1941 – Finanslovens endelige tal

Finansminister Vilhelm Buhl kunne fredag den 21. marts 1941 fremlægge Finanslovens endelige tal, det skete efter ministeren havde kommet med et forslag til lov om tillægsbevilling for året april 1940 til marts 1941. Bevillingen sikrede en indlægt på 221,5 millioner kroner og en udgift på 162,5 millioner, hvilket har kunnet dække det budgetterede underskud for Finansloven på 49 millioner kroner.

Af statens samlede udgifter på 855 millioner kroner, er angiveligt 304 millioner kroner af ekstraordinær karakter, set i forhold til før krigen startede.

Finansloven for 1941-42 endelig tal lyder:

Indtægt: 865,935,192 kr.
Udgift: 855,681,426 kr.
Derved overskud: 10,253,766 kr.

Kilde:
Statens udgifter 300. mill.kr. større end før krigen, avisen Folket, 21. marts 1941, set på mediestream, se link (åbner ny fane)

1941 – Tale: Folkets ret til at vælge

Tale af partiformand for DKP og folketingsmedlem Aksel Larsen, holdt i folketinget den 20. februar 1941:

Jeg anser det for yderst beklageligt, at regeringen er fremkommet med dette lovforslag om udskydelse af de kommunale valgs afholdelse, foreløbig i et år. Det ville have været af meget stor betydning at få afholdt almindelige, offentlige valg netop nu, i dette forår, i marts måned. Sådan set kan man jo sige, at det ville have været bekvemt og i mange henseender rimeligt, om man, da de daværende regeringspartier på grund af indtrufne omstændigheder forlod det grundlag, man var gået til valg på i 1939, havde ladet afholde folketingsvalg.

Dette har man ikke ønsket at gøre, men nu skulle altså de ordinære kommunale valg holdes. Jeg tror, disse kommunevalg ville have fået meget stor betydning. Vi lever i en tid, hvor man meget kraftigt påkalder folkets samlingsvilje og folkets evne til at bære tidens byrder og klare tidens vanskeligheder, og vi lever samtidig i en tid, hvor der meget højrøstet – om end uden grundlag – tales om nødvendigheden af, at det danske folk fuldkommen forkaster det grundlag, det helt har bygget sit offentlige liv på hidtil. Jeg tror, at det derfor ville have været af meget stor betydning, om man ved et kommunevalg havde givet folket, eller i hvert fald den stemmeberettigede del af det, lejlighed til at tilkendegive sin mening om styreform og styresæt her i landet. Betydningen af en sådan tilkendegivelse tror jeg ikke kan overvurderes.

Endelig ville kommunevalg nu i foråret give befolkningen en hårdt tiltrængt lejlighed til samtidigt at udtale sig om spørgsmålet samlingsregeringen og dens politik. Man vil måske hertil indvende, at dette spørgsmål forelå ikke til bedømmelse, da det var kommunale valg, vi skulle have. Indvendingen er imidlertid formel og kan ikke tages alvorligt.

Staten og kommunernes sager kan ikke på den måde skilles ad. Der er naturligvis blevet regeret og administreret efter den samme grundlinje både i stat og kommune. Dette er så meget mere selvfølgeligt, om det er de samme partier, der her i rigsdage har sluttet sig sammen og dannet grundlaget for samlingsregeringen, om også har den absolutte magt i alle landets kommuner.

Af disse tre grunde, mener jeg, at valgene havde meget stor betydning. Jeg mener uden at overdrive, at vi overhovedet aldrig i Danmarks parlamentariske historie har haft en situation, hvor det var så vigtigt at få afholdt offentlige valg, at det simpelthen er de vigtigste kommunale valg, vi nogen sinde har stået over for. Derfor beklager jeg meget, at regeringen fremkommer med et forslag om, at disse valg ikke skal finde sted. Jeg beklager meget, at dette regeringsforslag jo må antages at blive ophøjet til lov ved beslutning af rigsdagen.

