Tag: Tilflugtsrum

1944 – Fundet 144 dræbte i ruinerne i Bergen

Jacob Krause Leave a comment

Endnu ligger mange børn under sammenstyrtet skolebygning

Der er hidtil fremdraget 144 lig fra ruinerne efter bombeangrebet i Bergen onsdag morgen. Endnu ligger der dog mange døde børn under de sammenstyrtede mure på Holen Skole. Ca. 100 personer er såret.

Det viser sig, at de 37 huse er totalt ødelagt, og 91 er helt ubeboelige. Desuden har en del huse fået mindre skader. Antallet af husvilde opgives til ca. 500.

Overlæreren på Holen Skolen oplyser, at der var ca. 300 børn på skolen, og da flyvervarslingen lød, strømmede de alle ned i tilflugtsrummene. Vægge og mure styrtede sammen. Flammer slog op omkring bygningen, og røgen udviklede sig itl en kvælende gas, som sikker har været årsag til, at mange mennesker blev kvalt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1944.

1944 – Kolding kan ikke regne med flyvervarsel

Jacob Krause Leave a comment

Appel fra borgmester V. Juhl til byens borgere

Befolkningen i Kolding har ikke kunnet undgå at lægge mærke til at luftværnssirenerne de sidste dage ikke har lydt kl. 12 middag. Dette skyldes, at Vestre Luftværnskommando har lukket Kommandocentralen.

På vor forespørgsel udtaler borgmester V. Juhl.

Indtil anden meddelelse foreligger, kan man ikke regne med flyvervarsel, hvorfor jeg opfordrer byens borgere til at søge beskyttelsesrum ved overflyvninger.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. september 1944.

1944 – Ville have en bunkers – og alligevel ikke

Jacob Krause Leave a comment

I løbet af tre-fire dage er de første af Koldings 83 offentlige underbringelsesrum færdige

Der skete den ejendommelige episode i dag i Kolding, at nogle arbejdere, der skulle påbegynde anlæggelsen af en offentlig bunkers i den vestlige bydel, af en husejere, hvis tilliggende berørtes af projektet, nægtede adgang til at gå i gang med arbejdet.

Folkebladet har telefonisk forelagt sagen for foranstaltningens herværende førstemand, civilingeniør, cand. polyt. Mikkel Thomsen:

Har husejeren virkelig nægtet myndighederne ret til anbringelse af det omtalte offentlige underbringelsesrum?

“For så vidt ja. Sagen er den, at den pågældende mand for nogen tid siden henvendte sig til os, idet han gerne ville have anbragt bunkers’en delvis i hans tilliggende, da han havde planer om efter krigen evt. at bruge den som lagerplads. Oprindelig havde vi tænkt os at lægge den et stykke fra hans hus, men den kunne lige så godt lægge ved huset, og det indvilgede vi i. Altså efter mandens eget ønske.”

Så kom han på andre tanker?

“Åbenbart. For et øjeblik siden – og efter at arbejderen i dag mødte for at begynde arbejdet – ringede hans kone til mig. Hun var kommet fra ferie, og hun var tilsyneladende meget utilfreds med husherrens dispositioner, naah, jeg fortalte hende naturligvis historiens rette sammenhæng, og i øvrigt, så lader vi den ubeslutsomme familie i fred og lægger bunkers’en, hvor den oprindelig skulle have ligget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. august 1944.

1944 – Mange problemer omkring de nye beskyttelsesrum

Jacob Krause Leave a comment

Kolding skal have 83 – men hvem skam bygge dem, og hvornår?

Spørgsmålet om opførelse af de 83 betonbunkers i Kolding frembyder adskillige momenter af interesse, og det vil være rigtigt at fremdrage dem nu, inden opførelsen tager sin begyndelse, da der dog muligvis er håb om at få en fornuftig løsning på opgaven, som jo ikke blot har en sikkerhedsmæssig side, men også drejer sig om betydelige summer, for Koldings vedkommende således om ca. 750.000 kr.

