I Kolding har værnemagtens kommandant over for dansk myndighed erklæret, at tyske soldater blev behandlet dårligere i butikker med kongemærke på vinduesruden end andre steder. Desuden mente han, at forretningsindehaverne kunne have forbindelse med sabotageorganisationer! Sagen er nu forelagt højere myndigheder i København.
[…]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 12. februar 1944.
Endnu 11 sårede danskere på hospitalet
Kriminalpolitiet i København fortsætter med afhøringerne vedrørende bombeattentatet i Café Mokka. Man har knapt endnu kommet gennem det forberedende arbejde. Foreløbig har der ikke vist sig noget spor. Ved eksplosionen blev der, som tidligere anført, kørt 43 sårede på hospitaler og lazaretter. To tyske soldater og en tysk politimand blev dræbt, og 15 tyske soldater såredes. Af de 28 danske, der blev kvæstet, var de 17 kvinder. En del er efterhånden blevet sendt hjem, men endnu henligger der syv danske på Kommunehospitalet og 4 på lazarettet på Nylandsvej. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. oktober 1943.
Hårde tyske forholdsregler. Spærretid fra kl. 20-5. En bod på 5 millioner kroner.
Fra tysk side meddeles:
Den 27. oktober 1943 kl. ca. 22 har forbryderiske kredse forøvet et sprængstofattentat i Café Mokka, Frederiksberggade 38, i København. Der var anbragt en tidsindstillet sprængbombe i lokalet, der var stærkt besøgt. Ved eksplosionen dræbtes 2 tyske soldater, 1 tysk politimand og 1 dansk kvinde. 14 personer tilhørende den tyske værnemagt og 26 mænd og kvinder, der er danske statsborgere, blev såret, nogle af dem hårdt såret.
Fra tysk side anordnes i den anledning følgende:
Fra i dag den 28. oktober indtil videre forbydes i følgende område: København, Frederiksberg, Gentofte, Rødovre, Hvidovre, Gladsakse og Lyngby-Tårbæk færdsel på offentlige pladser, gader og veje i tiden fra kl. 20 – kl. 5. Teatre og forlystelsesetablissementer og andre offentlige lokaler skal lukke kl. 19. Byen København betaler en bod på 5 millioner kroner. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1943.
Introduktion: Følgende brev er skrevet af Hans Peter Poulsen fra Esbjerg(dæknavn Bernhard) og sendt til Holger Vivike, lederen for DKPs fynske og sydjyske partiafdelinger. Dateret 10. marts 1943. Her bringes et uddrag.
Kære ven
…
Jeg fik forleden en seddel hvorpå der stod.
Dansk Pige myrdet af Tyskerne!
Natten mellem søndag d. 28/2 og mandag den 1/3 blev en 20 årig dansk kvinde Aase Sørensen, Vendersgade Fredericia skudt af tyskerne i Borgerskolens Gymnastiksal. Det blev forbudt hendes pårørende at sætte dødsannonce i avisen, da mordet forlanges betragtet som selvmord.En mandag aften d. 8/3 blev en tysker slået ned af en dansker i kongensgade, tyskeren fik en hjernerystelse og blev båret ind i den nærmeste cafe, danskeren undslap.
På sydsiden af Fanø er der i de sidste par uger blevet opstillet 3 meget høje stilladser antagelig lyttetårne.
Todts folk er meget forbavset over at cementen er meget længere om at hærde her end andre steder, således er en betonstilling på ved søbadeanstalten her på 10 dag som gummi at føle på. En bunkers i Sæding har samme sygdom, der påstås at blot lyden af en kanonskud kan få den til at styrte sammen. … Det mindste uheld med materiel eller lignende, så råber tyskerne sabotage.
I Vorbasse (Flittinge) er opstillet lytteposter.
Godt Nyt kan ventes! Hils omkring dig
Hilsen Bernhard
Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 566-567, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie
Domsforhandling i Kolding Kriminalret i sagen mod overassistent Andersen, Lunderskov
Under medvirken af domsmændene cigarhandler Wald. Knudsen, Kolding, og proprietær Flensborg behandlede Kolding Kriminalret i dag sagen om Lunderskov-ulykken, der fandt sted den 13. juni kl. 23.48 om natten og hvorved en dansk hjælpebremser fra Fredericia, Stein og 3 tyske soldater blev dræbt.
Til stede i retten var tiltalte, overassistent Andersens private engagerede forsvarer, HRS. Dr. jur. Hartvig Jacobsen, og en række fremtrædende jernbanefolk, repræsenterede de forskellige organisationer, således D.S.B.s afhøringer efter ulykken, Stationsforstanderforeningens formand, stationsforstander Høgsgaard fra Nørreport i København, Jernbaneforeningens sekretær, From-Hansen, Hovedbanegården i København, stationsforstander Nørgaard fra Kolding og mange andre jernbanefolk, så at tilhørspladserne var så overfyldt, at tilhørerne måtte stå op.
Anklageren, politifuldm. Ahrenbrandt, præciserede indledende, hvorfor man havde rejst tiltale mod overassistenten. Man ville mene, at denne kunne have gjort tre ting for at forhindre sammenstødet: 1) Han kunne have lade toget køre frem til den forreste vandkran, 2) have ringet til blokposten om at sætte “stop”, hvis der ikke var sat stop, og 3) han kunne selv have udløst den plomberede kontakt. Man gik derefter over til at fremvise en række lysbilleder, optaget af den tekniske afdeling og som viste de forskellige forhold, både på ulykkesstedet og i de forskellige sikkerhedsposter.
