1944 – Marius Fiil og hans familie:

En folkelig skikkelse, et historisk eksempel på Jyllands sejhed under fremmedherredømmet
Siden vort juni-nummer har de tyske bødler offentliggjort navnene på endnu 16 danske patrioter, der er blevet henrettet for deres indsats i Danmarks frihedskamp. På den sidste liste, der publiceredes den 30. juni, var alle de henrettede fra den lille landsby Hvidsten ved Randers, og mellem disse patrioter var ikke færre end tre fra samme familie, nemlig landskendte folkemindesamler, kroejer Marius Fiil, sønnen Niels Fiil og svigersønnen, bryggeriarbejder Peder Sørensen. Samtidig oplystes det, at Peter Sørensens kone, Kirstine Sørensen, en datter af Marius Fiil, var blevet idømt tugthusstraf på livstid, mens familiens 16-årige datter havde fået en dom på 2 års ungdomsfængsel.
Bødlens bulletiner er blevet hyppigere og længere. Hver gang han holder os listen over en ny serie bedrifter for øje, løber vi den ængsteligt igennem og føler inderst en dulgt lettelse, når der blandt ofrenes navne ingen er af vore egne nærmeste. Ja, vi kender vel alle denne svaghed, og skammen ved at gribe os selv i den. Det er menneskeligt at bjerge sit eget i katastrofens desperate sekunder, når følelesen lukker en stejl mur om sit inderste efter en snæver grænse, der ikke før har været os bevidst. Men det er tankeløst og kortsynet, og det indebærer en sviende erkendelse af, at man har gjort sig fattigere. For disse navne, som vi måske tror at kunne befri os fra beøring med, er i sandhed vore nærmeste, det er brødre og søstre, der havde styrke og trofathed til at sætte sig ud over følelsens snæverhed. De er nationens martyrer.

Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, nr. 10, 3. årg., 15. juli 1944

1944 – Henrettelser

10 unge danske frihedskæmpere er blevet henrettet som en gengældelse for de handlinger, deres frie kammerater har begået:
– Kontorist Jørgen Schacht, 20 år.
– Oversætter Georg Brochhoff Quistgaard, 29 år.
– Bankbogholder Carl Jørgen Larsen, 44 år.
– Arne Lützen-Hansen, 24 år.
– Orla Andersen, 28 år.
– Cykelsmed Benny Mikkelsen, 18 år
– Fabriksforvalter Herold Svarre, 34 år.
– Lærer Herman Boye, 30 år.
– Sparekasseassistent Helmer Wøldike, 30 år.

De faldt for Danmarks sag. de var alle unge, danske mænd, som ikke ville bøje sig under nazismen, men kæmpe for deres lands frihed. Fra de forskellige samfundsklasser kom de, hver af dem var agtet og skattet inden for sin kreds og blandt deres kammerater i frihedsbevægelsen. Deres død er ikke forgæves. De har gjort indsats, og de har vist andre vejen ved deres offervilje og deres mod. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 20. juni 1944, nr. 3, 3. årg.

1944 – Instrukser fra general Eisenhower til alle danske

Gennem den engelske radio har en talsmand for general Eisenhower sendt det danske folk en serie ‘operations-instrukser’. Vi skal denne gang publicere den første instruks, der lød således:

Instruks nr. 1.
Når de allieredes styrker kommer for at befri Deres land, vil de gerne kunne regne med befolkningens hjælp på mange områder. Den bedste hjælp, der kan ydes, er oplysninger om fjenden. Begynd derfor straks fra i dag med at studere tyskernes færden og gør det grundigt. Prøve at gøre op, hvor mange tyske soldater, der er på egnen, tæl deres køretøjer og noter hvad slags det er. Kendetegnet på deres biler, ligesom det er vigtigt at notere, hvilke regimenter, bataljoner eller delinger, de tilhører. Studer deres bevæbning og den måde, hvorpå de skaffer sig forsyninger af mad og benzin.
Læge især mærke til eventuelle store troppebevægelser og skriv det nøjagtige tidspunkt ned. Det kan være værdifuldt, hvis De er i stand til at iagttage officererne, især de overordnede, og de ledende mænd blandt de civile tyskere, så De senere kan beskrive dem eller genkende dem på ansigtstræk og skikkelse. Prøve at finde ud af, hvad de ledende tyske officerer og civile hedder. Lær de tyske officersgraders kendetegn og distinktioner at kende.

