1942 – Kongens fødselsdag

For tredje gang fylder Danmarks konge år (26. september, Red.), medens hans land holdes underkuet af tyske tropper, og hver gang har hele befolkningen håbet, at kongen måtte fejre sin næste fødselsdag i et frit uafhængigt Danmark. I år på kongens 72-års fødselsdag kan Tysklands kommende nederlag imidlertid forudses med større sikkerhed end nogensinde før. Kun fastaster og lykkeriddere tror i dag på en tysk sejr. I 1917 så det lysere ud for Tyskland end det gør i år, og dog tabte Tyskland krigen i 1918. Vi har al grund til at håbe og tro, at historien vil gentage sig i 1943. Men ønsket om, at vort håb ikke denne gang må blive beskærmet, ønsker også DE FRIE DANSKE Danmarks konge til lykke på fødselsdagen.

Redaktionen.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 23. september 1942, nr. 12, 1. årgang.

1942 – Danske arbejdere svarer de tyske agenter med strejker

Strejken hos Carlsberg forleden har vakt en glædelig opmærksomhed i vide kredse; endelig er der ved at ske noget, endelig møder de tyske forsøg på at knægte friheden og retten i Danmark solidarisk modstand hos befolkningen. Strejken hos Carlsberg er i øvrigt ikke nogen enestående begivenhed, men det er formodentlig indtil videre den største samlede modstand mod de fra tysk side inspirerede forsøg på at terrorisere danske arbejdere gennem små grupper af nazister og tyske agenter.

2.500 mand gik to dage i strejke på Carlsberg bryggerierne. Omstændighederne ved denne konflikt, der kun må omtales ganske kort i aviserne, og som ikke fik anden forklaring, end at det drejede sig om “interne” forhold, er følgende: På Carlsberg har der gennem lang tid eksisteret en gruppe nazister, en snes i alt, som udfoldede en energisk agitations- og angivervirksomhed. De har snæver forbindelse med en på byggeriet ansat tysk statsborger, hvis egentlige mission er omgivet med mystik, men dog næppe er mere uigennemtrængelig end at man er klar over, at det er en eller anden form for spionage, der er hans hovedopgave. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, 20. september 1942, nr. 6, 1. årgang.

1942 – Danskere! Hold sammen mod undertrykkerne!

Hvornår lærer vi herhjemme at holde op med at hjælpe og støtte vore undertrykkere? Hver gang man ser – eller tror at have set – en faldskærm eller andet materiel, der tilhører en ven, der er kommet fra England for senere at være os behjælpelige med at smide vore højst uvelkomne “gæster” ud, ja så farer “man” straks til telefonen for at vise sit “borgersind”.

Hvis DE engang skulle være så heldig at se en faldskærmsmand, så hjælp ham af al Deres magt, eller hvis De er bange for følgerne, så ti i hvert fald stille med, hvad De har set. De må være klar over, at de mænd, der kommer, gør et højst påkrævet stykke arbejde, og at de, hvis de bliver grebet af det danske politi, straks vil blive forlangt udleveret af tyskerne. Hvad der derefter sker med dem, er der ingen tvivl om – likvidation, som det så taktfuldt hedder.

ALTSÅ! Hvis en mand, der er kommet hertil for at hjælpe os i vor kamp mod nazisterne, bliver pågrebet ved DERES uforsigtighed, har DE et mord på samvittigheden.

Derfor: HJÆLP HAM! eller TI STILLE!

Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, 23. august 1942, nr. 11, 1. årgang.

1942 – Christmas Møller bliver leder af Den Frie Danske Udenlandsbevægelse

Om kort tid vil han aflægge besøg i Amerika

[…]

Danish Council sammentræder på onsdag og ventes da at ville udse Christmas Møller til leder af den frie danske bevægelse. Når dette ikke er sket tidligere, beror det på Christmas Møllers eget ønske om at tage sagen roligt og gøre sig kendt med forholdene, inden han officielt tog ansvaret for bevægelsens ledelse. Inden for bevægelsen hersker der ingen delte meninger om Christmas Møllers selvskrevne plads som leder og overhovedet ingen politiske skillelinjer. Han vælges ganske simpelt som den mest erfarne politiker og diplomat og den mest repræsentative talsmand for Danmark inden for Englandsdanskernes kreds. I øvrigt er han allerede formand for Arbejdsudvalget.

