1939 – Storken er ankommet til Kolding

Et storkepar er ankommet til Kolding, angiveligt i går eftermiddag, hvor parret blev bemærket på DDPA’s store benzintankanlæg på nordhavnen.

Det er næsten en fredsommelig afveksling, for da storken har fløjet ind i Kolding, har den nok kunne se de nye dannebrogsflag der netop der blevet malet på flere tage i Kolding. Krisen mærkes, politiet er ude efter varehamstreringen, der efterhånden også har været meget stor i Kolding. Byens myndigheder diskuterer fortsat tilflugtsrum, restriktioner og kommandorum i Almenskolens kælder, der er mange foranstaltninger at tage. Sporten begynder os at mærke krisen, badmintonbolde kan ikke fremskaffes fra England, derfor meldte Idrætsbladet i går at det danske lager ville blive rationeret.

Byens borgere har siden i går beklaget sig noget over den madspild, som medfølger på grund af indkvarteringen af de 3000 soldater. ”… særligt i en tid, da vi har så knapt” mener frøken Lauritsen fra Søgade. Militæret har dog, efter hvad avisen meddeler, uddelt den overskydende mad til trængende.

I disse dage kan man tage op for at kikke på luftværnssirenen, der er opstillet på Koldingshus kæmpetårn, på grund af den snæver vindeltrappe, måtte sirenen skilles ad, inden den kunne føres op til toppen. Der er ingen elektrisk strøm i tårnet, derfor må strømmen føres igennem et udvendigt kabel. Nogen ville måske mene at sirenen, trods sin placering, gerne måtte hyle højere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. september 1939

Skriv et svar