Derpå vender jeg mig mod det reelle til begrundelse af valgenes udsættes, som det angives i bemærkningerne til lovforslaget, og som det forefindes i indenrigsministerens fremsættelsesaftale, nemlig dette, at på grund af den skærpede krigssituation, der kan ventes til foråret, er det ikke muligt at lade valgene finde sted. Må jeg bede den højtærede indenrigsminister om en bedre begrundelse. Må jeg bede om en begrundelse, som ministeren selv tror på. Må jeg bede om en begrundelse, som også befolkningen kan tage alvorligt.

Jeg vil i det hele taget henstille til regeringen at holde op med at komme med begrundelser for sine love og foranstaltninger, som man ikke kan tage alvorligt. Vi har været ude for det adskillige gange, f.eks. da vi fik dette mærkværdige forslag om den autobane, som skulle bygges på Falster, om den nye Guldborgsundbro. Dér fik vi en motivering, som var rent ud sagt ”ad Pommern til ”.

Jeg ved, at der herhjemme er forskellige faktorer, hvis man kan bruge det udtryk, som er eller var alt andet end begejstrede ved udsigten til at skulle have deres tilslutning målt op ved et valg. Der er først og mest nærliggende det parti, som man vel må formode endnu ledes af det ærede medlem hr. Frits Clausen; og det ved enhver, at de er ikke begejstrede for kommunale valg. De har gebærdet sig siden den 9. april, som om de havde hele folket bag sig, og som om det var givet, at i løbet af 24 timer ville folket overdrage dem magten. Men det er betegnende for deres tillid til folket, at da partierne i henhold til valgloven søgte listebogstaver for hele landet, manglede der bondepartiet og det andet parti, der hedder noget i retning af DNSAP.

De skulle ikke søge listebogstav, de skulle ikke have forberedt kommunevalg, de trængte ikke til at få opstillet kandidater. Efter de seneste begivenheder, hvor foretagendet blev sprængt og gik i mere eller mindre tiltalende, navnlig mindre tiltalende stykker, forstår man, at det er fuldkommen håbløst for dem at deltage i noget offentligt valg nogetsteds. Altså, dette parti måtte være interesseret i at få de kommunale valg forhindret. Jeg vil tro, at de efter fattig evne har gjort, hvad de kunne, men jeg kan ikke tro, at de har så megen indflydelse, at de er i stand til at udrette noget i den henseende.

Kilde:
Taler og artikler gennem 20år, af Aksel Larsen 1932-1952 (udgivet 1953), forlaget Tiden

1941 – Danske arbejdere i Tyskland

Fra avisen Socialdemokraten meddeles det, at antallet af danske arbejdere i Tyskland i februar 1941 nærmer sig 30.000. Der afgår ugentligt tog fra København, med gennemsnitligt 700 arbejdere, og hver uge, afgår der ligeledes tog fra Jylland, dog med et mindre antal arbejdere.

Statens Udvandrekontor har måtte ansætte ekstra personale, for at kunne følge med til at klare ekspeditionerne.

Siden den 1. juni 1940, og til februar 1941, har de danske arbejdere i Tyskland sendt 10.730.000 kroner hjem til deres familier i Danmark. For tiden søges der arbejdere til bygningsindustrien og alle slags fagarbejdere til metalindustrien, der søges også efter mejerister, husassistenter og kvindelige fabriksarbejdere.

Kilder:
Danske Arbejdere i Tyskland, Fre. Socialdemokrat, s. 2, 18. feb 1941

1941 – Fælles valgdag 11. marts

Kolding Socialdemokrats avisleder den 15. januar 1941:

Vi har gjort os til talsmand for, at hvis bestræbelserne for en fælles kommunal valgdag for hele landet ikke skulle føre til noget resultat, burde man søge gennemført en fælles valgdag for hele amtet.

