I de østjyske fjorde, bl.a. i Kolding Fjord, mærkes den stærke udnyttelse af bestanden
Den danske muslingeindustri har nået et imponerende omfang. Efter hvad direktøren for Dansk Biologisk Station, dr. H. Blegvad, oplyser i en af det danske udenrigsministeriums publikationer, er der nu beskæftiget 3.200 mennesker ved denne industri samtidig med at 250 større og mindre både med 2-3 mands besætning tager del i selve fangsten.
Det er navnlig i Limfjorden, man fisker muslinger, men for i øvrigt, er den musligeart, man udnytter, udbredt i alle danske farvande. I vore sydlige farvande er saltindholdet; imidlertid så ringe, at muslingerne bliver for små, og på Vestkysten er brændingen for stærk til, at der kan danne sig muslingebanker. Hvor vandet er grundt og temmelig stille med et passende saltindhold – i de østjyske fjorde, bl.a. Kolding, samt i Holbæk Fjord og frem for alt i Limfjorden – forekommer muslingerne derimod i kolossale mængder. Alene ved Limfjorden er der to store og en række mindre muslingekogerier i virksomhed.
Muslingefangsten i Kolding Fjord
Trods den omfattende fangst er der ingen udsigt til, at Limfjorden går tom for muslinger. I andre fjorde, hvor muslingefangsten drives: Horsens, Vejle, Kolding og Holbæk Fjorde, mærkes den stærke udnyttelse imidlertid på bestanden. Muslingen er dog så hurtig i væksten, at den bliver fuldvoksen på ca. tre år, og det vil naturligvis spille en betydelig rolle for bestandens genoprettelse.
Intet går til spilde
Det er ikke meget af muslingen, som går til spilde. Selve muslingekødet er naturligvis hovedproduktet. Det forsendes i Tønder i særlig lage. Af “skægget” laves der suppeekstrakt, og man arbejder ihærdigt med metoder til udnyttelse af skallerne, ja selv af vandet i muslingeskallerne mener man at kunne udvinde værdier, det indeholder æggehvidestoffer, og man er for tiden ved at udforme en metoder, så heller ikke dette går til spilde.
Også et marked efter krigen
Hele muslingeindustrien er som sagt opstået under krigen. Ganske vist har man tidligere fanget muslinger til agn og hønsefoder, men i større stil er muslingefangsten først muliggjort af krigsforholdene. Nogen ganske bestemt udtalelse om de danske muslingers salgsmuligheder efter krigen fremsætter dr. Blegvad ikke, men han nævner, at man i tyske fagkredse mener, at muslingekødet i kraft af sin billighed og den kvalitetsforbedring, som er sket, også efter krigen kan finde afsættelse på mellemeuropæiske marked.
Kilde: Kolding Avis, 5. januar 1944