1944 – Indkørslen af korn i fuld gang

Høsten er skredet godt frem i det gode vejr

Skønt manglen på arbejdskraft gør sig gældende mange steder, er høsten hidtil alligevel gået godt fra hånden. I Koldings nærmeste omegn står endnu hveden og en del havre på roden, men lidt længere vestpå begynder man nu at få afmejet, og indkørslen af kornet er begyndt, ja, vest for Vejen er den i fuld gang. Det gode høstvejr har lettet arbejdet meget, således at mejningen og skokningen de allerfleste steder har kunnet udføres af ejeren, hans kone og børn sammen med de faste folk. Der har været god tid til arbejdet, i modsætning til, hvad tilfældet har været i de nærmest foregående år, hvor der var meget regnvejr i høsten.

Derfor nærmes manglen på arbejdskraft ikke så meget i år. Til indkørslen af koret vil man gerne have nogle mand til hjælp, hvilket er vanskeligt at få. Men holder vejret en uge endnu, vil en stort part af kornet være bragt i hus, selv om der ikke bliver megen fremmedhjælp at få.

Mange landmænd ønsker dog nu regn, og de afsvedne græsmarker særlig vestpå, og de “sovende” roer og kartofler vider om, at en god bundbløde er stærkt tiltrængt. Der er ikke meget at vide for kreaturerne, og roer og kartofler standses i væksten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1944 – Stormens hærgen på Koldingegnen

Der blev revet hul på mange tage og opstod en del skorstensbrande

Under den stærke storm i går skete der en række storm-. vand- og brandskader i Kolding og på egnen, mest dog af mindre omfang. Falck i Kolding havde en del af sine hidtil mest travle dage, og måtte ud for at dække 8 huller, som stormen havde blæst i hustage og slukke ikke færre end fem skorstensbrande. På én gang havde man udkaldelser til 3 skorstensbrande. Heldigvis lykkedes det at få dem alle slukket, inden der skete antændelse af bygninger.

Dagens første udrykning var til en vandskade på Rædersvej hos fru Huth Schmidt, hvis kælder var blevet fyldt med vand på grund af regnen og det deraf følgende vandpres fra bakkeskråningerne, hvorved kloakken var blevet stoppet. Falck fik vandet til at løbe igen.

Den første tagskade var hos gdr. Ravn, Nørregaard i Vonsild, hvor en stor gren fra en poppel var blæst ned og havde slået hul i stråtaget over stalden. Stormen rev og flåede i hullet, men det lykkedes at få det stoppet til med halm. Hos møller Nic. Madsen, Gøhlmanns Mølle i Kolding, blæste taget af et garagekompleks, hvori opbevaredes en del korn. Taget var beslået med en ny slags tagpap, som ikke kunne holde. Falck fik hullerne dækket, inden kornet blev alt for vådt. Hos grd. Damgaard i Aastorp blæstes hul i pandepladerne på landet og Falck måtte ud og dække til hos gdr. Dinesen-Hansen, Overbygaard i Vonsild, var det samme tilfældet; ligeledes på centralens bygning lige over for måtte et hul i taget dækkes til, og hos grosserer Lausen, Fredericiagade, blæstes hul i taget over en kvist og Falck måtte dække.

På grund af det stærke træk, som blæsten medførte i adskillige skorstene opstod der som nævnt nogle brande i skorstenssoden. Det først sted var på Aagaard Central, det næste hos gdr. Anton Købmand, Vester Vamdrup, og her måtte Falck i Kolding tilkalde Falck fra Vejen for at slukke, da man selv var overbebyrdet. Ligeledes opstod skorstensbrand i Hoppeshuse Brugsforening, hos husmand Mouritz Chr. Hansen, V. Nebel og hos chauffør Thomsen, Gravens. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1944.

