1941 – Beskæftigelses-lånene

Indtil i går var der tegnet 51 mil.. kr. – en radioopfordring af socialminister Kjærbøl.

København, onsdag. RB.

Finansministeriet oplyser, at der efter de for ministeriet foreliggende rapporter indtil nu er tegnet 51 mill. kr. af beskæftigelseslånene. De oplysninger, der er modtaget om tegningen i dag, er dog ikke udtømmende. Arbejds- og socialminister Johs. Kjærbøl talte i øvrigt i aften i tilslutning til radioavisen om beskæftigelseslånets betydning ved finansiering af de mange arbejdsopgaver, der sorterer under Arbejds- og socialministeriets områder. Siden nytår er der godkendt ca. 700 beskæftigelsesforanstaltninger, hvortil kommer en hel række særlige foranstaltninger, og den samlede udgift til disse arbejder er ca. 128 mill. kr., hvoraf 55 mill. kr. ydes som tilskud fra Arbejdsministeriet. Arbejdslønnen udgør ca. 55 mill. kr. Alle arbejderne er endnu ikke kommet i gang, men de vil, når de er iværksatte, betyde arbejde til 17.000 mand i et år.

Over en bred front sætter staten arbejder i gang for de unge og de langvarigt arbejdsløse og bidrager derved til at bevare et af det danske samfunds store aktiver – den arbejdende befolknings arbejdsevne, men denne indsats kræver anvendelse af meget betydelige beløb, der nu søges tilvejebragt ved det store beskæftigelseslån, et folkelån, hvorigennem store kredse kan gøres deres indsats for landets fremtid gennem tilvejebringelse af arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.

1941 – Kolding Arbejdsherberg

Bestyrelsen for Kolding Arbejdsherberg, Låsbygade 106, har vedtaget at ophøre med at føre arbejdsherberget videre under den hidtidige form, da forudsætningerne, bl.a. ved spærrezonens indførelse, må siges at være bristede så at man ikke på det tidligere grundlag kan henvende sig til byens borgere om støtte på samme måde som hidtil. Imidlertid vil Arbejdsherbergets virksomhed blive fortsat på samme sted og under samme bestyrers ledelse, men under andre former, således at der udstedes arbejdsbilletter, som kan købes af interesserede, og de tilrejsende, som søger ophold på Arbejdsherberget, kan da ved aflevering af sådanne billetter få gratis forplejning.

Bestyrelsen retter en tak til byens borgere for bidrag og støtte på forskellig måde gennem de forløbne år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. september 1941.

1941 – Muntre og spændende konkurrencer mellem arbejdspladsens idrætsmænd

Omkring ved 4.000 tilskuere til Fagenes Fest. Fagstævnet og firmaturnering giver ca. 3.000 kroner til Børnebespisning.

Fællesorganisationen og Kolding Social-Demokrat’s Fag- og Bedriftsstævne havde i går samlet omkring 4.000 tilskuere på Kolding Stadion. Sidste år samlede stævnet det samme antal, men tiderne har jo forandret sig noget, og det må betragtes som noget af en præstation at samle lige så mange til stævnet i år, men samtidig et bevis for, at publikum ikke alene har forståelsen af, at man samtidig med at få en morsom eftermiddag ud af det, er med til at støtte en god sag. Fagstævnet blev den helt store succes, og de mange tilskuere fik en eftermiddag ud af det med god og morsom underholdning, samtidigt med, at de var med til at støtte en god sag.

Firmaturneringen har gjort sit til, at stævnet blev så vellykket, som tilfældet blev. De mange tusinde tilskuere, der mødte op ved disse kampe, ville også se Fagstævnets sidste akt, og de blev sikkert ikke skuffet. Vel var der ting, der kunne være anderledes, men et så stort stævne kan ikke afvikles uden kritik, og det er hurtigt med afviklingen af de mange øvelser, og på ca. 2½ time var hele det omfattende program tilendebragt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. september 1941.

