1943 – Regnskab og efterretningsstof

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Hans Peter Poulsen fra Esbjerg og sendt til Holger Vivike, lederen for DKPs fynske og sydjyske partiafdelinger. Dateret 1. februar 1943. Her bringes et uddrag.

1-2-43

Regnskab for oktober
Esbjerg 1282,50 Kr. + 7,00 Kr.
Vejen 70,00 –
Varde 215,00 –
Tønder 127,50 –
Ribe 20,00 –
ialt 1722,00 kr.

Større pakker o.l. bedes sendt til, Høyrup Jessens Forlag, Torvegade 13.

Lørdag d. 30-1-43 begyndte politiet at søge efter en Aage Petersen (1) og en Peter Poulsen her i byen(Esbjerg), bl.a. har de indtil nu været hos Peter Jensen, Cigar og Boghandler Carlsen, sidste fik gennemrodet hele butikken.

B.

1. Ifølge fodnotat fra bogen “Vor kamp vil vokse og styrkes” blev elektriker Aage Petersen, tidligere Spaniensfrivillig og medlem af DKPs byledelse i Odense, i oktober 1942 af Holger Vivike overflyttet til Kolding, sammen med bl.a. Hans Peter Poulsen.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 556, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – Første jubilæumsdag

Martin Nielsen, MF
Venstre Fængsel, Kbhv. V.
Den 22. juni 1942

Til
Det i henhold til loven om forbud mod kommunistisk virksomhed m.v. nedsatte rigsdagsudvalg.

Hr. formand !
Som det vil være det ærede udvalg bekendt gennem en række breve, som bl.a. jeg i det forløbne år har tilstillet udvalget, har de internerede og fængslede kommunister ved siden af en stadig og alvorlig protest mod det grundlovsstridige i indespærringen utrætteligt protesteret mod den behandling, vi har været underkastet under selve den ulovlige indespærring.

Jeg skal endnu engang, dels på grund af, at vi passerer årsdagen for grundlovsbrudet, dels fordi vi, måske i denne højtidelige anledning, igen er genstand for ondartede administrative repressalier, gennem denne korte og ufuldstændige redegørelse, give udvalget og dermed rigsdagen, der både nu og i fremtiden bærer det egentlige ansvar, et billede af, hvad det egentlig er, der administrativt er foretaget overfor danske statsborgere, mod hvem der efter et års forløb ikke er rejst nogen sigtelse, langt mindre nogen anklage end ikke for at have overtrådt politivedtægten eller mørklægningsbestemmelserne.

Flertallet af os blev arresteret den 22. juni 1941. En del af os, deriblandt undertegnede, blev arresteret af “danske” politiembedsmænd i venskabeligt og kammeratligt samarbejde med medlemmer af det hemmelige tyske statspoliti. Trods min energiske protest under henvisning til min immunitet som rigsdagsmand, trods min protest mod husundersøgelse uden dommerkendelse og mi særlige henvisning til specielt mit hjems ukrænkelighed, blev arrestationen opretholdt og husundersøgelse uden min nærværelse foretaget. Den dag i dag har jeg ikke fået at vide, hvad der er beslaglagt i mit hjem, hvorfor det er beslaglagt, eller hvor de beslaglagte ting findes og til hvilket senere formål.
Som det skete i mit tilfælde, er det stort set sket i alle andre tilfælde.

Efter to måneders indespærring … blev vi så overflyttet til koncentrationslejren i Horserød. Det forekommer mig betegnende for rigsdagen og det ærede udvalgs ansvarsbevidsthed, at bortset fra folketingsmand Amby, har intet medlem af rigsdagen eller af udvalgets medlemmer følt det som deres selvfølgelige pligt på stedet at undersøge, hvordan over hundrede ulovligt indespærrede danske statsborgere egentlig levede.

Allerede et par dage efter min arrestation den 22. juni 1941 henledte jeg i et brev til statsminister Stauning regeringens opmærksomhed på den økonomiske situation, de indespærredes familier var kommet i, og krævede, at regeringen udenom socialkontorerne fandt en anstændig løsning på dette alvorlige spørgsmål. Landets daværende statsminister var så venlig at lade mig vide, at “hvad det økonomiske angår, kan statsministeren hun henvise til Deres løn som rigsdagsmand”.

Straks efter min ankomst til lejren sendte jeg socialminister Kjærbøl en skrivelse med tyve dokumenterede tilfælde, der viste hvilken økonomisk elendighed, de pågældende familier var kommet ud i, og krævede igen en anstændig og generel løsning af dette spørgsmål.

Der skete imidlertid intet. Familierne var stadigvæk henvist til socialkontorernes forgodtbefindende. …

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 22. juni 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1941 – Kolding Kommune har et driftsoverskud på 107.000 kr. for året 1940-41

Der var en merindtægt på 488.000 kr., der dog væsentlig opsluges af de større udgifter på socialvæsenet. Elektricitetsværket var den bedste forretning, men værket har ingen fornyelsesfond, og den politik kan ikke føres videre.

