1943 – Mere øl og sodavand i oktober kvartal

Produktionen kommer op på 60-65 pct. af det normale, men flaskemanglen er stor

Oktober kvartal giver ikke blot bedre brød, men også mere øl og sodavand. Bryggerierne har fået tildelt 5.000 tons byg ekstra, så ølproduktionen kan forøges lidt, og der er i disse dage givet meddelelse om, at bryggerierne også får en ekstra sukkertildeling, så produktionen af sødvande også kan forhøjes noget.

På vor forespørgsel oplyser direktør Færch, Slotsmøllens Fabrikker, at de nye tildelinger betyder en forøgelse af produktionen på en halv snes procent for både øl og sodavands vedkommende, således at produktionen kommer op på 60-65 pct. af det normale. Det har knebet stærkt med at tilfredsstille efterspørgslen, så bryggerierne er selvsagt glade for de yderligere tildelinger. Direktør Færch udtaler imidlertid, at der er bevilliget ekstra byg til hvidtøl, men ikke sukker, så man må nøjes med at udvide produktionen af lyst hvidtøl, der ikke kræver så meget sukker. Man håber dog på, at der vil blive givet en ekstra sukkertildeling, når man ser, hvad årets sukkerhøst giver.

Der er ingen produkter udgået på grund af de hidtidige nedskæringer.- Der fremstilles stadig de samme sorter som tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 3. oktober 1943.

1943 – Koldingenserne i varmen!

Det er småt med øl, is og sodavand. Måske ikke mere is om en måned

Mens termometret fra dag til dag kravler højere op, og strømmen til fjord og strand bliver større og større, stiger efterspøgslen efter øl, sodavand og is i tilsvarende grad, og forhandlerne af disse ædle produkter får næsten samme værdi mand og mand imellem som en cigarhandler under de nuværende forhold. For varerne er jo, som det er enhver bekendt, rationeret, og de handlende må gøre sig de hæderligste anstrengelser for at få tingene til at række længst muligt.

Vi havde i går en lille varmesamtale med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre, hvordan man på Slotsmøllen og Dana-Is klare sagerne:

Vore forhandlere af øl får stadigvæk de 70-72 pct. af den normale tildeling af pilsner- og lagerøl, 70-80 pct. af hvidtøllet og 60 pct. af sodavandet, altså en rationering, der såmænd slet ikke er allerværst endda, men alligevel kan forhandlerne langt fra få det til at slå til. Men vi kan ikke, hvor gerne vi end ville, hjælpe med ekstratildelinger. Det er der ikke byg til for ølles vedkommende og ikke sukker til for sodavandets vedkommende.

Hvordan med urationerede mineralvande?

Ja, dem har folk sandelig lært at drikke. Det er jo også en dejlig drik, der slukker tørsten udmærket, og vi kan mærke, at salget er blevet flere gange fordoblet.

Kunne behovet for sodavand ikke dækkes, hvis der kom lidt mindre sukker i produktet?

Muligvis, men det ville kun betyde en forringelse af kvaliteterne. Og jeg ser sådan på det, at det er blevet bedre at sælge lidt mindre og bevare det gode renommé, end sælge mere af en dårligere kvalitet. Det vil i så fald komme til at svide til virksomheden selv, når disse unormale ting er ovre. OG det mener jeg med hensyn til øl. Stadigvæk førkrigskvalitet. […]

Hvordan med ispindene. De er vel også kraftigt rationerede?

Også her har vi måtte begrænse salget betydeligt. Vore forhandlere får dagligt en bestemt portion is, som de så må holde hus med. Men det, vi kan fremstille fra dag til dag, dækker jo ikke så nær behovet. Det er der slet ikke sukker til.

Og fløden?

Indtil nu har vi fået den fløde, vi skal bruge, men også denne tildeling har i øvrigt været stærkt truet i den sidste tid, og jeg tror, Koldingenserne må belave sig på, at produktionen af ispinde må indstilles i løbet af en månedstid takket være forbud mod anvendelse af fløde til sådan produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1943.

1942 – Galt med nytårsøllet

Men bryggerierne har ikke nedsat tildelingen

I de sidste dage har det været vanskeligt at købe øl hos købmændene, så mange har haft svært ved at få øl til nytårsbordet.

Er tildelingerne skåret ned? spørger vi direktør Færch, Slotsmøllen.

“Nej, vi leverer som de andre bryggerier 70 pct. af normalforbruget, beregnet måned for måned. Men efterspørgslen efter øl er jo steget, da den øvrige spiritus næsten er forsvunden, og dette mærkes naturligvis særligt ved højtiderne. Er det særligt småt med øl i øjeblikket, må det være, fordi der er solgt for meget til jul.”

Og hvidtøllet?

“Ja, dér leverer vi noget mere end 70 pct., idet vi har fået en særlig tildeling, der kun må bruges til denne ølsort.”

Sodavand?

“Her leverer vi endnu 100 pct. af det tidligere forbrug; men den stigende efterspørgsel gør sig også gældende på dette område, så det alligevel virker som knaphed. Hvad vi kan levere i fremtiden, afhænger af vor sukkertildeling. Jeg er bange for, at den skæres mere ned end de 25 pct.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1942.

1942 – Slotsmøllen fik 68 pct. af normalt bygforbrug

Det kniber med kapsler. Udbyttet 7 procent.

