1943 – Alle internerede soldater hjemme senest fredag

Det drejer sig i alt om godt 7.000 værnepligtige

Hjemsendelsen af de internerede soldater, der ledes af danske befalingsmænd, kan ifl. Social-Demokraten ventes afsluttet således, at samtlige værnepligtige af hær og søværn vil være hjemsendt senest fredag den. 15. oktober.

Fra garnisionen i Næstved er hjemsendt ca. 1.000 mand. Der har fundet ca. 200 hjemsendelser sted fra Jægersborg Kaserne, ligesom hjemsendelserne fra Avedørelejren, Sandholmlejren og Jægerspris er begyndt. Det drejer sig ifølge bladet formentlig om i alt ca. 5.000 værnepligtige fra hæren. Inden for marinen er hjemsendelsen begyndt af 950 internerede fra KB-Hallen, 100 fra søværnets kaserne og 300 fra Sundholm, og igår hjemsentes yderligere 75 fra Lynetten, 70 fra søværnets kaserne, 760 fra HEKLA. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1943.

1943 – De internerede danske soldater løslades

Frigivelsen begynder i de nærmeste dage

Officielt meddeles:

Efter at jøderne, som ved deres tyskfjendtlige ophidselsesvirksomhed og deres moralske og materielle støtte til terror- og sabotagehandlinger, hvilket i væsentlig grad har bidraget til skærpelsen af situationen i Danmark, ved de fra tysk side trufne forholdsregler er bleven udskilt af det offentlige liv og hindret i fortsat af forgifte atmosfæren, vil der som opfyldelse af det ønske, der næres i videre kredse af den danske befolkning, i det nærmeste dage blive påbegyndt løsladelse af internerede danske soldater, og løsladelsen vil finde sted i det tempo, der bestemmes af de tekniske muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943

1943 – Elleve faldne danske soldater begravet

I formiddags i en fællesgrav på Bispebjerg Kirkegaard

København, RB.

På Bispebjerg Kirkegaard begravedes i formiddags 11 danske soldater, officerer og menige, som er faldne den 29. august. Fra militærhospitalet førtes 9 af dem i formiddags kl. 8.30 til kirkegården på 9 rustvogne. Alle kisterne var dækket med dannebrogsflag og smykket med blomster og kranse i rød-hvide farver. Til hver enkelt båre var sendt kranse fra Kongen, fra chefen for generalkommandoen og fra alle hærens forskellige afdelinger. Hvor vogntoget kom frem på sin vej til kirkegården, stod folk stille med blottede hoveder og front mod kisterne for at vise de faldne danske soldater den sidste ære.

De nu faldne fra militærhospitalet er:

  • Kaptajnløjtnant Sigurd Snerding
  • Overkonstabel ved søværnet Knud Basse Jensby
  • Menig Aage Edvard Hansen
  • Menig Robert Vilh. Isbo
  • Korporal Svend Haldager Michelsen, Slagelse.
  • Mathelev ved søværnet Ove Kaj Rasmussen, Odense
  • Menig Hans Kristian Jørgensen, Ry pr. Gørlev
  • Menig Lars Johs. Bødker Larsen, Endrup pr. Fredensborg.
  • Menig Poul Vilhelm Olsen.

Foruden disse begravedes ligeledes i formiddags premierløjtnant Poul Hansen-Nord og overofficiant Ove Kaj Karbo, Ringsted. Alle de faldne begravedes i en stor fællesgrav i overværelse af de pågældende nærmeste slægtninge. Ved sørgehøjtidligheden talte garnisonspræsten, pastor Erling Steenberg, der ligeledes forrettede jordpåkastelsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. september 1943.

1943 – Lykønsknings-telegrammer

Lykønsknings-telegrammer fra J. Stalin sendt i anledning af engelsk-amerikanske troppers sejr i Nordafrika, 8. maj 1943.

Premierminister Churchill, London.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Præsident Roosevelt, Washington.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1943 – Bombe-attentat i Aarhus

Nogle tyske soldater såredes – flere efterlysninger

Mandag aften kl. 22.30 skete der en voldsom eksplosion, fremkaldt af et meget eksplosivt sprængstof, i en tysk militærbarak over for Langelandsgades Kaserne i Aarhus, hvorved nogle medlemmer af den tyske værnemagt såredes.

Politiet ønsker i denne anledning at komme i forbindelse med alle, der har passeret hjørnet af Langelandsgade og Ny Munkegade i tiden omkring kl. 22.30, og navnlig ønsker man at tale med to unge damer, der var på vej mod Christiansbjerg. De beskrives som 24-25 år gamle og havde mørke frakker på, men intet hovedtøj. Desuden ønsker politiet at komme i forbindelse med en ung mand som medførte en herrecykel. Han er ca. 180 cm. høj med smalt ansigt og var iført en mørk, blød hat med smal skygge, bøjet op bagtil og nedad foran. Pulden var forsynet med en rund nedbøjning. Han havde lange benklæder, og under en mørk jakke bar han en lys vest eller anorak.

Politiet sigter ikke de efterlyste for at have nogen andel i attentatet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. marts 1943.

1943 – Pludselig hørte vi flylarm og skud

Efter nytår skulle vi have gulvet i havestuen slebet af og poleret op. Vi havde fine bonede parketgulve. Om aftenen den 17. januar 1943 gik fruen og jeg og ryddede møbler ud, da maleren skulle komme næste dag. Pludselig hørte vi flylarm og skud. Lyset blev slukket i en fart, for mørklægningsgardinerne var ikke trukket ned. Få sekunder senere stoppede motorlarmen, og vi hørte braget, da flyet styrtede ned i nærheden. Alle gik ud i gården, og et øjeblik efter kom en person hurtigt gående ind i gården. Det var 1. piloten, som var kommet ned i faldskærm i nærheden af gården. Han ville vide, hvor langt der var til Sverige, men da skovrideren fortalte, at han både skulle over Storebælt og Øresund, opgav han at prøve. I øvrigt lå der et lag nysne, så han ville være alt for let at spore.

Han gik med ind og fik lidt mad og kaffe, inden han blev hentet af det danske politi efter ca. 2 timer. At det varede så længe, skyldtes skovriderens uvilje mod at ringe til politiet. Der var ekstra klokke på telefonen, og jeg undrede mig over, at vi ikke hørte den. Der gik nok tre kvarter, hvorefter skovrideren kom ind i stuen og sagde til piloten: »Jeg kan ikke ringe. Vil du ikke prøve, om du kan klare det?« Den den unge pilot mente ikke, han havde en chance, ukendt som han var med forholdene, sneen ville jo røbe, hvor han gik hen. Ca. en halv time efter opringningen kom 2 tyske soldater og en dansk vejviser og hentede ham.

Tjenestepige Annelise Jensen om nedstyrtet engelsk flyvemaskine i januar 1943

Kilde: “Mit år som enepige på Skovriddergården i Sdr. Stenderup”, Erindringer af Anneline Jensen (1995) trykt i Koldingbogen 1995

1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.