Den 30. september 1942 blev statsleder i det danske nazistiske parti DNSAP, løjtnant og godsejer Axel Juul Villestrup, ved retten i Terndrup, dømt for ulovligt bilkørsel.
Villestrup var tiltalt for at have foretaget ulovlige bilkørsel i 1½ år. Straffen var en bøde på 2000 kr., forvandlingsstraffen fastsattes til 20 dages hæfte.
Kilde: DNSAP-Leder dømt for ulovlig bilkørsel, Fredericia Socialdemokrat, 1. oktober 1942
Har tilstået køb af 2.000 liter uden mærker
For nogle måneder siden vedtog en benzintank-bestyrer i Kolding at betale en bøde på 3.500 kr. for en mangel på godt 4.000 liter benzin – i øvrigt den største bøde, der er idømt, og den største benzinmangel, der er konstateret i Kolding Politikreds.
Anklagemyndigheden appellerede dommen til Landsretten, der forhøjede bøden til 5.000 kr., og forvandlingsstraffen sattes til 30 dages hæfte. Under sagen havde tankbestyreren erklæret, at han havde solgt benzinen til ikke navngivne personer, som han ikke kendte.
Den sidste viste sig imidlertid ikke at være rigtigt. Tankbestyreren, der var begyndt af afsone sin hæftestraf og havde afsonet over halvdelen af den, røbede nu, hvem der var aftager af den væsentligste portion af benzinen. Det var en opkøber, der havde vidstrakt kørsel, og han skal have aftaget i hvert fald 2.000 liter benzin uden mærker. Dette antal liter erkender han i hvert fald selv overfor politirapporten, han havde fået udleveret uden mærker.
At tankbestyreren har råbet sin aftager, skyldes måske, at det var en aftale imellem dem, at aftageren af benzinen skulle betale den bøde, som tankbestyreren eventuelt måtte blive idømt. Og åbenbart har de to herrer ikke kunnet blive enige om bødens betaling. Tankbestyreren, der efter at have redegjort for, hvem der var aftager af benzinen, indsendte ansøgning om benådning til kongen fore resten af straffen, blev derefter benådet og sat på fri fod. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1942.
En midlertidig foranstaltning for at få lagrene suppleret.
Efter hvad vi erfarer, vil Kolding Kommunes Brændselsudvalg på mandag standse det kommunale tørvesalg. Der er dog kun tale om en midlertidig foranstaltning, hvis baggrund er den, at man ønsker at få lagrene suppleret, så man er sikker på at kunne forsyne de mindre forbrugere med tørv, når vinteren sætter ind. Der er dog ingen grund til at åp mandag at storme tørvesalget – og det vil heller ikke nytte noget.
Kommunen har masser af gode tørv liggende i forskellige moser, og holder det gode vejr blot nogle dage endnu, vil lagrene hurtigt fyldes. Det er blot i øjeblikket, beholdningerne anses for lovligt små. De er kun et par tusindes tons på lager, og der er ialt bestil 9.000 tons. Nu, da K-mærkerne til udenlandsk brændsel er frigivet, vil denne midlertidige standsning i tørvesalget fra kommunens side næppe give anledning til panik. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.
Bygfranskbrød på de særlige mærker, eller rugsigtebrød, der dog også fås på rugbrødsmærker.
De rationeringsmærker, der træder i kraft i anledning af, at der fra 1. september ikke længere udstedes franskbrødsmærker, bliver de på rationeringskortet for juli kvartal som brød nr. 3,4,5,6 og 7 betegnede, og deres benævnelse bliver rugsigtebrødsmærker. Hvert rugsigtebrødsmærke giver adgang til køb af 500 gr. rugsigtebrød, landbrød og lignende brød eller tilsvarende vægtmængde småbrød af samme dej såsom rundstykker, horn, wienerboller, kryddere og tvebakker eller 500 gr. bygfranskbrød fremstillet af bygsigtemel eller 400 gr. rugsigtemel eller 400 gr. bygsigtemel.
Rugbrødsmærkerne giver adgang til køb af de sædvanlige mængder groft og lyst rugbrød, men kan endvidere benyttes til køb af de samme sorter brød og sigtemel, som kan købes mod aflevering af rugsigtebrødsmærkerne. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.
Der synes at forestå flere anholdelser i Kolding
En Odenseansk kørelærer stod i går i Odense i skranken for dommer Lunøe. Han var sigtet for at have overtråd rationeringsbestemmelserne og forklarede, at han af en vognmand i Kolding, som han havde kendt fra drengeårene, havde fået nogle bildæk, som han skulle prøve at afsætte i Odense. Han havde selv hentet dækkende i Kolding, og det var meningen, at vognmanden skulle have 1.200 kr. pr. dæk. Hvad dækkene kunne indbringe derudover, måtte kørelæreren selv beholde.
En mekaniker i Odense måtte ligeledes møde i retten. Han havde solgt 150-200 kg. slidbanegummi for kørelæreren for 5.200 kr., og hans egen fortjeneste havde været 600 kr. Anholdelsen blev opretholdt for såvel mekanikeren som kørelæreren, og de blev overført til Kolding Arrest, hvorfra de i eftermiddags blev fremstillet i Kriminalretten i et lukket retsmøde tillige med en mand fra Kolding, som politiet hele formiddagen har haft til afhøring. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. august 1942.