I Byrådets møde i aftes forelå kommunens regnskab for 1940-41. Det viser, som allerede meddelt i ‘Kolding Social-Demokrat’, et overskud på 107.000 kr. eller nøjagtig udtrykt 107.052 kr. 49 øre i forhold til overslaget udover de 200.000 kr., der i helhold til overslaget var udskrevet til dækning af et eventuelt underskud. Merudgiften har andraget 462.095 kr. 69 øre, og på forskellige poster har der været en mindre udgift på 127.176 kr. 46 øre, således at de samlede udgifter er steget med 334.919 kr. 23. øre. Forskellige indtægtsposter har givet 488.098 kr. 83 øre mere end budgetteret, og andre indtægtsposter har givet 46.127 kr. 11 øre mindre end budgetteret, således at merindtægten i alt andrager 441.971 kr. 72 øre. Dette beløb minus 334.919 kr. 23 øre giver et overskud på 107.052 kr. 49 øre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Skattebogen og Kolding

Det fremgår af Skattebogen for 1941, at der har været nogen usædvanligt store indtægter i Kolding, i det forløbne år.

Der er 34 skatteydere, som skal betale over 6000 kr. i personlig kommuneskat, og den første på listen blandt disse skal alene betale over 37.000 kr. i personlig kommuneskat.

Listen over de fem største skatteydere i Kolding ser således ud:

  • Grosserer Oscar Christensen, 37.473 kr.
  • Grosserer Chr. Stenderup, 22.735 kr.
  • Direktør N. Juhl Schmidt, 20.824 kr.
  • Vognmand Peter Terling, 15.393 kr.
  • Fabrikant M. Burchardt, 14.434 kr.

Kilde:
Koldings største skatteydere, s. 4, Fredericia Socialdemokrat, 9. april 1941

1941 – Finanslovens endelige tal

Finansminister Vilhelm Buhl kunne fredag den 21. marts 1941 fremlægge Finanslovens endelige tal, det skete efter ministeren havde kommet med et forslag til lov om tillægsbevilling for året april 1940 til marts 1941. Bevillingen sikrede en indlægt på 221,5 millioner kroner og en udgift på 162,5 millioner, hvilket har kunnet dække det budgetterede underskud for Finansloven på 49 millioner kroner.

Af statens samlede udgifter på 855 millioner kroner, er angiveligt 304 millioner kroner af ekstraordinær karakter, set i forhold til før krigen startede.

Finansloven for 1941-42 endelig tal lyder:

Indtægt: 865,935,192 kr.
Udgift: 855,681,426 kr.
Derved overskud: 10,253,766 kr.

Kilde:
Statens udgifter 300. mill.kr. større end før krigen, avisen Folket, 21. marts 1941, set på mediestream, se link (åbner ny fane)

1940 – En erklæring fra trafikminister Gunnar Larsen

Ingeniør og trafikminister Gunnar Larsen anmodede den 8. juli 1940 Ritzaus Bureau om at meddele følgende:

Når jeg som ikke-politiker har indvilget i at modtage opfordringen til at indtræde i den rekonstruerede samlingsregering skyldes det, at jeg alene ud fra nationale synspunkter har anset det for min pligt at yde min medvirken til den omstilling i Danmarks politiske, økonomiske og sociale liv, hvorunder det danske folk under den nye tilstand i Europa i fremtiden vil komme til at arbejde og leve.

Kilde: En erklæring fra trafikminister Gunnar Larsen, Kolding Socialdemokrat, 8. juli 1940

1940 – Nationalt dansk samarbejde

En fællesudtalelse fra de fire store partier og retsforbundet, vedtaget på møde den 2. juli 1940.

De på rigsdagen repræsenterede partier, der ønsker den bestående forfatning bevaret som grundlag for det politiske liv, har besluttet at gennemføre et nationalt dansk samarbejde.

Partierne lægger alle parti-uoverensstemmelser til side og samles til sikring af den uafhængighed og integritet, som er tilsagt vort land, og som er folkets fornemste ønske.

Dette samarbejde vil på rigsdagen og igennem regeringen virke for løsning af de opgaver, som tiden fører frem, og navnlig vil det være magtpåliggende at gennemføre sådanne reformer, som også med hensyn til budgetter og statsøkonomi under de ændrede vilkår skaber sikkerhed for sunde økonomiske forhold.

Desuden vil man skride til sådanne foranstaltninger, som kan bidrage til formindskelse af understøttelsesstrangen, ved at den arbejdsdygtige befolkning føres over til udførelse af arbejde, der kan tjene til sikring både for de arbejdsløse og for samfundet.

Iøvrigt vil det være formålet at bringe dagens opgaver til hurtig løsning og at sikre det bedst mulige samarbejde med de nationer, med hvilke forbindelse er mulig, og hvis forståelse vi også påkalder.

Nationalt samarbejde med disse folk er målet for vore partiers bestræbelser.

For at sikre samarbejdets videre udvikling og tilrettelægge arbejdet, når rigsdagen ikke er samlet, vælger partierne et fællesudvalg på 2 medlemmer fra hvert af de fire partier og 1 medlem fra Danmarks Retsforbund.

Det konservative Folkeparti: Halfdan Hendriksen, Ole Bjørn Kraft. Det radikale venstre: J. Veistrup, A.M. Hansen. Venstre: J. P. Stensballe, Knud Kristensen. Socialdemokratiet: Charles Petersen, Hartvig Frisch. Danmarks Retsforbud: Oluf Pedersen.

Kilde: Nationalt dansk samarbejde, Kolding Socialdemokrat, 3. juli 1940