En næringsdrivende i Kolding mødte i formiddags i kriminalretten, hvor dommer Strøbech foreholdt ham tiltale for urigtige opgivelser til Vareforsyningsdirektoratet. Han havde i 1940 erklæret, at hans kulforbrug i 1939 havde været 100 tons og 35 tons briketter. I en senere erklæring var kulforbruget sat til 90 tons, hvorefter sagen blev nærmere undersøgt, og det viste sig, at det virkelige forbrug var 65 tons kul og 6 tons cinders. Manden erklærede, at forskellen i hans to erklæringer angående kulforbruget skyldtes, at han ikke havde den første erklærling liggende. Han mente at have opgivet forbruget rigtigt efter bedste skøn, men han havde ikke skelnet mellem indenlandsk og udenlandsk brændsel, og opgivelserne var sket efter oplysninger fra varmemesteren og revisoren.
Dommeren: “hvad så med fejlen med de 35 tons briketter, som viste sig at være 7 tons cinders”.
Ja, det er naturligvis forkert, men vi har brugt briketter hele tiden.
Dommeren: “Vil De afgøre sagen med en bøde på 1.000 kr. – Det er meget billigt.”
De kviede manden sig ved, men da dommeren forklarede ham, at ved dom kunne det aldeles ikke blive billigere, sagde han: Så ta’r jeg den. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. november 1943.