Eisenhowers plan at afskære sletten fra den italienske halvø?
Kampene i det sydøstlige hjørne af Sicilien har nu udviklet sig til et storslag, i hvilken sletten ved Catania danner hovedbrændpunktet. De allierede støtter sig under deres forsøg på at trænge ud over linjen Licata-Augusta hovedsageligt på luftvåbnet, der ikke blot griber direkte ind i slaget, men også søger at ødelægge de tysk-italienske forbindelseslinjer inde i landet. I klippeegnene inde i landet opererer de på grund af det bakkede terræn næsten udelukkende med infanteri og lette håndvåben, og kun syd for Catania har Montgomery sat store panserstyrker ind.
Et væsentligt træk i situationen er fortsat de forstærkninger, som stadig strømmer i land til de allierede tropper. Herunder synes også faldskærms- og luftlandetropper på ny at være kommet til indsats i større udstrækning. Foruden på sletten ved Catania, hvor det antydes, at tysk-italienske styrker har oprettet en forsvarslinje nord for Gorna-Lunga-floden, der deler sletten i to lige store dele, kæmpes der voldsomt i Ragusa-Modica-området, længere mod sydvest. Det er her, de hidtil adskilte allierede frontafsnit nu er forenet, således at en samlet front er etableret med amerikanerne og englænderne på henholdsvis venstre og højre fløj med de canadiske kontingenter i midten. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1943
