1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1941 – Ung pige og 7 mænd dømt for fornærmelse mod tyske soldater

30-40 dages hæfte i 7 af sagerne, 2 års fængsel i den ottende, en voldssag.

[…]

“Victorie” på tysk skilt
Güenther Weigert er blevet dømt 30 dages hæfte i anledning af, at han på et skilt ved den tyske værnemagts herværende standort kommandatur med blyant havde skrevet ordet “Victorie”.

Rød Front-hilsen efter krigsudbruddet i Øst
Den tidligere straffede Edmond Valdemar Pedersen er blevet idømt 40 dages hæfte på grund af sin optræden overfor en tysk officer. Han havde om aftenen den 28. juni, da han passerede den tyske officer på spottende måde råbt til ham med udtrykket “Rød Front”, idet han samtidigt løftede sin højre hånd, der var knyttet.

Råbt efter syngende soldater
En 50-årig mand, Einar Gustav Krogh-Meyer, som for en måneds tid siden råbte skældsord efter en deling syngende soldater i Helsingør, er idømt 30 dages hæfte.

Forulempet på Hovedbanegården
Den 40-årige Aage Stumph er blevet idømt 30 dages hæftestraf, fordi han i Hovedbanegårdens afgangshal i spirituspåvirket tilstand havde forulempet en forbipasserende tysk soldat. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 13. juli 1941.

1941 – Otte personer dømt for fornærmende optræden

En mand, der kastede en flaske mod en tysk soldat, fik 2 års fængsel.

På pladsen foran Jernbanestationen i Frederiksværk kastede den 27-årige Kristian Villy Madsen i forening med en allerede domfældt person Jens Børge Wulff Andersen kort efter jul to flasker efter en tysk soldat, derved pådrog sig forskellige læsioner og desuden en hjernerystelse. Tiltalte, en tidligere straffet person, erklærede, at han, da han opholdt sig på banegården, og der med mellemrum kom nogle tyske soldater gående, kastede flasken efter den sidste soldat i en gruppe, der da befandt sig i en afstand af 10 m.

Efter domspræmisserne kan det fastlås, at tiltalte forsætligt har kastet flasken for at ramme den tyske soldat, samt dels at den kastede flaske ramte målet, dels. at tiltalte ikke havde nogen som helst grund til at antage, at soldaten var identisk med den soldat, som han tidligere havde været i konflikt med. Tiltalte blev idømt 2 års fængsel.

Den tidligere straffede 52-årige Anton Christian Frederik Nielsen er ved Københavns Byret blevet idømt 30 dages hæfte i anledning af, at tiltalte den 12. juni i år kl. ca. 20 i spirituspåvirket tilstand fra vinduet til gården i sin lejlighed havde udskældt en tysk soldat med anvendelse af grove ukvemsord.

En 22-årig kvinde er blevet dømt 30 dages hæfte i anledning af, at hun, da hun passerede en tysk vagtpost, tilråbte denne på fornærmelig måde.

Den 30-årige Poul Gerhard Lyngaae havde den 17. juni d. a. om aftenen på Nørrebros Runddel i spirituspåvirket tilstand indladt sig i skænderi med en tysk soldat. Han havde tildelt denne et slag i ansigtet og derefter forsøgt at undslippe. Tiltalte, der tidligere har været straffet med bøder for vold og overtrædelse af politivedtægten, blev idømt 30 dages hæfte […]

Kilde: Uddrag, Koldin Social-Demokrat, 12. juli 1941.

1941 – Overfald på tyske soldater

I Københavns byret er der blevet afsat tre domme, for overfald på tyske soldater.

Den 21årige Niels Børge Wulff Andersen, der blevet dømt for den 29. december 1940, sendt om aften på pladsen foran Jernbanestationen i Frederiksværk, at have kastet med flasker efter en tysk soldat, som pådrog sig flere alvorlige sår i hovedet, og muligvis har fået en hjernerystelse ved overfaldet. Andersen, der ikke er tidligere straffet, er for vold mod sagesløs person blevet idømt 2års fængsel.

Den 30årige Oluf Johannes Nielsen og 26årige Svend Thomas Nielsen, er blevet dømt for, at de om aften den 11. januar 1940 på Hotel Royal i Frederikshavn ”i spirituspåvirket tilstand har deltaget i slagsmål mod de tilstedeværende tyske marinesoldater”. De har ikke er tidligere straffet, og er hver blevet idømt 6 måneders fængsel.