1941 – En L.A.B.-arbejdsplan for samtlige Danmarks byer

En sommerplan fra Svendborg skal danne mønster for de øvrige planer.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse rykker nu atter ud på et felttog, og anledningen er i første række en plan, som Svendborg afdelingen af landsforeningen i sommer har udarbejdet og fulgt, og som har givet gode resultater. L.A.B. påtænker på grundlag af denne plan at interessere samtlige byer i Danmark for at en lignede plan udarbejdes for deres vedkommende, og man agter at lade de lokale udvalg udarbejde dem. Svendborg-planen har haft stor succes. Der er blevet stiftet et aktieselskab ‘Svendborg Boligselskab A/S’ med en kapital på 110.000 kr., reparationslovene i Svendborg har givet anledning til så god beskæftigelse, at flertallet af byens håndværkere vil være fuldt optaget til 1. november, fra den lokale industris side er den formodning blevet fremsat, at den for tidens anvendte arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i hvert fald til nytår, og samtidig med spildindsamlingens intensivering vil der blive foretaget flere indsamlinger af hår fra byens barber- og frisørstuer. Indsamling af gummi, forarbejdning af brugte konservesdåser, indsamling af spild-øl til svinefoder m.m.

Der er tillige tilvejebragt en oversigt over arbejdsmulighederne på landet, hvor man navnlig har opmærksomheden henvendt på betydningen af, at by og land betragtes under ét, således at der kan finde en fordeling af arbejdskraften sted samtidigt med, at der i videst muligt omfang skaffes vinterarbejde til landbrugernes sommermandskab på selve gårdene, f.eks. ved opførelse af ensilagebeholdere, forbedringer af karlekamre, vedligeholdelse af redskaber og maskiner, udtynding af hegn eller beplantninger etc. […] Eksemplet fra Svendborg, erklærer man på L.A.B.’s hovedkontor, vil ikke blot være egnet til at efterlignes af andre L.A.B.-afdelinger, men bør tillige i høj grad opmuntre privatpersoner overalt i landet til at tilslutte sig disse afdelinger, dels som medlemmer, men også navnlig som positive forslagsstillere og aktive medarbejdere.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. august 1941.

1941 – Fællesforeningens store nybygning i Kolding rejst

Man har valgt de dårlige tider til et omfattende byggeri landet over, og Fællesforeningen beskæftiger ligeså mange folk nu som under normale tider.

Fællesforeningens bestyrelse har valgt den politik at lægge hen i gode tider for gennem de oparbejdede fonds at fremme byggeri og bringe liv i samfundets funktioner, når det er dårlige tider, sagde direktør Vilstrup i går, da Fællesforeningen holdt rejsegilde for den store nybygning, hvor administration, salgsafdeling og manufakturafdeling får til huse.

Byggeriet i Kolding var i øvrigt planlagt inden krigen kom, og er også kendt, at arbejdet i nogen tid efter den 9. april 1940 lå stille, men nu står bygningen der i hovedtrækkene, og til 1. september tages de første lokaler i brug. Det har givet beskæftigelse til mange af byens arbejdere og håndværkere, og Fællesforeningens afdelinger i Kolding beskæftiger i dag ca. 350 arbejdere og funktionærer; det er lige så mange som normalt, og i juli måned var der endda 3 pct. flere beskæftiget end normalt. Skønt råmaterialerne nu er ved at svinde, har Fællesforeningen taget nye produktionsgrene og erstatningsindustrier op, og det er dette, der har holdt beskæftigelsen vedlige.

Det er en monumental bygning, der er skabt, moderne i linjer og konstruktur. I stueetagen bliver der butik, på førstesal kontorbygning og laboratorium, og på 2. sal indrettes en sal, der kan rumme 400 mennesker og med siddeplads til 190. Denne sal beregnes dels til foredragssal for de mange besøgende, der kommer for at bese virksomheden selskabsvis, dels vil der blive udstillinger, og hvis forholdene gør det ønskeligt, at der oprettes frokoststue, kan denne også få plads i salens rum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.

1941 – Hedeselskabet parat til at skaffe beskæftigelse for 20.000 arbejdere

En storstilet plan fremsat af direktør Flensborg, herunder frugtbargørelse af 27.000 ha. hede i Vejle og Ribe Amter.

