1939 – Vejarbejde – Kolding

Man har i Byrådet drøftet de to gadeprojekter, nemlig gadeudbruddet fra Rendebanen til Torvegade og fra Haderslevvej til Dalbygade. Planen for Rendebanen til Torvegade er anslået til 400.000 kr., hvoraf kun 50.000 kr. er arbejdsløn. Før man kunne tage nogen som helst stilling til sagen, måtte man dog vide, hvor stort tilskud man kunne vente, hvorfor man enedes om at stille en sådan forespørgsel til Ministeriet. Angående gennembruddet fra Haderslevvej var denne plan anslået ti 110.000 kr., og man kunne regne med ca. 65 pct. tilskud fra Staten. Efter en del diskussion om, hvorvidt vejen burde lægges foran eller bag Axelhus’, blev man dog enig om at søge denne plan gennemført.

Kilde: Nationaltidende, 8. december 1939.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar