1944 – Ungarn standser alt forlystelsesliv

Arbejdskraften skal overføres til krigsindustrien
Budapest, søndag, STB.
Regeringen Lakatos har med øjeblikkeligt varsel dekreteret lukning af alle forlystelsesvirksomheder, variétéer, barer og danselokaler. Enhver form for underholdningsmusik er forbudt. Den arbejdskraft, der herved bliver ledig, skal overføres til krigsindustrien. Dekretet rammer navnlig Ungarns talrige zigeunerkorkestre.
Kilde: Nationaltidende, 4. september 1944.

1944 – Tyske tropper i Ungarn

Ny regering med den hidtidige Berlin-gesandt som chef

Budapest, RB.

Det Ungarske Telegrambureau MTI har onsdag eftermiddag offentliggjort følgende kommuniqué:

For at så ved Ungarns side inden for rammen af de tremagtspagtens forbundne nationers fælles krigsførelse mod den fælles fjende, og særlig for at forstærke den effektive bekæmpelse af bolchevismen ved mobilisering af alle kræfter og skabelse af omfattende sikringer er på grundlang af gensidig forståelse tyske tropper ankommet til Ungarn.

I stedet for den hidtidige regering, som er trådt tilbage, har Hs. ekscellence, hr. rigsfortanderen overdraget til den hidtidige gesandt i Berlin, Stojay, at danne den nye regering. De to forbundne regeringer er enige om, at de trufne forholdsregler vil bidrage til i det gamle venskabs og våbenbroderskabs ånd, der hersker mellem det ungarske og det tyske folk, at sætte alle Ungarns hjælpemidler ind for den fælles sags endelige sejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1944.

1943 – Fredagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB).

Værnemagtens overkommando meddeler:

Efter den sejrrige afslutning af Visterslaget mellem Dnjepr og Donez, som tilintetgjorde bolchevikkernes håb om et generobre Ukraine, har vore tropper fortsat deres angreb i retning af Charkov. Panser- og grenadér-styrker af hæren og Våben SS gennembrød foran byen den i dybe lag etablerede fjendtlige beskyttelsesstilling og trængte fra flere sider inde i byen. Heftige gadekampe vedvarer endnu. Nord og nordvest for byen kastede vore divisioner fjenden tilbage mod øst. Under forfølgelsen blev tilbagestrømmende fjendtlige kolonner oprevet. Store styrker af luftvåbnet greb sammen med ungarske og slovakiske flyverstyrker i utrættelig indsats ind i terrænkampene.

Som følge af de store tab, som sovjetrusserne har lidt i de sidste uger, har der fundet en tydelig afsvækkelse sted af de sovjetrussiske angreb af kampafsnittet ved Orel. Enkelte svagere angreb strandede. Nogle af vore styrker, der straks blev stat ind i modaktion, tilintetgjorde i går yderligere sovjetrussiske regimenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. marts 1943.

1942 – Rygterne om hemmelig pagt mellem England og Rusland

Hvorved Ruslands indflydelse i Europa sikres.

Stockholm, R.B.

Göteborgs Morgenpost bragte for nogle dage siden i største udstyr enkeltheder i en hemmelig overenskomst, som Churchill og Molotov skal have afsluttet i London. I henhold til denne overenskomst skal hele Europa udleveres til bolsjevikkerne. Den hemmelige overenskomst går ud på følgende:

  1. Sovjetunionens krav på sikkerhed og strategiske grænser over for Finland, Østersølandene, Polen og Rumænien anerkendes principielt. Angående Iran er der afsluttet en særlig overenskomst.
  2. De fleste områder, der grænser til Sovjetunionen eller ligger i nærheden af Sovjetunionen, deriblandt Finland, visse dele af Nordskandinavien, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien og Jugoslavien anerkendes som sovjetrussiske interessesfære.
  3. Som beskyttelse mod fremtidige angreb fra Aksemagternes side indrømmes Sovjetunionens ret til at erhverve støttepunkter og oprette garnisoner gennem “Forpagtningsoverenskomster”. Endvidere garanteres der Sovjetunionen fri sejlads fra Østersøen til Nordsøen og fra Sortehavet til Middelhavet.
  4. I et tillæg til artikel 3 i den offentliggjorte pagt, hvorefter de allierede efter krigens afslutning er berettiget til at træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger mod et nyt angreb, indrømmes der Sovjetunionen ret til i forståelse med Storbritannien at udøve militær kontrol over Finland, Tyskland, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.
  5. De to kontraherende parter forpligter sig til at drage omsorg for, at det nationalsocialistiske og det fascistiske styre samt lignende regeringsformer definitivt fjernes i hele Europa.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1942.

1941 – England i krig med Finland, Rumænien og Ungarn

I noten til Finland krævedes det, at fjendtlighederne skulle indstilles.

Efter hvad den britiske efterretningstjeneste meddeler, er det officielt blevet erklæret, at Storbritannien skal betragtes som værende i krig med Finland, Rumænien og Ungarn fra kl. 0.01 (Greenwich-tid) natten til søndag. Det erklæres videre, at der sent fredag aften indløb et svar fra den finske regering, men at dette svar måtte betragtes som ganske utilfredsstillende. I svaret hedder det, at den finske regering ikke på nogen måde kan efterkomme de af den engelske regering rejste krav.

Fra den rumænske og den ungarske regering er der ikke ad diplomatisk vej indløbet noget svar. I løbet af sidste nat blev der fra London sendt alle de tre pågældende regeringer meddelelser, og disse meddelerser blev overrakt af de amerikanske gesandter i de pågældende hovedstæder. Det meddeles heri, at krigstilstanden indtræder 1 minut efter midnat lørdag. De tre noters tekst vil senere blive offentliggjort.

I noten til Finland krævedes det, at Finland skulle indstille fjendtlighederne og ikke foretage yderligere militære aktioner. Den finske gesandt i London og hans personale har endnu ikke forladt England som følge af “rejse- og transportvanskelighederne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. december 1941.

1941 – Jugoslaviens grænse er blevet hermetisk lukket

Jugoslaverne har hermetisk lukket grænset. Grænsebefæstningerne er blevet besat af jugoslaviske soldater i krigsmæssig styrke. Også af stort antal flygtninge af ungarsk nationalitet er ankommet hertil fra det jugoslaviske grænseområde. De meddeler, at terroren nu også udstrækkes til den ungarske folkegruppe. Der går i Budapest rygter om, at den jugoslaviske gesandt i Moskva Gavrilovitch skal være udenrigsminister i stedet for Nincitch. Matchok har afslået en opfordring fra regeringen i Belgrad om at rette en appel til kroaterne om at indrullere sig for at forsvare “den jugoslaviske union”.

Kilde: Fyns Venstreblad, 3. april 1941.

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1939 – Slovakerne vil slås med Polen og Ungarn

De afslåede territorier skal gives tilbage
Reuters Bureaus korrespondent meddeler:
På en række møder i byen i den østlige del af Tjekkoslovakiet blev der i går rejst krav om, at de territorier, som forrige efterår blev afslået til Ungarn og Polen, og de byer, som blev besat af Ungarn i marts, skal gives tilbage Slovakiet.
Den slovakiske propagandaminister San Mach udtalte bl.a.:
“Vi driver ikke antipolsk eller antiungarsk politik, men vi vil aldrig glemme vore brødre på den anden side af grænsen. Vi fastholder vort krav om, at de skal vende tilbage til deres fædreland, og vi er om nødvendigt rede til at kæmpe for dette kravs opfyldelse.” […]

Kilde: Social-Demokraten, 15. august 1939