Fiskerne hævder, at de otte har fået “hold” i garnene ved Rebæk
Først nu er det lykkedes af få navnene frem på de to ålefiskere, der for fjorten dage siden hentede den vældige styre-åre fra vikingeskibet op fra fjordens bund, da de lå og fiskede ud for Rebæk. Det var Skærbækfiskerne Jørgen Hansen og Søren Peter Sørensen. Da de så, hvad det var, de havde fået i garnet, var de første tilbøjelige til at hive egeplanken udenbords igen. Søren Peter Sørensen er imidlertid interesseret i den slags gamle fund, og da han havde set lidt nærmere på egetømmeret var han klar over, at her måske var noget af interesse for museumsfolk. Fiskerne tog derefter styre-åren med til Skærbæk og underrettede en mand, som de mente, havde forbindelse med Museet for Koldinghus Len. Da egeplanken alligevel fik lov at blive liggende på Skærbæk Havn, var det, at skibsbygger Carl Nissen tog affære. Han var straks inde på den tanke, at roret kunne stamme fra et vikingeskib, da hullet til rorpinden var boret på tværs af rorstammen og på en sådan måde, at rorpinden måtte komme til at sidde skråt opad. Da vi talte med Carl Nissen i formiddags, oplyste han, at mange af fjordens fiskere har fortalt, at de ofte under fisker ved Rebæk har fået “hold” i garnene, så de formodede, at der lå et vrag på stedet, hvor roret nu er fundet. Han mente også, ,at det måske var muslingeskraberne, der havde fjernet mudderlaget, så ålegarnet nu rigtig kunne få fat i egeplanken.
Vikingeskibene
Den egentlige “vikingetid” regner man fra omkring år 800 til år 1000. Det fornemste fund fra denne periode er det norske Osebergskib. Det blev i 1904 i en gravhøj i nærheden Tønsberg fem kilometer fra søen .Skibet indeholdt store mængder gravgods bl.a. Osebergvognen. Ved at rekonstruere skibet af de fundne brudstrykker fandt mand ud af, at Osebergskibet må have været 21 meter langt og 5 meter på det bredeste sted. Det roedes af 30 mand. Ladbyskibet, der blev fundet ved Kerteminde i foråret 1935, var 22 meter langt og 3 meter bredt. Af dette vikingeskib fandt man dog i det væsentlige kun aftryk i jordlagene.
Meget interessant fund, siger skibshistorikeren
En af vore fineste sagkyndige med hensyn til skibshistorie, Kronborgmuseets direktør cand. mag. Knud Kiem, Helsingør, udtaler i formiddags på vore forespørgsel, at fundet er meget interessant, og at roret højst sandsynlig stammer fra Vikingetiden. Mest overraskende er rorets størrelse. Det må stamme fra et meget anseeligt skib, og det ville være betydningsfuldt, om man kunne finde rester eller måske velbevarede del af sådant skib. Alene den omstændighed, at roret ikke har været anbragt i agterstavnen, men på siden af skibet, viser dets ælde, siger direktør Kiem. Det nu anvendte stævnror kom først til anvendelse i det 12. århundrede, men der gik naturligvis nogen tid, hvor de to rortyper blev brugt side om side, men ret meget senere end fra omkring 1100 er det fundne ror ikke. Det er et held, at vejret i den sidste tid har været regnfuldt, så roret ikke har taget skade af opholdet i luft og sol. Sådant gammelt træ lider meget hurtig betydelig overlast, når det udsættes for tørke og solbestråling, og det gælder om snarest at få det konseveret. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juli 1943.
