1941 – Hitler i rigsdagen

Den tyske fører Adolf Hitlers tale i rigsdagen 4. maj 1941:

Vi er imidlertid ikke mindre fast besluttede på om nødvendigt også i fremtiden at give dem hundreder igen for hver bombe, og det lige så længe, til det britiske folk skiller sig af med denne forbryder og hans metoder.

Denne Nars (Churchill) og hans drabanters appel til det tyske folk om at forlade mig netop i anledningen af 1. maj, kan kun forklares enten som en paralytisk sygdom eller en drukkenbolts indbildning. Fra denne unormale åndelige forfatning stammer også beslutningen om at forvandle Balkan til en krigsskueplads. Som en vanvittig har denne mand nu og snart fem år løbet rundt i Europa og ledt efter et eller andet, der kunne brænde. Desværre findes der stadig betalte elementer, der åbner portene til deres landes for denne internationale brandstifter.

Desværre blev min advarsel om, at såfremt englænderne ville sætte sig fast et eller andet sted i Europa, ville vi være besluttede på øjeblikket at drive dem tilbage i havet, ikke taget tilstrækkelig alvorligt.

Hvis en anden politiker nogensinde havde oplevet så mange nederlag og som soldat så mange katastrofer, så var denne vel næppe forblevet i sit embede blot seks måneder, hvis han da ikke ligeledes havde været i besiddelse af den evne, der er den eneste, der udmærker Mr. Churchill, nemlig evnen til med gudhengiven mine at lyve og fordreje sandheden så længe, at selv de frygteligste nederlag til sidst ovenikøbet bliver til glorrige sejre.

Men den, der ved et så satanisk fortagende ovenikøbet understår sig i at tage ordet ”Gud” sin mund, han bespotter forsynet og kan ifølge vor dybeste tro intet andet høste end ødelæggelse.

I den jødisk-kapitalistiske guld-. Stands-, og klassevanvids tidsalder står den nationalsocialistiske folkestat som et ærefuldt mindesmærke over social retfærdighed og klar fornuft. Det vil ikke alene overleve denne krig, men også det kommende årtusind!

Adolf Hitler i rigsdagen 4. maj 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet nedskudt en engelsk flyvemaskine i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere

1940 – 82årig død efter luftangreb i Aalborg

Den 82årige fru Johanne Christensen, der boede på Slotsgade 26 i Aalborg, er afgået ved døden på Aalborg amtssygehus, hvor hun blev indlagt efter at være blevet ramt af bombesplinter under luftangrebet forrige mandag den 8. juli 1940.

Den gamle dame blev ramt i foden, da hun var på vej hen til et tilflugtsrum. Foden måtte kort efter amputeres. Siden havde hun ligget bevidstløs hen.

Kilde: 82 årig i Aalborg død efter Luftangreb, Kolding Socialdemokrat, 15. juli 1940

1940 – Engelske bomber over Nyborg

Ritzaus Bureau meddelte fredag den 28. juni 1940, at der om natten havde været flyveralarm på Fyn, Sydvestsjælland og Lolland-Falster. Ti engelske flyvemaskiner fløj over Fyn og nedkastede ved Nyborg lysbomber og nogle sprængbomber. Der kom ingen mennesker til skade, de brande som opstod, blev slukket af brandvæsnet, der skete kun ringe materielle skader og intet militært mål ramtes.

Den storeuropæiske krig

Derudover kan fra den storeuropæiske krig meddeles at Frankrig, ifølge det tyske efterretningsbureau, nåede at fragte store mængder af sit guld til USA.

Fra Istanbul forlyder det i en erklæring fra Tyrkiets ministerpræsident, at Tyrkiet heller ikke efter Italiens indtræden i krigen, har anledning til at gå i krig, og at landet kun går i krig, hvis det angribes. Denne erklæring har mødt bred offentlig tilslutning, samtidigt med den politisk billiges af Tyrkiets naboer på Balkan og mod Øst.

På Balkan er der flere uroligheder, hvor Sovjetunionen har krævet Besarabien tilbage, hvilket Rumænien har set sig nødsaget til at bøje sig for, fra Rumænien forlyder det at det sker “i bestræbelserne for at opretholde fredelig forbindelser med Sovjetunionen“.

Kilder:
Engelske bomber over Nyborg, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Frankrig reddede sit Guld til U.S.A., Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Tyrkiet går kun i krig, hvis det angribes, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Sovjetrusland kræver Besarabien tilbage, og Rumænien har bøjet sig, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940

1940 – Engelske fly nedkastede forrige nat bomber over Jylland og Fyn

Engelske bombeflyvere har kastet bomber ned over Jylland og Fyn, bomberne faldt på forskellige marker. Ifølge officielle danske meddelser, knustes nogle ruder, to kvier dræbtes, og en hest blev såret, derudover skete ingen skade.

Engelske flyvemaskiner blev natten til søndag d. 24. juni og mandag d. 25. juni iagttaget over egnen ved Holstrebro, Skanderborg, Kolding, Fredericia og Ringe. Der blev nogen steder kastet lysbomber og enkelte gange nedkastet sprængbomber.

Kilder: Uddrag, Lolland-Falsters Social-Demokrat, 25. juni 1940.
Kolding Socialdemokrat, 25. juni 1940