I går eftermiddags ved 16-tiden anholdt kriminalpolitiet i Kolding den ca. 50-årige slagtermester Martin Christensen, Blæsbjerggade, efter hele dagen at have eftersøgt ham, dels på Eksportmarkedet, dels på byens forskellige restaurationer. han sigtes for ulovlig handel med smørmærker og menes at have været en af mellemændene ved opkøbene af mærkeren til Centralmejeriet.
Han blev i middags fremstillet i et lukket retsmøde i Kriminalretten, hvor han blev fængslet indtil videre. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. august 1942.
Mejeribestyrer A. Jensens to brødre forklarer om mærkekøbet på “den sorte børs” og om salget af smør uden mærker, som skulle skjules gennem fløderegnskabet. Førstemejeristen hævder, at de 600 kg. smør, som solgtes, var ved at blive harsk.
Ved et retsmøde i går eftermiddags i Kolding Kriminalret løftedes sløret lidt for den – af hensyn til opklaringen – med så megen hemmelighedsfuldhed omgivne smørsag fra Kolding Centralmejeri. Der er som bekendt dels solgt smør uden mærker og dels køb smørmærker på den lokale “sorte børs”. For 14 dage siden fængsledes mejeribestyrer A. Jensen og kort efter handelsmand Holm, Låsbygade, der har solgt mærkerne. I onsdags anholdtes mejeribestyrerens to brødre, Herluf og Agner Jensen, der er ansat på mejeriet henholdsvis som førstemejerist og fyrbøder og maskinpasser.
I retsmødet i går afhørtes de to sidst anholdte og Holm for åbne døre, medens mejeribestyrer Jensens afhøring fandt sted i et efterfølgende lukket retsmøde. Det var ventet, at mejeribestyreren og Holm var blevet løsladt, men de fængsledes for yderligere 6 dage, ligesom dommer Strøbech afsagde 6 dages fængslingskendelse for Herluf og Agner Jensen. Sagen synes langtfra opklaret til bunds endnu, men i øvrigt skal vi lade forhøres-referatet tale for sig selv.
Da smørmærkerne købtes på “den sorte børs” i Låsbygade
Først fremstilledes fyrbøder og maskinpasser Agner Jensen som sigtet for overtrædelse af rationeringsbestemmelserne vedrørende smørbekendtgørelsen af 12. december 1940.
Politifuldmægtig Schlichtkrull spurgte ham straks, om havde deltaget i handel med rationeringskort for smør?
Agner J: “Ja, for smørmærker til 400 kg.”
Vil De forklare lidt om de nærmere omstændigheder.
“Ja, det er ikke til at huske så nøje.”
Det vil gavne Dem, selv at tale rent ud.
“Ja, se, min broder (mejeribest. A. Jensen) sagde en dag til mig, om jeg ikke kunne gå ud og købe nogle smørmærker. Han gav mg 800 kr. I bundter, men jeg opdagede senere, at der kun var 760 kr., idet der manglede 4 tiere i et af bundterne. Jeg talte ikke efter, da jeg fik beløbet. Der var 8 bundter.”
Hvor mange smørmærker sagde Deres broder, at De skulle købe?
“Så mange, jeg kunne få.”
Hvad skulle de bruges til?
“Det sagde han ikke noget om.”
Det var mærkeligt, at De så ville gøre det.
“Ja, hvad gør man ikke for at hjælpe sin broder; der havde jo været politi.”
Mærkerne kostede 5 kroner “pr. kilo”.
Sagde Deres broder noget om, hvor De skulle gå hen?
“Ja, muligvis til handelsmand Holm i Låsbygade.”
Kende De Holm i forvejen og vidste, hvor han boede?
“Nej, men af en dreng fik jeg at vide, at han boede i nr. 57, hvor jeg så gik op, men fandt ikke Holm hjemme. Jeg fik at vide, at han sikkert var hos slagter Martin Christensen eller på Sønderbros Café. Jeg opsøgte slagter Christensen og spurgte, om han ikke ville få fat i Holm, da jeg gerne skulle have nogle smørmærker af ham. Christensen tog sin cykel og kørte til Sønderbros Café, hvor han også rigtig nok traf Holm.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1942.
Handelsministeren dementerer rygterne om fyringsforbud.
De første brændselsmærker – K-mærkerne – vil blive sat i kraft inden udgangen af august. Denne oplysning gives af handelsminister Halfdan Hendriksen, som i aftes har fremsat følgende udtalelse:
“Til dækning af K-mærkerne på brændselskortet medgår der jo millioner af hektoliter koks. Tilvejebringelsen af disse koksmærker må nødvendigvis tage nogen tid, i hvert fald 5-6 uger, og for at fremskaffelsen så vidt gørligt kan være tilendebragt inden den egentlige kuldeperiode begynder og nødvendiggør opvarmning af boligerne, må denne tilvejebringelse snart tage sin begyndelse. Det er derfor meningen, fortsætter handelsministeren, at sætte K-mærkerne i kraft inden udgangen af august.
Det har været nævnt, at der har været alvorlige overvejelser om at indføre et forbud mod boligopvarmning inden 1. oktober. Det er imidlertid ganske urigtigt. Noget sådant vil der ikke blive tale om. Muligheden heraf har overhovedet ikke været drøftet i ministeriet. Det vil også være ganske umuligt at gennemføre. Det bliver nu forbrugernes egen sag at holde hus med det brændsel, der stilles til deres rådighed.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1942.