Venstres Ungdom i Kolding har afholdt generalforsamling, hvor sekretær Henry Hansen, Skærbæk, har holdt hans første tale efter den 9. april.
Da jeg i Fjor sommer talte til V.U.s medlemmer i Marielund udtrykte jeg håbet om, at Danmark måtte blive forskånet for Inddragelse i det store Verdensopgør, som truede. Det håb brast den 9. april, da Danmark for første gang i sin Historie helt blev besat af en udenlandsk Magt. Det skete under Protest fra den danske Regering og efter at gode danske Sønner havde kæmpet tappert i Sønderjylland. Nu har vi kun et at stå vor lid til, nemlig Stortysklands Højsind og dets Løfte om ikke at blande sig i vore indre Anliggender eller fratage os vor Frihed og Selvstændighed bagefter. Med Ro og Værdighed må vi affinde os med Forholdene. Nu skal den danske Kultur stå sin Prøve. Vi skal i den kommende Tid gå mere i Dyben på de folkelige og åndelige områder. Vi kan lære af Sønderjyderne, der forblev danske under 56 års tysk Styre. De hentede Fortrøstning i Sangbogen. Og hvid vi med ærligt Sind kan Synge ..hver Glans, hver Plet vil jeg være, som falder på Danmarks Navns”, så kan vi også tro på sandheden i Rørdams Ord: ,,Aldrig kan det Folk forgå, som ikke vil det selv”.
På Det Politiske Område er der jo sket en Omkalfatring. Jeg er glad for, at fik en Samlingsregering. Opgaven er nu i Enighed at styre Statsskibet frelst gennem Brændingen. Vi må kræve, at Regeringen mere end hidtil deler Sol og Vind lige, og at det bliver de bredeste Skuldre, der går Lov at bære de tungeste Byrder. Vi kan tåle meget, når vi bare kan blive for at ofre vor Ungdom på Krigens Alter.
V.U. har to Veje at gå. At indstille eller at fortsætte under de ændrede Forhold. Alle er enige om, at vi skal gøre det sidste.
Kilde: Uddrag dateres til 20. maj 1940 af forhandlingsprotokol for Venstres Ungdom Kolding, 1939-1945. Kan ses på Kolding Stadsarkiv