Vejle Amtsråd har for sit vedkommende tiltrådt denne tanke og fastsat valget i samtlige sognekommuner til den 11. marts, og vi vil da finde det naturligt, at også de tre købstæder afholder valg nævnte dag. Mange – også praktiske grunde – taler for en sådan ordning.

Imidlertid har Vejle By fastsat valget til den 3. marts og Fredericia har valgt den 7. marts. I Kolding er valgdagen ikke fastsat endelig, men kasse- og regnskabsudvalget er indforstået med den tanke, at gøre 11. marts til fælles valgdag for hele amtet, forudsat, at vore to nabobyer går med til denne dato og udvalget har besluttet at søge forhandling med vore to nabobyer om dette forhold.

I øvrigt er det vist ikke udelukket at bestræbelserne for een fælles valgdag kan praktiseres også uden ændring af loven.

Det meddeles således i dag at borgerrepræsentantvalget i København vil blive afholdt tirsdag den 11. marts. Indenfor de sjællandske amter kan det ligeledes ventes, at amtsråd, og sognerådsvalgene vil blive afholdt denne dag.

Det er sandsynligt, at købstadskommunerne følger eksemplet.

Også på Fyn er valgdagen fastsat til 11. marts. Det gælder både Odense, Assens og Svendborg amter.

Kilde: Fælles valgdag 11. marts, 15. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1940 – Dansk arbejder død i Tyskland

Fra Statens Udvandringskontor har man sendt sekretær Skadegaard på en rejse til Tyskland, hvor han skulle besøge de danske arbejdere som arbejdede dernede og se hvordan forholdene var. Ved hans hjemkomst har han kunnet meddele at den 31årige P. J. C. Svendsson var afgået ved døden, som følge af blodforgiftning.

Svendssons forlovede Gudrun Rhee, Hedensted, blev først underrettet, derefter ledte man efter en bedstemoder i København, som var en af hans få nærmeste pårørende.

Den 14. juli havde Svendssons ramt sit ene underben med en betonmejsel og få dage efter, på hans 31 års fødselsdag, måtte han melde sig syg. Dagen efter blev det konstateret, at han havde fået stivkrampe, han døde senere i et krampeanfald under en luftalarm.

Kilder:
Dansk Arbejder død i Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940

1939 – Hvor mange udlændinge er der i Kolding?

Selv om mange, på grund af krigsudbruddet, er rejst hjem, så er der stadigt mange udlændinge i Danmark og Kolding.

Der er slet ikke så få udlændinge i Kolding. I øjeblikket, har vi vel ca. små to Hundrede fastboende udlændinge her.

Kriminalassistent Fasting

Bestemmelsen om at udlændinge inden for 48 timer skal melde sin ankomst til det lokale politi, denne bestemmelse er på grund af situationen ændret til 24 timer. Ligeledes skal flytning indenfor politikredsene også meldes hos politiet.

Før krigen var tallet af udlændinge i Kolding højere, særligt i sommermånederne juli og august, hvor der var omkring 1000 udlændinge i Kolding hver måned.

Kilde: Hvor mange udlændinge er der i Kolding, 15. nov 1939, Kolding Folkeblad

1939 – Bekendtgørelse fra politiet om fyrværkeri

I medfør af politilov af 4. februar 1871 § 7 forbydes det herved i politikreds 34 fra 1. december d.A. til 7.januar 1940, begge dage inkl., at sælge fyrværkerisager, raketer, kanonslag, kinesiske pistoler, knaldkork og andre med sprængstof forsynede genstande, heri dog ikke indbefattet Stjernekastere.

Forbudet gælder, uanset, om der foreligger en forinden 1. December d.A. indgaaet Aftale om Leveringen.

Overtrædelse af Forbudet straffes med Bøder eller Fængsel.

Politimesteren i Kolding m.v., den 15. november 1939
Thalbitzer

Kilde: Bekendtgørelse fra Politiet, 15. november 1939