Tale af dr. Goebbels ved massemøde
Berlin, mandag (RB)
Dr. Goebbels har holdt en tale på en massemøde i en distriktshovedstad i den østlige del af det tyske rige. han udtalte bl.a.:
“På dette stadium af udviklingen, da fjenden har påbegyndt sin generaloffensiv på Europa, er timens krav en total krigsindsats af hver enkelt og af hele nationen med alle materille og sjælelige reserver, der står til dens rådighed, det tyske folk er i fare.” Dr. Goebbels kom ind på udførlige forklaringer, om den nuværende politiske situation og erklærede, at han kunne tale ganske åbent, da han anså det tyske folk for stærkt nok til at kunne tåle at høre sandheden. Tyskland havde ventet sin fjenders generaloffensiv fra vest og øst i denne sommer og gjort regning på deres materielle overlegenhed på forskellige områder.
“Vi var derfor også klar over”, sagde han, at “sommeren ikke ville gå hen uden svære belastninger og tunge prøvelser. I de store historiske kampe har det altid foruden kvantiteten også været kvaliteten og foruden de materielle hjælpemidler også været den bedre idé og den højere politiske moral, der gjorde udsalget. Et folks politiske tro på sin jordiske mission og dets ubøjelige vilje til, koste hvad det vil, kun at ville slutte en krig med en sejr, er af lige så stor betydning for sådanne kampe, som antallet af våben eller mennesker.”
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 11. juli 1944.