Christmas Møller er fornylig vendt tilbage fra studierejse i det nordlige England, hvorunder han har besøgt fabrikker og talt til de danske sømænd i Newcastle samt holdt møder for danskere andre steder. Om kort tid vil Christmas Møller tage på besøg i De Forende Stater.

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 23. august 1942, nr. 11, 1. årgang.

1942 – Uddrag af Udenrigsministeriets Pressebureaus strengt fortrolige meddelelser til pressen

10. juli 1942: Politimæssige foranstaltninger over for kvindelig ungdom i Aalborg. Nogle politimæssige foranstaltninger som Sædelighedspolitiet i Aalborg i den senere tid har måttet træffe over for kvindelig ungdom i Aalborg, må kun omtales i meget beskeden form og må ikke sættes i forbindelse med de særlige befolkningsmæssige forhold i Aalborg og omegn.

14. juli 1942: Brandstiftelse på fabrikker i Aarhus. Brandstiftelse, der natten til tirsdag menes at være forsøgt på et par fabrikker i Aarhus, må under ingen omstændigheder omtales i bladene.

15. juli 1942: Omtale af sagen mod Christmas Møllers skipper. På given foranledning meddeles, at der ikke må bringes nogen forhåndsomtale i bladene om behandlingen i Højesteret af sagen mod sagen mod skipper Peter Valdemar Schmidt og letmatros Vejle-Petersen, som med motorgaleasen “Argo” i maj måned i år sejlede fhv. handelsminister J. Christmas Møller.

21. juli 1942: Brand på jernbanebroen mellem Aalborg og Nr. Sundby. Der må af trafikmæssige grunde ikke i pressen bringes nogen som helst omtale af en brand i nat på jernbanebroen mellem Aalborg og Nr. Sundby, heller ikke lokalt. […]

Kilde. Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, 20. august 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – Fra den svenske presse i juli:

Tusinder af sårede tyskere føres nu til Norge og anbringes på norske sygehuse. Okkupationsmagten har givet ordre til, at nordmænd, der ligger på hospitalerne, skal overflyttes til skoler og andre lokaler, som stilles hospitalsmyndighedernes disposition. Så godt som alle sygehuse i det indre af landet og i Nordnorge er rekvireret for tysk regning. I bekendtgørelser i de norske blade meddeles det, at der ikke kan tages imod patienter indtil videre. Der råder stor mangel på hospitalsudstyr, lægemidler og øvrige remedier til de i hast indrettede provisoriske sygehuse.

Rederiudvalgets stillingtagen til Terbovens opfordring til de norske redere om at underskrive en erklæring om positiv indsats blev et kvart afslag. Redernes skrivelse, hvorom seks af de syv udvalgsmedlemmer var enige – kun præsidenten for det nye rederforbund, skibsreder Stenersen, var af en anden mening – blev overleveret den 24. juni, men det svar, som Rigskommissariatet var blevet lovet inden to dage, kom ikke. I stedet meddeltes, at sagen var udsat på ubestemt tid.

Flere hundrede norske forældre har i skrivelser til ministeren for Arbejdstjeneste og Idræt protesteret imod børnenes indkaldelse til ungdomstjeneste. I indkaldelserne trues med strenge straffe for såvel forældre og børn, såfremt børnene ikke indfinder sig. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 30. juli 1942, nr. 10, 1. årgang.

1942 – Klare og nøgterne ord om de tyske løftebrud og om tyskernes udplyndring af det danske folk

På Grundlovsdagen, den 5. juni, holdt fhv. handelsminister Christmas Møller over London Radio en stor tale til det britiske imperium. Udsendelsen fandt sted kl. 20 og varede i 20 minutter. Den engelske speaker annoncerede vor landsmand som en af den nyere tids største politikere.

Christmas Møller indledte sin radiotale med at omtale begivenhederne omkring den 9. april. Kongens og regeringens beslutning om ikke at gøre modstand havde været et synspunkt, der ikke havde mødt ringe forståelse i Danmark, da man var klar over, at “os venligtsindede nationer ikke var i stand til at komme os til hjælp i første omgang.”

Tyskerne havde lovet ikke at anvende vort land til angrebsbaser mod vore venner, men lad mig som et tidligere medlem af den danske regering fortælle, hvad der ikke er nogen militær hemmelighed, at der mange steder i Jylland er blevet bygget flyvepladser, at der er ført store forsyninger fra Danmark til de tyske soldater i Norge og tilbage igen. Tyskerne havde også lovet ikke at blande sig i indre danske forhold, men dette som mange andre løfter er brudt. Repræsentanter for folket – siddende i regering eller Rigsdag – er blevet tvunget ud af det politiske liv. De kommunale valg, som dog heller ikke kom tyskerne og adskillige foredragsholdere, der var for frisindede og redaktører, der nægtes at bøje sig for tyskernes krav, var blevet afskedigede. […]

”Alle tyskernes forsøg på at sætte “Quislinger” til magten i Danmark”, udtalte Christmas Møller, ”er strandet på den passive, men effektive modstand i det dansk folk og danskeres modstand er overhovedet ikke stort forskellig fra den modstand, som tyskernes møder i andre besatte lande. Langt den overvejende majoritet i Danmark er imod den tyske nyordning og mener, ligesom jeg, at tyskerne er komplet uegnede til at indtage en førende stilling i Europa. Danmark vil, når tiden kommer, så inderligt ønske at komme til at stå ved de allieredes side.”

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 1. juli 1942, nr. 9, 1. årgang.

1942 – Grundlovsdagen

For tredje gang oplever vi Danmarks Grundlovsdag under den tyske besættelses tryk og året, der er gået siden den sidste Grundlovsdag, har ikke bragt det danske folk blidere kår – tværtimod. Når vi denne gang fejrer 5. juni-dagen, kan det derfor kun blive i mundet om tiden før den 9. april 1940.

Da vi for 27 år siden fik den “nugældende” Grundlov, var det med hele befolkningens tilslutning og på et tidspunkt, da forfatningen af 1866 helt havde udspillet sin rolle. Det danske folk var i 1915 nået så vidt og skellet mellem samfundsklasserne var så meget udjævnet, at øjeblikket var inde til en ændring af Grundloven og resultatet blev en Grundlov, der på udmærket måde har vist sig at passe til hele vor åndelige og materielle indstilling – men også en Grundlov, der kræver af os, at vi sætter det fælles bedste over vore private særinteresser. Dette har det danske folk forstået og de svære tider, vi gennemlever nu, har på mange åbnet øjnene for, at i et lille land som vort, er alle parter bedst tjent med “at få har for meget og færre har for lidt”.

Vi har – i modsætning til visse andre lande – aldrig prøvet på at gøre vore forfatningsforhold til en eksportvare, men alligevel har der mangfoldige gange fra den store verden hævet sig røster, som i rosende ord har lovprist forholdende i det lille Danmark. Vi var velsete og vellidte overalt og Danmarks navn var kendt i et omfang, der slet ikke stod i forhold til landets størrelse. Danmark blev betragtet som et lille paradis, hvor man arbejdede på et skabe de bedst mulige forhold for alle. Og vi havde lov til at være stolte heraf.

Men i dag har Danmark – i realiteten – ingen Grundlov. Vi er helt og fuldt afhængige af Tysklands øjeblikkelige forgodtbefindende. Nye love jages igennem på Rigsdagen i et sådant tempo, at vore rigsdagsmænd umuligt kan nå at blive klar over, hvad de egentligt stemmer om, men dette kan jo naturligvis også være ligegyldigt, når de i forvejen har fået ordre til at stemme for de pågældende love. Den danske Rigsdag er i dag kun en kopi af de tyske “heil-forestillinger” på Kroll operaen i Berlin.

Vi ville jo nok for tre år siden have forsværget, at vi nogensinde skulle få straffelove med tilbagevirkende kraft og dog har vi været nødt dertil for at redde en god dansk mands liv. Vore gamle ret til frit at tænke, tro og tale er for længst berøvet os, selv sandheden kan man blive straffet for at fortælle, så vor påstand om, at Grundloven ikke gælder i dag, kan underbygges med talrige beviser, men vi harmes over, at den danske befolkning med vold og magt skal påduttes den tro, at den danske regering stadigvæk regerer suverænt her i landet, når dog ethvert barn ved, at den ikke kan foretage sig noget af betydning uden godkendelse fra Berlin. […]

Kilde: Uddrag fra det illegale blad: De Frie Danske, juni 1942, nr. 8, 1. årgang.