Og til sidst har byretten afgjort en sag mod 26årige Poul Karl Leonhardt Larsen, der skulle have startet slagsmålet på Hotel Royal den 11. januar 1940 ved ”i spirituspåvirket tilstand overfusede servitricen, der nægtede yderligere at servere for ham, og skubbede til en tysk soldat, som sammen med ham stod ved skænken. Uden anledning slog Larsen den tyske soldat med knyttet hånd i ansigtet, hvorefter han ved tilråd til nogle bekendte, der sad i lokalet, foranledigede, at der opstod almindelig slagsmål mellem danskerne og de tilstedeværende tyske soldater”.

Poul K.L. Larsen blev dømt for vold mod sagesløs person, overtrædelse af politivedtægten og anstiftelse af vold, for hvilket han blev idømt 1år og 6 måneders fængsel.

Kilder:
Tre alvorlige domme, Fre. Socialdemokrat, s. 3, 19. februar 1941

1940 – Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

I medfør af lov Nr. 180 af 29. April 1938 §7, stk. 6, skal nedennævnte personer, der er bosiddende i Kolding politikreds (fra lægd 70 til lægd 108 i 7. Udskrivningskreds) inden 24. Juli 1940 melde sig til deltagelse i udførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen, mod følgerne af luftangreb, nemlig:

1.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er erklæret usikkert til al krigstjeneste, samt

2.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er udskrevet til militærtjeneste, uden senere at have være indkaldt eller have erholdt udsættelse med aftjening af værnepligt, herunder civilt arbejde. 

Personer, der er antaget til frivillig militær Tjeneste under hæren eller Søværnet, er fritaget, saafremt de ikke tidligere er tilmeldt til deltagelse i civilbeskyttelsestjenesten. Værnepligtige, som tidligere er tilmeldt civilbeskyttelsestjenesten, men som efter Tilmelding er fraflyttet det Luftbeskyttelsesomraade, hvori tilmeldingen havde fundet sted, uden paany at have tilmeldt sig civilbeskyttelsestjenesten paa det tilflyttede sted, skal indenfor samme Frist tilmelde sig til Politiet. 

CB-pligtige (Mødepligtige), som paa tilmeldelsestidspunktet opholder sig udenfor Politikredsen, maa ufortøvet melde sig ved Hjemkomsten. 

Ved tilmeldingen skal medbringes indtegningsbeviset eller tjenestedygtigheds-passet.

Tilmeldingen finder sted for Kolding Købstad på Politikontoret (Domhuset) daglig mellem 8 og 16 og for landet hos lægdsmændene daglig mellem kl. 15 og 19.

Udeblivelse medfører straf af bøde eller hæfte.

Politimesteren i Kolding, m.v., i juli 1940

Thalbitzer

Kilde: Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn, Kolding Socialdemokrat, 19. Juli 1940

1940 – Italiensk beretning om tab

Den Italienske Værnemagts hovedkvarter har offentliggjort den første liste over faldne indenfor de divisioner, som har kæmpet på den vestlige alpefront og Italiensk Afrika. Denne liste omfatter navnene på ialt 818 faldne i italiensk militærtjeneste, heraf er 775 faldet på den vestlige alpefront og i Libyen, de øvrige 43 i Italiensk Afrika. Der er 2982 sårede, samtidig med at 315 er meldt savnet.

Kilde: Italiensk beretning om egne tab, forsiden, Kolding Socialdemokrat, 9. juli 1940

1940 – 6. juli i Fredericia

På grund af forbudet mod afholdelse af ”processioner, offentlige møder og lignende” har Fredericia i år måttet aflyse den årlig 6. juli-fest, der vil dog stadigt blive flaget på dagen og nedlagt kranse. Også den tyske værnemagt har ønsket at nedlægge kranse.

Om formiddagen den 6. juli fra klokken 11, vil der være kranse nedlægninger ved ”Kæmpegraven, Landsoldaten og General Ryes Monument”, kransene nedlægges af 6. Juli-Komiteen, der også vil nedlægge en krans på soldatergraven på Sct. Michaels kirke med de i 1849 faldne tyske soldater, og senere på dagen vil komiteen nedlægge kranse ved soldatergraven i Fuglsang skov.

Kilde: 6. juli i Fredericia, Kolding Socialdemokrat, 5. juli 1940

Se også