Prøv at opdage, hvor tyskerne har deres forråd og lagre af benzin, ammunition og levnedsmidler. Meget vigtigt er det at vide hvor tyskerne har deres hovedkvarterer og signalstationer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, 11. juni 1944, nr. 9, 3. årg.

1944 – Glæde og forventning over Danmark

Da invasionsbudskabet spredtes over landet
Så skete det da, dette store, vidunderlige, som vi har et hen til i uger, måneder, år. Invasionen blev en kendsgerning. Den 6. juni gav general Eisenhower sine soldater ordre til at indlede stormen på fæstningen Europa. Nyheden var så altovervældende, at vi ligesom i første øjeblik blev helt fortumlede. Havde vi ikke lige modtaget glædesbudskabet om Roms fald og de tyske hæres katastrofale nederlag i Italien – og så skulle vi samtidig overvældes med nyheden om invasionens start. Det var næsten for godt til at kunne være sandt. Men det var sandt! I hundredtusindvis af unge mænd fra Amerika, England og Canada var gået i kamp for at befri også vort elskede fædreland fra det tyske Barbari – og vi græd af glæde, fordi vi nu vidste, at frihedens time var rykket et afgørende skridt nærmere.
Det var derfor jubel i vore hjerter fra morgenstunden den 6. juni – og det var slet ikke muligt for os at skjule denne glæde trods stikkere og andet kryb. I sporvognene, i tog, på restauranter og i forretninger lykønskede vildt fremmede mennesker hinanden til dagen, og det var ikke så få steder, at Dannebrog gik til top til ære – i taknemmelighed – for vore allierede venner.
Det første meddelelse om invasionen kom gennem den tyskkontrollerede danske radioavis – og blev derfor modtaget med den allerstørste skepsis. For det første var vi jo blevet advarede imod falske tyske invasionsmeldinger, og for det andet var vi jo vant til at blive proppet i den grad med løgn fra denne kant, at vi ikke turde glæde os for tidligt. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, 11. juni 1944, nr. 9, 3. årg.

1944 – Der er 22.425 danske arbejdere i Tyskland

‘Frit Danmarks’ særnummer om danske arbejderes skæbne i Tyskland, offentliggørelse af et dokument fra det danske gesandtskabs ruiner i Berlin har vakt opsigt langt ud over vort lands grænser og er blevet refereret og kommenteret ikke blot i de danske, men også i de udenlandske radioudsendelser fra London. Steen Gudme sagde i en udtalelse den 12. april, at med F.D.s særnummer får verden for første gang en dokumenteret redegørelse fra en officiel instans om de kår, der bydes danske arbejdere i det tredje rige. Gudme tilføjer, at snart vil disse afsløringer være spredt ud til alle lande, hvor tyskerne søger at shanghaje arbejdskraft. Denne forsikring om værdien af det materiale F.D. har kunnet fremlægge for den danske offentlighed, er os blevet meget kær, så vist om udbredelsen af sandheden om nazisterne og deres tyre må være alle illegale blades vigtigste mål.

I det omtalte særnummer nævnes til sidst, at man ikke længere har noget tal på, hvor mange danske arbejdere, der for tiden opholder sig i Tyskland. Fra dansk side anslog man løseligt tallet pr. 1. december 1943 til at være 28.000, medens tyskeren dr. Heise, der er leder af hvervekontorerne her i landet, påstod, at tallet lå et sted mellem 60 og 70.000. Det viser sig imidlertid, at dr. Heises antagelse med et mildt udtryk er optimistisk – han, der trænges hårdt fra tysk side for at skaffe arbejdskraft, har naturligvis været interesseret i at opgive så stort et antal som muligt og har i sin tjenesteiver opgivet et tal, der er ca. tre gange for stort. Han har talt på samme måde som hans militære kolleger tæller nedskudte allierede flyvemaskiner.

Der er nu på tysk foranledning foretaget en opgørelse, der viser, at der pr. 31. december 1943 befandt sig i alt 22.245 danske kvinder og mænd som arbejdere i Tyskland. “Nur für Dienstgebrauch” – kun til tjenstlig brug – står der på listen, som det ikke er meningen skal slippe udenfor de tyske kontorer. Det er imidlertid alligevel sket, og ‘Frit Danmark’ bringer den herved til offentlighedens kundskab. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, maj 1944, 3. årg., nr. 2.

1944 – Hvad De også bør vide

  • At tyskerne nu også griber ind i den danske sociallovgivning. Hvis hjemvendte Tysklandsarbejdere ikke får, hvad de forlanger på Socialkontoret, går de til Dagmarhus med klager, og efter tysk indgriben plejer de at få, hvad de forlanger.
  • At politimester Sundorph i Sønderborg på en forespørgsel hos tyskerne om, hvad der var blevet af overbetjent Hald, fik det svar: “Ham ser De ikke mere. Han er engelsk spion!” I forbindelse med Halds sag er anholdt seks andre danske fra Sønderborg og omegn.
  • At et rygte om, at ‘De Frie Danske’ skulle have haft noget som helst at gøre med “bombeeksplosionerne” i Ørstedparken, er falskt. Vi synes tværtimod, at det var en dum drengestreg – og at sprængstoffet kunne havde været betydelig bedre anvendt.
  • At der rundt i provinsen er sket mange tilfælde af Schalburgtage imod store butikker. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.

1944 – Professor Niels Bohrs ankomst til Moskva

Efter hvad ‘De Frie Danske’ erfarer, er Danmarks berømte søn, professor Niels Bohr, fornylig ankommet til Moskva.
Vor verdensberømte landsmand måtte i oktober-dagene flygte fra sit fædreland og efter et kortere ophold i Sverige, gik rejsen videre til London. Rejsen til Moskva skal professor Niels Bohr have foretaget i en kurermaskine og man gætter næppe forkert når man sætter Niels Bohrs rejse til Rusland i forbindelse med nye videnskabelige opdagelser af krigsvigtig karakter.

Kilde: Det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.

1944 – Tyskerne vil konfiskere vore radioapparater, når invasionen sætter ind

Forholdsregler, som de danske lyttere bør træffe for at kunne imødegå denne situation

Tyskerne forbereder en konfiskering af samtlige danske radioapparater, og konfiskeringen vil finde sted i samme øjeblik, at invasionen finder sted – enten så Danmark direkte bliver berørt af krigsbegivenhederne – eller invasionen sætter ind på de nordtyske kyster, i Holland, Belgien eller Frankrig. Dette er en uomtvistelig kendsgerning, og det er derfor af overordentlig stor vigtighed, at de danske radiolyttere straks går i gang med at træffe forholdsregler, der kan imødegå denne situation.
Vi skal give en række råd:

  1. Når tyskerne forlanger apparaterne udleveret, må de, for hvem det kan lade sig gøre, finde et gammelt apparat, som de så kan aflevere. Husk: plankeværkslyttere kan roligt beholde deres apparater. Dem har tyskerne ingen kontrol over.
  2. Man bør straks gå i gang med at organisere lyttergrupper, og hver gruppe må have et eller flere apparater på et sikkert sted. Man inddeler sig så i vagthold, således, at der bogstaveligt talt konstant lyttes til London. Lad ingen, som De ikke er 100% sikker på, kommer med.
  3. Sørg for, at Deres radio er i god stand. Er det længe siden, at den har været til eftersyn, så lad det ske snarest. Slid ikke for meget på den nu, men hold den i fin stand til den dag, at den er fuldstændig uundværlig.
  4. Fjern i tide al, som kan bringe stikkerne på sporet af, at De har radio. Nedtag antennen, og hvad der kan vise, at De har haft en sådan. Opsæt i stedet en stueantenne. Byg selv – eller køb underhånden en rammeantenne; den udelukker støj på bølgelænge 1.500 m. kl. 12.15 og 18.15.
  5. Prøve at skaffe Dem reservedel. De dele, som bliver hurtigst udslidt er rørene, kondensatorerne og volumenkontrollen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.