A/S Slotsmøllens Fabrikker holdt lørdag eftermiddag generalforsamling i Industriforeningen. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen. Til dirigent valgtes bankdir. Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde følgende beretning:

“Det forløbne driftsår har været præget af de vanskeligheder, hvorunder bryggerierne for øjeblikket arbejder. Jeg tænker her bl.a. på, at vi kun fik tildelt ca. 74 pct. af den byg, vi normalt bruger, og at vi af denne tildeling endog igen har måttet aflevere en tolvtedel, således at vor virkelige tildeling kun androg ca. 68 pct. af vort normalforbrug. Der har også været vanskeligheder med fremskaffelsen af andre råvarer, men det er gået nogenlunde på grund af de ret store beholdninger, vi lå inde med. For øjeblikket er det særligt crown-cork, der er galt med. Tilførslerne af materiale til fremstilling af disse er meget små, så det er blevet nødvendigt at bruge genoprettede crown-cork, der bliver steriliseret og forsynet med nye korkskiver af aluminiumsindlæg.

Som fælge af, at vi ikke har kunnet disponere frit med hensyn til vore bygindkøb, har vi måttet rationere vore gamle kunder og sige nej til de nye, der meldte sig. Da det er meget småt med udenlandsk vin og spiritus, og beskæftigelsen i det forløbne år har været relativ god, har vi – trods den regnfulde sommer – haft let ved at afsætte alt det øl, vi på nogen måde har kunnet fremstille af vor byg-tildeling. Vort mineralvandsag viste atter en betydelig fremgang, som vi håber må fortsætte i det kommende år. […]

Vi har i driftsåret opnået et efter forholdende ret tilfredsstillende resultat, så vi atter i år er i stand til at udbetale 7 pct. i dividende. Ølskatten og omsætningsafgiften har i år andraget 320.578 kr. […]

Udenlandsk brændsel har vi ikke modtaget meget af, så vi har væsentligt måttet klare os med tørv og brundkul. Af hensyn til mørklægningen og for at spare på lys og brændsel har vi atter i vinter ændret arbejdstiden, så der kun holdes ½ times frokost i stedet for den normale middagspause.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Skal vi snart hente øl i blikdåser?

Manglen på kapsler til ølflasker katastrofalt.

Hvis vi danske kunne finde på at være ondskabsfulde mod hverandre i disse tider, da måtte afholdsfolkene godte sig i denne tid, hvor så meget forsøger at volde bryggerierne kvaler, så øllet bestandig er i farezonen. Den procentvise nedskæring, der nødvendigvis har måttet fastsættes, kan vi vel endda finde os i – i forvejen er øllet jo blevet så dyrt, at det vel til dels også skulle rationere sig selv, i hvert fald inden for en vis grænse.

Nu er det manglen på ølkapsler, der er ved at drille ølindustrien. Det meddeles, at flere provinsbryggerier har måttet standse produktionen, fordi de ikke kan få kapsel-propperne. Slet så galt er det dog endnu ikke i hovedstaden, efter hvad der oplyses, men også her tegner situationen sig meget mørk.

Vi talte med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre om Slots-pilsneren er i fare:

“Det er rigtigt, at propsituationen er katastrofal”, siger direktør Færck. “For en måned siden var der mangel på plader, måske under indvirkning af isvinteren, men de kom dog – og nu er det blevet galt med pladerne, mens der er gået noget kork igennem direkte fra Spanien. Og hverken pladerne eller korken kan undværes, hvis man vil lukke en ølflaske.”

Hvor længe kan Slotsmøllen vedblive at lukke ølflaskerne?

“En måneds tids frem i tiden – det er selvfølgelig ikke længe, i vore tider må man næsten håbe fra dag til dag.”

Men selve ølproduktionen er ikke i fare?

“Nej, ikke med den procenttildeling vi har, den vil nok kunne holde sæsonen igennem.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1942.

1942 – Foreløbig ingen brødløs dag i Kolding

Men til gengæld kan kunderne vente rationering.

Byens bagere er som bekendt hårdt ramt af forholdene, og det er næsten beundringsværdigt, at man hidtil har kunnet klare vanskelighederne så godt, som tilfældet er. Men nu begynder det også at brænde på, idet fedtstofrationen, og mel- og sukkerrationen kun er ca. 50 pct. af normalforbruget, og da beholdningerne efterhånden er ved at slippe op, har bagermestrene og konditorerne ført en række forhandlinger om at indføre en brødlæs dag. Byens 27 bagermestre har været rørende enige om sagen, og man havde også besluttet, hvilken dag der skulle gøres brødløs. I sidste øjeblik er byens tre konditorer imidlertid faldet fra, fordi de ikke kunne enes om deres særstilling, og den brødløse dag bliver således foreløbig ikke til noget.

Naturligvis er forbrugerne ikke interesseret i en brødløs dag, men det må alligevel beklages, at der ikke har kunnet opnås enighed om denne sag, således som forholdene ligger. I alle landets købstæder med undtagelse af Kolding er der for længst indført en brødløs dag, og når man har foretaget dette skridt, skyldes det naturligvis mangel på varer, en mangel, som der gennem en brødløs søndag, hvor der er overvejende salg af fint brød, skulle råde bod på.

Vi har talt med formanden for Bagermesterforeningen i Kolding, bagermester Færch, om sagen, og han udtaler på vor henvendelse, at varebeholdningerne nu er så knappe, at man i nærmeste fremtid må vente en rationering af det finere brød, da man naturligvis i første omgang i videst mulig udstrækning vil søge at forsyne kunderne med de strengt nødvendige livsfornødenheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. januar 1942.