Carl Martin blev døbt i dag, men der er undtagelsestilstand i byen, så vor udenbys familie kan ikke komme. Didde og Andreas fra Sillerup kom dog kørende i gig og kørte ad Mosevej og ad forskellige smågader for at undgå vagtposterne. Taxa kunne vi ikke få. Vi kørte med barnevogn til kirken.
Der går patruiller i gaderne. Da vi sad og spiste, ringede det på døren. Jeg lukkede op. Uden for stod 3 soldater. Føreren så ud til at have fået en granat lige midt i ansigtet. Han så forfærdelig ud. De så sig omkring og forlangte at se min mand. – Hvad skal han? spurte jeg, han kan ikke tysk. – Med sin cykel har han kørt lige ind i delingen her nede på gaden. Vi vil have fat i ham. – Jeg måtte hente Frovin og forklare ham, at han skulle lade, som han ikke forstod tysk. – Men da føreren for soldaterne så ham, sagde han: Das ist erledigt, og fik sin vej, og vi slap med skrækken.
Line Jørgensens dagbog, 5. september 1943
Kilde: Line Jørgensen, Dagbog fra besættelsen, kopi på Kolding Stadsarkiv