1943 – Endnu er der asfalt nok til vedligeholdelser

Asfalten fra vejen i Viuf blev smeltet om og anvendt igen

Den kraftige rationering også af vejmaterialerne har bevirket, at man flere steder nu er gået over til at hugge den gamle asfalt op fra veje, som alligevel er kommet i en sådan forfatning at de skal have en helt ny overfladebehandling for at blive til vej igen, og sende asfalten til fabrikkerne for at blive omsmeltet og derefter på ny taget i brug. Denne måde af skaffe sig de nødvendige vejmaterialer på er således meget udbredt på Sjælland, og den har også begyndt at finde anvendelse i Sønderjylland.

Vi har talt med amtsvejassistent Buch-Larsen, Kolding, for at høre, om man har interesse for noget sådant, men det synes ikke at være tilfældet, og foreløbig mener hr. Buch-Larsen at være i stand til at klare sig med de tildelinger af tjæreemulsion og tjærede skærver, der bliver ham tildelt. Kun i et enkelt tilfælde har vi benyttet det. Det var ved vejarbejdet i Viuf, hvor vi sendte det ophuggede vejmateriale til Fabrikken Phønix i Vejen – ikke for at få noget i gen, men fordi det kunne anvendes, siger vejassistenten. Vi klarer os med de tildelinger, vi får til vedligeholdelserne, og meget andet arbejde er der ikke. Jeg må sige, at de erstatninger, vi får for asfalten, er ganske udmærket og i øvrigt også fuldt ud anvendelig ved nye veje, det så vi ved overføringen i Børup, der blev færdig for et års tid siden. Den ligger lige så godt i dag, som da den blev lagt an. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. jul 1943.

1943 – Regnskab og efterretningsstof

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Hans Peter Poulsen fra Esbjerg og sendt til Holger Vivike, lederen for DKPs fynske og sydjyske partiafdelinger. Dateret 1. februar 1943. Her bringes et uddrag.

1-2-43

Regnskab for oktober
Esbjerg 1282,50 Kr. + 7,00 Kr.
Vejen 70,00 –
Varde 215,00 –
Tønder 127,50 –
Ribe 20,00 –
ialt 1722,00 kr.

Større pakker o.l. bedes sendt til, Høyrup Jessens Forlag, Torvegade 13.

Lørdag d. 30-1-43 begyndte politiet at søge efter en Aage Petersen (1) og en Peter Poulsen her i byen(Esbjerg), bl.a. har de indtil nu været hos Peter Jensen, Cigar og Boghandler Carlsen, sidste fik gennemrodet hele butikken.

B.

1. Ifølge fodnotat fra bogen “Vor kamp vil vokse og styrkes” blev elektriker Aage Petersen, tidligere Spaniensfrivillig og medlem af DKPs byledelse i Odense, i oktober 1942 af Holger Vivike overflyttet til Kolding, sammen med bl.a. Hans Peter Poulsen.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 556, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.

1941 – Meget arbejde udført af Dansk Kvindesamfund

Planer om et fadderskab i Vejen for et finsk barn.

Dansk Kvindesamfunds Vejen-kreds har holdt generalforsamling på Hansens Hotel. Formanden fru fabrikant Willadsen, bød forsamlingen velkommen. Til dirigent valgtes fru Bundsgaard, Askov. Kredsen har stået i nært samarbejde med andre foreninger om at løse samfundsnyttige formål. Siden den 9. april har den efter bedste evne stået Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste bi. De forskellige sammenslutninger fandt hinanden i et godt samarbejde, og de mange forskelligartede opgaver er blevet løst på bedste måde.

Formanden omtalte den foretagne tøjindsamling, der havde givet et godt resultat, så godt, at man endnu ved det fornylig holdte sykursus for ubemidlede havde et reservehold, der var kommet deltageren til gode. Sammen med andre foreninger og institutioner havde man drøftet planen om oprettelsen af en fritidsklub, hvor de unge kunne have et tilholdssted. Meningerne herom var meget delte, og man har til fordel for afholdelse af Julemessen ladet et påtænkt arrangement udgå. Julemessens overskud, ca. 250., blev anvendt til indkøb af beklædningsgenstande til ubemidlede. […] Formanden oplæste henvendelsen fra Finlandshjælpen og efterlyste medlemmernes mening om oprettelse af fadderskab for et finsk barn.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. november 1941.