1944 – Luftangreb på det japanske moderland

Angrebet var rettet mod den sydligste af de store øer Kiushiu

Tokyo, RB.

Om et fjendtligt luftangreb på den nordlige del af Kiushiu, den sydligst, store ø inden for det japanske moderland, meddeler det kejserlige hovedkvarter:

Der blev nedskudt 7 fjendtlige flyvemaskiner og beskadiget tre. De japanske luftstridskræfter og forsvarsanlæggende på jorden led praktisk talt ingen skade. Blandt tropperne på jorden opstod der nogle tab. De brande, der som følge af det fjendtlige luftangreb opstod nogle steder, var alle under kontrol fredag morgen.

Flyverne kom fra Kina

Domei meddeler, at de fjendtlige flyvemaskiner, som angreb den nordlige del af Kiushiu, kom fra Siam i den kinesiske provins Shensi. At dømme efter det meget ringe antal bomber, som blev nedkastet, og den ringe skade, som blev anrettet, var det åbenbart fjendens mål at forurolige den japanske hjemmefront og søge ny næring til anti-akselandenes propagandaformål. Det ved bombeangrebet forårsagede tab af menneskeliv var ringe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juni 1944.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar