1942 – Christmas Møller bliver leder af Den Frie Danske Udenlandsbevægelse

Om kort tid vil han aflægge besøg i Amerika

[…]

Danish Council sammentræder på onsdag og ventes da at ville udse Christmas Møller til leder af den frie danske bevægelse. Når dette ikke er sket tidligere, beror det på Christmas Møllers eget ønske om at tage sagen roligt og gøre sig kendt med forholdene, inden han officielt tog ansvaret for bevægelsens ledelse. Inden for bevægelsen hersker der ingen delte meninger om Christmas Møllers selvskrevne plads som leder og overhovedet ingen politiske skillelinjer. Han vælges ganske simpelt som den mest erfarne politiker og diplomat og den mest repræsentative talsmand for Danmark inden for Englandsdanskernes kreds. I øvrigt er han allerede formand for Arbejdsudvalget.

Christmas Møller er fornylig vendt tilbage fra studierejse i det nordlige England, hvorunder han har besøgt fabrikker og talt til de danske sømænd i Newcastle samt holdt møder for danskere andre steder. Om kort tid vil Christmas Møller tage på besøg i De Forende Stater.

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 23. august 1942, nr. 11, 1. årgang.

1942 – Klare og nøgterne ord om de tyske løftebrud og om tyskernes udplyndring af det danske folk

På Grundlovsdagen, den 5. juni, holdt fhv. handelsminister Christmas Møller over London Radio en stor tale til det britiske imperium. Udsendelsen fandt sted kl. 20 og varede i 20 minutter. Den engelske speaker annoncerede vor landsmand som en af den nyere tids største politikere.

Christmas Møller indledte sin radiotale med at omtale begivenhederne omkring den 9. april. Kongens og regeringens beslutning om ikke at gøre modstand havde været et synspunkt, der ikke havde mødt ringe forståelse i Danmark, da man var klar over, at “os venligtsindede nationer ikke var i stand til at komme os til hjælp i første omgang.”

Tyskerne havde lovet ikke at anvende vort land til angrebsbaser mod vore venner, men lad mig som et tidligere medlem af den danske regering fortælle, hvad der ikke er nogen militær hemmelighed, at der mange steder i Jylland er blevet bygget flyvepladser, at der er ført store forsyninger fra Danmark til de tyske soldater i Norge og tilbage igen. Tyskerne havde også lovet ikke at blande sig i indre danske forhold, men dette som mange andre løfter er brudt. Repræsentanter for folket – siddende i regering eller Rigsdag – er blevet tvunget ud af det politiske liv. De kommunale valg, som dog heller ikke kom tyskerne og adskillige foredragsholdere, der var for frisindede og redaktører, der nægtes at bøje sig for tyskernes krav, var blevet afskedigede. […]

”Alle tyskernes forsøg på at sætte “Quislinger” til magten i Danmark”, udtalte Christmas Møller, ”er strandet på den passive, men effektive modstand i det dansk folk og danskeres modstand er overhovedet ikke stort forskellig fra den modstand, som tyskernes møder i andre besatte lande. Langt den overvejende majoritet i Danmark er imod den tyske nyordning og mener, ligesom jeg, at tyskerne er komplet uegnede til at indtage en førende stilling i Europa. Danmark vil, når tiden kommer, så inderligt ønske at komme til at stå ved de allieredes side.”

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 1. juli 1942, nr. 9, 1. årgang.

1942 – Christmas Møllers tale

Indholdet af Christmas Møllers tale fra London den 14. maj 1942

Jeg er taget til England på eget ansvar og af egen fri vilje uden nogen som helst hjælp derhjemmefra i håb om og tro på at kunne gøre mit fædreland nytte ved mit virke i England.

Jeg er glad ved nu at befinde mig i den verden, der ikke er undertrykt af tyskerne. Mange vil misbillige min handling, andre måske ikke. Jeg ved dog, at min hustru og jeg har handlet som vor samvittighed bød os og som verden er i dag, kan enhver kun handle, som samvittigheden byder det. […]

Jeg har læst ‘De Frie Danskes’ ugeblad med stor interesse lige fra det begyndte at udkomme og jeg har med beundring fulgt den forholdsvis snævre kreds, der står bag det. Der er stor forståelse for vor sag her i England. Denne krig er for England og dets allierede idéernes krig – eller snarere idéens krig. Det er Hitlerismen, vi kæmper imod – ikke det tyske folk, ligesom det er tilfældet derhjemme. Hvert enkelt folk skal have ret til at føre sit eget liv.
Hitlers idé med et herrefolk passer ikke for vort sindelag. Vi derhjemme er jo afskåret fra at deltage i det store verdensopgør, men jeg har allerede fortalt mange om danskernes indstilling og skal i tiden, der kommer, se det som min opgave ustandseligt at fremhæve, at danskerne anser England og dets allieredes sag for deres, da vor ide om en lykkelig styreform er den samme. […]

Tyskerne er ikke kommet ét skridt længere med os, end de var den 9. april 1940. Men Danmark længes mere end nogensinde efter at få sin frihed tilbage. Vi følger os som i fængsel. Tyskerne kan måske bøje os, men ikke knække os. Vi kan vel give efter, men vil føre vore kamp ligesom Norge.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, maj 1942, nr. 7, 1. årgang.

1942 – Amerikanerne sender store luftstyrker og tropper til England

Kun tonnage-problemet hindrer allieret landgangsforsøg i Vesteuropa.

Det anses nu i almindelighed for givet, at forsendelsen af store, amerikanske luftstyrker og tropper, først og fremmest afdelinger med uddannelse som “commandoes” til England er et af resultaterne af forhandlingerne i London. Om dette i sin videre udvikling betyder indledningen til en engelsk-amerikansk offensiv med åbning af en vestfront allerede i sommer, er et spørgsmål, der ikke kan besvares, før militæret har foretaget sit udspil; men muligheden vil antagelig blive livligt diskuteret, ikke mindst fordi man alene i diskussionen håber at kunne skabe en nervekrig mod Tyskland og usikkerhed omkring de allieredes planer.

Flere blade kommenterer ifølge ‘Stockholm-Tidningen’ de nylig afsluttede forhandlinger ud fra den opfattelse, at man nu må være nået til et punkt, da Englands og Amerikas krigsproblem ikke længere først og fremmest er et produktionsspørgsmål, men mere et rent militært anliggende. Det kan lyde paradoksalt, fortsætter korrespondenten, men netop flådetabene i krigen mod japanerne har i mange kredse skabt den overbevisning, at de allierede må tage initiativet i Europa og Middelhavet og helst i år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1942 – Nu går det løs på den afrikanske front

Rommels panserdivisioner angriber og er allerede i kontakt med englænderne.

Det sidste voldsomme luftangreb mod Malta, hvorunder de tyske bombemaskiner gennem 10 timer lod en uafbrudt bomberegn regne ned over La Valettas havn og de britiske fæstningsværker samt angrebet mod Alexandrias havn synes at have været signalet til general Rommel om at sætte sine styrker i bevægelse, udtaler man i militære kredse i London. Man hævder fra Kairo at have modtaget sikre informationer om, at general Rommel, hvis styrker i længere tid har været placeret på en linje fra Mechili østpå over Tmimi til El Gazala ved kysten, i løbet af de sidste dage har foretaget visse omgrupperinger, hvorunder de tyske og italienske stødtropper med flere panserdivisioner i spidsen er blevet anbragt på fløjene. Panserdivisionerne – der nævnes tallet 3 – to tyske og en italiensk, har allerede sat sig i bevægelse og deres fortropper opnåede i gårsdagens løb kontakt med de britiske styrker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1942 – Danmarks gesandt i London afskediget

Udenrigsministeriet meddeler lørdag:

I december 1941 modtog Udenrigsministeriet fra den danske gesandt i London, grev Edvard Reventlow, meddelelse om, at greven indtog et standpunkt, der ikke var foreneligt med den danske regerings politik. Som følge deraf blev greven ved kgl. resolution tilbagekaldt fra sin post som dansk gesandt i London, en ordre, som dog på grund af forholdene kun fik formel betydning.

Der er i disse dage i udenlandsk presse og radio fremkommet meddelelser gående ud på, at grev Reventlow har erklæret sig villige til at overtage stillingen som ærespræsident for Sammenslutningen af frie danske i Storbritannien og Nordirland, der indtager en uneutral holdning, og at den ved gesandtskabet i London ansatte legationsråd Gustav Rasmussen ligeledes har stillet sig til rådighed for nævnte sammenslutning ved at indtræde i dens arbejdsudvalg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. marts 1942.

1937 – En skønne dag har vi fjernsynet

Radiorådets næstformand, ingeniør Wamberg, udtaler sig om de nyeste resultater på fjernsynets området. I England er nedlagt kabler, der kan benyttes til visio-telefoni, hvor de telefonerende kan se hinanden.

Det (fjernsynet red.) er endnu overalt på forsøgsstadiet. Længst synes mig England at være kommet, hvor der nu siden november i fjor er foregået regelmæssige udsendelser af fjernsyn. Men det er jo dyrt at eksperimentere. I England regner man med et beløb på mellem 3. og 4. mill. Kr. alene for det første prøveår. Hertil kommer, at også modtagerne er meget dyre, de koster mindst 1000 kr.

Det er svær at undgå tekniske udtryk, når man skal tale om fjernsynet.

I de fleste tilfælde benytter man sig nu ved udsendelser af fjernsyn af studier, sådan som det f.eks. er indrettet i Alexandra Palace i London. I sådan et studie har man flere fjernsynskameraer i de forskellige dele af studiet, også oppe under loftet. Ved hjælp af stærke projektører skaffer man skarpt lys. Det er et ret kompliceret apparat, sådan et studie, og der er en betjening til maskineriet på en snes personer. Men man kan naturligvis også benytte film til udsendelser. Det vil vel navnlig gælde begivenheder i fri natur.

Radiorådets næstformand, ingeniør Wamberg, marts 1937

Kilde: En skønne dag har vi fjernsynet, Fredericia Socialdemokrat, 27. marts 1937