1943 – Den udvidede husvagtordning gennemføres nu i Kolding

De nye husvagtkorps, der er en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, kommer til at omfatte ca. 300 mand

Som et led i den civile luftbeskyttelse er der foruden den almindeligt kendte husvagtordning og oprettelsen af fabriksluftværnene kommet en bestemmelse om, at visse virksomheder skal have et særligt husvagtkorps, der bliver en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, den såkaldte udvidede husvagtordning. De virksomheder, der falder ind under denne ordning, er udpeget af de lokale luftværnsmyndigheder, og efter hvad ingeniør Hemmingsen, Luftværnskontoret, oplyser over for os, drejer det sig for Koldings vedkommende om 40-45, som f.eks. automobilfirmaerne, Jydsk Telefonselskab, biograferne, byens trykkerier, trælasthandler m.fl. I et enkelt tilfælde har man slået flere virksomheder sammen i en blok, fordi de har fælles gård. Det er blokken Jernbanegade 40, der således får én husvagtleder, og én stedfortræder, hvis opgave det bliver at lede hele mandskabet i den nævnte blok.

Lederkurserne begynder på mandag

Efter at de virksomheder, der skal have den udvidede husvagtordning, er udpeget, får indehaveren ordre til at udpege en leder for husvagterne og en stedfortræder for lederen, og disse indkaldes til et særskilt lederkursus, der arrangeres af den lokale luftværnsforening. For Koldings vedkommende drejer det sig omg i alt 90 mand, der er fordelt på tre kursus, hvoraf det første påbegyndes på mandag og afsluttes tirsdag, det næste følger den kommende mandag og tirsdag, og endelig kommer det tredje til at ligge således, at samtlige ledere vil være færdiguddannede den 6. juli.

Derefter bliver det husvagtlederens opgave sammen med virksomhedernes indehaver efter de retningslinjer, han har fået på kursuset, at udarbejde den endelige luftbeskyttelsesplan for virksomheden, idet det dog kræves, at den skal være forsvarlig, samtidig med, at den er økonomisk overkommelig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1942 – Døgnbevogtning til alle samfundsvigtige virksomheder

For at hindre brande eller sabotage – Forslaget fremsat i folketinget i dag

I folketingets tirsdagsmøde fremsatte justitsministeren forslag til lov om sikkerhedsforanstaltninger inden for erhvervsvirksomheder med mere. Efter forslaget er statsvirksomheder, kommunale anlæg og private erhvervsvirksomheder, hvis uforstyrrede produktion eller drift er samfundsvigtige, pligtige til efter politiets pålæg at træffe sikkerhedsforanstaltninger mod ildsvåde eller lignende og til afværgelse af skadevoldende handlinger mod virksomheder, herunder navnlig at etablere bevogtning og lignende beskyttelse inden for virksomheden. Udgifterne skal afholdes af vedkommende virksomhed selv og det antagne bevogtningsmandskab skal godkendes af politiet.

I bemærkningerne understreges det, at Justitsministeriet må anse det for absolut nødvendigt, at der træffes særlige foranstaltninger til afværgelse af ødelæggelse af samfundsvigtige virksomheder og af varebeholdninger af væsentlig forsyningsmæssig betydning for landet. Opgaven er så omfattende, at den ikke udelukkende kan pålægges politiet, og man finder det da også rimeligt, at de pågældende virksomheder selv sørger for den fornødne beskyttelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939

1939 – Storken er ankommet til Kolding

Et storkepar er ankommet til Kolding, angiveligt i går eftermiddag, hvor parret blev bemærket på DDPA’s store benzintankanlæg på nordhavnen.

Det er næsten en fredsommelig afveksling, for da storken har fløjet ind i Kolding, har den nok kunne se de nye dannebrogsflag der netop der blevet malet på flere tage i Kolding. Krisen mærkes, politiet er ude efter varehamstreringen, der efterhånden også har været meget stor i Kolding. Byens myndigheder diskuterer fortsat tilflugtsrum, restriktioner og kommandorum i Almenskolens kælder, der er mange foranstaltninger at tage. Sporten begynder os at mærke krisen, badmintonbolde kan ikke fremskaffes fra England, derfor meldte Idrætsbladet i går at det danske lager ville blive rationeret.

Byens borgere har siden i går beklaget sig noget over den madspild, som medfølger på grund af indkvarteringen af de 3000 soldater. ”… særligt i en tid, da vi har så knapt” mener frøken Lauritsen fra Søgade. Militæret har dog, efter hvad avisen meddeler, uddelt den overskydende mad til trængende.

I disse dage kan man tage op for at kikke på luftværnssirenen, der er opstillet på Koldingshus kæmpetårn, på grund af den snæver vindeltrappe, måtte sirenen skilles ad, inden den kunne føres op til toppen. Der er ingen elektrisk strøm i tårnet, derfor må strømmen føres igennem et udvendigt kabel. Nogen ville måske mene at sirenen, trods sin placering, gerne måtte hyle højere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. september 1939

1939 – Sireneprøven overraskede

I formiddags kl. 10 lød sirenerne, der skal advare byens befolkning i tilfælde af et luftangreb, for første gang. Utvivlsomt havde byens borgere ventet sig en langt kraftigere og mere iørefaldende alarmering i en A-by.

Rent teknisk, måtte prøve siges at være fuldt tilfredsstillende, men hvad hensigten med sirenerne angår, der må den almindelige borger have lov at sige, at det var beskedent, hvad man fik at høre. Folk var indstillet på at lytte, så der var mange, der spidsede ørerne, men det er jo ikke tilfældet, hvis det engang skulle gå hen og blive til alvor med alarmeringen.

På fabriksvirksomhederne kunne der intet høres, i de kommunale værker heller ikke. Det var så ejendommeligt, at man visse steder i Jernbanegade ikke kunne høre sirenerne, selv ikke den, der var placeret på slottet. Den skulle ellers kunne høres helt ud til Strandhuse, tilmed i modvind.

En del fabriksvirksomhederne lader formentligt lægge direkte ledninger til politistationen, så de fik deres eget alarmeringsapparat, som trådte i kraft med sirenerne. Elektricitetsværket har allerede besluttet sig for det.

Der var oprindeligt lovet Kolding 5 sirener, men man skulde prøve, om byen kunne nøjes med 4. Nu er den 5. under vejs, den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, antageligt i nærheden af Boesens konditori. På den måde vil man gøre det bedste, til at dække den indre by.

Travlhed som aldrig før på telefoncentralen

På telefoncentralen har der hersket en travlhed som aldrig før. Travlheden kulminerede i går, da der var ikke mindre end 20.000 indenbys samtaler. Også udenbys samtaler har været ekspederet uhyre mange af. Mange forretningsfolk må træffe deres dispositioner telefonisk, hvor dette ikke har været nødvendigt før, – og hvor ange dispositioner ekstra har der ikke måtte træffes i de sidste dage!

Distriktschef Hempel oplyser over for os, at der i går på de udenbys linjer var optil tre timers ventetid på de travleste tider. Om aftenen kom der en meget travl tid mod Esbjerg, hvor der en overgang kun kunde ekspederes ekspressamtaler, og her kunne der også være optil et kvarters ventetid.

I løbet af nogle dage forventer man dog, at den værste travlhed vil aftage.

Indlægget er en delvis afskrivning af artiklen “Kolding under krigen”; Kolding Folkeblad, 5. sept 1939, side 4