, Elly Krogh, Edith Larsen, Esther Nielsen, Kathrine Nielsen, Jenny Dalby-Pedersen, Vera Oxbøl-Pedersen, Ella Lindberg-Pedersen, Ingeborg Raahauge og Ellen Saxe.

På tirsdag aften holdes på sygehuset en festlighed for holdet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1942.

1942 – Difteritis i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Kredslægen anbefaler difterivaccinering af børnene.

Under en samtale i dag om sundhedstilstanden oplyser kredslægen, dr. med. Axel Hansen, at han har fået indberetning om et tilfælde af difteritis i Kolding. Det drejser sig om en ung kvinde. På Sygehuset oplyses, at der har været i alt 4 tilfælde af difteri, alle yngre mennesker fra byen. Den ene af patienterne er udskrevet, medens en udskrives i dag og de to øvrige er godt på vej til at blive raske. Tilfældene har ikke været særligt ondartede, og der er ikke indlagt nye difteri-patienter de sidste 10 dage, så man regner ikke med videre udbredelse af sygdommen i denne omgang.

Kredslægen anbefaler en frivillig vaccinering som i København. Det er mest børn og unge mennesker, der angribes, og alle forældrene burde derfor lade deres børn vaccinerne for difteri, når de er et år gamle. Men det er en noget omstændelig historie, idet der skal sprøjtes 3 gange, sidste gang et år efter første. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1942.

1941 – Kampen om julekaffen!

Jacob Krause Leave a comment

Knuste ruder og sårede damer!

Over hele landet gik jagten i går på julekaffen, og mange steder, særlig i København, stod der køer på flere hundreder mennesker foran de enkelte forretninger, som endnu havde kaffe. Der er dog langtfra kaffe nok til alle københavnere. Fra Odense meddeles, at under kampen for at få kaffe, kom to damer ret alvorligt til skade. Den første ulykke skete på Vestergade, hvor den 80-årige enkefru Nicoline Nielsen ville skynde sig over kørebanen for at nå frem til en kø uden for en kaffeforretning. En cyklist væltede hende, og i faldet fik hun hjernerystelse. Ud for en forretning på Skibhusvej blev en anden dame, fru Svendsen, trykket ind i en rude, der knustes. Hun fik snitsår over hele kroppen og måtte føres til sygehuset. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1941.

1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Jacob Krause Leave a comment

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.