1943 – Arbejderne kræver fuld godtgørelse for forskudt arbejdstid

Arbejdernes Fællesorganisation i Kolding har på sit repræsentantskabsmøde behandlet spørgsmålet om den forskudte arbejdstid ved indførelsen af de bebudede elektricitetsrestriktioner, hvorefter arbejderne hver anden uge skal have aften- og natarbejde.

Formanden, typograf N. Chr. Andersen, foreslog i denne forbindelse en resolution, hvori det påpegedes, at når et arbejderhjem skal holde åbnet hus næsten hele døgnet igennem, så er dette en alvorlig økonomisk belastning, og man opfordrer derfor De samv. Fagforbund til at virke for, at der ydes arbejderne fuld kompensation for forskudt arbejdstid, og man foreslår, at fællesorganisationens formand delegeres til en direkte forhandling med De samv. Fagforbund, Denne resolution vedtoges ifølge Social-Demokraten enstemmigt.

Maskinarbejder Svend Andersen udtalte, at landboerne kommer ud for mindst lige så store vanskeligheder ved strømfordeling som byerne. Noget andet er, at arbejderne ikke bør være alene om at bære byrderne ved forskudt arbejdstid som følge af strømfordelingen. Kan arbejdsgiverne ikke bære udgifterne til den godtgørelse, der skal ydes for forskudt arbejdstid, må de have statsstøtte dertil […]

Kildee: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1943.

1943 – Yderligere 3.000 brunkulsarbejdere står overfor en afskedigelse

Den katastrofale mangel på jernbanevogne ved de midtjyske brunkulslejer truer nu med at få yderliere konsekvenser, idet producenterne i Søby har måttet give deres arbejdere meddelelse om, at de i nær fremtid kan forvente deres afsked.

Det drejer sig i alt om ca. 3.000 mand, der vil blive ledige, såfremt disse landet største kullejer må lukkes. Mens man før i Søby fik godt et hundrede vogne om dagen ligger gennemsnittet nu på 6-7 stykker, og der kan gå flere dage, hvor man overhovedet ikke får én eneste vogn. De mange hundrede tons kul, der daglig graves op, får derfor lov til at ligge ved kullejerne, hvor bunkerne har hobet sig sådan op, at det faktisk er umuligt at komme til at arbejde for dem.

Foruden de 3.000 arbejdere, for hvem afskedigelse vil være en økonomisk katastrofe vil det også være et stort økonomisk tav for producenterne, der i de pågældende lejer har bundet meget store formuer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1943.

1942 – Næsten 1.000 kr. i bod for den ulovlige strejke

Voldgiftsrettens kendelse om arbejdsnedlæggelsen på D.D.M.M. faldt i middags

I går behandlede den faste voldgiftsret sagen angående den ulovlige strejke blandt arbejdsmændene på De Danske Mejeriers Maskinfabriks støberi i Kolding, og i formiddags kl. 10 fandt der votering sted i sagen. Det hedder i den officielle kendelse:

“Sagen forhandles i forligtes således, at det overlodes til retsformanden at bestemme den bod, der vil være at erlægge af de i arbejdsstandsningen deltagende arbejdere. Retsformanden bestemte boden til 56 kr. for hver af de 14 arbejdere, der deltog i strejken fra 4. august, 49 kr. for to arbejdere, der deltog i strejken fra 5. august samt 42 kr. for den arbejder, der deltog i strejken fra 6. august (de forskellige datoer fremkommer ved afspadseringer. Red.) Klagen toges derefter tilbage.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. august 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.

1942 – Intet forlig om den ulovlige strejke

Hvis arbejdet ikke genoptages inden fredag, afsiges der voldgiftskendelse.

Der holdtes, som omtalt, i går et fællesmøde i København i anledning af arbejdsmændenes ulovlige arbejdsnedlæggelse på Mejeriernes Maskinfabriks støberi. i fællesmødet deltog fra maskinfabrikken direktør Markus Hansen, driftsleder Sørensen og støbemester, civilingeniør Jochumsen, medens de strejkende arbejderes tillidsmand og fagforeningens næstformand, Jensen, sammen med københavnske fagrepræsentanter repræsenterede modparten. Fra frabrikkens side blev det krævet, at der straks skulle afsendes et telegram til de strejkende om at genoptage arbejdet, men fra den anden side hævdedes det, at et sådant påbud ville være frugtesløst, da man allerede havde søgt at formå de strejkende til at genoptage arbejdet. Mødet hævedes derefter. Hvis arbejdet ikke er genoptaget senest fredag, vil voldgiftsretten omgående afsige kendelse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1942.

1942 – Strejke på D.D.M.M.s støberi I Munkensdam

Da en arbejdsmand og en formand blev afskediget, nedlagde samtlige arbejdsmænd arbejdet.

Efter hvad ‘Jydske Tidende’ erfarer, nedlagde arbejdsmændene i støberiet på De Danske Mejeriers Maskinfabrik i Munkensdam onsdag morgen arbejdet, efter af en arbejdsmand og en formand blev afskediget. Om baggrunden for arbejdsnedlæggelsen fortæller prokurist J. Berkild over for os, at der var opstået forskellige indre anliggender, der gjorde, at de to mænd måtte afskediges. Dette skridt fra virksomhedens side, bevirkede, at arbejderne nedlagde deres arbejde og gik hjem, idet de fandt, at afskedigelserne ikke var begrundende, hvad man naturligvis fra fabrikkens side mener. Det drejer sig om 14 mand, der er gået, og dette har haft til følge, at støberiet i øjeblikket ligger helt stille.

Regner man med, at strejken bliver af længere varighed?

“Det vil antagelig i dag blive holdt et møde mellem de to organisationer, hvor man vil forsøge at forhandle sig til rette, således at arbejdet påny bliver genoptaget. I øvrigt er det jo slet ikke tilladt at nedlægge arbejdet, og vi for vor part vil naturligvis holde på vor ret. Vi håber, at arbejdet kan blive genoptaget inden ret mange dage, da der i øjeblikket er fuldt op at gøre”, slutter prokuristen.

Standsningen af arbejdet i støberiet er ikke alene ubehageligt for DDMM, der er ikke kan udføre det arbejde, der er ordrer på, men de virksomheder, der mangler deres støbegods, er ligeledes kommet i en pinlig situation. Ikke så få virksomheder kommer til at mærke arbejdsstandsningen yderst føleligt, og kommer arbejdet ikke i gang inden alt for mange dage, kan det føre alvorlige konsekvenser med sig […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. august 1942.

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.