Direktør Flensborg, Det danske Hedeselskab, har fremsat en storstilet beskæftigelsesplan, som Hedeselskabet har udarbejdet. Ved læplantningsarbejder, stødoptagning, landvindings- og dræningsarbejder samt hugst og andet skovarbejde har Hedeselskabet arbejdsplaner og midler parat til beskæftigelse af over 20.000 mand. Efter en detaljeret redegørelse for planerne fremhæver direktør Flensborg som sin mening, at en meget stor del af tørvearbejderne vil kunne finde beskæftigelse når sæsonen i moserne er forbi, og tegner i det hele taget beskæftigelsessituationen i lysere farver, end det længe er set.

2000 mand ved læplantning

Man havde begyndte læplantning i foråret med 1.000 mand, og arbejdet er tilrettelagt sådan, at til efteråret vil kunne beskæftiges 2.000 mand. Der er i sæsonen gravet 1.100 km. render til læhegn, plantet en million planter og udbetalt 300.000 kr. i arbejdsløn.

64 kommuneplantager med statstilskud

Bevillingen til kommuneplantager er som sædvanlig på 100.000 kr. I alt arbejdes der i 64 kommuneplantager på tilplantning af ca. 750 ha. med ca. 46.500 dagsværker. Hedeselskabet selv har i sine plantager ca. 2.000 ha. ubeplantede arealer, som vil blive stillet til rådighed for beskæftigelsescentralen til beskæftigelse af langvarigt arbejdsløse, hvorved der vil blive 126.000 dagsværker. […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. august 1941.

1941 – Nu hungrer selv tørvefabrikanterne efter regn

Det har vist sig nødvendigt, at bore efter vand til ælteværkerne. Tørvearbejderne ynker de stakkels kontorfolk i byerne!

35 graders celsius noteredes der i går i Vorbasse Mose, hvor tørvearbejderne efterhånden er blevet lige så brune som det dynd, der står og arbejder med. Hvem sender dem ikke en venlig tanke i disse dage, hvis man da ellers kan samle tankerne i denne ulidelige hede, hvor luften synes at stå gispende stille og jorden føles brændende varm under fødderne. Og så er forholdet besynderlig nok dette, at tørvearbejderne til gengæld er meget bekymrede for os her inde i byen.

Vi har i går talt med fabrikanten fra Vorbasse Tørveværk, hvor der beskæftiges i alt godt 100 arbejdere og spurgt, hvorledes arbejderne klarer sig under hedebølgen. De har, udtaler fabrikanten, talt om at indstille arbejdet under den værste hede midt på dagen, men der har alligevel ikke været rigtig stemning for det. Det frisker jo trods alt en lille smule ude i det fri og det besynderlige er, at mosearbejderne, som man skulle tro var mest udsat for den ubarmhjertige sols stråler, sender mange venlige og bekymrende tanker til de stakkels kontorfolk inde i byen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. juli 1941.

1941 – Fortsættelseshjælp til de hårdest ramte arbejdsløse

Betydningsfuld lov gennemført i Rigsdagen i går. Yderligere 60 dages understøttelse til medlemmer af kriseramte brancher og fag.
Arbejdsminister Kjærbøl fremsatte og Rigsdagen vedtog i går et lovforslag om ekstraordinær fortsættelseshjælp til medlemmer af kriseramte arbejdsløshedsklasser. Forslaget begrundedes af ministeren med, at under de herskende forhold har mange arbejdsløse opbrugt den samlede understøttelse i arbejdsløsheds- og fortsættelseskasser og derfor uden en supplerende lovgivning ville være henvist til offentlig hjælp.
Det foreslås derfor, at der i tiden indtil 1. oktober i år skal kunne give yderligere 60 dages fortsættelseshjælp til medlemmer af arbejdsløshedskasser i hvilke ledigheden er mindst 10 procent større, end hvad der kræves som betingelse for, at en fortsættelseskasse kan holdes åben, altså 10 procent mere, end hvad der i almindelighed forstås ved “ekstraordinær arbejdsløshed”.

Derved er spørgsmålet dog ikke løst til bunds, sagde arbejdsministeren, og det foreslås derfor, at ordningen med de 60 yderligere fortsættelsesdage skal omfatte også kasser, hvor ledigheden ville have været så stor som nævnt, hvis der ikke havde været arbejdsfordeling. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 28. juni 1941.