For lidt smidighed

Det spørgsmål, der først melder sig i forbindelse med opførelsen af disse beskyttelsesrum, er jo: hvor skal de ligge? Her har man fra kommunens side givet forslag til pladser, og dette forslag er godkendt. Man må være forberedt på, at beskyttelsesrummene mange steder vil virke skæmmende og generende, men derved er intet at gøre. Vi må finde os i at brække f.eks. Kirketorvet op og ødelægge anlægget omkring Bergs statue – luftværnets bestemmelser om, hvorledes rummene skal placeres gør det ikke muligt at vise megen smidighed eller tage hensyn. Det synes i det hele taget at være det, der skorter på fra Statens side i denne sag. Alt skal gå efter en snor, og man ser mindre på, hvad der er foreneligt med en fornuftig praksis, end hvad der engang er fastlagt i de udarbejdede tegninger. Alt skal skæres over én kam – og alt skal afgøres i Købehavn. […]

Hvem skal bygge rummene?

Også spørgsmålet om, hvem der skal bygge beskyttelsesrummene er aktuelt. I Aalborg og Aarhus har man beklaget sig over, at det ikke blev lokale håndværkere, og med henblik herpå har man straks fra Koldings side søgt udvirket, at opførelsen overdroges til byens firmaer. Efter hvad der er oplyst over for os, har tømrermestrene underskrevet kontrakterne om tømrerarbejdet, men disse kontrakter er ganske vist endnu ikke kommet tilbage fra ingeniør Moe, København, der har ledelsen af tilsynet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. juni 1944.

1944 – Nye metoder for redningsarbejdet i bomberamte bygninger

Jacob Krause Leave a comment

De sidste erfaringer fra de store luftangreb har vist, at rydningstjenesten kræver et meget betydeligt personel. Vore offentlige rydningskolonner vil heller ikke være tilstrækkelige, hvis vi kommer ud for svære luftangreb, derfor må der oprette frivillige rydningskolonner i stort tal. Luftværnsforeningerne søger nu landet over at oprette frivillige rydningskolonner, der dog først træder i funktion, når de offentlige rydningskolonner ikke kan klare opgaven. De frivillige kolonner sammensættes så vidt muligt at praktiske folk, f.eks. bygningshåndværkere. Hver frivillig kolonne består af 15 mand. I adskillige byer findes der allerede op til en halv snes frivillige rydningskolonner, sammensat af specialuddannede folk.

Af særlig betydning for rydningskolonnernes arbejde er de rids over de enkelte bygningers tilflugtsrum, som nu findes både hos luftværnsenhederne og husvagterne. Ved hjælp af disse rids kan rydningstjenesten hurtigt danne sig et overblik over, hvor tilflugtsrummene ligger under det sammenstyrtede hus, og omgående skride til redningsarbejdet. De frivillige kolonner har foreløbig kun været i funktion ved forskellige større by-øvelser, hvor de har gjort sig stærkt gældende, fordi de fleste i kolonnen er praktisk uddannede og erfarne folk. […]

Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 25. maj 1944

1944 – 72 betonbunkers spredt over Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Ved alle udfaldsveje og i anlæg og på åbne pladser

Statens civile Luftværn har nu fra Kolding fået en plan over anbringelsen af de betonbeskyttelsesrum, som skulle være nødvendige efter byens størrelse. Hvis de nødvendige materialer kan skaffes, og hvis situationen ikke hurtigt ændrer sig, må man regne med, at 72 sådanne underjordiske beskyttelsesrum indrettes i byen. Det vil mange steder virke skræmmende og også betyde et anseeligt arbejde. Udgiften er naturligvis også stor, men byen slipper med de 10 pct., idet Staten betaler resten.