Udspurgt af anklageren redegjorde overassistent Andersen, som i det sidste retsmøde, for, hvordan aftenen var forløbet, og hvordan hans tjenestetid lå. Han havde om aftenen modtaget et telegram om, at der ville passere et særtog fra Padborg med 40 vogne af en bestemt last med 4 stødvogne op mod maskinen og 3 stødvogne bagud. Toget viste sig at være længere en beregnet. Der plejer ikke i telegrammerne at stå noget om, hvor mange vogne et tog består af. Det viste sig, at der var hæftet yderligere et antal vogne på toget – 7 eller flere – uden at Andersen eller nogen anden på stationen havde fået det at vide. Men togets længe skulle uden betydning – normalt – da man havde en sikkerhed i tilbagemeldingen (til Vamdrup). Men da togfører Frandsen på tog 9179 (det, der blev påkørt) var kommet over til overass. Andersen, der var fungerende stationsforstander, og havde meldt sig dårligt kørende og havde forhørt om gennemkørsel direkte til Fredericia, havde Vamdrup rykket for tilbagemelding, og Andersen havde da vendt sig til Frandsen og spurgt, om toget var “inde med slut” – havde fået bekræftende svar, men tænkt, at der var i orden, skønt Frandsen havde tænkt på, at toget var inde med baglanternerne på. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.
Fra Ladelund syd for grænsen, meddeles det, at der er kommet dårlige nyheder frem til landmand Nissen og hans hustru, som at deres søn Jakob Nissen er faldet på Østfronten, på hans 33 års fødselsdag den 26. marts i 1942.
Jakob Nissen havde før været såret, han var dog igen kommet til fronten. Han blev ramt i hovedet af en granat og var død med det samme. Med hans dødsfald, “er antallet af faldne danske sydslesvigere i denne krig steget til 28“.
Kilde: Atter en dansk Sydslesviger faldet paa Østfronten, Fredericia Socialdemokrat, 30. april 1942
Men om krigen afsluttes i dette år ved Hitler ikke.
Sportspaladset var festligt udsmykket med Rigets og dets allieredes farver. På de forreste rækker havde næsten alle rigsministrene, generalerne, æresgæsterne samt et stort antal sårede soldater taget plads og hilste Hitler med stormende begejstring, da han i sin tale fredag eftermiddag gav udtryk for troen på sejren for de unge folk, der kæmper for deres eksistens. I sin to timer lange tale (som vi her gengiver i stærkt sammentrængt form, da talen jo blev udsendt i radioen), lykønskede Hitler Japan til, at det havde slået til sine fjender i stedet for vedblivende at vise tålmodighed.
Han erklærede, at antallet af undervandsbåde er steget uhyre, og at de fjendtlige konvojer på alle have ville opleve, hvorledes de tyske undervandsbåde arbejder. Forandringen af krigen mod øst til en forsvarskrig var ikke bleven gennemtvungen af russerne, men var nødvendiggjort af den frygtelige kulde. Hitler havde selv påtaget sig ansvaret herfor. Vinteren var, fortsatte han, den østlige modstanders store håb, men de vil blive skuffet. I overskuelig fremtid vil vinterens magt blive brudt, og da indtræder det øjeblik, da den tyske musketer kan tage tilløb til det afgørende sejrrige slag. Omstillingen fra angreb til forsvar er lykkedes. Hvor modstanderen end vil træde op i dette år, vil han blive slået som hidtil, og året vil atter blive et sejrens år. Tyskland vil også til foråret være jævnbyrdig med modstanderen i talmæssig henseende. Jeg har fornylig i den erkendelse, at det, der var forberedt, langtfra kunne være tilstrækkeligt til at beskytte mod frosten, rettet en appel til det tyske folk. Denne appel var ensbetydende med en afstemning. Når de andre taler om demokrati, kan det siges: Her er det sande demokrati. Det viste sig i de dage, da et helt folk gav frivilligt.
Hvorledes dette år vil slutte, ved jeg ikke.
Jeg kan på denne 30. januar kun forsikre ét: Hvorledes dette år vil afslutte, véd jeg ikke; men ét er jeg klar over: hvor modstanderen end optræder, vil vi i dette år slå ham ligesom hidtil. Det vil atter være et år med store sejre. Vi må ikke engang drage en sammenligning f.eks. med Frederik den Stores tid. Frederik den Store måtte kæmpe mod en overmagt, der ligefrem var knusende. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.
Ifølge de sidste melderinger over dem som er faldet på Østfronten, er mellem de danske, gartner Andreas Jannichsen Petersen, fra Tønder, som allerede i efteråret 1939 meldte sig som frivillig i den tyske hær. Petersen efterlader sig hustru og et lille barn.
Petersen var løjtnant af reserven ved Jydske Dragonregiment, og kom i strid med de danske myndigheder, fordi han ikke mødte op til efterårsmanøvrerne i 1939. “Han var sporløst forsvundet, men ved juletid kom han tilbage efter at have deltaget i det tyske felttog i Polen, hvor han bl.a havde hjulpet nogle danskere, der var i en nødsituation. Han blev straks efter hjemkomsten anholdt og ført til Randers, hvor den militære straffesag mod ham behandledes, og efter denne blev han løsladt og hjemsendt“. Efter løsladelsen meldte han sig på ny som frivillig til den tyske hær, og har kæmpet i den siden.
Kilde: Tidligere dragon-løjtnant faldet på Østfronten, 7. november 1941, Randers Dagsblad og Folketidende