Stadsingeniør Lassen oplyser, at der bliver tale om en kuppelformet. Begge typer kan bygges sammen, idet de er indrettede i “enheder”, som hver rummer et halvt hundrede mennesker. Denne sammenbygning skal dog ikke ske således, at en fuldtræffer i én afdeling ikke kan brede sig til de øvrige. De må derfor forskydes lidt for hinanden eller lægges i vinkel. Trods den solide konstruktion er beskyttelsesrummene jo ikke bombesikre, selv om der kommer en meter jord over taget på dem. Rummene udstyres med bænke, toilet, belysning og nødudgang – men opvarmning bliver der ikke tale om. Efter planen er det hensigten først og fremmest at lægge disse beskyttelsesrum ved alle indfaldsvej, således at trafikanter kan anvises tilflugt her. Ligeledes indrettes der bunkers rundt i villakvartererne, men naturligvis også i den indre by. Således skal der efter planen være et beskyttelsesrum i anlægget ved Bergs statue over for banegården, i Slotsbanken med indfang fra Fredericiagade, i anlægget ved Markdanersgade, i Slotshaven bag guldsmed Kysters ejendom, et større anlæg på Kirketorvet osv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.

1944 – To flyvervarsler i går

Jacob Krause Leave a comment

Kort tid efter alarmtilstanden i går eftermiddags var blevet afblæst, kom der et rigtigt flyvervarsel. Sirenen hylede kl. 14.20, men allerede efter en halv times forløb satte sirenerne ind med afvarslingen. Det kneb for politiet af få ryddet gaderne. Vejret var jo smukt, men det lykkedes dog, selv om adskille fodgængere måtte følges til tilflugtsrummene.

Atter i aftes blev der givet flyvervarsel, denne gang uden forudgående alarmtilstand. Varslingen kom kl. 22.40, og en lille time senere blæstes faren ovre. Tidspunktet var kl. 23.34. Hverken om eftermiddagen eller i aftes skete der noget inden for Kolding Luftværnsområde. På restauranterne fik man ved flyvervarslet lukketiden forlænget en halv time, idet de sidste gæster endnu ikke havde forladt lokalerne, da sirenerne satte ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. april 1944.

1944 – Der skaffes tillflugtsrum til 800 Koldingensere

Jacob Krause Leave a comment

Man undgår ikke opførelse af endnu nogle blokhuse, selvom der er bygget flere moderne ejendomme, hvis kældre kan anvendes.

På foranledning af Det Civile Luftværn arbejdes der for tiden rundt om i landet på at få indrettet flere offentlige tilflugtsrum, idet det har vist sig, at de rum, der er til rådighed, ikke er i stand til at kunne optage det antal mennesker, som man fra Luftværnets side må betragte som et minimum, hvilket vil sige 10 pct. af befolkningen. For Koldings vedkommende drejer det sig om ca. 2.600 personer, og de nuværende tilflugtsrum kun rumme 1.765 personer. Det vil altså sige, at der skal skaffes tilflugtsrum til yderligere ca. 800 mennesker i Kolding, og for tiden er myndighederne med stadsingeniør Lassen i færd med at finde egnede rum.

“Vi søger så lidt muligt at finde rum i bestående bygninger”, siger stadsingeniør Lassen, som vi har talt med om sagen, og disse rum skal altså sikres mod sprængstykker og projektiler, samt sikres således at de kan holde, selv om huset over dem styrter sammen. “Vi ville helst undgå at oprette flere blokhuse, men vi undgår det næppe helt. Siden 1940 er der jo også blevet bygget en del moderne ejendomme i yderkvarterene, hvor vi hovedsagelig søger at finde egnede rum, den inde by, altså den husvagtpligtige del, må vist siges at være dækket. Men som sagt, vi undgår næppe at bygge enkelte blokke”.

Hvor store bliver de nye rum?

“Vi ønsker ikke at have dem for store, for ikke tabene skal blive for store, hvis et rum skulle blive ramt af en fuldtræffer. De største er beregnet til 50 personer. Vi har i de sidste dage været ude for at se nærmere på tingende, og i løbet af kort tid skulle vi have så megen oversigt over det, at vi kan give indstilling til Byrådet om sagen.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. marts 1944.